Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold Irak. Klageren kunne herefter ikke anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det kunne ikke bevirke nogen ændret vurdering, at klageren ved en tilbagevenden ikke havde tilbageværende familiemedlemmer eller andet netværk i Irak. Flygtningenævnet kunne således tiltræde, at klageren kunne udsendes af Danmark, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. BR14/74 7.6 Udlændingelovens § 32 b og 49 b Udlændingelovens § 32 b indebærer, at en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 – 8, ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er sket et systemskifte i udlændingens hjemland, eller hvis udlændingens forhold har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Udlændingelovens § 32 b finder anvendelse i forhold til afgørelser efter udlændingelovens § 32 a og § 49 a. Udlændingelovens § 49 b forpligter Udlændingestyrelsen til hvert halve år, eller når der i øvrigt er konkret anledning hertil, at undersøge om der er grundlag for at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 32 b. Udlændingestyrelsen forpligtes således til mindst en gang hvert halve år at vurdere, om der er grundlag for at ændre en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes på grund af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31. Bestemmelsen gælder både i sager, hvor udlændingen har søgt asyl ved sin ankomst her til landet, jf. § 32 a, og i sager, hvor udlændingen er udvist ved dom og ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens § 49 a. Den første halvårlige periode regnes fra tidspunktet for Flygtningenævnets afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31. Finder Udlændingestyrelsen, at der er grundlag for at ændre en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse herom efter § 32 b, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. 181
Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold Udlændingestyrelsens afgørelse kan efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, påklages til Flygtningenævnet. Efter § 53 a, stk. 2, 1. pkt., sker påklagen til Flygtningenævnet automatisk og har opsættende virkning. Flygtningenævnet har i denne beretningsperiode afgjort en sag efter udlændingelovens § 49 b, jf. § 32 b. Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1951. Indrejst i maj 1969. I juli 1976 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse som gæstearbejder. I oktober 1993 blev klageren idømt fængsel i ni år for overtrædelse af straffelovens § 191 og udvist af Danmark for bestandig. I maj 1994 skærpede Højesteret straffen til ti års fængsel, mens bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet. I maj 1994 søgte klageren asyl. Han anførte som begrundelse for ansøgningen blandt andet, at han ikke havde været politisk aktiv i Tyrkiet, men at både den danske og den tyrkiske presse i forbindelse med omtalen af retssagen betegnede ham som medlem af PKK. Ifølge avisreferaterne blev klagerens fortjeneste på narkotikahandelen kanaliseret til PKK som støtte til organisationens terrorvirksomhed. Derfor frygtede klageren, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville blive udsat for en betydelig tillægsstraf og tortur. I marts 1995 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på asyl. I august 1995 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og lagde i den forbindelse til grund, at man ikke med fornøden sikkerhed kunne bortse fra, at den pågældende i forbindelse med straffesagen var blevet profileret i forhold til de tyrkiske myndigheder, således at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af den alvorlige kriminalitet, som han var blevet dømt for i Danmark, fandt Flygtningenævnet imidlertid ikke, at han kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. I august 1995 deltog klageren i en fangeflugt fra Statsfængslet i Vridsløselille. Pressen satte ham ved den lejlighed igen i forbindelse med PKK. I marts 1996 genoptog Flygtningenævnet sagen og stadfæstede i juli 1996 atter Udlændingestyrelsens afgørelse, idet der dog med hensyn til udsendelse blev truffet bestemmelse om, at den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til Tyrkiet, men alene til et land, hvor han ville være beskyttet mod videresendelse til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. I september 2004 besluttede Udlændingestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af klagerens opholdssituation i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 49 b og 32 b, jf. § 31. I februar 2005 traf Udlændingestyrelsen beslutning om, at klageren kunne udsendes af Danmark. Afgørelsen var herefter automatisk påklaget til Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved beslutningen i juli 1996 havde lagt til grund, at klageren ved en tilbagevenden 182
- Page 132 and 133: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 134 and 135: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 136 and 137: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 138 and 139: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 140 and 141: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 142 and 143: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 144 and 145: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 146 and 147: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 148 and 149: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 150 and 151: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 152 and 153: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 154: Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige p
