Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
ning, såfremt den pågældende ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse,
i hvilket den pågældende har statsborgerret, fordi de omstændigheder,
ifølge hvilke han blev anerkendt som flygtning, er bortfaldet.
Det fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse
af flygtningestatus pkt. 116, at ophørsbestemmelserne er udtømmende opregnet
og derfor bør fortolkes restriktivt, og at ingen andre grunde kan anføres
analogt som årsag til at tilbagekalde flygtningestatus. Endvidere fremgår det af
pkt. 135-139, at det er en betingelse for inddragelse efter konventionens artikel
1 C (5) og (6), at der har fundet fundamentale forandringer sted i hjemlandet,
som kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse. Undtagelsen
afspejler imidlertid et mere alment humanitært princip, som også kan anvendes
på andre flygtninge end konventionsflygtninge. I tilfælde, hvor en person eller
hans familie har lidt under grusomme former for forfølgelse, forventes tilbagevenden
til hjemlandet sædvanligvis ikke. Selv et skift i landets regime medfører
ikke nødvendigvis en fuldstændig holdningsændring i befolkningen eller – når
henses til flygtningens tidligere oplevelser – en forandring i hans eget sind.
I UNHCRs “Discussion Note on the Application of the “ceased circumstances”
Cessation Clauses in the 1951 Convention” fra den 20. maj 1991 blev det slået
fast, at anvendelsen af ophørsgrundene skal foregå restriktivt, idet der er behov
for at give flygtninge sikkerhed for, at deres status ikke vil være genstand for
en konstant bevågenhed i tilfælde af midlertidige forandringer i hjemlandet,
som ikke er af en fundamental karakter. De asylbegrundende omstændigheder
vil normalt være ophørt, når der har fundet fundamentale forandringer sted,
som kan siges at fjerne årsagen til flygtningens frygt for forfølgelse og tilvejebringe
en garanti for, at vedkommende vil være i sikkerhed ved en tilbagevenden
til hjemlandet. UNHCR anbefaler, at enhver beslutning om at tage flygtningestatusen
op til fornyet overvejelse, som er baseret på, at de asylbegrundende
omstændigheder er ophørt, kun bør træffes efter en omhyggelig og udtømmende
undersøgelse af forandringens dybtgående og varige karakter, hvilket normalt
vil kræve, at en periode på 12-18 måneder passerer, efter at forandringen
har fundet sted, og inden en afgørelse om inddragelse træffes.
I 1992 understregede UNHCR’s Executive Committee i sin Conclusion No. 69
vedrørende ophør af flygtningestatus, at staterne ved anvendelsen af ophørsgrunden
om de asylbegrundende omstændigheders ophør grundigt skal
undersøge den fundamentale karakter af forandringerne i hjemlandet, herunder
den generelle menneskerettighedssituation, for at sikre sig på en objektiv
og verificerbar måde, at situationen, der medførte flygtningestatus, er ophørt.
Komitéen understreger endvidere, at som et vigtigt element i vurderingen af
104