Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Share Embed Flag
Download ePaper

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet Kapitel 1 - Flygtningenævnet

flygtningenaevnet.dk
from flygtningenaevnet.dk More from this publisher
19.02.2014 Views

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger under henvisning til, at denne var opnået ved svig. Flygtningenævnet udtalte, at det følger af dagældende udlændingelovs § 19, stk. 2, nugældende udlændingelovs § 19, stk. 2, nr. 1, at en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, altid kan inddrages. Klageren havde ved ansøgningen om opholdstilladelse opgivet falsk identitet og et urigtigt asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt herefter, at klageren havde opnået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ved svig. Flygtningenævnet fandt ikke, at klageren på tidspunktet for nævnets behandling af sagen var i risiko for en asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde vægt på, at klageren udrejste i 1991, og at klageren ikke inden sin udrejse havde profileret sig på en sådan måde ved sit arbejde for blandt andet PDPA, at det gav grundlag for at antage, at han af den grund risikerede forfølgelse. Flygtningenævnet fandt ikke, at faderens intellektuelle status og arbejde imod Mujahedin kunne føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet udtalte videre, at der ved afgørelsen om inddragelse af klagerens opholdstilladelse skal tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet lagde til grund, at klageren efter at være meddelt opholdstilladelse gik på sprogskole, indtil han i februar 2000 fik arbejde. Klageren mistede dette arbejde på grund af en ryglidelse i februar 2004. Han var herefter arbejdsledig, indtil han i august 2004 på ny fik arbejde. Klageren talte udmærket dansk, og nævnsmødet blev i det væsentligste gennemført på dansk. Klageren blev i 2001 familiesammenført med en afghansk kvinde, som han samme år indgik ægteskab med i udlandet, og med hvem han havde et barn, der på tidspunktet for sagens behandling i nævnet var 16 måneder gammelt. Klageren havde endvidere sine forældre og to søstre her i landet. I Tyskland havde han to brødre, og han havde også familie i USA. Klageren havde ikke længere familie tilbage i Afghanistan, hvor han ikke havde været siden 1991. Klageren havde mange danske venner. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke, at en inddragelse af opholdstilladelsen ville være særligt belastende for klageren. Flertallet lagde navnlig vægt på, at klageren havde stiftet selvstændig familie med en kvinde fra hjemlandet, og at ægtefællen ikke kunne anses for velintegreret i det danske samfund, samt at barnet i kraft af sin alder ikke havde opnået nogen særlig tilknytning til Danmark. Flertallet lagde endvidere vægt på, at klageren ved sin udrejse af Afghanistan var voksen og havde gennemført en videregående afghansk uddannelse. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. BR14/28 Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger angiveligt fra Irak, født i 1942. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved sagens afgørelse i overensstemmelse med de tekniske undersøgelser og klagerens forklaring til Udlændingestyrelsen i april 111

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger og august 2004, lagde til grund, at der i forbindelse med en visumansøgning til den danske ambassade i Moskva i august 2000 var benyttet et armensk pas lydende på et kvindenavn forsynet med et billede af klageren. I overensstemmelse med en kriminalteknisk erklæring fra juli 2004 lagde Flygtningenævnet endvidere til grund, at visumansøgningen var underskrevet af klageren. Flygtningenævnet forkastede klagerens forklaring om, at visumansøgningen og det armenske pas vedrørte hendes mosters datter. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det ikke forekom sandsynligt, at hendes mosters datter havde benyttet klagerens billede i stedet for et billede af sig selv ved visumansøgningen. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at klageren under en partsafhøring i november 2003 i Udlændingestyrelsen blev forevist kopi af de pågældende billeder, men benægtede at disse forestillede hende. Flygtningenævnet lagde endvidere i vurderingen af klagerens troværdighed vægt på, at hun uden nogen rimelig forklaring havde ændret sin underskrift. Den under nævnsbehandlingen fremlagte erklæring vedrørende en indlæggelse på et hospital i Bagdad fra midten af august til slutningen af august 2000 kunne ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet havde herved lagt vægt på, at erklæringen først var fremskaffet af klageren cirka to måneder før nævnsmødet, og først fremlagt under nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet tillagde det også betydning, at klageren ikke på noget tidligere tidspunkt havde oplyst, at hun havde været hospitalsindlagt i Bagdad i den nævnte periode. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at det måtte antages, at klageren er armensk statsborger. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Armenien risikerede at blive udsat for asylrelevant forfølgelse. Klageren burde derfor ved asylbehandlingen i 2001 også have været vurderet i forhold til Armenien. Flygtningenævnet fandt som følge heraf, at klageren ved at have undladt at oplyse om sit armenske statsborgerskab havde opnået opholdstilladelse i Danmark ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet lagde ved sagens afgørelse til grund, at klagerens ægtefælle havde opholdstilladelse og opholdt sig i Danmark, samt at hendes to voksne børn opholdt sig i Danmark, men havde fået afslag på asyl. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at klageren havde gået i sprogskole. Flygtningenævnet fandt ikke, at disse forhold kunne begrunde, at inddragelse af opholdstilladelsen måtte antages at ville virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26. Flygtningenævnet lagde herved også vægt på, at klageren alene havde opholdt sig i Danmark siden 2001. BR14/29 Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1964. Indrejst i 1999. I 1990 og 1991 indgav klageren flere gange ansøgning om asyl ved den danske Ambassade i Islamabad. I 1996 indgav klageren ansøgning om asyl ved Den 112

