Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
nets afgørelse, hvor dette styre ikke længere var ved magten. Ansøgeren havde
endvidere ikke oplyst om nogen form for individuelle og konkrete konflikter
med de nuværende irakiske myndigheder. Uanset om det måtte lægges til
grund, at ansøgeren på grund af faderens og onklens forhold måtte risikere
konflikter med kurdiske fraktioner, måtte ansøgeren henvises til at søge myndighedernes
beskyttelse og tage ophold i områder, der ikke var kontrolleret af
kurdiske fraktioner. Det forhold, at ansøgeren er kurder uden nogen tilknytning
til en klan, og den generelt usikre situation i Irak, kunne ikke i sig selv
begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren
opfyldte betingelserne for at få meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7,
jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. BR14/55
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Serbien og Montenegro, født i 1976 (M) og 1980 (K), samt et barn.
Indrejst i juli 2003. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgernes forklaring
til grund. Det blev således lagt til grund, at den mandlige ansøger er født i
Montenegro, og at han siden 1983 havde opholdt sig i Kosovo, hvor han på et
tidspunkt blev medlem af SPS (Socialist Party of Serbia). Den mandlige ansøger
er bosniak, og fra september 1998 deltog han i krigen på serbisk side. Efter krigens
afslutning opholdt han sig forskellige steder i Serbien, Bosnien og Montenegro,
indtil han i december 2002 vendte tilbage til Kosovo. I 2003 var han udsat
for et voldeligt overfald, hvorefter han tog ophold i Montenegro, indtil ansøgerne
udrejste i juli 2003. Flygtningenævnet lagde vedrørende den kvindelige
ansøger til grund, at hun var født og opvokset i Montenegro, hvor hun boede
indtil 1999, hvorefter hendes familie tog ophold i Bosnien. I 2001 mødte hun,
der ligeledes er bosniak, sin ægtefælle i Kosovo, og i december 2002 flyttede
hun til Kosovo sammen med ham. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort,
at det voldelige overfald, som den mandlige ansøger var udsat for i
februar 2003, skyldtes hans deltagelse i krigen på serbisk side eller var begået
af tidligere medlemmer af UCK. Nævnet anså det for almindelig kriminalitet,
som han og hans familie måtte henvises til at søge de internationale eller de
lokale myndigheders beskyttelse imod. Den mandlige ansøger opfyldte således
ikke betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Såfremt den mandlige ansøger ikke fandt, at han kunne opholde
sig i Kosovo, kunne han henvises til at tage ophold i den øvrige del af Serbien
og Montenegro, som han havde en ikke ubetydelig tilknytning til. Den chikane,
som den kvindelige ansøger angiveligt havde været udsat for inden krigen,
fandtes ikke at have haft en sådan intensitet, at den kunne give grundlag for
asyl. Nævnet fandt det således ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved udrejsen
var asylbegrundende forfulgt, eller at de ved en tilbagevenden ville være i risi-
147