Hele publikationen som PDF - Domstolene

# 16
FEB
2014
Magasin for Danmarks Domstole
TEMA I mediernes spotlight
Denne gang vender Retten Rundt blikket mod tre retter, som alle har åbnet dørene for journalister og kamera hold,
så de kunne følge domstolsmedarbejderne i retssalen og i arbejdet som foged. Vi har også spurgt et par retsreportere,
hvordan de mener, domstolene kan lette journalisternes opgave med at dække retssager i medierne.
7 Det skulle være et ordentligt program 9 TV-portræt af en moderne fogedret 11 Dialog og tillid er
nødvendigt for samarbejdet 14 En god tur gennem mediemøllen 16 TV kan mindske misforståelser
20 Domstolene set med retsreporterens øjne

KENDSKAB ER FORUDSÆTNINGEN FOR TILLID
I sidste nummer af Retten Rundt bragte vi
historien om, at Danmarks Domstole har
et fremragende omdømme i befolkningen.
Men artiklen kundgjorde også, at en
fjerdedel af de adspurgte i omdømmeanalysen
reelt set kun kender domstolene af
navn. Med andre ord er der alt for mange,
der ikke ved andet om os, end at vi er her.
Og det er et problem.
En af forudsætningerne for, at borgerne
kan have tillid til domstolene og
det danske retssystem, er, at de kender
os, ved hvilke opgaver vi løser, og hvordan
vi arbejder. Derfor er et af vores fire
vigtigste mål at møde vores brugere med
tidssvarende kommunikation, og et af
de få steder, vi kan kommunikere med
almindelige danskere uden forudgående
kendskab til retterne, er medierne.
Når Danmarks Domstole optræder i
medierne, er det ikke for at kommentere
konkrete domme. I stedet handler det her,
som i vores øvrige kommunikation, om at
sikre, at danskerne føler sig velinformerede
om domstolenes arbejde.
I denne udgave af Retten Rundt
vender vi blikket mod tre retter, der alle
har åbnet dørene for pressen og deltaget
i dokumentarudsendelser til TV. Du kan
læse, at det har krævet en stor indsats
fra de involverede. Men alle er de enige
om, at det har været det hele værd, fordi
resultatet er med til at øge kendskabet til
retternes arbejde og præsentere domstolene
som en moderne arbejdsplads, der
har fokus på brugernes ønsker og behov.
Heldigvis viser brugerundersøgelsen
2013, at de professionelle og almindelige
brugere, som faktisk har været i kontakt
med Danmarks Domstole, generelt er tilfredse
med retternes kvalitet, effektivitet
og service, og at tilfredsheden er steget på
stort set alle parametre, siden vi gennemførte
en tilsvarende undersøgelse i 2009.
Samtidig viser den seneste trivselsmåling,
at arbejdsglæden blandt medarbejderne
ved retterne er steget i samme
periode. Det ser jeg som et godt tegn på,
at det kan lade sig gøre at øge effektiviteten
og forbedre vores service, samtidig
med at vi bevarer et godt arbejdsmiljø.
I artiklerne ’Bordkort mindsker skel
mellem faggrupper’ og ’Vanskeligt brud
med tabuer gav gevinst’ kan du læse,
hvordan henholdsvis Københavns Byret
og Retten i Kolding helt konkret har
arbejdet med at øge effektiviteten og
samtidig skabt et bedre arbejdsmiljø for
medarbejderne.
Charlotte Münter, direktør
INDHOLD
Bordkort mindsker skel mellem faggrupper ................................... 3-5
Det skulle være et ordentligt program .............................................. 7-8
TV-portræt af en moderne fogedret ....................................................... 9
Dialog og tillid er nødvendigt for samarbejdet ................................. 11
Vanskeligt brud med tabuer gav gevinst .............................................. 12-13
En god tur gennem mediemøllen ................................................... 14-15
TV kan mindske misforståelser ....................................................... 16-19
Domstolene set med retsreporterens øjne ................................. 20-21
Flere brugere er tilfredse med domstolene ................................ 22-23
Digitalisering var en del af bruddet med Sovjet ........................ 24-25
Digitale domstole i Estland ............................................................... 26-28
JFS-siden ........................................................................................................29
Kort Nyt .................................................................................................... 30-31
Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i juni 2014.
Forsiden: Asma Asidah foran Københavns Byret
Foto: Kristian Brasen, Thomas Tolstrup, Claus Boesen, Sune Falther, Finn Frandsen
og Magnus Christian Bjerg Mortensen
Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet
og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.
Udgivet af:
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter
Redaktør: Marie Clemmesen
Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i
Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret
Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk
Oplag 3.150
2 RETTEN RUNDT # 16

BORDKORT
MINDSKER
SKEL MELLEM
FAGGRUPPER
Københavns Byret har gennemført et projekt om social kapital. Det har gavnet effektiviteten, kommunikationen
og omgangstonen i retten. Desuden har det udlignet skellet mellem de forskellige faggrupper
og øget arbejdsglæden hos medarbejderne.
Af journalist Birgit Bruun Christensen, Videncenter for Arbejdsmiljø
Dørhåndtaget på den massive dør ind til Københavns Byret er
placeret så højt, at personer uden modelben må strække armen
godt ud for at komme ind. Bygningen har ligget der siden starten
af 1800-tallet, hvor den fungerede som hovedstadens rådhus, og
tanken var at gøre den indtrædende ydmyg og andægtig. Den følelse
sniger sig da også unægtelig ind på én, jo flere trapper man
bestiger. Gangarealerne er lange og øde, og kontorerne emmer af
autoritet og magt.
Fysisk afstand og fordomme
Og hvad har det så med social kapital at gøre? Ifølge sekretariatschef
Stig Nørskov-Jensen en hel del. Byrettens medarbejderstab
på knap 230 medarbejdere bestående af jurister og kontorfunktionærer
er nemlig placeret på fire forskellige lokaliteter på i
alt 16.500 kvadratmeter.
”Vi fandt ud af, at de fire sektioner fungerer vidt forskelligt
blandt andet i forhold til omgangstone, sygefravær og effektivitet.
Den fysiske afstand spiller ind, men der er også en vis
afstand og fordomme mellem de forskellige faggrupper, som de
pompøse lokaler på sin vis kan være med til at fastholde,” siger
sekretariatschef Stig Nørskov-Jensen, der også er formand for
byrettens Arbejdsmiljøudvalg.
Det var udgangspunktet for et projekt om social kapital,
som blev søsat ved et fælles arrangement i 2012. Efterfølgende
foregik det videre arbejde i de enkelte sektioner med støtte og
vejledning fra konsulentfirmaet Alectia. På forhånd var der lavet
en undersøgelse, som kortlagde mulige indsatsområder, men
hver sektion besluttede selv, hvad der skulle arbejdes med.
”Tidligere sad dommerne i den ene ende af
bordet og kontorpersonalet i den anden. Alle var
enige om, at det ikke gavnede samarbejdet, og
derfor valgte vi at indføre bordkort. Det har vist
sig at være et godt valg.”
Betina Christoffersen, afdelingschef
I begyndelsen var der ifølge Stig Nørskov-Jensen en del
undren over, hvordan samarbejdsevne, tillid og retfærdighed,
som er de tre nøglebegreber i social kapital, relaterer sig til de
konkrete og daglige arbejdsopgaver.
”Vi har ikke tradition for at tale om de her ting. En dommer
er måske utilfreds med et retsreferat og fravælger referenten
til næste retsmøde, men han undlader at fortælle den pågældende
hvorfor. På den måde opstår der mistillid, trivslen for den
pågældende medarbejder forringes, og det kan være vanskeligt
for de to at skulle samarbejde en anden gang. Det er et eksempel
på, hvordan samarbejdet kan være med til at sænke den sociale
kapital,” siger Stig Nørskov-Jensen.
RETTEN RUNDT # 16 3

Betina Christoffersen er afdelingsleder for sektion 2 i Københavns Byret, som valgte at arbejde med konstruktivt feedback i projektet om social kapital.
Konstruktiv feedback og bordkort
Betina Christoffersen er afdelingsleder for sektion 2, som består
af 15 medarbejdere. Hun var én af tovholderne på projektet, og
hendes sektion valgte at arbejde med konstruktiv feedback som
et middel til at højne den sociale kapital.
”Vi ville gerne blive bedre til at give hinanden feedback på
de forskellige arbejdsopgaver. Kritikken skal være positiv og
konstruktiv, og vi skal ikke kun henvende os, hvis der er begået en
fejl,” siger Betina Christoffersen.
Et af resultaterne af projektet er, at sektionen har indført
bordkort til det ugentlige morgenbord om fredagen og ved den
fælles frokost, som holdes en gang om måneden.
”Tidligere sad dommerne i den ene af bordet og kontorpersonalet
i den anden. Alle var enige om, at det ikke gavnede samarbejdet,
og derfor valgte vi at indføre bordkort. Det har vist sig at
være et godt valg. Det smitter positivt af på arbejdet, fordi det er
lettere at sige fra og til, når man kender hinanden. Melodien med
”dem og os” er også forsvundet,” fortæller Betina Christoffersen.
Et andet praktisk tiltag er, at der hver morgen bliver udsendt
en mail med dagens program og nyttige informationer som følge
af sygdom, ferie eller afspadsering.
”Tidligere foregik den kommunikation via en fysisk tavle,
men dommerne kom sjældent forbi, så de er især glade for den
4 RETTEN RUNDT # 16

Stig Nørskov-Jensen er sekretariatschef og formand for Arbejdsmiljøudvalget i Københavns Byret, hvor knap 230 jurister og kontorfunktionærer arbejder på fire forskellige lokaliteter.
ændring, hvor de bliver holdt ajour med, om de eventuelt får en
ny protokolfører med i retslokalet,” siger hun.
Behov for at fastholde fokus
Generelt vurderer Betina Christoffersen, at social kapital er kommet
lidt mere ind under huden. Det er blevet en del af den faglige
bagage, og selv vil hun gøre sit til at fastholde fokus på emnet.
”Vi har indset, at social kapital er en ressource, der løbende
skal plejes og udvikles, for at vi alle sammen kan løse kerneopgaven
bedst muligt,” siger hun og tilføjer, at sektion 2 har besluttet
at sætte fokus på feedback en til to gange om året.
Også Stig Nørskov-Jensen ønsker at følge op på resultaterne
af projektet om social kapital, selv om der ikke er tal, der dokumenterer
effekten i forhold til sygefravær og effektivitet.
”Der er sket noget. Vi har fået en bedre omgangstone, der er
fokus på at få en feedback-kultur, og der er åbnet op for et tættere
samarbejde på tværs af sektionerne. Nu taler vi om, hvad der
ligger i ord som tillid og retfærdighed, og hvordan det påvirker arbejdsgangen
og løsningen af vores fælles arbejdsopgaver. Det har
vi ikke gjort tidligere, og det er helt bestemt med til at højne den
sociale kapital og dermed øge trivsel og arbejdsglæde. Projektet
skal ikke ende i et støvet ringbind,” siger Stig Nørskov-Jensen.
RETTEN RUNDT # 16 5

