Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Share Embed Flag
Download ePaper

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger i forlængelse af aktiviteterne i hjemlandet, ved en tilbagevenden til Iran måtte anses for at være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærkede, at det i den ovennævnte samlede vurdering var indgået, at ansøgerne i et omfattende sagsbehandlingsforløb hos Udlændingestyrelsen på nogle punkter havde forklaret divergerende. Nævnet fandt imidlertid, at ansøgerne under nævnsmødet fremstod som overbevisende og troværdige, og at de foreliggende divergenser til sagen i vidt omfang fremstod som rimeligt forklaret for nævnet i forbindelse med ansøgernes udtryksform. Flygtningenævnet meddelte herefter ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/48 Nævnet meddelte i november 2005 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran, født i 1957 (M) og i 1966 (K). Indrejst i oktober 2002 (M) og september 2002 (K). I april 2004 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne anførte som asylmotiv, at den mandlige ansøger havde været aktiv for organisationerne Mujahedin Khalq, Peykar og Nehzate Azadi, og at han havde været tilbageholdt og udsat for tortur flere gange på grund af sine politiske aktiviteter. Den mandlige ansøger fremlagde til sagen udskrift af en tilsigelse og en dom, hvoraf det fremgik, at han var idømt 10 års fængsel. I september 2005 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af april 2004. Flygtningenævnet udtalte i den forbindelse, at et flertal af nævnets medlemmer ikke fandt at kunne lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund for sagen. Flertallet havde herved tillagt det vægt, at både tilsigelsen og dommen, som ansøgerne havde fremlagt til støtte for deres asylansøgning, måtte antages at være uægte, hvilket svækkede ansøgernes troværdighed ved bedømmelsen af det påberåbte asylmotiv. Hertil kom, at den mandlige ansøger i oktober 2001 fik udstedt et ægte nationalitetspas. Endelig havde den mandlige ansøger efter det oplyste alene udført begrænsede aktiviteter i form af uddeling af løbesedler og andet politisk materiale. På denne baggrund kunne flertallet ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger på tidspunktet for udrejsen skulle være eftersøgt på grund af deltagelse i et politisk møde, eller at han i øvrigt skulle være profileret på grund af tidligere politiske aktiviteter. Den kvindelige ansøger havde ikke angivet noget selvstændigt asylmotiv. Da ansøgerne heller ikke i øvrigt for Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge deres forklaringer, måtte deres asylmotiv forkastes. I november 2005 genoptog Flygtningenævnet sagen. Flygtningenævnet udtalte, at den mandlige ansøger havde været genstand for en omfattende medieomtale af sagen i landsdækkende medier, herunder både dagblade og tv, efter at Flygtningenævnet i september 2005 traf afgørelse i sagen, og at det herefter måtte antages, at han var blevet profileret som modstander af styret i Iran på en sådan måde, at det ikke kunne afvises, at ansø- 137

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger gerne ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddelte allerede af denne grund ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/49 Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, født i 1979. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at hun havde en verserende sag for kritik mod styret hos de iranske myndigheder i anledning af en maleriudstilling og nogle satiriske tegninger, som myndighederne havde beslaglagt. Ansøgeren havde til støtte herfor fremlagt to dokumenter fra de iranske myndigheder, som angav at være en tilsigelse og en advarselsseddel i tilfælde af udeblivelse. Det fremgik af Udenrigsministeriets høringssvar, at de fremlagte dokumenter var vurderet som falske. På den baggrund tilsidesatte Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at hun var forfulgt af de iranske myndigheder som værende usand og konstrueret til lejligheden. Den omstændighed, at ansøgeren under sit ophold i Danmark havde deltaget i demonstrationer og andre aktiviteter for det monarkistiske parti, fandtes ikke at kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse, idet denne aktivitet ikke havde sammenhæng med aktiviteter i hjemlandet, og idet ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hendes aktiviteter for det monarkistiske parti i Danmark var kommet til de iranske myndigheders kundskab. BR14/50 Der kan endvidere henvises til den i afsnit 6.4.2 nævnte afgørelse BR14/36. 6.5.3.2 Andre aktiviteter Som eksempler på sager, hvor asylansøgere som asylmotiv har henvist til andre aktiviteter i Danmark, kan nævnes: Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, født i 1982, samt et barn. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til advokatindlægget og under nævnsbehandlingen til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at hun og hendes barn var blevet døbt i en dansk kirke i marts 2005, at hendes tilbageværende familie i Iran havde undsagt hende i den anledning, at hendes dåb havde været nævnt i kirkens nyhedsbrev, og at hendes dåb derfor kunne være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren havde eksponeret sig selv i forhold til de iranske myndigheder, eller at de iranske myndigheder på anden måde havde skaffet sig kendskab til hendes dåb. I øvrigt fandt Flygtningenævnet – efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder fact-finding mission til Teheran og Ankara i januar 2005 – at der ikke var grundlag for at 138

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

gerne ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af<br />

udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddelte allerede af denne<br />

grund ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/49<br />

Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en kvindelig statsborger fra Iran, født i 1979. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet<br />

udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at hun<br />

havde en verserende sag for kritik mod styret hos de iranske myndigheder i<br />

anledning af en maleriudstilling og nogle satiriske tegninger, som myndighederne<br />

havde beslaglagt. Ansøgeren havde til støtte herfor fremlagt to dokumenter<br />

fra de iranske myndigheder, som angav at være en tilsigelse og en<br />

advarselsseddel i tilfælde af udeblivelse. Det fremgik af Udenrigsministeriets<br />

høringssvar, at de fremlagte dokumenter var vurderet som falske. På den baggrund<br />

tilsidesatte Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at hun var forfulgt<br />

af de iranske myndigheder som værende usand og konstrueret til lejligheden.<br />

Den omstændighed, at ansøgeren under sit ophold i Danmark havde deltaget<br />

i demonstrationer og andre aktiviteter for det monarkistiske parti, fandtes<br />

ikke at kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse, idet denne<br />

aktivitet ikke havde sammenhæng med aktiviteter i hjemlandet, og idet ansøgeren<br />

ikke havde sandsynliggjort, at hendes aktiviteter for det monarkistiske<br />

parti i Danmark var kommet til de iranske myndigheders kundskab. BR14/50<br />

Der kan endvidere henvises til den i afsnit 6.4.2 nævnte afgørelse BR14/36.<br />

6.5.3.2 Andre aktiviteter<br />

Som eksempler på sager, hvor asylansøgere som asylmotiv har henvist til andre<br />

aktiviteter i Danmark, kan nævnes:<br />

Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en<br />

kvindelig statsborger fra Iran, født i 1982, samt et barn. Indrejst i august 2003.<br />

Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til advokatindlægget og under nævnsbehandlingen<br />

til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at<br />

hun og hendes barn var blevet døbt i en dansk kirke i marts 2005, at hendes tilbageværende<br />

familie i Iran havde undsagt hende i den anledning, at hendes<br />

dåb havde været nævnt i kirkens nyhedsbrev, og at hendes dåb derfor kunne<br />

være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet fandt<br />

ikke grundlag for at antage, at ansøgeren havde eksponeret sig selv i forhold til<br />

de iranske myndigheder, eller at de iranske myndigheder på anden måde havde<br />

skaffet sig kendskab til hendes dåb. I øvrigt fandt Flygtningenævnet – efter<br />

indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder fact-finding<br />

mission til Teheran og Ankara i januar 2005 – at der ikke var grundlag for at<br />

138

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!