Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold Irak. Klageren kunne herefter ikke anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det kunne ikke bevirke nogen ændret vurdering, at klageren ved en tilbagevenden ikke havde tilbageværende familiemedlemmer eller andet netværk i Irak. Flygtningenævnet kunne således tiltræde, at klageren kunne udsendes af Danmark, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. BR14/74 7.6 Udlændingelovens § 32 b og 49 b Udlændingelovens § 32 b indebærer, at en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 – 8, ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er sket et systemskifte i udlændingens hjemland, eller hvis udlændingens forhold har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Udlændingelovens § 32 b finder anvendelse i forhold til afgørelser efter udlændingelovens § 32 a og § 49 a. Udlændingelovens § 49 b forpligter Udlændingestyrelsen til hvert halve år, eller når der i øvrigt er konkret anledning hertil, at undersøge om der er grundlag for at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 32 b. Udlændingestyrelsen forpligtes således til mindst en gang hvert halve år at vurdere, om der er grundlag for at ændre en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes på grund af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31. Bestemmelsen gælder både i sager, hvor udlændingen har søgt asyl ved sin ankomst her til landet, jf. § 32 a, og i sager, hvor udlændingen er udvist ved dom og ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens § 49 a. Den første halvårlige periode regnes fra tidspunktet for Flygtningenævnets afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31. Finder Udlændingestyrelsen, at der er grundlag for at ændre en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse herom efter § 32 b, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. 181

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold Udlændingestyrelsens afgørelse kan efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, påklages til Flygtningenævnet. Efter § 53 a, stk. 2, 1. pkt., sker påklagen til Flygtningenævnet automatisk og har opsættende virkning. Flygtningenævnet har i denne beretningsperiode afgjort en sag efter udlændingelovens § 49 b, jf. § 32 b. Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1951. Indrejst i maj 1969. I juli 1976 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse som gæstearbejder. I oktober 1993 blev klageren idømt fængsel i ni år for overtrædelse af straffelovens § 191 og udvist af Danmark for bestandig. I maj 1994 skærpede Højesteret straffen til ti års fængsel, mens bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet. I maj 1994 søgte klageren asyl. Han anførte som begrundelse for ansøgningen blandt andet, at han ikke havde været politisk aktiv i Tyrkiet, men at både den danske og den tyrkiske presse i forbindelse med omtalen af retssagen betegnede ham som medlem af PKK. Ifølge avisreferaterne blev klagerens fortjeneste på narkotikahandelen kanaliseret til PKK som støtte til organisationens terrorvirksomhed. Derfor frygtede klageren, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville blive udsat for en betydelig tillægsstraf og tortur. I marts 1995 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på asyl. I august 1995 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og lagde i den forbindelse til grund, at man ikke med fornøden sikkerhed kunne bortse fra, at den pågældende i forbindelse med straffesagen var blevet profileret i forhold til de tyrkiske myndigheder, således at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af den alvorlige kriminalitet, som han var blevet dømt for i Danmark, fandt Flygtningenævnet imidlertid ikke, at han kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. I august 1995 deltog klageren i en fangeflugt fra Statsfængslet i Vridsløselille. Pressen satte ham ved den lejlighed igen i forbindelse med PKK. I marts 1996 genoptog Flygtningenævnet sagen og stadfæstede i juli 1996 atter Udlændingestyrelsens afgørelse, idet der dog med hensyn til udsendelse blev truffet bestemmelse om, at den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til Tyrkiet, men alene til et land, hvor han ville være beskyttet mod videresendelse til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. I september 2004 besluttede Udlændingestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af klagerens opholdssituation i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 49 b og 32 b, jf. § 31. I februar 2005 traf Udlændingestyrelsen beslutning om, at klageren kunne udsendes af Danmark. Afgørelsen var herefter automatisk påklaget til Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved beslutningen i juli 1996 havde lagt til grund, at klageren ved en tilbagevenden 182

<strong>Kapitel</strong> 7 · Betydningen af kriminelle forhold<br />

Irak. Klageren kunne herefter ikke anses for omfattet af udlændingelovens § 7,<br />

stk. 1 eller stk. 2. Det kunne ikke bevirke nogen ændret vurdering, at klageren<br />

ved en tilbagevenden ikke havde tilbageværende familiemedlemmer eller<br />

andet netværk i Irak. Flygtningenævnet kunne således tiltræde, at klageren<br />

kunne udsendes af Danmark, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. BR14/74<br />

7.6 Udlændingelovens § 32 b og 49 b<br />

Udlændingelovens § 32 b indebærer, at en afgørelse om, at en udlænding, der<br />

er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens<br />

§§ 7 – 8, ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal ændres,<br />

hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede.<br />

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er sket et systemskifte i udlændingens<br />

hjemland, eller hvis udlændingens forhold har ændret sig på en sådan måde, at<br />

den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til<br />

hjemlandet.<br />

Udlændingelovens § 32 b finder anvendelse i forhold til afgørelser efter udlændingelovens<br />

§ 32 a og § 49 a.<br />

Udlændingelovens § 49 b forpligter Udlændingestyrelsen til hvert halve år,<br />

eller når der i øvrigt er konkret anledning hertil, at undersøge om der er grundlag<br />

for at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 32 b.<br />

Udlændingestyrelsen forpligtes således til mindst en gang hvert halve år at<br />

vurdere, om der er grundlag for at ændre en afgørelse om, at en udlænding, der<br />

er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes på grund af refoulementsforbuddet<br />

i udlændingelovens § 31. Bestemmelsen gælder både i sager, hvor udlændingen<br />

har søgt asyl ved sin ankomst her til landet, jf. § 32 a, og i sager, hvor<br />

udlændingen er udvist ved dom og ikke meddeles opholdstilladelse efter<br />

udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens § 49 a.<br />

Den første halvårlige periode regnes fra tidspunktet for Flygtningenævnets<br />

afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens<br />

§ 31.<br />

Finder Udlændingestyrelsen, at der er grundlag for at ændre en afgørelse om,<br />

at en udlænding, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens<br />

§ 31, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse herom efter § 32 b, jf.<br />

udlændingelovens § 46, stk. 1.<br />

181

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!