TEMA I MEDIERNES SPOTLIGHT

DET SKULLE VÆRE ET
ORDENTLIGT PROGRAM
Et interessant og lærerigt TV-program kommer ikke af sig selv. Der er meget forarbejde, og derefter
skal samarbejdet fungere på alle fronter. Det oplevede souschef Asma Asidah fra Fogedretten i København,
da hun medvirkede i optagelserne til ’Aktionen’, som vises på TV3 her i foråret.
Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ
Asma Asidah fra Københavs Byret smiler en anelse genert, da
hun indrømmer, at det egentlig har været meget sjovt at medvirke
i optagelserne til ’Aktionen’. Samarbejdet med produktionsselskabet
Freeport Media fungerede rigtig godt, og kommunikationen
fejlede ikke på et eneste punkt.
”Freeport har været nemme at arbejde med, og jeg synes virkelig,
at vi har haft et godt samarbejde. Vi har altid kunnet ringe
til deres redaktionschef, hvis der var et eller andet. Vi har også
måttet sige, at det her må I gøre, og så har de gjort præcis, hvad
vi bad dem om. Måske har man forestillingen om, at journalister
bare er ude på at få en god historie, men sådan var de ikke. De
var heller ikke interesserede i at lave et program blot for at lave
noget. Det skulle være et ordentligt program, som man også var
glad for at medvirke i,” forklarer souschef Asma Asidah.
Alle skulle indvillige
Oprindeligt var planen, at holdet skulle med Asma Asidah på
arbejde i forbindelse med forskellige typer udkørende fogedsager.
Det krævede et stort forarbejde, fordi alle rekvirenter og
skyldnere skulle indvillige i at medvirke.
”I fogedretten var alt clearet på forhånd. Som regel sagde en
rekvirent ja, men på de udkørende sager var det meget sværere
at finde både rekvirenter og skyldnere, som gerne ville medvirke.
Det var især svært at finde skyldnere, og det skete, at jeg tænkte
for mig selv: Ӂh, sig nu ja. Det er jo bare en historie, og der er
også et formål for jer i at deltage.”
”Måske har man forestillingen om, at journalister
bare er ude på at få en god historie, men sådan
var de ikke. Det skulle være et ordentligt program,
som man også var glad for at medvirke i.”
Asma Asidah, souschef
Der var dage, hvor Asma Asidah måtte ringe til TV-holdet og
sige, at kun en enkelt rekvirent havde sagt ja. På disse dage blev
der ikke optaget noget.
”Vi måtte faktisk droppe flere af sagerne, selvom vi havde
nogle rigtig gode historier. Det kunne være, fordi et advokatfirmas
klienter ikke ønskede, at de medvirkede, eller det kunne
være skyldnere, der ikke kunne deltage, fordi advokatfirmaet
sagde fra,” fortæller Asma Asidah.
RETTEN RUNDT # 16 7

PROGRAMMET
AKTIONEN
Produktionsselskabet Freeport Media
producerer programmet ’Aktionen’
for TV3, og til foråret følger de foged
Asma Asidah fra Københavns Byret på
arbejde. Filmholdet er med på udlægssager
og udsættelsessager.
’Aktionen’ er et reportageprogram
om forskellige offentligt ansattes
arbejde i forbindelse med aktioner.
Filmholdene har blandt andet
været med under politiets største
trafikkontrol nogensinde, hvor 120
betjente gennemgik samtlige køretøjer
for ulovligheder. ’Aktionen’ har også
fulgt myndighedernes jagt på lyssky
handel med kopivarer.
Programmet bliver sendt i den
bedste sendetid på TV3. Når tidspunket
ligger fast, bliver der lagt en nyhed
herom på domstolenes intranet.
Ficia ui asped ma volut hitatPudam con nullignam fugiasi tatqui conse dolum int adit hari debitiu ntibernatis audae ipicimo luptasim ex evelest re modita
Opgaverne løser ikke sig selv, og heldigvis var det ikke hver dag, Asma Asidah havde kameraholdet med på arbejde.
En fortælling om fogedretten
På spørgsmålet, om hun måske ville stille op til TV-optagelser
igen, tøver hun noget med sit svar.
”Det ville vi måske gerne, hvis vi havde tiden, og vi kunne få
rekvirenterne til at deltage. Det ville være godt, hvis vi på forhånd
kunne være sikre på, at rekvirenterne også var interesserede i at
medvirke i programmet.”
Efter lidt betænkningstid tilføjer hun, at hun gerne vil anbefale
andre retter at medvirke i TV-programmer, fordi det er en
lærerig proces.
Asma Asidah startede et helt andet sted selv. Da hendes
chef, afdelingsleder Lars Eckart Hansen, spurgte, om der var
nogen, som ville medvirke i TV-programmet, var der tavshed,
indtil Asma Asidah sagde ja.
”Jeg gjorde det, fordi jeg brænder for at komme ud med en
historie. Jeg vil gerne fortælle, at det ikke er så farligt at komme
i fogedretten,” forklarer Asma Asidah.
Det er Asma Asidahs og hendes kollegaers oplevelse, at
mange har et billede af fogedretten, som slet ikke stemmer
overens med virkeligheden. Derfor er der behov for at stå frem
og vise, hvordan en moderne foged arbejder.
”Jeg vil gerne fortælle, at folk roligt kan møde op i retten, for
det kun tager fem minutter, og så er vi færdige,” siger hun, mens
hun gestikulerer med sine hænder.
Det har også været hendes formål at berolige folk.
”De skal vide, at fogeder også er menneskelige. Vi varetager
begge parter, og vi prøver at finde en løsning,” tilføjer hun.
”Jeg gjorde det, fordi jeg brænder for at komme
ud med en historie. Jeg vil gerne fortælle, at det
ikke er så farligt at komme i fogedretten.”
Asma Asidah, souschef
Nu venter vi
I Fogedretten i København ved de endnu ikke, om de får en positiv
reaktion på Asmas Asidahs medvirken på TV3, fordi de endnu
ikke havde set og godkendt udsendelsen, mens interviewet
foregik. Derfor er Asmas umiddelbare fokus lige nu at berolige
sig selv, indtil resultatet af optagelserne er klar.
”Jeg synes helt sikkert, at det har været en sjov og lærerig
proces. Jeg har også lært noget om mig selv og mit arbejde, men
lige nu har jeg mest ondt i maven over, hvordan programmet
bliver,” siger hun med et bekymret smil.
8 RETTEN RUNDT # 16

TEMA
TV-PORTRÆT AF EN
MODERNE FOGEDRET
Ledelsen i Københavns Byret sagde ja til TV3 under forudsætning af, at fogedretten ville blive fremstillet
som en moderne arbejdsplads og ikke et sted, man skal være bange for. Det udgangspunkt var
starten på et konstruktivt samarbejde med produktionsselskabet.
Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ
Det er ikke hver dag, at der kommer en
forespørgsel fra et produktionsselskab
om TV-medvirken i indbakken hos Lars
Eckart Hansen, der er afdelingsleder for
Fogedretten i København. Derfor svarede
han først efter at have talt med administrerende
dommer Kirsten Schmidt.
Umiddelbart var de begge meget åbne
overfor forespørgslen om at følge en
foged på arbejde.
”Jeg har altid haft den holdning,
at det ville være godt med et program
om det her job, fordi jeg gennem årene
har oplevet, at mange har en forældet
opfattelse af, hvad det vil sige at møde i
fogedretten. Der er stadig nogle, som tror,
at de kommer i fængsel,” forklarer Lars
Eckart Hansen.
Han inviterede produktionsselskabet
til møde, og tre personer mødte op for
at fortælle, hvad det hele handlede om.
Mødet gik godt, og fogedretten forklarede,
at de havde nogle retningslinjer, som var
vigtige at forstå, inden de gik i gang med
optagelserne.
”Det gjorde de selvfølgelig, og derfor
begyndte vores samarbejde meget positivt,”
tilføjer Lars Eckart Hansen.
Frie tøjler
Da først souschef Asma Asidah sagde ja til
at medvirke, gik arbejdet i gang, og det var
mere omfattende, end Lars Eckart Hansen
havde forestillet sig.
Han kontaktede alle rekvirenterne på
de udvalgte kørehold og forespurgte, om
det var i orden, at han gav deres telefonnummer
til produktionsselskabet. Det var
vigtigt for ham, at han ikke bare videregav
telefonnumrene.
”Jeg tror, at man skal overveje
vigtigheden af programmet for
domstolene eller fogedretten,
når man siger ja eller nej.”
Lars Eckart Hansen, afdelingsleder
”Jeg synes generelt, at produktionsselskabet
har været meget forstående.
Der har slet ikke været diskussion eller
uenighed om noget, og vi satte ikke noget
på skrift. Det har været et godt samarbejde.
Nogle enkelte gange skulle jeg tage
stilling til noget undervejs, men det var
ikke særligt krævende.”
Lars Eckart Hansen følte desuden, at
han havde rimeligt frie tøjler til at løse problemer
uden indblanding fra sin ledelse.
”Den administrerende dommer havde
været med inde over projektet for at sikre,
at det juridiske aspekt var i orden. Desuden
havde vi vendt sagen med retspræsidenten
og administrationschefen, som
sagde ja til, at programmet blev produceret,”
forklarer Lars Eckart Hansen.
Vigtigt for domstolene
Så de eneste krav til produktionsselskabet,
ud over budskabet om at skabe en
mere moderne opfattelse af fogedretten,
har været at få lov til at gennemse programmet,
inden det bliver sendt på TV.
”Det er meget vigtigt for os, at
programmet ikke skader nogen. Vi vil jo
netop det modsatte, og vi er derfor også
spændte på at se, om det er lykkedes.”
Lars Eckart Hansen vil heller ikke
afvise, at fogedretten kan deltage i en anden
TV-produktion. Næste gang ved han
mere om, hvor meget tid den slags tager.
”Jeg tror, at man skal overveje vigtigheden
af programmet for domstolene
eller fogedretten, når man siger ja eller
nej til at deltage,” slutter han.
RETTEN RUNDT # 16 9

TEMA
Asma Asidah sagde ja til at stille op i Aktionen, fordi hun
synes, det er vigtigt at fortælle om fogedens arbejde.
10 RETTEN RUNDT # 16

