Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen
Undersøgelser viser, at de studerende stort set ikke søger efter forskningslitteratur, når de er i klinikken.
Det er en forudsætning for sygeplejefaglig udvikling, at de studerende kan søge ny viden, når de møder
problemer i sygeplejen. Dvs., at de inddrager viden fra forsknings- og udviklingsprojekter i sygeplejen.
Jeg har på baggrund af denne problematik påbegyndt et udviklingsprojekt som retter sig mod studerende
på 6. semester med henblik på at forbedre deres kompetencer i forhold til anvendelse af evidensbaseret
viden i sygeplejen.
Projektets problemstilling: Hvorledes kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret
viden: (1) forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den eksisterende sygepleje?
Problemformuleringen vil jeg besvare ud fra henholdsvis de studerendes og de kliniske vejlederes
perspektiv på de studerendes læring. Som en forudsætning for at undersøge problemformuleringen, skal
følgende først undersøges: Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de kan erhverve kompetencer i
evidensbaseret sygepleje?
Projektets design: Fase I: Der etableres en arbejdsgruppe bestående af kliniske vejledere og en underviser.
Arbejdet i gruppen begynder med, at de kliniske vejledere fortæller om de problemstillinger, de oplever i
sygeplejen. Med udgangspunkt i de kliniske problemstillinger foretages litteratursøgning. De egnede
artikler, der kan belyse det oplevede problem, vurderes af gruppen ud fra en guide til artikelvurdering. Det
sker med henblik på at tage stilling til, om denne viden kan anvendes i selve sygeplejen.
Fase II: De studerende, der er tilknyttede de kliniske vejledere, inddrages i den bestående gruppe. Arbejdet
i gruppen begynder med, at de studerende fortæller om de problemstillinger, de oplever i sygeplejen. I
gruppen drøfter og konkretiserer de studerende de problemstillinger, som de ønsker at undersøge.
Derefter arbejder gruppen ligesom i Fase I.
Projektet er forløbet over 2 år. Det er iværksat ved Psykiatrisk afdeling i Middelfart i januar 2006, Odense
kommunale ældrepleje i august 2006 og Kerteminde kommune i januar 2007.
Projektets metode: ved afslutningen af Fase I foretages et fokusgruppeinterview med de kliniske vejledere.
Ved afslutningen af den kliniske praktik for de 6. semester studerende foretages fokusgruppeinterview med
henholdsvis de studerende og de kliniske vejledere.
Fortolkningen er foretaget på grundlag af Kvales to fortolkningsniveauer: selvforståelse og kritisk commonsense.
Resultater: Følgende temaer er fremkommet for Fase I: Tid og rum til at drøfte og perspektivere
sygeplejefaglige problemstillinger; individuelle kompetencer og ny metode; krav til indholdet i forskningsog
udviklingsartikler og inspirerende og kritisk tilgang til sygeplejen.
Følgende temaer er fremkommet for Fase II. De studerendes perspektiv: forhold, der er afgørende for, at
de studerende kan forholde sig kritisk til sygeplejen; de studerendes erfaringer, kliniske observationer og
teoretiske viden danner grundlag for refleksion; betydningen af praktikkens længde og deltagelse i
”evidens-gruppen”; betydningen af at forholde sig kritisk til sygeplejen; ingen udvikling af sygeplejen, men