Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
”Det kan oplyses, at retten ved en afgørelse om udvisning i forbindelse med vurderingen efter
udlændingelovens § 26 skal tage hensyn til, om en udvisning må anses for særlig belastende
under hensyn til udlændingens personlige forhold. Integrationsministeriet er af den opfattelse,
at retten i samme forbindelse også tager hensyn til, om udlændingen har flygtningestatus,
og dermed om en proportionalitetsafvejning efter flygtningekonventionens artikel 32 er til
hinder for at udvise den pågældende.
Hvis retten træffer afgørelse om at udvise en flygtning, er det herefter op til udlændingemyndighederne
at tage stilling til, om den pågældende kan udsendes, og hvis dette ikke er tilfældet,
om den pågældende på ny på asylretligt grundlag skal meddeles opholdstilladelse.”
7.5.2 Udlændingelovens § 49 a, jf. § 31
Efter udlændingelovens § 49 a skal Udlændingestyrelsen forud for politiets udsendelse
af en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7 eller 8, og som er udvist ved dom, træffe afgørelse om, hvorvidt
udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, medmindre udlændingen
samtykker i udsendelsen. Vurderingen af, om udsendelse kan ske, foretages
i overensstemmelse med det absolutte refoulementsforbud i blandt andet
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis på området, samt flygtningekonventionens
artikel 33, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2. En afgørelse om, at udlændingen
ikke kan udsendes, skal tillige indeholde en afgørelse om
meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.
1 eller 2.
Hvis udlændingen anses for omfattet af udlændingelovens § 7, skal der herefter
foretages en vurdering i forhold til udlændingelovens § 10, stk. 3, såfremt det
forhold, der har begrundet udvisningen, er begået efter bestemmelsens ikrafttræden,
jf. lov nr. 362 af 6. juni 2002. I flertallet af de sager, hvor Flygtningenævnet
i beretningsperioden har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 49 a,
var det forhold, der har begrundet udvisningen, begået efter lovændringens
ikrafttræden. I enkelte sager var det forhold, der har begrundet udvisningen,
begået før lovændringen, hvorfor nævnet i disse sager har truffet afgørelse i
henhold til udlændingelovens § 10, stk. 2, således som bestemmelsen var affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Udlændingestyrelsens afgørelse
om, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for en udsendelse, anses
automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, og klagen har opsættende virkning,
jf. § 53 a, stk. 2.
Det påhviler politiet af egen drift at iværksætte § 49 a-proceduren, som
udgangspunkt mindst seks måneder forud for prøveløsladelsen.
En udlænding, som på tidspunktet for afgørelsen om udvisning har opholdstilladelse
i Danmark på andet grundlag end efter udlændingelovens § 7, er ikke
177