Det er en udfordring hver eneste
gang, og jeg tror, at det handler
om at aftale forinden, hvordan
tingene skal gøres.
... når seerne ser programmet,
vil de tænke, at fogeden
faktisk også kommer
ud for at hjælpe folk.
DIALOG OG TILLID
ER NØDVENDIGT FOR
SAMARBEJDET
Freeport Media har produceret mange programmer om offentlige instanser, og
erfaringen er, at en god dialog og en forståelse for, hvordan de medvirkende
sikres anonymitet, er en god basis for samarbejdet
Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ
Vinduer i en boligblok, nærbilleder af en blå sofa og en dør på
klem. Den slags anonymiserede billeder er med til at sikre,
at de borgere, som indvilliger i at medvirke i Freeport Medias
produktioner, ikke føler sig udstillet. Og det er den type midler
produktionsselskabet benytter, når de for eksempel producerer
TV3-programmet ’Aktionen’, som souschef Asma Asidah fra
Fogedretten i Københavns Byret medvirker i.
Redaktionschef Tina Enggård oplever ofte, at de offentlige
instanser er lidt tilbageholdende og usikre på, om de vil medvirke
i TV-produktionerne, fordi de vil være sikre på, at deres samarbejdspartnere
bliver behandlet ordentligt.
”Det er en situation, vi møder overalt i rigtig mange offentlige
instanser i forbindelse med, at vi har lavet 12 udsendelser af
programmet ’Aktionen’. Den udfordring er der hver eneste gang,
og jeg tror, at det handler om at aftale forinden, hvordan tingene
skal gøres,” mener Tina Enggård.
Da Freeport Media kontaktede Fogedretten i Københavns
Byret var det fordi, de gerne ville vise fogedens arbejde, og især
hvordan fogeden hjælper folk. Efter at de i enighed fandt ud af,
hvad programmet skulle handle om, tog produktionsselskabet
kontakt til de mange samarbejdspartnere.
Moralske overvejelser
”Vi gør os altid en hel masse overvejelser, når vi kommer ud til
en svær opgave. På Freeport er vi vant til at lave reportager fra
fængsler og med politiet, så vi har fokus på, om vi rent juridisk
må filme, og hvem der har lyst at medvirke. Men vi er også vant
til at tage de meget moralske og etiske overvejelser.”
Under optagelserne havde Freeport Media et tæt samarbejde
med Asma Asidah, som hele tiden selv kunne vurdere, om det
var hensigtsmæssigt at filme på en bestemt adresse.
”Vi har fulgt Asmas holdning til hvad, der skulle filmes, og vi
har oplevet fogeden som en superprofessionel samarbejdspartner
og meget rimelig omkring, hvad de havde lyst til at deltage i.
Samtidig har Asma taget sin egen person med på arbejde, og
det betyder, at man også ser det menneskelige aspekt i jobbet
som foged, hvor hun kommer ud i meget følsomme situationer,”
fortæller Tina Enggård.
Dialog og tillid
Hun tilføjer, at samarbejdet har fungeret rigtig godt, fordi der har
været en meget åben dialog om, hvilke udfordringer der er, og
hvordan de bedst kunne løses. Hun er overbevist om, at den gode
og åbne dialog, Asma Asidah har haft med videojournalisten, er
grundlæggende for et produkt, som alle kan være tilfredse med.
”Vi har lavet rigtig mange af disse programmer, og vi har
altid kunnet komme igen hos for eksempel politi og skat, fordi vi
holder, hvad vi lover, og vi giver dem mulighed for at se tingene
igennem. Det handler om at have en tillid til hinanden, når man
laver den slags ting,” slutter Tina Enggård.
Hun er ikke i tvivl om, at seerne, når de ser programmet, vil
tænke, at fogeden faktisk også kommer ud for at hjælpe folk.
RETTEN RUNDT # 16 11

VANSKELIGT BRUD MED
TABUER GAV GEVINST
Da Retten i Kolding flyttede til nye lokaler i 2012, var det med en mindre bevilling og
øgede krav. Men trods de vanskelige vilkår er resultatet blevet øget effektivitet, en
dygtigere ledelse og gladere medarbejdere.
Af journalist Sune Falther
Der hviler en alvor over det gamle domhus
på bakken i Domhusgade, som med
sine tykke, nougatfarvede mure dannede
ramme om 75 medarbejdere i Retten i
Kolding – men måske også en ramme,
som var med til at fiksere nogle arbejdsgange
og måder at gøre tingene på. I 2012
fik retten nye lokaler ved Åparken med
den lokale kajakklub som nærmeste nabo.
Herfra er der en fin udsigt til det gamle
domhus et par kilometer væk – men afstanden
synes på mange måder længere,
både i tid og sted.
En ny kultur
”Der er rigtig mange ting, der er forandret
på vores arbejdsplads i dag. Det var ikke
kun de fysiske rammer i det gamle domhus,
der dikterede en bestemt måde at arbejde
på – det var også en holdning, som
i dag er ændret. Vi tog for eksempel ikke
ordet ”plejer” med,” siger Pernille Stærmose
van Aken, som er kontorfuldmægtig
og tillidsrepræsentant for de 40 HK’ere,
som for halvandet år siden flyttede til
Åparken sammen med ti dommere, ti
fuldmægtige og femten øvrige medarbejdere
i kontor- og servicefunktioner.
Den opfattelse deler administrationschef
Birgitte Andersen, som var meget
bevidst om, at reformens sparekrav
sammen med flytningen til nye omgivelser
også kunne blive anledningen til at
intensivere arbejdet med en ny kultur.
”Flytningen var en god anledning til
at se på, hvordan vi dels ville indrette os
på ny og navnlig på, hvordan vi ville samarbejde
i den nye organisation. Der var
mange emner, vi tog fat på, og vi fik givet
den nye kultur et ordentligt skub,” siger
Birgitte Andersen.
Krævende forandring
En nedsat bevilling betød, at kolleger
svarende til seks årsværk ikke skulle med
til den nye adresse, og samtidig var der en
forventning om, at Retten i Kolding kunne
effektivisere sagsgangene og øge tempoet.
”Der var fra begyndelsen enighed
om, at vi skulle undgå at
bruge måltal til at slå hinanden
oven i hovedet med. I stedet
har vi været gode til at bruge
dem til at fejre succeserne.”
Pernille Stærmose van Aken, kontorfuldmægtig
”Vi var en af de første retter, som
skulle gennem den rationalisering. Og da
vi ikke har tradition for den slags, blev vi
nødt til at bryde med et par tabuer,” siger
Birgitte Andersen:
”Vi tog blandt andet måltal ind, så vi
kunne holde øje med, hvordan vi præsterede.
Vi tog også fat på at arbejde mere på
tværs af afdelingerne og på at løfte i flok
efter behov. Vi så i det hele taget mere
helhedsorienteret på opgaverne, og så
begyndte vi at sætte ord på den adfærd, vi
fra ledelsens side satte pris på hos medarbejderne,”
siger Birgitte Andersen.
Ledelsen fik formuleret fem værdier,
som blev fremhævet som det, man værdsatte
og ønskede i den nye organisation:
Stabilitet, samarbejdsevne, fleksibilitet,
effektivitet og kvalitet. Værdierne blev
ledsaget af klare mål, og den forandrede
tilgang til arbejdet var en krævende
proces:
”Der er aldrig tidligere nogen, der har
sagt, at ’på det her felt er vi for langsomme’,
eller ’vi skal blive bedre til den her
opgave’. Det har krævet mod at tage de
redskaber i brug,” siger Birgitte Andersen.
Ændringerne har da også haft
potentiale til faglige møder og ’hælene i’
hos medarbejderne. Men tillidsrepræsentanten
har ikke mærket et behov for at
tromme kollegerne sammen.
”Der var fra begyndelsen enighed om,
at vi skulle undgå at bruge måltal til at
slå hinanden oven i hovedet med. I stedet
har vi været gode til at bruge dem til at
fejre succeserne. Og så har det været
rigtig godt for os alle sammen at få sat
flere ord på, hvad ledelsen ønsker af os,”
siger Pernille Stærmose van Aken.
Styrket ledelse og mere fællesskab
Hun fremhæver, at de klare udmeldinger
har bevirket, at ledelsen er tydeligere og
stærkere, og det er faktisk rart at arbejde i.
”Jeg synes bestemt, vores ledelse er
bedre i dag end før, og min oplevelse er, at
vores fem afdelingsledere alle er blevet
endnu dygtigere til deres arbejde. De har
arbejdet med sig selv, og det har givet
forbedringer, som smitter af på vores arbejde,”
siger Pernille Stærmose van Aken,
Selv om ledelsen er styrket og blevet
tydeligere, har det ikke medført, at med-
12 RETTEN RUNDT # 16

arbejdernes indflydelse på eget arbejde
er reduceret. Tværtimod er muligheden
for selv at præge sin hverdag blevet
endnu bedre af, at der er sat flere ord på
den opgave, der skal løses.
”Fællesskabet er styrket i dag. Hvor
det måske tidligere kunne være svært at
få folk til at bevæge sig, så er der i dag en
kultur, hvor vi tilpasser os de opgaver, der
er. Er der spidsbelastninger på grund af
barsel i en afdeling og sygdom i en anden,
så er vi blevet bedre til at se på helheder
og på de opgaver, vi sammen skal nå,”
siger Pernille Stærmose van Aken.
Birgitte Andersen er enig og giver et
andet eksempel:
”Har informationen en sygemelding,
så behøver jeg ikke se på de forskellige afdelingers
aktuelle bemanding for at finde
den, ’hvis tur det er’, eller udpege den, der
i min optik har bedst tid til at vikariere. Afdelingslederne
byder selv ind med det, de
kan. Den fællesskabsånd er anderledes
og et resultat af, at vi har arbejdet med
den proces siden reformen,” siger hun.
Bedre trivsel
Resultaterne er ikke udeblevet. Retten i
Kolding er, på alle væsentlige parametre,
blevet skarpere på service og kundetilfredshed
og bedre på medarbejdertrivsel.
Trivslen er steget med næsten ti procent.
På en skala fra 0-7 scorede Retten i
Kolding i 2010 5,5, hvilket svarer til landsgennemsnittet.
En tilsvarende måling i
2013 viste 5,9. Fraværet er meget lavt,
og Birgitte Andersen kan ikke huske en
opsigelse, der var begrundet i andet end
pensionering.
Effekten er slået igennem til brugerne.
Målt på oplevelsen af kvalitet noterer
brugerne Retten i Kolding som over
gennemsnittet på parametre som blandt
andet professionalisme, effektivitet, tryg
atmosfære, sagsbehandling og sagsbehandlingstid,
service og hjælpsomhed.
Glade medarbejdere og tilfredse
kunder er ikke de eneste gevinster. Retten
er også blevet mere effektiv, og medarbejdernes
timeforbrug per sag er faldet
væsentligt.
”Vi løber stærkere i dag, og det er en
af forklaringerne. Men vi er også blevet
langt mere effektive. Vi er bedre til at
komme af med bunkerne, og vi har fået
bedste praksis bredt ud i hele organisationen,”
siger Pernille Stærmose van Aken:
”En del af effektiviteten kommer af,
at medarbejderne er bedre til brede egne
ideer ud hurtigere,” siger Birgitte Andersen,
og hun tilføjer:
”De har mere ejerskab i dag, fordi de
kan være med til at præge processen. Det
betyder en masse. Og så er der bare overordnet
en bedre stemning. Medarbejderne
er positive, optimistiske, imødekommende
og meget omstillingsparate. De er ganske
enkelt i flow, og det er forklaringen på, at
det er lykkedes for os.”
GODT DU KOM!
Er der noget, der kan give sværdslag mellem ledelse og medarbejdere,
så er det at pille ved retten til at lægge sig syg. Alligevel
gav det positiv respons, da Retten i Kolding indførte sygefravær
– eller stabilitet, som man kalder det - som parameter til måling
af medarbejderne.
”Det er ganske grænseoverskridende at sige til folk, at vi
gerne vil have, de har færre sygedage,” siger Birgitte Andersen,
administrationschef i Retten i Kolding:
”Nogle medarbejdere kunne vende det indad: ’Tror de da ikke
på, at vi er syge?’ Derfor har det været en stor overvejelse at
gribe det an, så folk ikke følte sig under mistanke, men forstod
at det var noget, vi fokuserede på, fordi vi gerne ville værdsætte
dem, der møder op og viser stabilitet. At vi siger højt: ’Det er dejligt,
du er så mødestabil’, gør folk glade. Vi vil som ledelse gerne
vise, at vi værdsætter, at de møder op,” siger hun.
Tillidsrepræsentant Pernille Stærmose van Aken har det fint
med at blive målt på den måde:
”Vi har haft en god og åben dialog i SU-regi om, hvad sygefraværssamtaler
skal bidrage med. Blandt andet at det skal være
med til at forhindre, at vi er syge af noget på arbejdet, og at de,
der møder op, ikke skal knokle ekstra. Det har været rigtig godt
for alle parter at tage fraværskulturen op til debat,” siger hun.
Tillidsrepræsentant Pernille Stærmose van Aken (til venstre) og administrationschef
Birgitte Andersen fik både en anden arbejdsplads og en ny arbejdskultur, da Retten i
Kolding flyttede i nye lokaler.
RETTEN RUNDT # 16 13

