Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold tolkningsbidrag, der kunne udledes af pkt. 155 i Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus og pkt. 40 i baggrundsnoten fra UNHCR fra september 2003 om artikel 1 F, var der i Flygtningenævnet enighed om at betegne de omtalte likvideringer som alvorlige forbrydelser. Ved afgørelsen af, om der var tale om en ikke-politisk forbrydelse, var der i Flygtningenævnet enighed om, at dette var en vanskelig grænsedragning, og at der måtte foretages en konkret vurdering, hvori indgik den overordnede storpolitiske baggrund, hvor de iranske kurdere i 1981 blev udsat for voldsomme overgreb fra de iranske myndigheders side. Flygtningenævnet udtalte videre, at der ved afgrænsningen af de politiske forbrydelser kan hentes inspiration i pkt. 152 i Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus, og i blandt andet pkt. 41-43 og 81 i den nævnte baggrundsnote fra UNHCR. Et flertal fandt på denne baggrund, at de forbrydelser, som klageren ifølge sin forklaring havde været med til at begå, havde været af en sådan uproportional karakter i forhold til de politiske mål for kurderne i området, at de måtte betegnes som ikke-politiske i relation til flygtningekonventionens artikel 1F (b). Klageren var derfor efter flertallets opfattelse omfattet af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, hvorfor klageren ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgik videre af beslutningen, at såfremt ansøgeren ikke udrejste frivilligt, kunne han udsendes tvangsmæssigt, men under en henvisning til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, kunne ansøgeren ikke udsendes tvangsmæssigt til Iran eller et andet land, hvor han ikke var beskyttet mod videresendelse til Iran, jf. udlændingelovens § 31. BR14/63 7.3.1.2 ”Ikke-politisk” Det fremgår af UNHCR’s håndbog, pkt. 152, og baggrundsnoten, pkt. 41, at der ved afgørelsen af, om en forbrydelse kan karakteriseres som ikke-politisk, bør lægges vægt på gerningsmandens motiver, det vil sige om forbrydelsen er begået ud fra ægte politiske motiver eller overvejende af andre grunde, f.eks. personlige årsager eller for vindings skyld. Flygtningenævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria, født i 1970. Indrejst i december 2004. Flygtningenævnet fandt efter ansøgerens samlede forklaring ikke at kunne afvise, at ansøgeren havde opholdt sig i Nigeria i nogle måneder i 2004, og at han i juli 2004 udrejste til Danmark via blandt andet Niger og Sverige. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ej heller at kunne afvise ansøgerens forklaring om, at han opbevarede nogle våben bag ved sin bopæl, som han uddelte til en række personer med henblik på disses selvforsvar overfor andre personer af muslimsk observans i forbindelse med et lokalvalg. Fler- 161

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold tallet fandt ej heller at kunne afvise, at ansøgeren var blevet eksponeret i forhold til de nigerianske myndigheder, og at han havde fået underretning af en kvindelig politibetjent om, at han var efterlyst, hvilket var baggrunden for, at han forlod hjemlandet i 2004. Flertallet fandt ej heller at kunne afvise ansøgerens forklaring om, at hans moder, hans nuværende kone og datter var blevet tilbageholdt af myndighederne et stykke tid i slutningen af 2004 med det angivelige formål at få ansøgeren til at melde sig til myndighederne. Flertallet bemærkede endvidere, at det efter ansøgerens egne forklaringer dels til samtalen til Udlændingestyrelsen dels til gensamtalen måtte lægges til grund for sagen, at ansøgeren selv – i forbindelse med de nævnte uroligheder omkring valghandlingen – havde dræbt et antal personer, idet han selv anvendte et af de våben, som han havde opbevaret. Flertallet fandt under disse omstændigheder ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet – efter de foreliggende baggrundsoplysninger – ville være i reel risiko for at blive udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Flertallet fandt derfor, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer fandt imidlertid, at der efter ansøgerens egne oplysninger, som ikke var blevet nærmere behandlet under nævnsbehandlingen, idet ansøgeren ikke under nævnsbehandlingen havde ønsket at uddybe oplysningerne, var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren ved at have dræbt et ikke nærmere oplyst antal mennesker under kampene mellem ANPP og PDP i lokalområdet i Nigeria i maj 2004 havde begået en alvorlig ikkepolitisk forbrydelse i sit hjemland. Efter ansøgerens egne oplysninger fandt flertallet, at der var grund til at antage, at ansøgerens deltagelse i disse kamphandlinger ikke kunne karakteriseres som en politisk handling, da det efter ansøgerens egne oplysninger måtte lægges til grund, at hans deltagelse i kamphandlingerne skete som følge af afbrænding af nogle busser, som tilhørte ansøgeren, et drab på en chauffør og plyndring af ansøgerens hus. Flertallet fandt herefter, at ansøgeren måtte udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, jf. artikel 1F b i flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Flertallet fandt, at udlændingelovens § 31, stk. 1, var til hinder for, at ansøgeren kunne udsendes tvangsmæssigt til Nigeria eller til et land, hvorfra ansøgeren ikke var beskyttet mod videresendelse til Nigeria, idet ansøgeren efter det ovennævnte var i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf for sin deltagelse i drabshandlinger fra de nigerianske myndigheders side. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren blev pålagt at skulle udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Såfremt ansøgeren ikke udrejste frivilligt, besluttede nævnet, at han kunne udsendes tvangsmæssigt af Danmark, men under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til 162

