Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
været involveret i en konflikt vedrørende blodhævn, fandt nævnet ikke, at det
kunne begrunde, at ansøgerne skulle have meddelt asyl. Flygtningenævnet bemærkede,
at ansøgerne havde opholdt sig i Albanien i næsten et år efter drabet.
Flygtningenævnet fandt, at der var tale om en privatretlig konflikt vedrørende
et kriminelt forhold, og at ansøgerne måtte henvises til at søge myndighedernes
beskyttelse. Flygtningenævnet lagde vægt på, at det fremgik af UK Home
Office Country Report af april 2004, at de albanske myndigheder havde iværksat
forskellige tiltag til at sikre, at der sker retsforfølgelse i forbindelse med
blodhævn. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgerne var asylretligt
relevant forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Albanien ville
være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens §
7, stk. 1, og nævnet fandt heller ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden ville
være i risiko for at blive udsat for de af udlændingelovens § 7, stk. 2, omfattede
forhold. BR14/89
Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Albanien, født i 1989. Indrejst i august 2005.
Ansøgeren havde blandt andet forklaret, at der i april 2005 blev skudt mod
hans hus af den samme familie, som var involveret i ansøgerens faders død.
Ansøgeren havde videre forklaret, at han herefter modtog et trusselsbrev, hvori
det fremgik, at ansøgeren ville blive dræbt. Flygtningenævnet lagde til grund,
at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, at han ikke havde problemer med
myndighederne, og at han ikke havde udført aktiviteter, der havde profileret
ham i forhold til myndighederne. Uanset at ansøgeren på enkelte punkter havde
forklaret upræcist, kunne Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgerens
fader på grund af stridigheder om jord dræbte en anden mand i 1998, og at
faderen samme år blev dræbt af mandens sønner, og at ansøgeren efterfølgende
flyttede hen til sin mormoder i en anden landsby. Vedrørende skudepisoden i
april 2005 måtte det tillægges vægt, at ansøgerens oplysninger om identiteten
af gerningsmændene beror på andenhåndsviden, og at forholdet blev anmeldt
til politiet, der behandlede sagen. Med hensyn til det omtalte brev måtte det tillægges
vægt, at ansøgeren alene havde fået det oplæst af en tredje person, og at
dette forhold ikke efter det oplyste blev anmeldt til politiet. Hertil kom, at der
var tale om en privatretlig konflikt, hvor ansøgeren måtte henvises til at søge
myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet lagde herved tillige vægt på,
at myndighederne ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder UK
Home Office Country Report af april 2004, har taget forskellige initiativer til at
sikre, at der sker retsforfølgelse i forbindelse med blodhævn. Uanset de generelt
vanskelige forhold i hjemlandet kunne det herefter ikke lægges til grund, at
ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet
risikerede forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kun-
199