Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Sudan, født i 1974. Indrejst i april 2004. Ansøgeren
angav at komme fra en landsby i provinsen Darfur. Han læste på universitet i
Khartoum, hvor han blev medlem af S.F.D.A. (Sudan Federation Democratic
Alliance). Han deltog i møder og uddelte løbesedler for S.F.D.A. To gange blev
han tilbageholdt og udsat for tortur af sikkerhedsstyrkerne på grund af sin politiske
tilknytning til S.F.D.A. Dagen efter den sidste tilbageholdelse blev hans
landsby udsat for angreb af sikkerhedsstyrkerne. Efter indrejsen fik han foretaget
en sprogundersøgelse på foranledning af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet
udtalte, at det fremgik af konklusionen af den foretagne sprogtest, at
det var højst sandsynligt, at ansøgeren ifølge sprogtesten hørte hjemme i
Sudan, hvorimod det var usandsynligt, at han hørte hjemme i Darfur området.
Det fremgik, at ansøgeren havde korrekt kendskab til Sudan, men mangelfuldt
kendskab til Darfur. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at personer, der
kommer fra Darfur, har en anden udtale end ansøgeren, og at det er nemt at
genkende deres måde at tale arabisk på, idet arabisk fra dette område ikke er
almindeligt sudanesisk arabisk, som ansøgeren talte. Ansøgeren, der angiveligt
havde boet en væsentlig del af sit liv i Darfur området, oplyste under nævnsmødet,
at han ikke talte fur, og at han kun i begrænset omfang forstod fur. Nævnet
kunne på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren kom fra Darfur
området og kunne således heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit
asylmotiv til grund. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han kom fra Darfur
området, kunne lægges til grund, fandt nævnet ikke, at ansøgerens aktiviteter
kunne anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller kunne
begrunde beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lagde
således til grund, at ansøgeren alene havde udført begrænsede aktiviteter for
S.F.D.A, og at ansøgeren, der efter sin egen forklaring havde været tilbageholdt
to gange, var blevet løsladt begge gange uden videre retsskridt. Begivenhederne
under nogle angreb på ansøgerens landsby havde ikke været rettet mod
ansøgeren personligt, og der var ikke grundlag for at antage, at sikkerhedsstyrkernes
angivelige interesse i ansøgeren havde baggrund i hans politiske forhold,
som myndighederne efter hans egen forklaring ikke havde kendskab til.
Nævnet fandt videre, at såfremt ansøgeren ikke mente at kunne tage ophold i
sin landsby, måtte han henvises til at tage ophold andet steds i Sudan, herunder
eventuelt i Khartoum, hvor han havde opholdt sig som voksen i en længere
årrække. Som følge af det anførte var der ikke grundlag for at udsætte sagen
som begæret af advokaten med henblik på foretagelse af udskrift af sprogtesten.
BR14/58
149