EN GOD TUR
GENNEM
MEDIEMØLLEN
Det gav omtale i medierne og god respons, da afdelingsleder Else Skyum
fra Fogedretten i Glostrup medvirkede i dokumentaren ’Kongens Foged’.
Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ
Det er nu godt et år siden, at Else Skyum medvirkede i filminstruktør
Phie Ambos prisbelønnede dokumentar ’Kongens Foged’,
og hun havde egentlig arkiveret alle detaljerne omkring forløbet
bagest i hukommelsen, selv om hun kun havde gode oplevelser
med at medvirke i programmet.
Hun husker, at hun syntes, det var lidt mærkeligt, da dokumentaren
skulle udsendes, fordi TV-stationen havde reklameret
heftigt for programmet, og alle derfor pludselig var interesserede
i at tale med hende.
”Jeg var i ’Go’ aften Danmark’ ugen forinden for at fortælle
om min oplevelse med at medvirke,” forklarer Else Skyum.
Samme morgen, som filmen skulle vises, var Else Skyum
ligeledes inviteret i ’Go’ morgen Danmark’.
”Vi havde talt om det på jobbet, inden jeg skulle af sted, for
jeg ville gerne være en god repræsentant for Danmarks Domstole,”
siger Else Skyum.
Det var en oplevelse, der styrkede hende, og som samtidig
lærte hende at være helt klar i mælet.
God respons
”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde hele vejen igennem - også
internt. Jeg har hele tiden orienteret den ene vej og den anden
vej og fået lov til at styre det selv. Da dokumentaren jo er vores
ansigt udadtil, har jeg været meget påpasselig, fordi der ikke skal
noget forkert ud om organisationen, og hvis jeg har været i tvivl,
har jeg kunnet søge råd hos mine chefer,” fortæller Else Skyum.
Hun synes generelt, at det er rigtig godt, at der bliver produceret
den slags programmer, fordi det giver folk en forståelse for,
hvad de ansatte i fogedretten arbejder med. Hun kan anbefale
andre at medvirke i TV-programmer.
”Det, der er interessant ved udsendelsen, er, at
den viser jobbet fra vores side. Vi hører jo altid
om arbejdet fra andres side. Det er mit arbejde,
instruktøren fokuserer på. Det er mennesket bagved,
som bare gør sit arbejde.”
Else Skyum, afdelingsleder
”Det, der er interessant ved udsendelsen, er, at den viser jobbet
fra vores side. Vi hører jo altid om arbejdet fra andres sider.
Det er mit arbejde, instruktøren fokuserer på. Det er mennesket
bagved, som bare gør sit arbejde,” fortæller Else Skyum.
”Jeg har efterfølgende fået positiv respons, og de fleste siger:
”Nå, det er det, du laver”. De ved jo ikke rigtigt, hvad der sker
14 RETTEN RUNDT # 16

TEMA
Else Skyum fra Fogedretten i Glostrup anbefaler andre at deltage i programmer som dokumentarudsendelsen ’Kongens Foged’, fordi det giver folk en forståelse af fogedretternes opgaver.
her, og jeg synes, at det er godt at kunne fortælle, hvad vores
arbejde går ud på.”
Afstem forventningerne
Da arbejdet med filmen startede, blev der udfærdiget en kontrakt,
som Else Skyums chef skrev sammen med producenten.
Her fremgik det klart hvilke regler, der var for samarbejdet.
”Det var for eksempel helt klart fra starten, at vi ikke bare
masede på for at komme ind hos lejerne i de huslejesager, vi
kørte på. Alle skulle samtykke, hvis de skulle være med i filmen,”
fortæller Else Skyum.
Hun oplevede, at filminstruktør Phie Ambo insisterede så
meget på, at dokumentaren skulle handle om fogedens arbejde,
at hun skiftede TV-station undervejs under optagelserne.
”Der har virkelig ikke været nogen problemer undervejs. Jeg
var inde og se filmen, da de havde lavet en grovklipning, og de
viste den også til min chef og retspræsidenten,” forklarer Else
Skyum.
Hun vil gerne anbefale andre, som eventuelt overvejer at
medvirke i TV-programmer, at de ligesom Fogedretten i Glostrup
sørger for at lægge nogle klare retningslinjer og forretningsgange
for samarbejdet.
”Det er vigtigt at afstemme forventningerne og få talt om,
hvad man forventer af hinanden, og hvilke begrænsninger og
muligheder, der er,” understreger Else Skyum.
PROGRAMMET
KONGENS FOGED
Filminstruktør Phie Ambo står bag dokumentaren
’Kongens Foged’, som følger afdelingsleder Else
Skyum fra Fogedretten i Glostrup.
TV-seeren kommer indenfor hos forskellige
danskere i lejligheder rundt omkring i Storkøbenhavn.
Der er elektrikerlærlingen Jon, Lars med
gæld til Scientology og den unge mor Sara med et
spædbarn i favnen, som får at vide, at hun bliver
nødt til at flytte her og nu.
Udsendelsen blev udsendt på TV2 og vandt efterfølgende
en Robert-pris som den bedste korte
dokumentarfilm.
RETTEN RUNDT # 16 15

TEMA
TV KAN MINDSKE
MISFORSTÅELSER
TV fra danske retssale kan både øge interessen og forståelsen for arbejdet ved domstolene
og være medvirkende til, at flere siger ja til at deltage.
Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ
Dokumentaren ’Med Døden Til Følge’
er et godt eksempel på, hvordan en TVudsendelse
nøgternt og sobert fortæller
om, hvordan en retssag kan foregå i
dagens Danmark. Dokumentaren var så
overbevisende, at flere af de vidner, som
Retten i Roskilde havde fået nej fra til at
deltage, efterfølgende ærgrede sig over,
at de havde været så skeptiske.
Hvis sekretariatschef Anja Olsen
skulle gentage projektet, ville hun derfor
ændre lidt på processen og kommunikere
endnu mere med de involverede, end hun
havde gjort i dette tilfælde.
”Der var nogle vidner, som ikke ville
afgive forklaring, mens der blev optaget,
og det blev de heller ikke presset til. I
filmen fremgik det bare med en tekst, at
der blev afgivet forklaring af for eksempel
en retsmediciner. Efterfølgende sagde
vidnerne, at det var ærgerligt, at de ikke
på et tidligere tidspunkt var blevet orienteret
om, at det var et særligt projekt,
hvor vidneforklaringen blev filmet. For så
kunne en anden kollega, der også havde
behandlet sagen, og som ikke havde noget
imod at blive filmet, have optrådt som
vidne i stedet for,” forklarer Anja Olsen.
”Omkring 95 procent af befolkningen
tror, at en retssag foregår
som i amerikanske film, og
det er jo langt fra virkeligheden
i de danske retssale.”
Anja Olsen, sekretariatschef
Alle fik vetoret
Det kan måske opfattes som en detalje i
et projekt, der var så omfattende, at det
tog flere år at gennemføre.
På en måde er det overraskende, at
dokumentaren overhovedet blev til noget.
Filminstruktør Eva Mulvad gennemgik
anklageskrifter fra flere retter i to år, før
hun fandt sagen om Ronnie i Retten i Roskilde.
Her havde instruktøren fået særlig
tilladelse af daværende retspræsident
Niels Waage til at gennemgå sagerne,
og det var en betingelse, at alle aktører i
sagen frivilligt skulle sige ja til projektet.
Hvis der blot var en, der sagde nej, kunne
sagen ikke bruges.
”Det var meget langvarigt. Der var
meget arbejde med det, og der blev holdt
mange møder med alle aktørerne. De
skulle underskrive erklæringer om, at de
var indforståede, og de fik alle vetoret,
så de på et hvilket som helst tidspunkt
kunne sige nej. Hvis man så ikke kunne
klippe dem ud, ville hele projektet falde til
jorden. Og da domsmænd ifølge reglerne
ikke må deltage i filmoptagelser, blev
deres ansigter sløret i den færdige film,”
forklarer Anja Olsen.
En anden helt grundlæggende
forudsætning for, at projektet kunne gennemføres,
var, at dommer Tove Horsager
16 RETTEN RUNDT # 16

