Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

i Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen (2001) står der, at de studerende skal ”opnå en
kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle deres
professionelle virke i forhold til patienten.” De studerende skal altså på grundlag af deres faglige
indsigt opøve en evne til at tage kritisk stilling til og bearbejde kliniske problemstillinger og på den
baggrund udvikle sygeplejen.
Når man tager disse forhold i betragtning, er det afgørende, at sygeplejersker fremover bliver i stand
til at forholde sig til og vurdere sygeplejevidenskabelige artikler for at kunne anvende resultaterne i
klinikken og på det grundlag udvikle sygeplejen. Derfor vil det være en fordel, om vi i et
samarbejde mellem den teoretiske og den praktiske uddannelse etablerer en mulighed for, at de
studerendes kompetencer udvikles inden for dette område. At det er væsentligt at inddrage den
forskningsbaserede sygepleje i uddannelsen, bekræftes af National strategi for sygeplejeforskning
2005-2010 (2005), hvor man i forhold til de uddannelsesmæssige muligheder anbefaler ”at øge den
forskningsbaserede undervisning ved professionsbacheloruddannelsen i sygepleje” (DSR, 2005:
25).
De prioriterede indsatsområder på CVSU-Fyn 2004-2007 er ifølge videnscenterstrategien bl.a.
kvalitetssikring i form af evidens og faglighed (Videnscenterstrategi, 2004:2). Udviklingsprojektet
har fokus på brugen af evidensbaseret viden i sygeplejen, og det øger sygeplejerskernes og de
studerendes faglighed, idet inddragelse af ny og videnskabelig viden i sygeplejen giver en mulighed
for at øge den faglige indsigt og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Dette stemmer endvidere overens
med videnscenterstrategiens sigte, der bl.a. består i at udvikle sygeplejerskeuddannelsen og at sikre,
at uddannelsen giver mulighed for, at de studerende udvikler de kompetencer, der efterspørges
(ibid.: 6). Da projektet er baseret på et samarbejde med praksis, rammer det et centralt element i
videnscenterstrategien, som har fokus på dette samarbejde (ibid.: 5).
1.2 Hvad er evidensbaseret sygepleje?
Den evidensbaserede sygepleje tager udgangspunkt i den kliniske sygepleje, fordi det er de aktuelle
erfaringer eller oplevelser sygeplejersken har i forbindelse med udøvelsen af sygeplejen til
patienten, der danner grundlaget for søgningen efter relevant viden der bygger på forskning (Leake
2004: 272; Happell et al.. 2003: 251; Ericson-Owens & Kennedy 2001: 137; Estabrooks 1998: 18).
Med andre ord erfarer sygeplejerskerne, at der er et problem eller et dilemma ved en bestemt
procedure eller sygeplejehandling, som de ønsker at undersøge med henblik på at opnå viden, nye
løsninger eller få bekræftet kvaliteten af det, man allerede gør eller ved.
I lighed med evidensbaseret medicin har evidensbaseret sygepleje fokus på, at sygeplejen baseres på
videnskabelig viden, eller rettere, at denne viden anvendes, når den er velegnet i forhold til den
sygepleje, der udøves. For at sygeplejerskerne kan forholde sig til evidensbaseret viden, skal de
være i stand til systematisk at vurdere de videnskabelige resultater, som findes inden for det
område, de interesserer sig for og kunne vurdere undersøgelsernes kvalitet.
Dr.phil. Ania Willman, doktorand Peter Stoltz og doktorand Christel Bathsevani (2007) beskriver
evidensbaseret sygepleje som dels en proces, dels en videnskabelig holdning til sygeplejen, som
4