Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger danske Ambassade i Islamabad. I april 1998 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. I marts 1999 besluttede Flygtningenævnet, at klagerens tilknytning til Danmark var tilstrækkelig til, at der skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 7, stk. 4. I marts 2005 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse på grund af svig. Flygtningenævnet bemærkede, at det måtte lægges til grund, at klageren afgav urigtige oplysninger som grundlag for opnåelsen af opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, jf. § 7, stk. 4. Klageren forklarede under nævnsbehandlingen, at de navne, som klageren og hendes ægtefælle angav i asylansøgninger indgivet i 1990 og 1991, var deres officielle navne i Afghanistan, og at navnene angivet i ansøgningen indgivet i 1996 alene var kaldenavne, som blev angivet for at stemme overens med navnene opgivet af klagerens søn, der som uledsaget mindreårig opnåede opholdstilladelse i Danmark i 1995. Med hensyn til angivelse af asylmotiv i ansøgningen fra 1997 bemærkedes, at det angivne motiv ikke stemte med motivet angivet i ansøgningerne fra 1990 og 1991. Klageren anførte under nævnsbehandlingen, at motivet i ansøgningen fra 1997 var det korrekte. Nævnet bemærkede hertil, at klagerens forklaring om, hvorfor der blev angivet et falsk asylmotiv i 1990 og 1991, forekom konstrueret og usandsynlig. Det forekom usandsynligt, at klageren og ægtefællen blot på råd fra andre skulle angive, at ægtefællen var forfulgt af kommunisterne, selv om sandheden – efter forklaringen i nævnet – skulle være, at ægtefællen var dommer under det kommunistiske styre og senere blev forfulgt af Mujahedin. Det forekom konstrueret, at klageren og ægtefællen flygtede fra Afghanistan, fordi ægtefællen forudså det kommunistiske styres fald. Det blev endvidere bemærket, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at hun havde været tilbage i Afghanistan efter indgivelsen af ansøgningen i 1991. Det blev herved bemærket, at klageren forklarede, at hun vendte tilbage til Afghanistan i 1991, hvor hun skrev et brev til en angiven søster. Hertil bemærkedes, at klageren i brevet angav, at hun opholdt sig i Peshawar. Flygtningenævnet lagde således til grund, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om såvel sin identitet og om sit asylmotiv i forbindelse med tildeling af opholdstilladelse i 1999. Betingelserne for inddragelse af opholdstilladelse på grund af svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, var derfor opfyldt. Det bemærkedes endvidere, at der ikke efter det, nævnet kunne lægge til grund, var grundlag for at antage, at klageren i dag ville risikere asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, fandt bestemmelsen i § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse. Ved vurderingen af tilknytningen til Danmark bemærkede nævnet, at klagerens nu langvarige ophold i Danmark var opnået gennem afgivelse af svigagtige oplysninger. Med hensyn til tilknytningen bemærkedes, at klageren kun havde haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og kun i begrænset omfang havde til- 113

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger egnet sig det danske sprog. Klagerens forhold fandtes således ikke i sig selv at kunne begrunde, at inddragelsen af opholdstilladelsen skulle undlades. Nævnet vurderede herefter, om det forhold at klageren havde en søn, der var dansk statsborger, og to mindreårige børn, der havde gået i skole i Danmark i flere år og i øvrigt var integrerede, kunne føre til et andet resultat. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at disse omstændigheder i sig selv var tilstrækkelige til at begrunde, at inddragelsen af opholdstilladelsen ville være særligt belastende. Flertallet stemte derfor for at tiltræde Udlændingestyrelsens afgørelse. BR14/30 6.3 Bortfald af opholdstilladelse Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., bortfalder en opholdstilladelse, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Ifølge udlændingelovens § 17, stk. 2, kan det efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse, uanset om betingelserne for bortfald efter § 17, stk. 1, er opfyldt, ikke skal anses for bortfaldet. Det er en betingelse for ophør af en opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7 og 8, at udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land, jf. § 17, stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding kan antages at have opnået beskyttelse i et tredje land, må vurderes ud fra samme kriterier som ved bedømmelsen af, om et andet land kan anses for første asylland. Der kan herved nærmere henvises til Flygtningenævnets formandskabs 1. beretning (1. oktober 1983 – 31. marts 1987), kapitel 5.6. I Flygtningenævnets formandskabs 7. beretning, 1998, kapitel 11, om første asylland, findes en nærmere gennemgang af Flygtningenævnets praksis i relation til udlændingelovens § 7, stk. 3, og beskyttelsesbegrebet. Det er her blandt andet anført, at det er en betingelse for meddelelse af afslag på opholdstilladelse under henvisning til § 7, stk. 3, at der under hensyn til de foreliggende oplys- 114

