Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

et frø, men at de først kommer til at udvikle sygeplejen, når de er færdiguddannede og har ansvar
for sygeplejen.
6.3.6 De kliniske vejlederes kompetencer
Nogle af de kliniske vejledere nævner deres egne kompetencer i forbindelse med at arbejde med
evidensbaseret sygepleje. Det tager tid at erhverve sig kompetencer i de processer, der er knyttet til
at arbejde med evidensbaseret sygepleje. Det er først ved afslutningen af projektet, at de er ved at
have indsigt i de processer, de har arbejdet med i forbindelse med at søge og vurdere artikler. En
klinisk vejleder pointerer, at de studerendes læring er knyttet til de kliniske vejledere. På den måde
er de studerende afhængige af de kliniske vejledere, når de skal erhverve sig kompetencer i at
arbejde med evidensbaseret sygepleje. To nævner, at de har lært noget af de studerende: de har
tydeligvis flere kompetencer i at vurdere artikler end de kliniske vejledere.
6.4 Konklusion
I det følgende sammenholdes de studerendes og de kliniske vejlederes perspektiver med henblik på
at besvare spørgsmålet om, Hvorledes kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med
evidensbaseret viden: (1) forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den
eksisterende sygepleje?
Det har betydning for, at de studerende kan forholde sig kritisk til sygeplejen, at gruppen dannes
ved praktikopholdets begyndelse, mener både de studerende og de kliniske vejledere. I den
forbindelse er artiklen “Teaming With Students and a Sacred Cow Contest to Make Changes in
Nursing Practice” af Penny Leake (2004) væsentlig, idet den giver de studerende viden om og
indsigt i, hvorledes det er muligt at forholde sig kritisk til sygeplejen. På den måde bliver det legalt
for de studerende at sætte spørgsmålstegn ved sygeplejen. Dog kan det være en hæmsko, når
sygeplejersker, der ikke er involveret i projektet, ikke er orienteret om dette forhold og derfor ikke
støtter de studerendes kritiske vurderinger af sygeplejen.
Drøftelserne i gruppen giver de studerende en mulighed for at stille spørgsmål til sygeplejen. De
erhverver en forståelse af, at evidens har betydning i sygeplejen. For nogle betyder det, at de får en
større selvstændighed med hensyn til at søge efter viden. For andre betyder det, at de foretager
søgning efter artikler, hvilket de ikke ville have gjort, hvis ikke de kliniske vejledere opfordrede
dem til at gøre det.
Endvidere har de faglige diskussioner, der opstår blandt de kliniske vejledere, en betydning for de
studerendes forståelse af sygeplejen. Medens de kliniske vejledere får en indsigt i de studerendes
refleksioner og dermed en bedre mulighed for at støtte de studerende.
De studerendes relation til de kliniske vejledere har en afgørende betydning for, at de studerende
forholder sig kritiske. Når de har lært de kliniske vejledere at kende, tør de forholde sig
undersøgende og kritisk til sygeplejen. Endvidere er det en støtte for de studerende, når de kliniske
vejledere bliver engagerede i fx søgning efter relevante artikler. Endelig har arbejdet med at
forholde sig kritisk en betydning for udarbejdelsen af 6. semester-portfolien. Det konkretiseres ikke,
33