Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

Flere nævnte at undervisningen i litteratursøgning havde givet dem indsigt i, at der på internettet og
artikelbaserne findes en viden, de kan søge efter, når de støder på problemer i sygeplejen. Selvom
de måske ikke syntes, at de var særligt gode til at søge, så fandt de alligevel frem til noget. En
nævner, at de i dagligdagen jævnligt benytter sig af at søge viden på internettet. Det er ikke
forskningsartikler, man søger efter, men derimod ”almindelige informationer”. For eksempel viden
om, hvordan en bestemt type forbinding skal lægges. Et par af sygeplejerskerne nævnte, at de
manglede tid til at søge efter litteratur på arbejdet. Det betyder, at de må inddrage deres fritid til det,
og det syntes de er problematisk. På den måde bliver tiden også en barriere.
5.1.5 De studerende er en ressource
Interessen for at søge efter evidensbaseret viden kunne ses ved, at to nævnte, at de glæder sig til, at
de studerende bliver inddraget i gruppens arbejde til efteråret, fordi de har en større viden om at
søge efter litteratur. De kliniske vejledere, der deltog alene fra deres afdeling, nævnte, at den
studerende vil være en god sparringspartner. Sygeplejerskerne værdsætter altså de studerende, fordi
de bringer ny viden, nye ideer og tanker med sig.
5.1.6 Uoverskuelig guide til vurdering af videnskabelige artikler
Der er i gruppen enighed om, at guiden til vurdering af videnskabelige artikler er uoverskuelig. Den
er ligefrem totalt uoverskuelig og for omfattende, fordi den rummer for mange spørgsmål.
Da sygeplejerskerne synes, det var meget tidskrævende at læse en artikel med guiden som ledesnor,
efterlyser man der en langt mere simpel guide. Det er for omfattende at bruge 4-6 timer på at læse
en artikel, og endnu mere, hvis det er en engelsk artikel. (Gruppen har ikke læst en engelsksproget
artikel sammen, men et af medlemmerne har gjort det). Tiden spiller således en væsentlig rolle,
formentlig fordi sygeplejerskerne skal bruge deres fritid, når de læser og vurderer artikler. På den
måde blev tiden igen en hindring, der gør det uoverkommeligt at sætte sig ind i en
sygeplejevidenskabelig artikel.
Det videnskabelige sprog, som guiden indeholder, var svært at forstå og det kunne ikke umiddelbart
overføres til praksis. En sagde, at hun var helt holdt op med at bruge guiden til vurdering af
videnskabelige artikler. I stedet læste hun artiklen mere grundigt, hun forholdt sig mere kritisk, men
hun inddrog ikke alle punkterne i guiden. Samme sygeplejerske nævnte senere, at hun troede, at det
at læse artikler havde noget at gøre med træning, fordi de i gruppen havde læst to-tre artikler indtil
nu, og det blev trods alt nemmere anden gang.
Det var formentlig sygeplejerskernes mangel på viden om forskning og videnskabelig metode, der
var medvirkende til, at det virkede uoverkommeligt at læse en videnskabelig artikel. Det blev en
hindring for at anvende guiden. En synes, at der var punkter i guiden, såsom design og metode, der
virker intetsigende, og at de mange punkter med underpunkter virkede overvældende.
Der var forskellige forslag til, hvordan undervisningen i at læse videnskabelige artikler kan gøres
bedre. For det første skal guiden til vurdering af forskningsartikler simplificeres. For det andet skal
det at lære at læse videnskabelige artikler gribes an på en anden måde end den hidtil anvendte. Det
20