Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
Hvis et område indenfor hjemlandets grænser skal kunne karakteriseres som
vedvarende stabilt, vil beskyttelsen i området som udgangspunkt blive ydet af
de nationale myndigheder. Der vil således være en formodning imod, at der
findes et IFA i tilfælde, hvor ansøgeren er forfulgt af de nationale myndigheder.
Der kan imidlertid være tale om sådanne særlige forhold, at lokale myndigheder
eller magtfulde private kan yde den nødvendige beskyttelse. Dette er således
tidligere i Flygtningenævnets praksis blevet antaget at være tilfældet for så
vidt angår Nordirak og Nordsomalia.
Ansøgerens personlige forhold skal indgå i den konkrete vurdering af, om
ansøgeren kan henvises til et bestemt område og dér leve et efter hjemlandets
forhold relativt normalt liv uden for store besværligheder (”undue hardship”).
Det fremhæves i de ovennævnte Guidelines fra UNHCR, at alder, køn, helbredstilstand,
familiemæssige situation, etnisk, kulturel eller religiøs gruppe,
politisk eller social tilknytning til det pågældende område, sprog, uddannelse
og profession samt tidligere forfølgelse og deraf følgende psykologiske problemer
skal indgå i vurderingen. Disse forhold skal anskues kumulativt, jf.
UNHCR’s Håndbog, pkt. 53.
Ansøgerens personlige forhold skal sammenholdes med forholdene i området,
herunder sikkerhedssituationen og respekten for grundlæggende menneskerettigheder
samt de socio-økonomiske forhold.
Ifølge UNHCR’s Guidelines on International Protection: ”Internal Flight or
Relocation Alternative” within the Context of Article 1 A (2) of the 1951 Convention
and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees af 23. juli 2003,
påhviler bevisbyrden for, at der foreligger et internt flugtalternativ, asylmyndighederne.
Se eksempler på Flygtningenævnets anvendelse af IFA-princippet i Flygtningenævnets
formandskabs 9. beretning, 2000, afsnit 5.7, herunder følgende afgørelse:
Nævnet stadfæstede den 27. januar 2000 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Irak, født i 1976. Indrejst i januar 1999.
Ansøgeren rejste sammen med sin ægtefælle som følge af forholdene for failikurdere
og shiamuslimer i 1991 fra den regeringskontrollerede til den nordlige
del af Irak. De tog ophold i området omkring Sulaimaniya, hvor de levede på
feltfod og af penge, som ansøgerens svigerfader sendte dem. Medio 1996 udrejste
de til Iran som følge af kamphandlinger i området. I slutningen af 1998
returnerede den mandlige ansøger til Irak, idet han efterlod sin ægtefælle og
145