RETTEN RUNDT # 16 17

PRESSEKONTAKTDOMMERE
HJÆLPER JOURNALISTERNE
RETTEN I ROSKILDE
MØDES MED PRESSEN
HVER UGE
Medierne er en væsentlig kilde til borgernes viden om domstolene
og deres arbejde. Derfor har Danmarks Domstole i de
senere år sat ind for at styrke samarbejdet med pressen. Siden
2007 har hver domstol haft en kommunikationsansvarlig, og
siden den 1. april 2009 har domstolene desuden haft en ordning
med pressekontaktdommere ved de enkelte retter.
En pressekontaktdommer er en dommer, som står til
rådighed for journalisterne, og som kan hjælpe med at forklare
indholdet af en dom, forklare reglerne på et område og give
oplysninger om retspraksis.
Tanken er, at pressekontaktdommerne på den måde i højere
grad kan forklare – i første omgang journalisterne – hvorfor
domstolene dømmer, som de gør. Det kan forhåbentlig være
med til at sikre en mere korrekt og fyldestgørende mediedækning
af domstolenes afgørelser – og dermed en større forståelse
for domstolenes afgørelser blandt borgerne.
Journalisterne kan også kontakte kommunikationsenheden
i Domstolsstyrelsen, hvis de har behov for information om eller
kommentarer til domstolenes generelle udvikling, statistik,
administration, IT m.m.
Retten i Roskilde er vant til at have et godt samarbejde
med pressen gennem de ugentlige pressemøder.
Her kan pressen møde frem, og næste uges
kommende straffesager bliver gennemgået.
”Vi er det eneste embede på landsplan, der
holder ugentlige pressemøder, og vi oplever, at journalisterne
er meget glade for denne ordning, som
Niels Waage fik gennemført, da han var retspræsident,”
fortæller sekretariatschef Anja Olsen.
Hun mener i det hele taget, at det handler om
at være så åbne som muligt overfor henvendelser
fra pressen til forskellige projekter.
”Tag som eksempel udsendelsen ’Kongens
Foged’. Den er jo super, for den viser de facto, hvordan
vi arbejder, hvor svære sager vi har, og hvilke
menneskelige omkostninger der også er ved vores
arbejde.
Mit råd er, at vi skal være åbne for dialog, og
så er det en god idé at få at vide, hvad producenten
egentlig vil, for man skal selvfølgelig synes, at det
er et godt projekt.”
Retten i Roskilde har efterfølgende fået en
henvendelse om at være med i en radioudsendelse
om retssager, og måske bliver det til noget inden
for overskuelig fremtid.
”Vi er i hvert fald positivt indstillet overfor et
samarbejde med pressen, fordi de netop hjælper os
med at informere om alt det, vi laver ved de danske
domstole,” slutter Anja Olsen.
18 RETTEN RUNDT # 16

...fortsat fra side 16
gik ind i samarbejdet og tillod, at der blev
filmet under retssagen. Beslutningen blev
truffet som kendelse af den samlede ret.
Det er guld værd
Selv om dokumentaren betød et stort
arbejde for Retten i Roskilde, tøver Anja
Olsen ikke et sekund med at svare på, om
det var indsatsen værd.
”Absolut. Det er jo guld værd at åbne
op, så en bredere kreds i befolkningen får
et indblik i, hvordan en retssag foregår.
Omkring 95 procent af befolkningen tror,
at en retssag foregår som i amerikanske
film, og det er jo langt fra virkeligheden
i de danske retssale. Jo mere vi kan
informere, jo mere vi fortæller om, hvad
det er vi laver ved de danske domstole,
jo bedre er det. Jeg synes også, at det er
spændende at være med til sådan noget,”
siger Anja Olsen med entusiasme i stemmen.
Det har virkelig været en meget
positiv oplevelse for de ansatte i Retten i
Roskilde.
”Selvom vi har åbne retsmøder, er
det de færreste, der møder frem for at
overvære en sag. På denne måde øger
vi interessen for Danmarks Domstole og
de opgaver, vi løfter. Det er selvfølgelig
en balancegang hele tiden, for det skulle
nødigt blive som i USA, hvor de har faste
formiddagsudsendelser fra forskellige
retssager. Det er på ingen måde intentionen.
Der er så mange misforståelser og
så mange forkerte opfattelser af, hvordan
domstolene arbejder. Så for os var det en
vigtig pointe i samarbejdet.”
TEMA
PROGRAMMET
MED DØDEN TIL FØLGE
TV-dokumentaren ’Med Døden Til Følge’ er enestående,
fordi det var første gang et filmhold optog en retssag
ved en dansk domstol. Eva Mulvad var instruktør
på filmen, som blev vist i primetime på DR1.
Dokumentaren handler om Ronnie, som en nat i
februar 2009 har stukket et samuraisværd i halsen
på sin ven Dan under et skænderi. Inden det endte så
katastrofalt, havde de drukket tæt.
Billeddækningen starter et år efter hændelsen
med retssagen i Roskilde Ret, og dokumentaren følger
sagsgangen i retten. Dokumentaren skildrer følelsesladede
situationer fra retssagen, hvor anklagede
bryder ud i tårer.
Udsendelsen følger også forsvarer Thorkild
Høyers samtaler med sin klient og Andreas Schrøders
overvejelser i forhold til sit job som anklager.
De sidste billeder, man ser, viser Ronnie tilbage i
sit job efter udstået straf. Retssagen blev filmet i sin
fulde længde, men udsendelsen blev klippet, så den
varer omkring en time.
RETTEN RUNDT # 16 19

TEMA
DOMSTOLENE SET MED
RETSREPORTERENS ØJNE
Hvad er det vigtigste for en retsreporter? Og hvad kan domstolene gøre bedre i samarbejdet med
retsreporterne? De spørgsmål har Retten Rundt stillet to af landets retsreportere og givet dem frit spil
til at komme med deres højeste ønsker og uforbeholdne mening.
Af freelancejournalist Louise Hagemann
Domstolene har de seneste år haft særligt fokus på samarbejdet
med pressen og den gode formidling af retternes arbejde. Det er
blandt andet resulteret i et stigende antal pressemeddelelser, en
række TV-klip af domsafsigelser i større sager og ikke mindst det
såkaldte ’journalisternes ekstranet’ på domstol.dk, hvor medier
kan få digital adgang til uanonymiserede retslister i straffesager.
Et godt samarbejde mellem pressen og domstolene giver det
bedste produkt for begge parter, men det siger sig selv, at ikke
alle kan få deres ønsker opfyldt, når to så forskellige verdener
mødes. Af og til er det dog blot små justeringer i rutiner og praksis,
der kan lette den anden parts hverdag.
Hurtige skyldkendelser og udskrifter
Hurtig adgang til informationer, en kyndig person til at besvare
praktiske og juridiske spørgsmål og respekt om den ret, pressen
har til at ytre sig om dørlukninger og andet. Det er de ting, de to
journalister, Jan Lauridtsen fra TV2 og Bo Maltesen fra Politiken,
hver især fremhæver som de vigtigste ting for en retsreporter.
Den hurtige adgang til informationer dækker blandt andet
over et ønske om hurtigt at få en kopi af skyldkendelser i sager
med stor interesse fra pressen, typisk nævningesager.
”Kunne man få skyldkendelsen tilsendt via sikker mail med
det samme eller få den stukket i hånden i retten, hvis man er til
stede, ville det betyde, at vi kan beskrive de ofte komplicerede
afgørelser på den mest mulige korrekte måde. Og så er tid i
øvrigt en helt afgørende faktor med de arbejdsvilkår, pressen har
i dag,” forklarer Jan Lauridtsen, som tager sig af en stor del af de
domstolsrelaterede sager på TV2.
Et andet eksempel på hurtig information kommer fra både
Jan Lauridtsen og Bo Maltesen. De forklarer, at det er problematisk,
at en række retskredse opkræver betaling for domsudskrifter,
før de sender dokumenterne.
”Det sinker vores arbejde unødigt, og en uge gammel udskrift
har mistet sin nyhedsværdi for længst. En mere smidig løsning
på dette ville være i både retternes og pressens interesse,” siger
Jan Lauridtsen.
”Det er ikke et ønske om skjult mediestøtte, men om noget
praktik, så journalisterne kan få dommen i en fart. Alternativt bør
man indføre i alle retter, at man kan få tilsendt dommen på mail
sammen med en faktura, som så betales efterfølgende,” tilføjer
Bo Maltesen.
De fysiske betingelser i retten
På Bo Maltesens ønskeliste står også flere punkter, som handler
om de fysiske betingelser i retten.
Han fremhæver, at der mange steder kunne ske forbedringer
i forhold til de sager, der har mediernes interesse. Der er simpelthen
for dårlig mulighed for retsreporterne for at følge med i det
fremlagte materiale.
”Nogle retter har tænkt fremad og har for eksempel sat et
ekstra lærred eller flere skærme op, men det er langt fra alle.
På samme måde kan uforudset medieinteresse betyde plads- og
åndenød i et for lille lokale for journalisterne,” forklarer Politikens
Bo Maltesen, der har været i faget i mange år. Men han understreger,
at der også findes gode eksempler.
Politiets sikkerhedstjek er ligeledes et område, hvor Bo
Maltesen ser et potentiale for forbedringer. Han oplever politiets
opførsel over for journalister som helt vilkårlig og håber, at
retterne kan være med til at finde en standard, så hensynet til
sikkerhedstjek afpasses med journalisternes arbejdsvilkår.
”Principielt mener jeg, at journalister, såvel som advokater,
dommere og nævninge, bør gå lige igennem. Men vil man tjekke
os, så bør det være med det udgangspunkt, at vi medbringer
nødvendige arbejdsredskaber som computere og telefoner og
ikke noget farligt eller til gene for retten.”
Styr på aktindsigt
Endelig er en fællesnævner blandt ønskerne fra de to retsreportere
forhold, der relaterer sig til journalistens ret. For Jan
Lauridtsen handler det om aktindsigtsreglerne, som han ikke alle
steder oplever lige godt kendskab til.
20 RETTEN RUNDT # 16

