Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
Syrien for at få et sådant. Ansøgeren blev i forbindelse med sin indrejse i Syrien
straks anholdt, og flertallet lagde til grund, at han var tilbageholdt af den lokale
efterretningstjeneste i 15 dage, og at han herunder blev udsat for grove fysiske
overgreb på grund af myndighedernes kendskab til hans politiske aktiviteter.
Flertallet lagde endvidere til grund, at ansøgeren blev løsladt efter bestikkelse
og efter at være blevet pålagt en meldepligt, som han ikke opfyldte. Efter de
foreliggende baggrundsoplysninger om Syrien fandt flertallet på denne baggrund,
at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/34
Nævnet meddelte i november 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig
statsborger fra Syrien, født i 1981. Indrejst i april 2004. Flygtningenævnet lagde
ansøgerens forklaring til grund, herunder at han siden 1999 havde været medlem
af Yekiti-partiet, at han fra 2000-2001 var fængslet cirka 14 måneder og blev
udsat for fysiske overgreb, at han efter løsladelsen i 2001 var blevet opsøgt af
efterretningstjenesten i 2002 og igen to gange i 2003, at han deltog i kurdiske
demonstrationer og begravelsesoptog i foråret 2004 som til dels udviklede sig
voldeligt, samt at hans bopæl blev ransaget af myndighederne senere i foråret
2004. Flygtningenævnet fandt således, at ansøgeren løbende siden 2000 havde
været i myndighedernes søgelys som politisk aktiv kurder. På denne baggrund
og under hensyn til, at ansøgeren var udrejst illegalt af Syrien kort tid efter de
voldelige demonstrationer i 2004, fandt nævnet, at ansøgeren i tilstrækkelig
grad havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien ville være i
myndighedernes søgelys på en sådan måde, at han ville være i risiko for en
asylrelevant forfølgelse. BR14/35
6.4.2 Vurdering af den aktuelle risiko
Når tortur angives som en del af asylgrundlaget, kan momenter som torturens
karakter, herunder overgrebenes omfang, grovhed og hyppighed, samt asylansøgerens
alder, tillægges betydning for sagens afgørelse. Det bemærkes, at den
udøvede tortur kan antage karakter af såvel grove psykiske som grove fysiske
overgreb. Endvidere kan særligt tidspunktet for overgrebene set i forhold til ansøgerens
udrejse og eventuelle ændringer i magtforholdene i hjemlandet være
afgørende for, hvorvidt der meddeles opholdstilladelse.
En asylansøgers frygt for overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemland kan
føre til meddelelse af asyl, såfremt den støttes af en objektivt funderet antagelse
om, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil blive udsat for overgreb. I nævnets
vurdering heraf indgår blandt andet oplysninger om, hvorvidt der i asylansøgerens
hjemland pågår systematiske alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser
af menneskerettighederne.
120