<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />

og august 2004, lagde til grund, at der i forbindelse med en visumansøgning til<br />

den danske ambassade i Moskva i august 2000 var benyttet et armensk pas<br />

lydende på et kvindenavn forsynet med et billede af klageren. I overensstemmelse<br />

med en kriminalteknisk erklæring fra juli 2004 lagde Flygtningenævnet<br />

endvidere til grund, at visumansøgningen var underskrevet af klageren. Flygtningenævnet<br />

forkastede klagerens forklaring om, at visumansøgningen og det<br />

armenske pas vedrørte hendes mosters datter. Flygtningenævnet lagde i den<br />

forbindelse vægt på, at det ikke forekom sandsynligt, at hendes mosters datter<br />

havde benyttet klagerens billede i stedet for et billede af sig selv ved visumansøgningen.<br />

Flygtningenævnet lagde også vægt på, at klageren under en partsafhøring<br />

i november 2003 i Udlændingestyrelsen blev forevist kopi af de pågældende<br />

billeder, men benægtede at disse forestillede hende. Flygtningenævnet<br />

lagde endvidere i vurderingen af klagerens troværdighed vægt på, at hun uden<br />

nogen rimelig forklaring havde ændret sin underskrift. Den under nævnsbehandlingen<br />

fremlagte erklæring vedrørende en indlæggelse på et hospital i<br />

Bagdad fra midten af august til slutningen af august 2000 kunne ikke føre til en<br />

ændret vurdering. Nævnet havde herved lagt vægt på, at erklæringen først var<br />

fremskaffet af klageren cirka to måneder før nævnsmødet, og først fremlagt<br />

under nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet tillagde det også betydning, at<br />

klageren ikke på noget tidligere tidspunkt havde oplyst, at hun havde været<br />

hospitalsindlagt i Bagdad i den nævnte periode. Flygtningenævnet fandt på<br />

denne baggrund, at det måtte antages, at klageren er armensk statsborger.<br />

Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden<br />

til Armenien risikerede at blive udsat for asylrelevant forfølgelse. Klageren<br />

burde derfor ved asylbehandlingen i 2001 også have været vurderet i forhold<br />

til Armenien. Flygtningenævnet fandt som følge heraf, at klageren ved at<br />

have undladt at oplyse om sit armenske statsborgerskab havde opnået<br />

opholdstilladelse i Danmark ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1.<br />

Flygtningenævnet lagde ved sagens afgørelse til grund, at klagerens ægtefælle<br />

havde opholdstilladelse og opholdt sig i Danmark, samt at hendes to voksne<br />

børn opholdt sig i Danmark, men havde fået afslag på asyl. Flygtningenævnet<br />

lagde endvidere til grund, at klageren havde gået i sprogskole. Flygtningenævnet<br />

fandt ikke, at disse forhold kunne begrunde, at inddragelse af opholdstilladelsen<br />

måtte antages at ville virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens<br />

§ 26. Flygtningenævnet lagde herved også vægt på, at klageren alene<br />

havde opholdt sig i Danmark siden 2001. BR14/29<br />

Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1964. Indrejst i 1999. I<br />

1990 og 1991 indgav klageren flere gange ansøgning om asyl ved den danske<br />

Ambassade i Islamabad. I 1996 indgav klageren ansøgning om asyl ved Den<br />

112

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!