Journalist Bo Maltesen fra Politiken synes, at ordningen med pressekontaktdommere ved
fungerer godt, men han mener, at retterne kan gøre mere for at lette journalisternes arbejde.
TV2s journalist Jan Lauridtsen fremhæver Retten på Frederiksberg som et godt eksempel
på en moderne ret, der gør meget for at imødekomme pressens særlige arbejdsvilkår.
”Det betyder blandt andet, at nogle retskredse anonymiserer
navne, f.eks. på vidner og adresser i dombøger på flere hundrede
sider. Et arbejde, der kan tage flere dage, men som i langt de
fleste sagstyper er unødvendigt ifølge kapitel 3 a i retsplejeloven.
Enkelte retter sletter også navne på retslisterne i sager med
navneforbud, hvilket ifølge retslistebekendtgørelsen er forkert.”
Samtidig finder Bo Maltesen, at journalisternes ret til at
argumentere mod navneforbud og dørlukninger i retten bliver
opfattet som et unødigt fremmedelement til gene for retten.
”Af og til er det kun nødtvungent og under høje suk, at retten
lægger øre til vores argumentation,” konstaterer Bo Maltesen.
De gode eksempler
Der er også gode ting at fremhæve ifølge de to journalister. Bo
Maltesen er glad for systemet med dommere eller andre medarbejdere
i retten, som journalister kan henvende sig til i både
praktiske og juridiske anledninger.
Han oplever også et større omfang af hurtige og forståelige
pressemeddelelser i spektakulære sager, men har i den forbindelse
en bøn:
”Måske kunne man også gøre opmærksom på domme,
der ikke er så spektakulære, men som har principiel karakter.
Det er en svær øvelse, og måske er det i virkeligheden snarere
Domstolsstyrelsen, der i et nyhedsbrev til journalister kunne
fremhæve netop den slags domme?”
På spørgsmålet om et eksempel på et godt samarbejde tager
Bo Maltesen fat i den proaktive ret:
”En ret ringede op og spurgte, om jeg ville hjælpe med at
vurdere medieinteressen i en bestemt sag, så de kunne tage
højde for ”tilstrømningen”. Det førte til, at der var god plads,
endda med navneskilte, under retssagen, hvor vi i øvrigt kunne
følge fint med i fremlæggelsen på storskærme.”
Jan Lauridtsen sætter ligeledes gerne navn på et eksempel
til efterfølgelse:
”Jeg vil gerne fremhæve Retten på Frederiksberg. Det er et
rigtig godt eksempel på en moderne ret, der i det store og hele
gør det, jeg har nævnt. Både i retten og på nettet.”
RETTEN RUNDT # 16 21

FLERE BRUGERE
ER TILFREDSE MED
DOMSTOLENE
Brugernes tilfredshed med retterne er steget markant og på stort set alle områder siden 2009. Det
fremgår af en ny undersøgelse, hvor over 8.000 almindelige brugere, vidner, advokater, anklagere og
domsmænd har svaret på spørgsmål om blandt andet rettens effektivitet og service.
Af Marie Clemmesen, kommunikationsmedarbejder i Domstolsstyrelsen
9 ud af 10 personer, der har været i berøring
med Danmarks Domstole, er tilfredse
med den oplevelse, de har haft. Det er et
af resultaterne af brugerundersøgelse
2013, som blev offentliggjort umiddelbart
efter nytår.
Undersøgelsen blev gennemført af
Oxford Research i maj-juni 2013 og følger
op på en tilsvarende brugerundersøgelse
fra 2009. Siden har retterne og Domstolsstyrelsen
arbejdet på at forbedre
resultatet, og den nye undersøgelse viser
stor fremgang på stort set alle parametre.
Det positive resultat glæder direktør i
Domstolsstyrelsen, Charlotte Münter.
”Vi er både glade for og meget stolte
af resultatet af undersøgelsen, som viser,
at brugernes tilfredshed i mødet med
domstolene er steget på stort set alle
områder siden 2009. Men vi er også ydmyge,
for undersøgelsen peger ligeledes
på områder, hvor vi skal gøre det endnu
bedre, hvis vi fortsat skal gøres os fortjent
til brugernes tillid og respekt,” siger Charlotte
Münter.
Kortere sagsbehandlingstider
Brugerundersøgelsen 2013 viser, at
brugerne generelt er mere tilfredse med
sagsbehandlingstiderne ved retterne
end for fire år siden. Der er tale om en
fremgang på 14 procentpoint i sammenligning
med 2009. Til trods for dette,
er det fortsat det område, hvor der er
færrest tilfredse brugere, idet alene 54
procent af respondenterne har svaret, at
de er tilfredse.
Både retterne og Domstolsstyrelsen
er opmærksomme på, at der nogle steder
stadig er for lange sagsbehandlingstider.
”Sager, der trækker ud, kan være
frustrerende for alle parter, og kortere
sagsbehandlingstider er derfor også et af
vores vigtigste mål. De seneste 2-3 år er
vi nået langt, og på nogle områder er vi
ved at nå dertil, at vi har realiseret vores
mål. På andre områder skal vi stadig finde
veje og indsatser til en tilfredsstillende
sagsbehandlingstid,” siger Charlotte
Münter.
Større ensartethed
I brugerundersøgelsen er der meget stor
forskel på brugernes tilfredshed med
service og effektivitet fra den ene byret til
den anden, og både retterne og Dom-
stolsstyrelsen har længe haft fokus på,
hvordan vi kan skabe større ensartethed
på tværs af retterne til gavn for brugerne.
”Der er meget stor vilje til og
opmærksomhed på at dele og udveksle
gode arbejdsgange og effektiviseringstiltag
samt sikre, at retterne fremtræder
ensartet i vejledninger og andre materialer,
der er målrettet brugerne,” siger
Charlotte Münter.
Grundlag for handling
På grundlag af brugerundersøgelsen
og andre data drøftede ledelsesforum
i november fem fokusområder for de
kommende år, som skal bidrage til at
understøtte og realisere de overordnede
mål om korte sagsbehandlingstider, tidssvarende
kommunikation, ensartethed i
opgaveløsningen og en attraktiv offentlig
arbejdsplads. Bestyrelsen har efterfølgende
tiltrådt disse fokusområder som
led i behandlingen af Danmarks Domstoles
handlingsplan for 2014.
Fokusområderne bliver nu omsat til
konkrete indsatser og mål i retternes
handlingsplaner og Domstolsstyrelsens
arbejdsprogrammer.
22 RETTEN RUNDT # 16

AF ALLE BRUGERE ER
TILFREDSE MED RETTENS
SAGSBEHANDLING
Vi er både glade for og meget stolte af
resultatet af undersøgelsen, som viser,
at brugernes tilfredshed i mødet med
domstolene er steget på stort set alle
områder siden 2009.
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
Men vi er også ydmyge,
for undersøgelsen peger
ligeledes på områder,
hvor vi skal gøre det
endnu bedre, hvis vi
fortsat skal gøres os
fortjent til brugernes
tillid og respekt.
RETTEN RUNDT # 16 23

UDSYN
DIGITALISERING VAR
EN DEL AF BRUDDET
MED SOVJET
Digitaliseringen er stormet frem i Estland siden selvstændigheden fra Sovjet i 1991.
Af Peter Kyhn, journalist og forfatter til en lang række artikler samt flere bøger om Estland
Det er ikke meget mere end en snes år siden, at Estland i 1991
atter blev en selvstændig stat, men historien om digitaliseringen
af de estiske domstole er allerede en gammel historie. Digitaliseringen
begyndte kort efter årtusindskiftet, men retssalene i det
lille baltiske land var langt fra det første, der blev sat på nuller
og ettaller.
Intet land i det tidligere Sovjet har som Estland brudt så
effektivt med sin sovjetiske arv. Landet var den første tidligere
sovjetrepublik, der fik en konvertibel valuta, kroon, i juni 1992.
Samme år blev det første frie valg vundet af en purung generation
af politikere, der var enige om to ting: Sovjet var noget møg,
og det gjaldt om at være først, skarpest og bedst, hvis deres
kolde, flade og fattige land skulle have en fremtid.
Liberalisering og farvel til østblokken
Derfor gennemførte den da 30-årige premierminister Mart Laar
sammen med sit hold af flere endnu yngre ministre de mest
drastiske privatiseringer af virksomheder og ejendom, som man
har set i Øst- og Centraleuropa, indførte flad skat og afskaffede
senere virksomhedsskatten.
For at sikre selvstændigheden ønskede esterne optagelse i
alle mulige internationale organisationer - fra NATO til det internationale
filatelistforbund. For at opnå det, sørgede Estland altid
for at være den pæne elev i klassen, velforberedt og med rene
negle. Det gav pote. I 1997 var Estland den første af de forhenværende
sovjetrepublikker, der blev indbudt til optagelsesforhandlinger
med EU, og i 2004 blev landet både medlem af EU og NATO.
At landet knap et år efter selvstændigheden fik sin egen
valuta - med sikkerhed i statsskovene og guldreserven fra mellemkrigstiden
- var ikke kun et spørgsmål om at sikre den økonomiske
uafhængighed af Rusland. Den nye valuta førte til, at der i
Estland hurtigt opstod et moderne bankvæsen, som på ganske få
år først blev dominerende i Baltikum og siden opkøbt af nordiske
banker - Swedbank, SEB og Danske Bank.
”Samme år blev det første frie valg vundet af en
purung generation af politikere, der var enige om
to ting: Sovjet var noget møg, og det gjaldt om at
være først, skarpest og bedst, hvis deres kolde,
flade og fattige land skulle have en fremtid.”
Peter Kyhn, journalist
Grundlag: et borgerkort med chip
Bankerne var Estlands stolthed i 1990’erne og legeplads dels for
unge finansgenier, men også for unge dataloger, som etablerede
internetbankløsninger, der var langt forud for deres tid
sammenlignet med Norden, som ellers opfattede sig selv som
verdens førende. Estland var i top med internetbankanvendelse,
havde flere internetbrugere per capita end Tyskland og Frankrig
og opfandt nye løsninger som mobilbetaling for parkering. Det
var estiske programmører, der lavede fildelingstjenesten Kazaa
i slutningen af 1990’erne for at sælge den til danskeren Janus
24 RETTEN RUNDT # 16

REPUBLIKKEN ESTLAND
Friis og svenskeren Niklas Zennström. Da den dansk-svenske duo
i 2003 lancerede Skype, var det de samme estiske programmører,
der stod bag.
Politisk tog Estland endnu et kvantespring, da 90’ernes unge
politikergeneration vendte tilbage til magten i 1999. De mente,
at indførelse af radikale IT-løsninger var endnu en måde at markedsføre
Estland på. Nærmest som en gimmick blev ministermøderne
digitaliseret.
I 2002 indførte Estland grundstenen for landets videre vej
mod digitaliseringen med ID-kortet, et nationalt chipkort for alle
statsborgere og permanent bosatte over 15 år. Kortet kan med
en scanner bruges som elektronisk signatur.
ApS på 18 minutter
”Borgerkortet” har ført til en række nye landvindinger inden for
digitalisering: Digitalt skole-hjemsystem indført fra 2003 og
elektronisk stemmeafgivelse første gang ved kommunalvalget
i 2005. Ved det seneste parlamentsvalg i 2011 var 140.000 af i
alt 580.000 stemmer afgivet elektronisk. 94 procent af esterne
indsendte i 2012 deres selvangivelse ad elektronisk vej. Fra
januar 2010 har esterne indført digitale recepter og medicinske
journaler. Så at sige ingen i Estland tænker i dag på at oprette et
firma på anden måde end ad elektronisk vej. Rekorden for oprettelsen
af et anpartsselskab er på 18 minutter.
HOVEDSTAD: Tallinn
BEFOLKNING: 1,340 millioner
SPROG: Estisk
VALUTA: Euro
• Medlem af NATO og EU siden 2004
• Estlands grundlov blev godkendt den 28. juni
1992 i henhold til § 1 i Estlands grundlov af
1938.
• Estland betragter al lovgivning vedtaget under
den sovjetiske besættelse af landet som værende
ugyldig og betragter sig som fortsættelsen
af den estiske republik af 24. februar 1918.
• Den lovgivende magt i Estland ligger hos et
folkevalgt parlament med bestående af 101
medlemmer. Der afholdes valg hvert 4. år, og
beslutninger, herunder vedtagelse af love, sker
ved almindeligt flertal.
• Landets øverste leder er præsidenten, som
vælges af parlamentet ved 2/3 flertal.
• Den udøvende magt i Estland ligger hos regeringen,
der består af statsministeren og de øvrige
ministre.
• Den dømmende magt ligger hos domstolene.
RETTEN RUNDT # 16 25

