Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Share Embed Flag
Download ePaper

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger Som eksempler på, at nævnet som et led i vurderingen af en sag har tillagt resultatet af en foretaget torturundersøgelse betydning, kan nævnes: Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1960. Indrejst i maj 2003. Sagen havde været udsat med henblik på en torturundersøgelse af ansøgeren, hvorefter den blev behandlet på skriftligt grundlag. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han efter en tilbagevenden fra Tyskland blev tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder i 15 dage i 1997 på grund af anklager for terrorisme og aktiviteter for blandt andet PKK. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren havde endvidere anført, at han derudover adskillige gange frem til sin udrejse i maj 2003 blev tilbageholdt, afhørt og udsat for fysiske overgreb af de tyrkiske myndigheder på grund af anklager om terrorisme. Ansøgeren havde videre anført, at han havde været medlem af det dengang legale HADEP parti, og at han havde udført aktiviteter for PKK/KADEK i Tyrkiet og under sit ophold i Tyskland. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at hans ene broder blev dræbt i kamp med de tyrkiske myndigheder i 1993, og at hans moder døde af eftervirkninger efter at være blevet skubbet ud over en balkon af en soldat i 2002. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt og udsat for overgreb i det omfang, som ansøgeren forklarede om over for nævnet. Ansøgeren havde således forklaret udbyggende om de pågældende overgreb. Ansøgeren oplyste ikke ved sin indrejse i maj 2003 om overgrebene. Til politiet angav ansøgeren således sit asylmotiv som værende økonomiske og politiske problemer, samt at han havde det psykisk dårligt. Først under samtalen med Udlændingestyrelsen forklarede ansøgeren, at han blev udsat for voldelige overgreb af politiet, herunder slået i hovedet og på munden, hvorved han mistede en tand, samt at han blev ophængt i benene. Ved nævnets behandling af sagen havde ansøgeren forklaret, at han blev ophængt i benene, slået med en politiknippel og oversprøjtet med vand. I forbindelse med torturundersøgelsen havde ansøgeren yderligere forklaret, at han blev udsat for elektriske stød, slået med en politiknippel over hele kroppen, og at han blev kastet ind i en væg, mens en betjent skubbede på hans ryg. Flygtningenævnet bemærkede herved, at det af erklæringen fra Retsmedicinsk Institut fremgik, at ansøgeren led af hukommelses- og koncentrationsproblemer, udtalt søvnbesvær samt uligevægt og irritabilitet, og at disse symptomer, samt hans øvrige psykiske problemer, kunne være betinget af en organisk hjerneskade, men at tilstanden var forenelig med et posttraumatisk belastningssyndrom, således som det ses ved personer, der har været udsat for svær belastning, herunder tortur. Det fremgik endvidere, at der ikke var fundet fysiske tegn på vold. Nævnet kunne på den baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerens psykiske tilstand skyldtes tortur. Flygtningenævnet fandt herefter 129

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til hjemlandet. Det forhold, at ansøgerens broder måtte være blevet dræbt i 1993, og at ansøgerens moder måtte være død i 2002 efter at være blevet skubbet ud over en balkon, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Der blev herved lagt vægt på, at ansøgerens fader og flere af ansøgerens søskende opholdt sig i Tyrkiet uden at have problemer med myndighederne. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. BR14/43 Nævnet meddelte i juni 2005 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Aserbajdsjan, født i 1968 (M) og i 1972 (K). Indrejst i januar 2004. Flygtningenævnet lagde i det hele ansøgernes forklaringer til grund. Den mandlige ansøger havde under hele sagsbehandlingen afgivet samme forklaring om sine konflikter med KGB og sit asylmotiv. Den mandlige ansøger havde også under nævnsbehandlingen forklaret overbevisende om, at KGB tilbageholdt ham fra maj 2001 til maj 2002, og om at han i den forbindelse blev udsat for tortur. Videre havde han forklaret overbevisende om de forhold, der førte til, at han og familien i oktober 2003 flygtede fra Aserbajdsjan, herunder at han i forbindelse med sin løsladelse i maj 2002 af KGB blev påtvunget at være meddeler for KGB for så vidt angik partiet ADP, og at han i oktober 2003 skulle medvirke til optøjer som medlem af ADP i forbindelse med en demonstration i oktober 2003. Den mandlige ansøgers troværdighed støttedes videre af konklusionerne i torturundersøgelserne af ansøgeren og dennes ægtefælle. Flygtningenævnet fandt herefter ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan ville være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddelte den kvindelige ansøger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af afgørelsen vedrørende den mandlige ansøger. BR14/44 Nævnet meddelte i august 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon, født i 1980. Indrejst i januar 2003. I 1999 meldte ansøgeren sig ind i Hizbollah. Ansøgeren var menigt medlem af Hizbollah. Det fremgik af sagen, at organisationen tvang ansøgeren til at deltage i organisationens militære del. Ansøgeren deltog i tre angreb mod israelske militærposter i Sydlibanon. Det tredje angreb mislykkedes, og ansøgeren måtte flygte. Da han kom tilbage til Hizbollahs hovedkvarter, mistænkte Hizbollah ham for at være spion for israelerne. Ansøgeren blev fængslet og afhørt. Under fængslingen blev han udsat for tortur. Fængslingen fandt sted i 2000. Efter at være blevet løsladt blev ansøgeren fængslet på ny og udsat for tortur. Hizbollah mistænkte ham for at stå bag en bombesprængning, som dræbte en af organi- 130

