Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />
nets afgørelse, hvor dette styre ikke længere var ved magten. Ansøgeren havde<br />
endvidere ikke oplyst om nogen form for individuelle og konkrete konflikter<br />
med de nuværende irakiske myndigheder. Uanset om det måtte lægges til<br />
grund, at ansøgeren på grund af faderens og onklens forhold måtte risikere<br />
konflikter med kurdiske fraktioner, måtte ansøgeren henvises til at søge myndighedernes<br />
beskyttelse og tage ophold i områder, der ikke var kontrolleret af<br />
kurdiske fraktioner. Det forhold, at ansøgeren er kurder uden nogen tilknytning<br />
til en klan, og den generelt usikre situation i Irak, kunne ikke i sig selv<br />
begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren<br />
opfyldte betingelserne for at få meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7,<br />
jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. BR14/55<br />
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
et ægtepar fra Serbien og Montenegro, født i 1976 (M) og 1980 (K), samt et barn.<br />
Indrejst i juli 2003. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgernes forklaring<br />
til grund. Det blev således lagt til grund, at den mandlige ansøger er født i<br />
Montenegro, og at han siden 1983 havde opholdt sig i Kosovo, hvor han på et<br />
tidspunkt blev medlem af SPS (Socialist Party of Serbia). Den mandlige ansøger<br />
er bosniak, og fra september 1998 deltog han i krigen på serbisk side. Efter krigens<br />
afslutning opholdt han sig forskellige steder i Serbien, Bosnien og Montenegro,<br />
indtil han i december 2002 vendte tilbage til Kosovo. I 2003 var han udsat<br />
for et voldeligt overfald, hvorefter han tog ophold i Montenegro, indtil ansøgerne<br />
udrejste i juli 2003. Flygtningenævnet lagde vedrørende den kvindelige<br />
ansøger til grund, at hun var født og opvokset i Montenegro, hvor hun boede<br />
indtil 1999, hvorefter hendes familie tog ophold i Bosnien. I 2001 mødte hun,<br />
der ligeledes er bosniak, sin ægtefælle i Kosovo, og i december 2002 flyttede<br />
hun til Kosovo sammen med ham. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort,<br />
at det voldelige overfald, som den mandlige ansøger var udsat for i<br />
februar 2003, skyldtes hans deltagelse i krigen på serbisk side eller var begået<br />
af tidligere medlemmer af UCK. Nævnet anså det for almindelig kriminalitet,<br />
som han og hans familie måtte henvises til at søge de internationale eller de<br />
lokale myndigheders beskyttelse imod. Den mandlige ansøger opfyldte således<br />
ikke betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 1. Såfremt den mandlige ansøger ikke fandt, at han kunne opholde<br />
sig i Kosovo, kunne han henvises til at tage ophold i den øvrige del af Serbien<br />
og Montenegro, som han havde en ikke ubetydelig tilknytning til. Den chikane,<br />
som den kvindelige ansøger angiveligt havde været udsat for inden krigen,<br />
fandtes ikke at have haft en sådan intensitet, at den kunne give grundlag for<br />
asyl. Nævnet fandt det således ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved udrejsen<br />
var asylbegrundende forfulgt, eller at de ved en tilbagevenden ville være i risi-<br />
147