Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
omfattet af prøvelsesadgangen. Påberåber en sådan udlænding sig, at en
udsendelse i henhold til udvisningsdommen vil være i strid med refoulementsforbuddet
i udlændingelovens § 31, vil sagen herefter blive behandlet som en
ansøgning om asyl.
Såfremt en udlænding, der tidligere er meddelt afslag på asyl i Flygtningenævnet,
udvises ved dom og i forbindelse med udsendelsen gør gældende, at dette
vil være i strid med udlændingelovens § 31, vil Flygtningenævnet behandle
sagen som en anmodning om genoptagelse af asylsagen.
I beretningsperioden har nævnet behandlet 17 sager i medfør af udlændingelovens
§ 49 a. I samtlige sager stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens
afgørelse.
I en sag fandt Flygtningenævnet, at udlændingen var omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 1, men at udlændingelovens § 10, stk. 3, var til hinder for, at den
pågældende kunne meddeles opholdstilladelse. I en anden sag fandt nævnet,
at udlændingen var omfattet af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, hvorfor han
ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
I de øvrige sager fandt nævnet, at udsendelse kunne finde sted, jf. § udlændingelovens
§ 31.
7.5.3 Eksempler fra Flygtningenævnets praksis vedrørende udlændingelovens
§ 49 a
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Irak, født i 1973. Indrejst i marts 1999. Klageren blev
i 2000 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Ved en byretsdom afsagt i 2000 blev klageren idømt fængsel i
fire måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og udvist af Danmark
med indrejseforbud gældende i fem år. I 2000 stadfæstede Østre Landsret
dommen. Udlændingestyrelsen besluttede i 2001 at ophæve det ved dommen
meddelte indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 6. Ved en byretsdom
afsagt i 2003 blev klageren idømt fængsel i to år og seks måneder for
overtrædelse af straffelovens § 125 a og udvist af Danmark med indrejseforbud
gældende for bestandig. I 2003 stadfæstede Østre Landsret dommen. Under
den oprindelige behandling af sagen havde klageren forklaret, at han i 1996/
1997 blev opsøgt af den lokale borgmester, der opfordrede klageren til at melde
sig ind i Saddam Fedayeen, hvilket klageren ikke ønskede. Klageren blev derfor
eftersøgt af de irakiske myndigheder. Flygtningenævnet udtalte, at klageren
var udvist ved dom, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, og efter udlændingelo-
178