- Page 158 and 159: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 160 and 161: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 162 and 163: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 164 and 165: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 166 and 167: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 168 and 169: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 170 and 171: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 172 and 173: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 174 and 175: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 176 and 177: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 178 and 179: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 180 and 181: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 184: Kapitel 7 · Betydningen af krimine
- Page 188 and 189: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 190 and 191: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 192 and 193: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 194 and 195: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 196 and 197: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 198 and 199: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 200 and 201: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 202 and 203: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 204 and 205: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 206 and 207: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 208 and 209: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 210 and 211: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 212 and 213: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 214 and 215: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 216 and 217: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 218 and 219: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 220 and 221: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 222 and 223: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 224 and 225: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 226 and 227: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 228 and 229: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
- Page 230 and 231: Kapitel 8 · Praksis i spontansager
<strong>Kapitel</strong> 7 · Betydningen af kriminelle forhold<br />
Udlændingestyrelsens afgørelse kan efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4,<br />
påklages til Flygtningenævnet. Efter § 53 a, stk. 2, 1. pkt., sker påklagen til Flygtningenævnet<br />
automatisk og har opsættende virkning.<br />
Flygtningenævnet har i denne beretningsperiode afgjort en sag efter udlændingelovens<br />
§ 49 b, jf. § 32 b.<br />
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1951. Indrejst i maj 1969. I juli<br />
1976 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse som gæstearbejder. I<br />
oktober 1993 blev klageren idømt fængsel i ni år for overtrædelse af straffelovens<br />
§ 191 og udvist af Danmark for bestandig. I maj 1994 skærpede Højesteret<br />
straffen til ti års fængsel, mens bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet. I<br />
maj 1994 søgte klageren asyl. Han anførte som begrundelse for ansøgningen<br />
blandt andet, at han ikke havde været politisk aktiv i Tyrkiet, men at både den<br />
danske og den tyrkiske presse i forbindelse med omtalen af retssagen betegnede<br />
ham som medlem af PKK. Ifølge avisreferaterne blev klagerens fortjeneste<br />
på narkotikahandelen kanaliseret til PKK som støtte til organisationens terrorvirksomhed.<br />
Derfor frygtede klageren, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet<br />
ville blive udsat for en betydelig tillægsstraf og tortur. I marts 1995 meddelte<br />
Udlændingestyrelsen klageren afslag på asyl. I august 1995 stadfæstede Flygtningenævnet<br />
Udlændingestyrelsens afgørelse og lagde i den forbindelse til<br />
grund, at man ikke med fornøden sikkerhed kunne bortse fra, at den pågældende<br />
i forbindelse med straffesagen var blevet profileret i forhold til de tyrkiske<br />
myndigheder, således at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko<br />
for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af den<br />
alvorlige kriminalitet, som han var blevet dømt for i Danmark, fandt Flygtningenævnet<br />
imidlertid ikke, at han kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark.<br />
I august 1995 deltog klageren i en fangeflugt fra Statsfængslet i Vridsløselille.<br />
Pressen satte ham ved den lejlighed igen i forbindelse med PKK. I marts 1996<br />
genoptog Flygtningenævnet sagen og stadfæstede i juli 1996 atter Udlændingestyrelsens<br />
afgørelse, idet der dog med hensyn til udsendelse blev truffet<br />
bestemmelse om, at den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til<br />
Tyrkiet, men alene til et land, hvor han ville være beskyttet mod videresendelse<br />
til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. I september 2004 besluttede Udlændingestyrelsen<br />
at foretage en fornyet vurdering af klagerens opholdssituation i<br />
Danmark, jf. herved udlændingelovens § 49 b og 32 b, jf. § 31. I februar 2005 traf<br />
Udlændingestyrelsen beslutning om, at klageren kunne udsendes af Danmark.<br />
Afgørelsen var herefter automatisk påklaget til Flygtningenævnet i medfør af<br />
udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved<br />
beslutningen i juli 1996 havde lagt til grund, at klageren ved en tilbagevenden<br />
182