Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
tallet fandt ej heller at kunne afvise, at ansøgeren var blevet eksponeret i forhold
til de nigerianske myndigheder, og at han havde fået underretning af en
kvindelig politibetjent om, at han var efterlyst, hvilket var baggrunden for, at
han forlod hjemlandet i 2004. Flertallet fandt ej heller at kunne afvise ansøgerens
forklaring om, at hans moder, hans nuværende kone og datter var blevet
tilbageholdt af myndighederne et stykke tid i slutningen af 2004 med det angivelige
formål at få ansøgeren til at melde sig til myndighederne. Flertallet
bemærkede endvidere, at det efter ansøgerens egne forklaringer dels til samtalen
til Udlændingestyrelsen dels til gensamtalen måtte lægges til grund for
sagen, at ansøgeren selv – i forbindelse med de nævnte uroligheder omkring
valghandlingen – havde dræbt et antal personer, idet han selv anvendte et af de
våben, som han havde opbevaret. Flertallet fandt under disse omstændigheder
ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet – efter
de foreliggende baggrundsoplysninger – ville være i reel risiko for at blive
udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf. Flertallet fandt derfor, at ansøgeren
opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer fandt imidlertid, at der efter ansøgerens
egne oplysninger, som ikke var blevet nærmere behandlet under nævnsbehandlingen,
idet ansøgeren ikke under nævnsbehandlingen havde ønsket at
uddybe oplysningerne, var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren ved at
have dræbt et ikke nærmere oplyst antal mennesker under kampene mellem
ANPP og PDP i lokalområdet i Nigeria i maj 2004 havde begået en alvorlig ikkepolitisk
forbrydelse i sit hjemland. Efter ansøgerens egne oplysninger fandt
flertallet, at der var grund til at antage, at ansøgerens deltagelse i disse kamphandlinger
ikke kunne karakteriseres som en politisk handling, da det efter
ansøgerens egne oplysninger måtte lægges til grund, at hans deltagelse i kamphandlingerne
skete som følge af afbrænding af nogle busser, som tilhørte ansøgeren,
et drab på en chauffør og plyndring af ansøgerens hus. Flertallet fandt
herefter, at ansøgeren måtte udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens
§ 7, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, jf. artikel 1F b i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Flertallet fandt, at udlændingelovens § 31, stk. 1, var til hinder for, at ansøgeren
kunne udsendes tvangsmæssigt til Nigeria eller til et land, hvorfra ansøgeren
ikke var beskyttet mod videresendelse til Nigeria, idet ansøgeren efter det
ovennævnte var i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur
eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf for sin deltagelse
i drabshandlinger fra de nigerianske myndigheders side. Flygtningenævnet
stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren blev pålagt at
skulle udrejse straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2. Såfremt ansøgeren
ikke udrejste frivilligt, besluttede nævnet, at han kunne udsendes tvangsmæssigt
af Danmark, men under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til
162