Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger af § 26-hensynene, jf. § 19, stk. 7, herunder klagerens risiko for at blive udsat for dobbeltstraf ved en tilbagevenden til hjemlandet. Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1961. Indrejst i november 2000. I juli 2001 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, (de-facto status). I januar 2003 blev klageren af en tysk domstol idømt fire års fængsel for indførsel af en ikke ringe mængde narkotiske stoffer i Tyskland med henblik på videresalg. Klageren var frihedsberøvet i Tyskland fra august 2002 til oktober 2004. Efter sin løsladelse indrejste klageren på ny i Danmark, hvor han i november 2004 indgav ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. Ved afgørelse i juli 2005 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, jf. § 22, nr. 4. Flygtningenævnet udtalte, at klagerens opholdstilladelse var tidsbegrænset og udløb i maj 2004. Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges opholdstilladelsen efter ansøgning, med mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. Som anført af Udlændingestyrelsen kunne opholdstilladelsen inddrages efter bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, jf. § 22, nr. 4. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skulle forlænges, skulle der ifølge udlændingelovens § 19, stk. 7, foretages en afvejning af de hensyn, der er anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, overfor den begåede kriminalitet. Flygtningenævnet lagde til grund, at klageren også i Danmark ville have fået en fængselsstraf af flere års varighed, såfremt kriminaliteten var blevet pådømt i Danmark. Det bemærkedes herved, at forholdet måtte antages at være omfattet af straffelovens § 191, og at kriminaliteten måtte anses for skadelig for samfundet. Flygtningenævnet fandt, at klageren er født og opvokset i Irak, og at han periodevis havde boet i Irak indtil 2000. Hans ophold i Danmark måtte heroverfor anses for relativt kortvarigt. Selvom klagerens nærmeste familie boede i Danmark, havde klageren stadig fjernere slægtninge i Irak. Klageren havde endvidere siden maj/juni 2001 i et vist omfang samlevet med en herboende kvinde af irakisk herkomst. Klageren havde endvidere to samlevere/ægtefæller, som han havde børn med. Den ene måtte antages at opholde sig i Irak, mens den anden måske opholdt sig i Sverige. Klageren led endvidere af forskellige sygdomme. Flygtningenævnet fandt ikke, at afvejningen af hensynene efter § 26 førte til, at klagerens opholdstilladelse skulle forlænges. Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke var grundlag for at antage, at klagerens sygdomme var af en sådan karakter, at han af den grund skulle have forlænget opholdstilladelsen. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at der ikke var grundlag for at antage, at klageren skulle blive udsat for dobbeltstraf ved en tilbagevenden til Irak. Vedrørende klagerens situation ved en tilbagevenden til Irak fandt nævnet, at der 143

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger ikke var grundlag for at antage, at de forhold, der er anført i udlændingelovens § 31, skulle være til hinder for udsendelse til Irak. Flygtningenævnet bemærkede særligt, at der ikke var grundlag for at antage, at det forhold, at klageren måske ikke ville blive betragtet som rettroende, eller det forhold, at han havde opholdt sig i en periode i Europa og tidligere i Iran, skulle være til hinder herfor. BR14/54 6.7 Internt flugtalternativ – IFA Det er i praksis antaget, at en asylansøger ikke har behov for international beskyttelse imod risiko for forfølgelse, hvis ansøgeren vil kunne undgå denne forfølgelse eller opnå beskyttelse et sted inden for sit hjemlands grænser. Frygten for forfølgelse udstrækker sig ikke nødvendigvis til hele hjemlandets territorium, hvorfor det under visse forudsætninger vil kunne kræves, at den pågældende ansøger tager ophold i en anden del af hjemlandet, hvor forfølgelsen kan undgås. Der vil i sådanne tilfælde eksistere et internt flugtalternativ (Internal Flight Alternative – IFA). Der er to afgørende forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med fastlæggelsen af IFA. Det er således afgørende, om det pågældende IFA er relevant i det konkrete tilfælde, og om det er rimeligt at forvente, at ansøgeren tager ophold et andet sted i hjemlandet, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 91. Ved afgørelsen af ovenstående bør der foretages en objektiv vurdering af, hvorvidt en del af hjemlandet kan udgøre et IFA. I vurderingen må de forhold, der førte til ansøgerens flugt fra hjemlandet, tages i betragtning, men det skal også tages i betragtning, om den del af hjemlandet, der kan antages at fungere som et IFA, udgør et meningsfuldt alternativ for fremtiden, herunder om området er vedvarende stabilt og sikkert, jf. UNHCR’s Guidelines on International Protection: ”Internal Flight or Relocation Alternative” within the Context of Article 1 A (2) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees af 23. juli 2003. Det fremgår heraf, at vurderingen af, om der foreligger et IFA, hovedsageligt koncentrerer sig om fremtiden. Eksistensen af et IFA på tidspunktet for flugten vil kunne have betydning i forhold til den samlede vurdering af asylmotivet, men i praksis vil tidspunktet for afgørelsen være afgørende for, hvorvidt en asylansøger kan henvises til at tage ophold et andet sted i hjemlandet. Dette er i overensstemmelse med den praksis, der har dannet sig i nævnet, hvorefter det er situationen på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om der kan anses at foreligge et internt flugtalternativ. 144

