Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

5. Fortolkning af fokusgruppeinterviews med kliniske vejledere
Fortolkningen af disse interviews er anvendt til at forbedre introduktionsperioden med, dvs. Fase I
for de kliniske vejledere. Specielt det første interview med de kliniske vejledere fra Middelfart
psykiatriske afdelinger var en væsentlig hjælp til at justere Fase I, således at indholdet svarer til de
kliniske vejlederes kompetencer.
Derfor er det første fokusgruppeinterview med de kliniske vejledere i juni 2006 beskrevet særskilt. I
forlængelsen af fortolkningen af dette fokusgruppeinterview er der foretaget en sammenfatning med
fokus på de elementer, det er vigtigt at være opmærksom på med hensyn til at vurdere og dermed
forbedre designets anvendelighed. Disse elementer er så vidt muligt inddraget i de efterfølgende to
gruppers arbejde med Fase I.
Fokusgruppeinterviewene med kliniske vejledere fra Odense Kommunale Ældrepleje i januar 2007
og Kerteminde kommune i juni 2007 refereres/kommenteres i forlængelse af hinanden.
I det første fokusgruppeinterview deltog fem kliniske vejledere. Fire af dem fortsatte med at følge
de studerende i Fase II, medens den femte kom fra en afdeling, der var repræsenteret af to kliniske
vejledere, og det var kun den ene af dem, der fortsatte som vejleder for den studerende i Fase II.
5.1 Den første gruppe med kliniske vejledere, juni 2006
5.1.1 Resultater
På grundlag af analysen og fortolkningen er følgende temaer fremkommet:
Det inspirerende i at diskutere sygepleje
Tid, ressourcer og tilrettelæggelse
Sproget, søgeprocessen og tiden er barrierer
De studerende er en ressource
Uoverskuelig guide til vurdering af videnskabelige artikler
Positiv holdning til at anvende evidensbaseret viden
5.1.2 Det inspirerende i at diskutere sygepleje
De kliniske vejledere gav alle udtryk for, at den etablerede gruppe er et forum, hvor det er
interessant og inspirerende at diskutere den sygepleje, de udøver i dagligdagen. En syntes, det var
spændende at høre, hvad de andre er optaget af. To udtrykte, at de sætter pris på, at der er tid og
rum til at diskutere sygeplejen. En tredje gav udtryk for, at det er spændende at mødes for at
diskutere litteratur og dens anvendelse i forhold til klinikken, og at de selv kunne danne en lignende
gruppe. En nævnte, at hun fandt ud af, at dét, hun var optaget af i sygeplejen, ikke var noget de
andre var optagede af, men at emnerne, de andre undersøgte, var interessante. Flere reagerede på
18