<strong>Kapitel</strong> 7 · Betydningen af kriminelle forhold<br />

tallet fandt ej heller at kunne afvise, at ansøgeren var blevet eksponeret i forhold<br />

til de nigerianske myndigheder, og at han havde fået underretning af en<br />

kvindelig politibetjent om, at han var efterlyst, hvilket var baggrunden for, at<br />

han forlod hjemlandet i 2004. Flertallet fandt ej heller at kunne afvise ansøgerens<br />

forklaring om, at hans moder, hans nuværende kone og datter var blevet<br />

tilbageholdt af myndighederne et stykke tid i slutningen af 2004 med det angivelige<br />

formål at få ansøgeren til at melde sig til myndighederne. Flertallet<br />

bemærkede endvidere, at det efter ansøgerens egne forklaringer dels til samtalen<br />

til Udlændingestyrelsen dels til gensamtalen måtte lægges til grund for<br />

sagen, at ansøgeren selv – i forbindelse med de nævnte uroligheder omkring<br />

valghandlingen – havde dræbt et antal personer, idet han selv anvendte et af de<br />

våben, som han havde opbevaret. Flertallet fandt under disse omstændigheder<br />

ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet – efter<br />

de foreliggende baggrundsoplysninger – ville være i reel risiko for at blive<br />

udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller<br />

nedværdigende behandling eller straf. Flertallet fandt derfor, at ansøgeren<br />

opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.<br />

Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer fandt imidlertid, at der efter ansøgerens<br />

egne oplysninger, som ikke var blevet nærmere behandlet under nævnsbehandlingen,<br />

idet ansøgeren ikke under nævnsbehandlingen havde ønsket at<br />

uddybe oplysningerne, var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren ved at<br />

have dræbt et ikke nærmere oplyst antal mennesker under kampene mellem<br />

ANPP og PDP i lokalområdet i Nigeria i maj 2004 havde begået en alvorlig ikkepolitisk<br />

forbrydelse i sit hjemland. Efter ansøgerens egne oplysninger fandt<br />

flertallet, at der var grund til at antage, at ansøgerens deltagelse i disse kamphandlinger<br />

ikke kunne karakteriseres som en politisk handling, da det efter<br />

ansøgerens egne oplysninger måtte lægges til grund, at hans deltagelse i kamphandlingerne<br />

skete som følge af afbrænding af nogle busser, som tilhørte ansøgeren,<br />

et drab på en chauffør og plyndring af ansøgerens hus. Flertallet fandt<br />

herefter, at ansøgeren måtte udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens<br />

§ 7, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, jf. artikel 1F b i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.<br />

Flertallet fandt, at udlændingelovens § 31, stk. 1, var til hinder for, at ansøgeren<br />

kunne udsendes tvangsmæssigt til Nigeria eller til et land, hvorfra ansøgeren<br />

ikke var beskyttet mod videresendelse til Nigeria, idet ansøgeren efter det<br />

ovennævnte var i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur<br />

eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf for sin deltagelse<br />

i drabshandlinger fra de nigerianske myndigheders side. Flygtningenævnet<br />

stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren blev pålagt at<br />

skulle udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Såfremt ansøgeren<br />

ikke udrejste frivilligt, besluttede nævnet, at han kunne udsendes tvangsmæssigt<br />

af Danmark, men under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til<br />

162

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!