Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan, født i 1974. Indrejst i april 2004. Ansøgeren angav at komme fra en landsby i provinsen Darfur. Han læste på universitet i Khartoum, hvor han blev medlem af S.F.D.A. (Sudan Federation Democratic Alliance). Han deltog i møder og uddelte løbesedler for S.F.D.A. To gange blev han tilbageholdt og udsat for tortur af sikkerhedsstyrkerne på grund af sin politiske tilknytning til S.F.D.A. Dagen efter den sidste tilbageholdelse blev hans landsby udsat for angreb af sikkerhedsstyrkerne. Efter indrejsen fik han foretaget en sprogundersøgelse på foranledning af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet udtalte, at det fremgik af konklusionen af den foretagne sprogtest, at det var højst sandsynligt, at ansøgeren ifølge sprogtesten hørte hjemme i Sudan, hvorimod det var usandsynligt, at han hørte hjemme i Darfur området. Det fremgik, at ansøgeren havde korrekt kendskab til Sudan, men mangelfuldt kendskab til Darfur. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at personer, der kommer fra Darfur, har en anden udtale end ansøgeren, og at det er nemt at genkende deres måde at tale arabisk på, idet arabisk fra dette område ikke er almindeligt sudanesisk arabisk, som ansøgeren talte. Ansøgeren, der angiveligt havde boet en væsentlig del af sit liv i Darfur området, oplyste under nævnsmødet, at han ikke talte fur, og at han kun i begrænset omfang forstod fur. Nævnet kunne på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren kom fra Darfur området og kunne således heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han kom fra Darfur området, kunne lægges til grund, fandt nævnet ikke, at ansøgerens aktiviteter kunne anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller kunne begrunde beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lagde således til grund, at ansøgeren alene havde udført begrænsede aktiviteter for S.F.D.A, og at ansøgeren, der efter sin egen forklaring havde været tilbageholdt to gange, var blevet løsladt begge gange uden videre retsskridt. Begivenhederne under nogle angreb på ansøgerens landsby havde ikke været rettet mod ansøgeren personligt, og der var ikke grundlag for at antage, at sikkerhedsstyrkernes angivelige interesse i ansøgeren havde baggrund i hans politiske forhold, som myndighederne efter hans egen forklaring ikke havde kendskab til. Nævnet fandt videre, at såfremt ansøgeren ikke mente at kunne tage ophold i sin landsby, måtte han henvises til at tage ophold andet steds i Sudan, herunder eventuelt i Khartoum, hvor han havde opholdt sig som voksen i en længere årrække. Som følge af det anførte var der ikke grundlag for at udsætte sagen som begæret af advokaten med henblik på foretagelse af udskrift af sprogtesten. BR14/58 149

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger 6.7.1 Særlige forhold vedrørende Nigeria Problemstillingen vedrørende IFA-lignende betragtninger har navnlig været berørt i afgørelser vedrørende asylansøgere fra Nigeria. De særlige forhold for Nigeria er medvirkende til, at det ofte vil være relevant at se på, om ansøgere, som ikke finder at kunne vende tilbage til deres oprindelsesområde, kan henvises til at tage ophold i andre dele af landet. Nigeria er delt op i 36 delstater og landet har over 250 etniske grupper. Fordelingen af muslimer og kristne i landet er nogenlunde ligelig, dog er der en overvejende muslimsk befolkningssammensætning i nord, hvor den i øst er overvejende kristen. I den nordlige del af Nigeria har 12 delstater indført sharia lovgivning, og i nogle af nævnets afgørelser har ansøgeren påberåbt sig frygten for at blive stillet for en sharia domstol. Se som eksempler på nævnets praksis: Nævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria, født i 1978, samt et barn. Indrejst i august 2004. Sagen var af Udlændingestyrelsen forsøgt behandlet i åbenbartgrundløs proceduren. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er nigeriansk statsborger, etnisk yoruba og kristen af trosretning. Ansøgeren er født i Lagos, men vokset op i det nordlige Nigeria. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og havde ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive stenet til døde, idet hendes far havde anmeldt hende til en muslimsk domstol, fordi hun havde nægtet at gifte sig med en muslimsk mand, som faderen havde udvalgt til hende. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun frygtede at blive stenet, fordi hun var konverteret til kristendommen og havde fået et barn med en kristen mand. Uanset om ansøgerens forklaring om asylmotivet lagdes til grund, fandt nævnet, at ansøgerens konflikt med faderen var en privatretlig konflikt, og at ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Nævnet bemærkede, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke havde haft problemer med de nigerianske myndigheder. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren, såfremt hun ikke mente, at hun kunne få myndighedernes beskyttelse i det område, hvor hendes far opholdt sig, måtte henvises til at tage ophold i en anden del af Nigeria. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at det fremgår af en fælles britisk-dansk fact finding mission til Abuja og Lagos fra den 19. oktober til den 2. november 2004, at kvinder fra det nordlige Nigeria, som er under pres for at indgå ægteskab mod deres vilje, vil kunne tage ophold i en anden stat i det nordlige Nigeria eller i det sydlige Nigeria, herunder særligt i Lagos. Det fremgår videre, at disse kvinder vil kunne søge legal bistand 150

