Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
handling og straffen herfor, at det af §§ 68-79 fremgik, at der var så strenge formelle
beviskrav, at forholdet næppe ville kunne anses for bevist, samt at dette
støttes af de udtalelser, de anvendte kilder havde afgivet til brug for fact finding
missionen. Nævnet bemærkede videre, at en af kilderne havde udtalt, at seksuelt
samkvem, der var ulovligt efter iransk ret, men som var begået i udlandet,
ikke kunne pådømmes af en iransk domstol. På den anførte baggrund fandt
nævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til Iran ville
risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at der var
reel risiko for at ansøgeren vil blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR14/52
6.6 Dobbeltstraf - ne bis in idem
I sager, hvor en udlænding dømmes for kriminalitet begået under opholdet her
i landet og i den forbindelse udvises, påberåber den pågældende sig undertiden
risiko for dobbeltstraf – det vil sige risikoen for at blive straffet for samme
lovovertrædelse i sit hjemland, som den pågældende er straffet for i Danmark.
I dansk ret er princippet om, at en person ikke må blive strafforfulgt to gange
for den samme lovovertrædelse, fastslået i straffelovens §§ 10 a og 10 b. Princippet
er ligeledes blandt andet indeholdt i Europarådskonventionen af 28. maj
1970 om straffedommes internationale retsvirkninger, "European Convention
on the International Validity of Criminal Judgments".
Det fremgår af udlændingelovens § 7, stk. 2, at der gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis denne ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf. Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med de
internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder navnlig Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6,
samt artikel 3 i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf. Det er forudsat, at udlændingemyndighederne
ved anvendelsen af bestemmelsen inddrager relevant praksis
navnlig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 indeholder ikke et
forbud mod dobbeltstraf i sig selv. Dobbeltstraf vil således alene være i strid
med konventionen, hvis den forventede straf må anses for umenneskelig eller
nedværdigende.
Menneskerettighedskommissionen har generelt udtalt, at når der er tale om
straffesager i forskellige stater, er overholdelsen af princippet ”ne bis in idem”
140