19.02.2014 Views

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger

Syrien for at få et sådant. Ansøgeren blev i forbindelse med sin indrejse i Syrien

straks anholdt, og flertallet lagde til grund, at han var tilbageholdt af den lokale

efterretningstjeneste i 15 dage, og at han herunder blev udsat for grove fysiske

overgreb på grund af myndighedernes kendskab til hans politiske aktiviteter.

Flertallet lagde endvidere til grund, at ansøgeren blev løsladt efter bestikkelse

og efter at være blevet pålagt en meldepligt, som han ikke opfyldte. Efter de

foreliggende baggrundsoplysninger om Syrien fandt flertallet på denne baggrund,

at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/34

Nævnet meddelte i november 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig

statsborger fra Syrien, født i 1981. Indrejst i april 2004. Flygtningenævnet lagde

ansøgerens forklaring til grund, herunder at han siden 1999 havde været medlem

af Yekiti-partiet, at han fra 2000-2001 var fængslet cirka 14 måneder og blev

udsat for fysiske overgreb, at han efter løsladelsen i 2001 var blevet opsøgt af

efterretningstjenesten i 2002 og igen to gange i 2003, at han deltog i kurdiske

demonstrationer og begravelsesoptog i foråret 2004 som til dels udviklede sig

voldeligt, samt at hans bopæl blev ransaget af myndighederne senere i foråret

2004. Flygtningenævnet fandt således, at ansøgeren løbende siden 2000 havde

været i myndighedernes søgelys som politisk aktiv kurder. På denne baggrund

og under hensyn til, at ansøgeren var udrejst illegalt af Syrien kort tid efter de

voldelige demonstrationer i 2004, fandt nævnet, at ansøgeren i tilstrækkelig

grad havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien ville være i

myndighedernes søgelys på en sådan måde, at han ville være i risiko for en

asylrelevant forfølgelse. BR14/35

6.4.2 Vurdering af den aktuelle risiko

Når tortur angives som en del af asylgrundlaget, kan momenter som torturens

karakter, herunder overgrebenes omfang, grovhed og hyppighed, samt asylansøgerens

alder, tillægges betydning for sagens afgørelse. Det bemærkes, at den

udøvede tortur kan antage karakter af såvel grove psykiske som grove fysiske

overgreb. Endvidere kan særligt tidspunktet for overgrebene set i forhold til ansøgerens

udrejse og eventuelle ændringer i magtforholdene i hjemlandet være

afgørende for, hvorvidt der meddeles opholdstilladelse.

En asylansøgers frygt for overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemland kan

føre til meddelelse af asyl, såfremt den støttes af en objektivt funderet antagelse

om, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil blive udsat for overgreb. I nævnets

vurdering heraf indgår blandt andet oplysninger om, hvorvidt der i asylansøgerens

hjemland pågår systematiske alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser

af menneskerettighederne.

120

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!