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

ikke var grundlag for at antage, at de forhold, der er anført i udlændingelovens<br />

§ 31, skulle være til hinder for udsendelse til Irak. Flygtningenævnet bemærkede<br />

særligt, at der ikke var grundlag for at antage, at det forhold, at klageren<br />

måske ikke ville blive betragtet som rettroende, eller det forhold, at han havde<br />

opholdt sig i en periode i Europa og tidligere i Iran, skulle være til hinder herfor.<br />

BR14/54<br />

6.7 Internt flugtalternativ – IFA<br />

Det er i praksis antaget, at en asylansøger ikke har behov for international beskyttelse<br />

imod risiko for forfølgelse, hvis ansøgeren vil kunne undgå denne forfølgelse<br />

eller opnå beskyttelse et sted inden for sit hjemlands grænser. Frygten<br />

for forfølgelse udstrækker sig ikke nødvendigvis til hele hjemlandets territorium,<br />

hvorfor det under visse forudsætninger vil kunne kræves, at den pågældende<br />

ansøger tager ophold i en anden del af hjemlandet, hvor forfølgelsen kan<br />

undgås. Der vil i sådanne tilfælde eksistere et internt flugtalternativ (Internal<br />

Flight Alternative – IFA).<br />

Der er to afgørende forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med fastlæggelsen<br />

af IFA. Det er således afgørende, om det pågældende IFA er relevant i<br />

det konkrete tilfælde, og om det er rimeligt at forvente, at ansøgeren tager<br />

ophold et andet sted i hjemlandet, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og<br />

kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 91.<br />

Ved afgørelsen af ovenstående bør der foretages en objektiv vurdering af, hvorvidt<br />

en del af hjemlandet kan udgøre et IFA. I vurderingen må de forhold, der<br />

førte til ansøgerens flugt fra hjemlandet, tages i betragtning, men det skal også<br />

tages i betragtning, om den del af hjemlandet, der kan antages at fungere som<br />

et IFA, udgør et meningsfuldt alternativ for fremtiden, herunder om området<br />

er vedvarende stabilt og sikkert, jf. UNHCR’s Guidelines on International Protection:<br />

”Internal Flight or Relocation Alternative” within the Context of Article<br />

1 A (2) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of<br />

Refugees af 23. juli 2003. Det fremgår heraf, at vurderingen af, om der foreligger<br />

et IFA, hovedsageligt koncentrerer sig om fremtiden. Eksistensen af et IFA på<br />

tidspunktet for flugten vil kunne have betydning i forhold til den samlede vurdering<br />

af asylmotivet, men i praksis vil tidspunktet for afgørelsen være afgørende<br />

for, hvorvidt en asylansøger kan henvises til at tage ophold et andet sted<br />

i hjemlandet.<br />

Dette er i overensstemmelse med den praksis, der har dannet sig i nævnet,<br />

hvorefter det er situationen på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om<br />

der kan anses at foreligge et internt flugtalternativ.<br />

144

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!