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

6.7.1 Særlige forhold vedrørende Nigeria<br />

Problemstillingen vedrørende IFA-lignende betragtninger har navnlig været<br />

berørt i afgørelser vedrørende asylansøgere fra Nigeria. De særlige forhold for<br />

Nigeria er medvirkende til, at det ofte vil være relevant at se på, om ansøgere,<br />

som ikke finder at kunne vende tilbage til deres oprindelsesområde, kan henvises<br />

til at tage ophold i andre dele af landet. Nigeria er delt op i 36 delstater og<br />

landet har over 250 etniske grupper. Fordelingen af muslimer og kristne i landet<br />

er nogenlunde ligelig, dog er der en overvejende muslimsk befolkningssammensætning<br />

i nord, hvor den i øst er overvejende kristen. I den nordlige del<br />

af Nigeria har 12 delstater indført sharia lovgivning, og i nogle af nævnets afgørelser<br />

har ansøgeren påberåbt sig frygten for at blive stillet for en sharia domstol.<br />

Se som eksempler på nævnets praksis:<br />

Nævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en kvindelig statsborger fra Nigeria, født i 1978, samt et barn. Indrejst i<br />

august 2004. Sagen var af Udlændingestyrelsen forsøgt behandlet i åbenbartgrundløs<br />

proceduren. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er nigeriansk<br />

statsborger, etnisk yoruba og kristen af trosretning. Ansøgeren er født i<br />

Lagos, men vokset op i det nordlige Nigeria. Ansøgeren havde ikke været medlem<br />

af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og havde<br />

ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til,<br />

at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive stenet til døde, idet<br />

hendes far havde anmeldt hende til en muslimsk domstol, fordi hun havde<br />

nægtet at gifte sig med en muslimsk mand, som faderen havde udvalgt til hende.<br />

Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun frygtede at blive stenet, fordi<br />

hun var konverteret til kristendommen og havde fået et barn med en kristen<br />

mand. Uanset om ansøgerens forklaring om asylmotivet lagdes til grund, fandt<br />

nævnet, at ansøgerens konflikt med faderen var en privatretlig konflikt, og at<br />

ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Nævnet<br />

bemærkede, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke havde haft problemer<br />

med de nigerianske myndigheder. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren,<br />

såfremt hun ikke mente, at hun kunne få myndighedernes beskyttelse i det<br />

område, hvor hendes far opholdt sig, måtte henvises til at tage ophold i en<br />

anden del af Nigeria. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at det<br />

fremgår af en fælles britisk-dansk fact finding mission til Abuja og Lagos fra<br />

den 19. oktober til den 2. november 2004, at kvinder fra det nordlige Nigeria,<br />

som er under pres for at indgå ægteskab mod deres vilje, vil kunne tage ophold<br />

i en anden stat i det nordlige Nigeria eller i det sydlige Nigeria, herunder særligt<br />

i Lagos. Det fremgår videre, at disse kvinder vil kunne søge legal bistand<br />

150

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!