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin<br />

udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb<br />

omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til hjemlandet. Det forhold,<br />

at ansøgerens broder måtte være blevet dræbt i 1993, og at ansøgerens<br />

moder måtte være død i 2002 efter at være blevet skubbet ud over en balkon,<br />

kunne ikke føre til en ændret vurdering. Der blev herved lagt vægt på, at ansøgerens<br />

fader og flere af ansøgerens søskende opholdt sig i Tyrkiet uden at have<br />

problemer med myndighederne. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens<br />

afgørelse. BR14/43<br />

Nævnet meddelte i juni 2005 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra<br />

Aserbajdsjan, født i 1968 (M) og i 1972 (K). Indrejst i januar 2004. Flygtningenævnet<br />

lagde i det hele ansøgernes forklaringer til grund. Den mandlige ansøger<br />

havde under hele sagsbehandlingen afgivet samme forklaring om sine konflikter<br />

med KGB og sit asylmotiv. Den mandlige ansøger havde også under<br />

nævnsbehandlingen forklaret overbevisende om, at KGB tilbageholdt ham fra<br />

maj 2001 til maj 2002, og om at han i den forbindelse blev udsat for tortur. Videre<br />

havde han forklaret overbevisende om de forhold, der førte til, at han og<br />

familien i oktober 2003 flygtede fra Aserbajdsjan, herunder at han i forbindelse<br />

med sin løsladelse i maj 2002 af KGB blev påtvunget at være meddeler for KGB<br />

for så vidt angik partiet ADP, og at han i oktober 2003 skulle medvirke til optøjer<br />

som medlem af ADP i forbindelse med en demonstration i oktober 2003. Den<br />

mandlige ansøgers troværdighed støttedes videre af konklusionerne i torturundersøgelserne<br />

af ansøgeren og dennes ægtefælle. Flygtningenævnet fandt herefter<br />

ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan<br />

ville være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse.<br />

Flygtningenævnet meddelte den kvindelige ansøger opholdstilladelse i medfør<br />

af udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af afgørelsen vedrørende den<br />

mandlige ansøger. BR14/44<br />

Nævnet meddelte i august 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig<br />

statsløs palæstinenser fra Libanon, født i 1980. Indrejst i januar 2003. I 1999<br />

meldte ansøgeren sig ind i Hizbollah. Ansøgeren var menigt medlem af Hizbollah.<br />

Det fremgik af sagen, at organisationen tvang ansøgeren til at deltage i<br />

organisationens militære del. Ansøgeren deltog i tre angreb mod israelske militærposter<br />

i Sydlibanon. Det tredje angreb mislykkedes, og ansøgeren måtte<br />

flygte. Da han kom tilbage til Hizbollahs hovedkvarter, mistænkte Hizbollah<br />

ham for at være spion for israelerne. Ansøgeren blev fængslet og afhørt. Under<br />

fængslingen blev han udsat for tortur. Fængslingen fandt sted i 2000. Efter at<br />

være blevet løsladt blev ansøgeren fængslet på ny og udsat for tortur. Hizbollah<br />

mistænkte ham for at stå bag en bombesprængning, som dræbte en af organi-<br />

130

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!