Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger fra en række organisationer, og at nogle gør det. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at de generelle forhold for kvinder i Nigeria, herunder kristne kvinder, er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af oplysninger om faderen til ansøgerens barn. BR14/59 Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria, født i 1971. Indrejst i juli 2005. I år 2000 flygtede ansøgeren til Gambia, men han var dog i Nigeria i 2003 i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Efter ægteskabets indgåelse tog ansøgeren og ægtefællen tilbage til Gambia. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han havde været ansat i en højere stilling i en kristen organisation fra 1998 til 2000, og at han i forbindelse med en demonstration i 2000 blev angrebet af muslimer. Nævnet lagde videre til grund, at ansøgeren i januar 2003 var tilbage i Nigeria for at gifte sig. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens stilling i den kristne organisation kunne begrunde asyl. Det bemærkedes herved, at ansøgeren alene ved en enkelt lejlighed havde været udsat for overgreb fra muslimer, at ansøgeren søgte og fik dengang myndighedsbeskyttelse samt at ansøgeren ligeledes kortvarigt kunne vende tilbage til Nigeria i 2003 uden problemer. Nævnet fandt heller ikke på tidspunktet for nævnsafgørelsen grundlag for at kunne antage, at ansøgeren ville være i en reel risiko for at blive forfulgt ved en tilbagevenden. De generelle forhold for kristne i Nigeria kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Nævnet fandt, at ansøgeren ligeledes måtte henvises til at tage ophold i den sydlige del af Nigeria, hvor sharia-lovgivningen ikke er gældende. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at han ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere at blive udsat for overgreb af en karakter som anført i udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/60 Nævnet har endvidere behandlet sager, hvor ansøgeren har påberåbt sig frygt for kønsrelateret forfølgelse, enten i form af frygt for kvindelig omskæring eller frygt for tvungen prostitution. Afhængig af hvilken form for forfølgelse, der måtte være tale om, vil der ofte være en mulighed for at søge beskyttelse i en af de andre delstater. Ifølge en britisk-dansk fact finding mission til Abuja og Lagos fra den 19. oktober til den 2. november 2004 er kvindelig omskæring eksempelvis en skik, der primært praktiseres i den centrale og sydvestlige del af landet, mens det ikke er udbredt i den nordvestlige del. En ansøger vil derfor 151

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger kunne henvises til at søge beskyttelse i de delstater, hvor omskæring ikke praktiseres. Se som eksempler på nævnets praksis: Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria, født i 1985. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk isha, kristen og fra landsbyen Isha. Hun havde ikke været politisk eller religiøst aktiv. Hun havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygtede at blive voldtaget, tvunget til prostitution og/eller dræbt af en nigeriansk mand, der stod i ledtog med en spansk kvinde, idet hun antog, at de havde betalt for hendes rejse fra Nigeria til Spanien, ligesom hun havde nægtet at medvirke til prostitution for kvinden. Ansøgeren havde endvidere henvist til de generelt utrygge forhold i Nigeria. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund om, at hun var blevet lokket til Europa under falske forudsætninger, og at hun blev tvunget til prostitution. Selv om det skulle blive lagt til grund, at ansøgeren som følge heraf havde et modsætningsforhold til en mand i Nigeria, fordi hun i Europa havde nægtet at medvirke til prostitution, fandt Flygtningenævnet, at dette ikke kunne begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en privat konflikt, som ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod. Hvis ansøgeren ikke mente, at hun kunne få myndighedernes beskyttelse i det område, som hun stammede fra, måtte hun henvises til at tage ophold i en anden del af Nigeria. Herefter, og da de generelle forhold i Nigeria ikke kunne føre til noget andet resultat, opfyldte ansøgeren ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, hvorfor Udlændingestyrelsens afgørelse stadfæstedes. BR14/61. Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria, født i 1981. Indrejst i juli 2004. Det fremgik af sagen, at ansøgeren er kristen af trosretning. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er nigeriansk statsborger. Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren i sit hjemland i 2004 forud for sit bryllup var blevet forsøgt omskåret, fandtes dette ikke at kunne begrunde asyl. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens fact finding-mission til Nigeria fra den 19. oktober 2004 til den 2. november 2004, at de fleste kvinder har mulighed for at søge tilflugt i den del af Nigeria, hvor skikken ikke praktiseres, eller hvor det er ulovligt at praktisere den. Det fremgår ligeledes, at regeringen og nogle ikkestatslige organisationer yder beskyttelse til kvinder, der er flygtet fra omskæring. Ansøgeren måtte således henvises til at søge de nigerianske myndighe- 152

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

fra en række organisationer, og at nogle gør det. Flygtningenævnet fandt endvidere<br />

ikke, at de generelle forhold for kvinder i Nigeria, herunder kristne kvinder,<br />

er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles<br />

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt på den<br />

baggrund ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af oplysninger om<br />

faderen til ansøgerens barn. BR14/59<br />

Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en mandlig statsborger fra Nigeria, født i 1971. Indrejst i juli 2005. I år 2000<br />

flygtede ansøgeren til Gambia, men han var dog i Nigeria i 2003 i forbindelse<br />

med indgåelse af ægteskab. Efter ægteskabets indgåelse tog ansøgeren og ægtefællen<br />

tilbage til Gambia. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring<br />

til grund om, at han havde været ansat i en højere stilling i en kristen organisation<br />

fra 1998 til 2000, og at han i forbindelse med en demonstration i 2000<br />

blev angrebet af muslimer. Nævnet lagde videre til grund, at ansøgeren i januar<br />

2003 var tilbage i Nigeria for at gifte sig. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens stilling<br />

i den kristne organisation kunne begrunde asyl. Det bemærkedes herved,<br />

at ansøgeren alene ved en enkelt lejlighed havde været udsat for overgreb fra<br />

muslimer, at ansøgeren søgte og fik dengang myndighedsbeskyttelse samt at<br />

ansøgeren ligeledes kortvarigt kunne vende tilbage til Nigeria i 2003 uden problemer.<br />

Nævnet fandt heller ikke på tidspunktet for nævnsafgørelsen grundlag<br />

for at kunne antage, at ansøgeren ville være i en reel risiko for at blive forfulgt<br />

ved en tilbagevenden. De generelle forhold for kristne i Nigeria kunne ikke i sig<br />

selv begrunde asyl. Nævnet fandt, at ansøgeren ligeledes måtte henvises til at<br />

tage ophold i den sydlige del af Nigeria, hvor sharia-lovgivningen ikke er gældende.<br />

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var<br />

asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at han ville være i risiko for en<br />

sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens §<br />

7, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en<br />

tilbagevenden til hjemlandet ville risikere at blive udsat for overgreb af en<br />

karakter som anført i udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/60<br />

Nævnet har endvidere behandlet sager, hvor ansøgeren har påberåbt sig frygt<br />

for kønsrelateret forfølgelse, enten i form af frygt for kvindelig omskæring eller<br />

frygt for tvungen prostitution. Afhængig af hvilken form for forfølgelse, der<br />

måtte være tale om, vil der ofte være en mulighed for at søge beskyttelse i en af<br />

de andre delstater. Ifølge en britisk-dansk fact finding mission til Abuja og<br />

Lagos fra den 19. oktober til den 2. november 2004 er kvindelig omskæring<br />

eksempelvis en skik, der primært praktiseres i den centrale og sydvestlige del<br />

af landet, mens det ikke er udbredt i den nordvestlige del. En ansøger vil derfor<br />

151

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!