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

danske Ambassade i Islamabad. I april 1998 meddelte Udlændingestyrelsen<br />

afslag på asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. I marts 1999 besluttede Flygtningenævnet,<br />

at klagerens tilknytning til Danmark var tilstrækkelig til, at der skulle<br />

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 7, stk. 4. I<br />

marts 2005 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse på grund<br />

af svig. Flygtningenævnet bemærkede, at det måtte lægges til grund, at klageren<br />

afgav urigtige oplysninger som grundlag for opnåelsen af opholdstilladelse<br />

efter § 7, stk. 1, jf. § 7, stk. 4. Klageren forklarede under nævnsbehandlingen, at<br />

de navne, som klageren og hendes ægtefælle angav i asylansøgninger indgivet<br />

i 1990 og 1991, var deres officielle navne i Afghanistan, og at navnene angivet i<br />

ansøgningen indgivet i 1996 alene var kaldenavne, som blev angivet for at<br />

stemme overens med navnene opgivet af klagerens søn, der som uledsaget<br />

mindreårig opnåede opholdstilladelse i Danmark i 1995. Med hensyn til angivelse<br />

af asylmotiv i ansøgningen fra 1997 bemærkedes, at det angivne motiv<br />

ikke stemte med motivet angivet i ansøgningerne fra 1990 og 1991. Klageren<br />

anførte under nævnsbehandlingen, at motivet i ansøgningen fra 1997 var det<br />

korrekte. Nævnet bemærkede hertil, at klagerens forklaring om, hvorfor der<br />

blev angivet et falsk asylmotiv i 1990 og 1991, forekom konstrueret og usandsynlig.<br />

Det forekom usandsynligt, at klageren og ægtefællen blot på råd fra<br />

andre skulle angive, at ægtefællen var forfulgt af kommunisterne, selv om<br />

sandheden – efter forklaringen i nævnet – skulle være, at ægtefællen var dommer<br />

under det kommunistiske styre og senere blev forfulgt af Mujahedin. Det<br />

forekom konstrueret, at klageren og ægtefællen flygtede fra Afghanistan, fordi<br />

ægtefællen forudså det kommunistiske styres fald. Det blev endvidere bemærket,<br />

at klageren ikke havde sandsynliggjort, at hun havde været tilbage i Afghanistan<br />

efter indgivelsen af ansøgningen i 1991. Det blev herved bemærket, at<br />

klageren forklarede, at hun vendte tilbage til Afghanistan i 1991, hvor hun<br />

skrev et brev til en angiven søster. Hertil bemærkedes, at klageren i brevet<br />

angav, at hun opholdt sig i Peshawar. Flygtningenævnet lagde således til<br />

grund, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om såvel sin identitet og<br />

om sit asylmotiv i forbindelse med tildeling af opholdstilladelse i 1999. Betingelserne<br />

for inddragelse af opholdstilladelse på grund af svig, jf. udlændingelovens<br />

§ 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, var derfor opfyldt. Det bemærkedes endvidere,<br />

at der ikke efter det, nævnet kunne lægge til grund, var grundlag for at antage,<br />

at klageren i dag ville risikere asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden<br />

til Afghanistan. Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, fandt bestemmelsen i<br />

§ 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse. Ved<br />

vurderingen af tilknytningen til Danmark bemærkede nævnet, at klagerens nu<br />

langvarige ophold i Danmark var opnået gennem afgivelse af svigagtige oplysninger.<br />

Med hensyn til tilknytningen bemærkedes, at klageren kun havde haft<br />

sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og kun i begrænset omfang havde til-<br />

113

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!