Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
fremgår af UNHCR’s håndbog, pkt. 153, ligger heri ikke et krav om, at forbrydelsen
skal være begået i pågældendes hjemland, selvom dette oftest vil være
tilfældet.
Ifølge håndbogen pkt. 154 vil en flygtning, som begår en alvorlig forbrydelse i
tilflugtslandet, skulle retsforfølges i henhold til de dér gældende regler.
Se som eksempel på udelukkelse på baggrund af kriminalitet begået udenfor
hjemlandet den under afsnit 7.3.1.2 refererede afgørelse om en algerisk statsborger.
Se endvidere:
Nævnet ophævede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse
af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, født i 1961.
Indrejst i november 1984. Flygtningenævnet udtalte, at klageren, der i 1985
blev meddelt opholdstilladelse i medfør af den dagældende udlændingelovs §
7, stk. 1, nr. 2 (de facto-status), siden 1992/1993 havde opholdt sig i Irak, efter
det oplyste i en iransk Mujahedin-lejr. Udlændingestyrelsen havde på baggrund
af klagerens oplysninger i et spørgeskema af juni 2004 lagt til grund, at
klageren under opholdet i Irak havde været medlem af Mujahedin-e-Khalq, og
fundet, at klageren som følge af organisationens formål og virke og egne aktiviteter
var omfattet af udelukkelsesbestemmelsen i artikel 1 F (b) i flygtningekonventionen.
Udlændingestyrelsen havde herefter inddraget klagerens
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1,
nr. 3. Ifølge flygtningekonventionens artikel 1 F (b) er en person, ”om hvem der
er alvorlig grund til at antage, at han har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse
udenfor tilflugtslandet, inden han som flygtning fik adgang til dette”,
udelukket fra beskyttelse efter konventionen. Det følger af bestemmelsens ordlyd,
at bestemmelsen ikke finder anvendelse på forbrydelser, der er begået i tilflugtslandet,
efter at den pågældende person indrejste som flygtning. Det måtte
endvidere antages, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på forbrydelser,
som den pågældende har begået i et andet land end tilflugtslandet, efter at han
er blevet meddelt asyl i dette. Da de handlinger, der lå til grund for Udlændingestyrelsens
afgørelse, var begået, efter at klageren havde opnået flygtningestatus
i Danmark, fandtes betingelserne for at bringe bestemmelsen i flygtningekonventionens
artikel 1 F (b) allerede af denne grund ikke at være opfyldt.
Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at de foreliggende oplysninger om klagerens
aktiviteter efter nævnets opfattelse ikke gav tilstrækkeligt grundlag for
at vurdere, om klagerens handlinger var af en sådan karakter som omhandlet i
flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Flygtningenævnet ophævede derfor
168