UDSYN
DIGITALE
DOMSTOLE
I ESTLAND
De estiske domstole begyndte så småt med digitalisering fra 2001, men dobbeltarbejdet
med it og papir har betydet, at arbejdsbelastningen ved retterne er lige
så stor nu som før. Der er dog andre fordele ved digitaliseringen.
Af journalist Peter Kyhn
Digitaliseringen af de estiske domstole begyndte i 2001 med
et system, der publicerede domme i PDF-format. Tre år efter
begyndte justitsministeriet i Tallinn at udvikle KIS, de estiske
domstoles informationssystem. Fra 1. januar 2006 blev KIS
implementeret i de to første instanser i de estiske domstole -
amtsretterne/administrative domstole samt appelretterne, mens
Højesteret indtil videre står udenfor.
Formålet med indførelsen af KIS var at forkorte sagsbehandlingstiden
og forenkle arbejdsgangene for dommerne og rettens
øvrige ansatte.
Alle retssager i Estland skal registreres i KIS for at få et
sagsnummer, med mindre de omfatter statshemmeligheder. KIS
omfatter også referater af retsmøder, stævninger og dokumenter,
der indleveres af sagens parter. KIS gør brugeren i stand
til at følge, hvordan sagen bevæger sig i forhold til forskellige
proceduremæssige faser og se, hvilke proceduremæssige skridt
der er foretaget.
KIS er opdelt i to dele: en offentlig uden password og en for
autoriserede brugere (retternes ansatte og dommere). Dommerne
er ikke forpligtet til at anvende KIS. Ansatte andre steder
i det offentlige kan have adgang til KIS som observatører og kan
kun se oplysninger, der er indført, men kan ikke ændre, tilføje
eller slette.
Estisk retspleje opdeler sagerne i tre typer: mindre sager,
hvor den retlige behandling kan foregå i et andet forum end retten,
straffesager og civile sager. Afgørelser i alle tre sagstyper
offentliggøres i KIS.
Hvad kan KIS?
Som systemet er nu, kan dommeren enkelt få et overblik over
sine sager, undersøge andre sager og planlægge retsmøder.
Rettens funktionærer kan udarbejde stævninger, finde kontaktoplysninger
til parter, sørge for at domme effektueres og gøre
dem tilgængelige for offentligheden eller for sagens parter via
det offentlige system for overførsel af elektroniske filer, E-file. I
sager, hvor der er nedlagt navneforbud, eller som på anden vis
er omfattet af restriktioner, er det kun den konkrete dommer, der
har sagen, og retsfunktionærer, der har med sagen at gøre, som
kan få adgang til information.
I forhold til retsmøder opretter KIS automatisk stævninger.
Hvis modtageren har en e-mailadresse, vil stævningen automatisk
blive sendt til denne. Den regnes for forkyndt, når modtageren
logger på i E-file for at se den.
KIS kan også fordele sager automatisk til dommerne - KIS
har muligheden for at anvende et kompliceret system, som sikrer
en ligelig og tilfældig fordeling af sager. Fordelingen af sager kan
også ske udenom systemet.
E-file kan også bruges til overførsel af dokumenter fra
anklagemyndighedens og politiets informationssystem samt fra
strafferegistret og kriminalforsorgen.
Inden E-file kom til i 2009, eksisterede alle disse informationssystemer
hver for sig og kunne ikke arbejde sammen på
samme tid. Politiet kunne kun sende data til anklagemyndigheden,
mens anklagemyndigheden kun kunne fremsende procedurebeslutninger
til politiet og domstolene.
26 RETTEN RUNDT # 16

POLITI
MIS
ANKLAGEMYNDIGHED
ProxIS
E-File
KIS
VangIS
DOMSTOLE
KRIMINALFORSORG
Eksempel på udveksling af information via E-file mellem KIS og andre informationssystemer i estisk retspleje.
Kilde: Estlands justitsministerium
DOMSTOLE I ESTLAND
Domstolene er inddelt i tre niveauer: retter i første instans
(regions-/byretter samt de administrative retter), appelretterne
og Højesteret, der ligeledes fungerer som forfatningsdomstol.
Retssystemet er primært opbygget efter den tyske
model – særligt på det civilretlige område er der en stærk
historisk tilknytning.
Retterne er uafhængige, og dommere udnævnes på
livstid. Dommere må ikke samtidig bestride andre offentlige
embeder, hvortil man vælges eller udnævnes.
Det estiske retssystem respekterer folkeretten og EUlovgivning.
Af den grund udgør de grundlæggende folkeretlige
regler og normer samt regulativer, direktiver mv. fra
EU en integreret del af det estiske, nationale retssystem.
HØJESTERET
(Tartu)
APPELRETTER
(Tallinn og Tartu)
ADMINISTRATIVE DOMSTOLE
(Tallinn og Tartu)
AMTSRETTER
(Harju, Tartu, Pärnu og Viru)
REGISTERAFDELINGER: Ejendomsregister, adkomstregister, fogedretter
RETTEN RUNDT # 16 27

...fortsat fra side 26
UDSYN
KIS i praksis
Silver Paur er analytiker ved Amtsretten i Pärnu og er en af
de funktionærer, som har førstehåndserfaring med KIS siden
indførelsen i 2006. Ud over det er retten i Pärnu, der omfatter
seks retsbygninger og tre registerafdelinger, også udvalgt som
testsite for den nye database KIS2, der skal få Højesteret med på
det samme digitale system som de andre retsinstanser.
Paur peger på, at der stadig skal føres protokol på papir ved
siden af KIS, og det betyder, at effekten af KIS i forhold til at nedbringe
ventetider og sagsbehandlingstider har været begrænset.
Antallet af ansatte i justitsvæsenet er heller ikke blevet reduceret,
snarere tvært imod, eftersom ministeriet skal opretholde en
stor IT-afdeling.
Der er dog mange fordele ved KIS, mener Paur.
”Parternes synspunkter er tilgængelige digitalt, hvilket
hjælper både dommere og funktionærer, når der skal udarbejdes
afgørelser. Det handler helt enkelt om indtastningsarbejde, der
er blevet overflødigt.”
Der spares også meget tid ved forkyndelser og andre overleveringer
af dokumenter til parterne.
”Eftersom KIS har været i brug i en årrække allerede, har vi
fået opbygget en omfattende database med kontaktoplysninger
om parter i retssager - adresser, telefonnumre, e-mail. Der er
mange problematiske personer, skyldnere, overfor hvem der
hele tiden rejses krav. Ofte er det et stort problem at fremsende
forskellige dokumenter til denne type personer. De flytter oftere,
og de ønsker ikke at modtage dokumenter fra retten. Nu kan vi se
i KIS, hvor man i tidligere sager har fået kontakt med personen,”
forklarer Silver Paur.
”KIS har også gjort, at man kan holde øje med, hvorvidt en
sag skrider frem. Hvis behandlingen har stået i stampe i et par
måneder, kan vi henlede dommerens opmærksomhed på dette.
Sagsbehandlingen bliver også mere ensartet. Hvis en dommer
har begrænset erfaring med en type sager, kan dommeren skele
til andre dommeres sager.”
Dommerne er som nævnt ikke forpligtet til at bruge KIS,
men kan vælge at få rettens funktionærer til at klare indførslen
af data. Silver Paur mener, at godt og vel halvdelen af dommerne
bruger KIS direkte, og der er en klar tendens til, at jo mere
omfattende en sag er, desto større er sandsynligheden for, at
dommeren selv bruger KIS.
Dommeren er positiv
Meelis Eerik er formand for Estlands dommerforening og dommer
ved Harju Amtsret, der dækker hovedstaden Tallinn og
omegn. Han er også leder af dommerne i en af de store retsbygninger,
der hører under amtsretten. Han peger på en række
fordele med brugen af KIS.
”Dokumenter er ligeligt tilgængelige for sagens parter. Som
dommer kan jeg arbejde hjemmefra med afgørelser og have adgang
til alle dokumenter - uden at være bundet til mit kontor. Det
er blevet nemmere at forelægge dokumenter for sagens parter,
da det kan ske ad elektronisk vej. Selv om vi stadig er forpligtet
til at føre protokoller i papirform - det vil sige at printe ud fra KIS
og arkivere - så har KIS også betydet forbedringer for rettens
funktionærer i form af mindre tastearbejde,” siger Eerik.
Ifølge Eerik har man ikke oplevet store generelle nedbrud i
KIS, men der har været en del eksempler på, at dokumenter ikke
har kunnet registreres og andre småfejl.
”Der har vi haft et princip om, at dokumenterede fejl i systemet
ikke skal have betydning for en sags udfald, så det har vi løst
rent praktisk,” siger Eerik.
”Det er klart, at vi befinder os i en overgangsfase, hvor vi
nu også skal tage en ny udgave af KIS i brug, som skal fungere
parallelt med det gamle KIS og med papirprotokollerne. På trods
af det er jeg ikke i tvivl om, at KIS har betydet store lettelser i
retternes arbejde. Desuden bevæger hele samfundet sig mod
mere digitalisering, og så må vi bevæge os med,” siger Eerik.
”Parternes synspunkter er tilgængelige digitalt,
hvilket hjælper både dommere og funktionærer,
når der skal udarbejdes afgørelser. Det handler
helt enkelt om indtastningsarbejde, der er blevet
overflødigt.”
Silver Paur, analytiker
Papiret bliver
Formanden for dommerforeningen kan ikke give noget svar på,
hvornår papirprotokollerne kan udfases.
”Der er både retssikkerhedsmæssige, men især praktiske
overvejelser til hinder for det. Det vil formodentlig altid være muligt
at henvende sig på papir til en domstol i Estland, men det vil
så være op til domstolen at få digitaliseret papirerne. Problemet
er især, at man for eksempel ikke med rimelighed kan forvente,
at ældre mennesker på landet har adgang og evner til at bruge
computerteknologien, og at man omvendt heller ikke afskære
dem fra at kunne benytte retsvæsenet.”
Der har fra advokatside været rejst kritik af KIS, som giver
mulighed for at afsende svar på krav lige op til en given tidsfrist.
Det fratager modparten mulighed for at tage til genmæle, fordi
der er indbygget den forsinkelse i KIS, at indsendte dokumenter
skal registreres af retten. Det kan der spekuleres i.
”Ja, det er sandt, men det kunne man også med det gamle
system, så alt andet lige mener jeg, at KIS faktisk har begrænset
mulighederne for den slags krumspring i forhold til før digitaliseringen,”
siger Eerik.
Hos Silver Paur i Pärnu går implementeringen af KIS2 så
småt fremad. For øjeblikket er implementeringen af KIS2 i
alle estiske domstole udsat til juli 2014. Årsagen er, at nogle
udviklinger af systemet, der skal gøre det muligt at se visse typer
af dokumenter fra kriminalsager og mindre sager, ikke er klar
endnu. Der er ikke endnu sat en dato på, hvornår det gamle KIS
skal udfases.
28 RETTEN RUNDT # 16

JFS-SIDEN
xxx | RETTEN RUNDT # 15 29
FOKUS PÅ AT FÅ
FULD VALUTA I 2014
På projektfronten har 2013 været præget af implementering af JFS Berammelse – søg og reserver
og de nye retningslinjer for brug af e-mail. I 2014 handler det om, at vi sammen skal
blive bedre til at udnytte potentialet i de nye løsninger.
Selv om det er krævende at udvikle og
implementere nye IT-systemer, er det
først efter, at systemet er på plads, at det
virkelige arbejde begynder, og den nye
teknologi skal stå sin prøve i hverdagen.
For uanset hvor mange smarte funktioner,
et system har, og alt det gode det i teorien
kan bidrage med, bliver det aldrig bedre
end det indhold, brugerne putter i, og det
bliver aldrig mere effektivt, end de mennesker,
der benytter det.
”Når man står midt i implementeringsfasen
af ny teknologi eller nye retningslinjer,
kan det virke lidt tungt. Det tager tid at
lære noget nyt at kende, og i starten kan
hverdagsopgaver virke besværlige, fordi
de skal løses på en anden måde, end man
plejer. Meningen er selvfølgelig, at de nye
systemer skal hjælpe os, så vi når vores
fælles mål om korte sagsbehandlingstider,
tidssvarende kommunikation og større
ensartethed til gavn for både medarbejdere
og vores eksterne samarbejdspartnere.
Derfor er det også vigtigt, at vi følger
projekterne helt til dørs, så vi er sikre på,
at vi opnår de fordele, som vi har ønsket
os,” siger IT-direktør i Domstolsstyrelsen,
Jannie Hilsbo.
Ifølge Jannie Hilsbo handler det om
at finde de bedste metoder til at høste
udbyttet af de mange nye tiltag og det
store arbejde, der blev gjort i 2013.
”Når man står midt i implementering
af nye systemer eller
nye retningslinjer, kan det virke
lidt tungt. Det tager tid at lære
noget nyt at kende, og i starten
kan hverdagsopgaver virke
besværlige, fordi de skal løses
på en anden måde, end man
plejer.”
Jannie Hilsbo, IT-direktør
”Opgaven i 2014 bliver at lære af
hinanden og sikre, at vi til fulde får
udnyttet de muligheder, som de nye
systemer giver os. På den måde bliver
vores arbejde lettere, samtidig med at
vi kan tilbyde vores brugere en endnu
bedre service end hidtil. Vi skal udforske
de nye muligheder, se på deres fordele
og ulemper, evaluere, følge op, forbedre
og fastholde. Og i den forbindelse skal
vi have lavet nogle handlingsplaner for,
hvordan dette skal foregå i praksis. I
2014 fortsætter projekterne derfor ind
i det, vi kalder ’realiseringsfasen’, med
fortsat tilknytning af projektleder og projektdeltagere,
ligesom vi vil mødes i de
respektive projektstyregrupper og drøfte
status på udbyttet af de nye løsninger,”
siger projektchef Sandra K. Bauer.
Domstolsstyrelsen arbejder nu på
forskellige initiativer, som skal være med
til at sikre en optimal udnyttelse af de
muligheder, som digitaliseringen og den
nye teknologi bærer i sig.
For eksempel arbejdes der med
indsamling og deling af retternes viden
om hvad, der fungerer bedst i forhold
til fremsøgning af og reservation af
ledig tid i forbindelse med berammelse
af retsmøder. Og i forhold til de nye
e-mailretningslinjer er der fokus på at
sikre den ensartede praksis på tværs af
retterne overfor samarbejdspartnere. I
forlængelse heraf ser man også nærmere
på brugen af digitale retsmøder,
selvom dette projekt ikke er helt så langt
fremme som de øvrige to.
RETTEN RUNDT # 16 29

KORT NYT
Redaktionen modtager gerne forslag til ’Kort Nyt’ eller
andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt.
Alle ideer – både store og små – er velkomne.
Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie
Clemmesen på mbc@domstolsstyrelsen.dk.
Deadline for ideer og tekster til næste nummer af Retten
Rundt er 21. marts 2014.
SKIFTESAGER
SKAL PÅ NETTET
De fleste skiftesager skal i fremtiden kunne klares
på nettet, og de mest effektive arbejdsmetoder skal
udbredes til alle retter. Sådan lyder anbefalingerne
fra et udvalg under Justitsministeriet, der har gennemgået
skifteområdet for at undersøge, hvordan man
kan få mest mulig kvalitet og effektivitet for pengene i
behandlingen af skiftesager.
Udvalget blev nedsat i 2012 og skulle blandt andet
undersøge, om man vil kunne effektivisere og optimere
skiftesagsområdet ved at centralisere opgaverne.
Udvalget kunne imidlertid ikke pege på forhold, der
på nuværende tidspunkt taler for en centralisering af
skifteretternes arbejde.
I stedet anbefaler udvalget, at der lægges vægt
på potentialet i en mere omfattende digital sagsbehandling
i skifteretterne. I forlængelse heraf anbefaler
udvalget, at der gennemføres en teknisk og økonomisk
foranalyse, som skal sikre det rette grundlag for en
digitalisering af skiftesagerne.
Justitsministeriet har haft udvalgets redegørelse
i høring, og i løbet af 2014 skal der følges op på de
anbefalinger, som udvalget er kommet med.
VEJLEDNING OM
BEHANDLING AF
ALMINDELIGE
FOGEDSAGER
Fogedretterne har lavet en ny vejledning, som skal skabe
større klarhed og ensartethed i behandling af almindelige
fogedsager.
I 2013 afholdt fogedretterne i hele landet en række
meget velbesøgte dialogmøder om, hvad fogedretterne
og de professionelle brugere hver især har behov for og
selv kan gøre for at forbedre behandlingen af fogedsager.
Dialogmøderne gjorde det klart, at brugerne efterspurgte
større klarhed og mere ensartethed i behandlingen af sager
og krav i de forskellige fogedretter, og den nye vejledning
er resultat af de forslag, der fremkom til møderne.
Vejledningen skal bidrage til at skabe klarhed og
ensartethed, så sagerne kommer enkelt og godt gennem
fogedretterne, og til at sikre, at sagsbehandlingen er af
højeste kvalitet.
Vejledningen er udtryk for, hvordan borgerne og advokaterne
kan forvente, at retterne behandler de almindelige
fogedsager, og hvordan retten forventer, at parterne
handler. Retten kan dog konkret beslutte en anden fremgangsmåde
end den, der er beskrevet i vejledningen.
Vejledningen henvender sig til advokater og inkassobureauer.
Du finder den under advokatindgangen på
www.domstol.dk.
30 RETTEN RUNDT # 16

FORSLAG OM BEHANDLING AF CIVILE
SAGER SENDT I HØRING
Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager
ved domstolene har afsluttet sit arbejde og afleverede før jul
en afsluttende rapport til justitsministeren med en lang række
forslag til, hvordan udvalget mener, at man kan optimere og
effektivisere processen og dermed sikre en samlet set bedre og
mere effektiv behandling af de civile sager i alle instanser.
Justitsministeriet sendte rapporten i bred høring den 20. december
2013. Når høringssvarene foreligger efter høringsfristen
den 31. januar 2014, vil regeringen have et godt grundlag for at
tage stilling til de forslag, som udvalget er fremkommet med.
TEST AF JFS AFSLUTTET
Kort før jul godkendte Domstolsstyrelsen en test, der skal danne
grundlag for en beslutning om fremtiden for domstolenes ITplatform,
JFS.
Testforløbet handlede om at afprøve JFS i praksis på et
begrænset brugsområde ved retterne for at få større klarhed
over, om løsningen egner sig som grundlag for videreudvikling af
digitale sagsgange i retsvæsenet.
Domstolsstyrelsens bestyrelse beslutter i februar, hvad der
skal ske efter pilotafprøvningen, herunder om JFS-platformen
kan og skal være det fundament, som resten af den digitale
sagsunderstøttelse ved domstolene skal bygge videre på.
20 MILLIONER KRONER TIL
BUNKEBEKÆMPELSE I GRØNLAND
Regeringen har afsat 20 millioner kroner til nedbringelse af
sagsbunker ved de grønlandske domstole.
Der er gennem mange år sket en ophobning af sager ved
kredsretterne i Grønland, så det nuværende antal verserende
sager er på omkring 8.000, heraf omkring 1.700 kriminalsager.
Til sammenligning vurderes normalniveauet at være på ca.
5.000 sager.
Domstolsstyrelsen og dommeren ved Retten i Grønland har
længe haft fokus på og forsøgt at nedbringe de store sagsbunker
ved kredsretterne, og i august 2013 deltog begge parter i et
møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen, hvor de redegjorde for
problemerne og fremlagde en række forskellige løsningsforslag.
”Vi nåede frem til, at der er behov for to typer indsatser. For
det første skal vi have nedbragt antallet af verserende sager
til et rimeligt niveau, og for det andet skal vi have stabiliseret
sagsbehandlingen, så kredsretterne kan behandle de sager, der
kommer ind, og der ikke opstår nye bunker,” udtaler Domstolsstyrelsens
direktør, Charlotte Münter.
De 20 millioner kroner, som regeringen har afsat, skal først
og fremmest bruges til at nedbringe bunken af ophobede sager
til et normalt niveau i løbet af tre år.
Domstolsstyrelsen har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe
med repræsentanter for retterne, Kriminalforsorgen og
Rigsadvokaten, som sammen skal tilrettelægge indsatsen.
Arbejdsgruppen skal blandt andet planlægge etableringen
af en taskforce med udstationering af danske domstolsjurister,
kontorfuldmægtige og anklagere, som tager til Grønland for at
behandle de ophobede sager.
Taskforcen skal især tage sig af kriminalsager, men der kan
også være behov for at gøre noget ved civile sager og skiftesager,
hvor der i dag også er lange sagsbehandlingstider.
RETTEN RUNDT # 16 31

Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Telefax 70 10 44 55
32 RETTEN RUNDT # 16