Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

More documents

Recommendations

Info

evidensbaseret viden, skal de lære det i tilknytning til den kliniske praksis i samarbejde med de kliniske vejledere. Det er endvidere en forudsætning, hvis de studerende skal lære at bruge evidensbaseret viden i sygeplejen, at de kliniske vejledere finder denne viden anvendelig i forbindelse med sygeplejen, ellers bliver den evidensbaserede sygepleje blot et kunstigt begreb (ibid.: 35-36). Det er derfor nødvendigt, at de kliniske vejledere formår at lede de studerendes deltagelse på en sådan måde, at de studerende udvikler sig derved. Det er endvidere vigtigt, at de kliniske vejledere er i stand til at arbejde med evidensbaseret sygepleje, så at fokus ikke er på vejledernes forsøg på at forstå situationen gennem forestillinger og bearbejdelse af viden, frem for de studerendes deltagelse (ibid.: 24-25). At arbejde evidensbaseret forudsætter, at de studerende sætter ord på den sygepleje, der er problematisk eller de områder af sygeplejen, det er hensigtsmæssigt at erhverve sig en større forståelse af. Dette indebærer igen, at de studerende får hjælp af de kliniske vejledere til at reflektere over den sygepleje, de udøver (ibid.: 25-26, 31). På grundlag af Lave og Wengers teori pointeres det, at en hensigtsmæssig metode til at undersøge problemstillinger i sygeplejen er, at de studerende deltager i en arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med evidensbaseret sygepleje, og at de kliniske vejledere skal være fortrolige med at finde frem til den evidensbaserede viden, så at de studerende kan se meningen i at benytte den i den kliniske sygepleje. 2.2 Evidensbegrebet Evidensbaseret viden er naturligvis ikke den eneste form for viden, der gør sig gældende i sygeplejen, men det er vigtigt, at de kliniske vejledere erhverver sig indsigt i den, hvis de skal lære dens muligheder og begrænsninger at kende. Endvidere, at de lærer at bruge den der, hvor den har relevans (Willman m.fl. 2007: 35, 43-44). Estabrooks mener, at det ville være en idé at opdele den viden, man benytter sig af, i to kategorier: forsknings-evidens og ikke-forsknings-evidens, hvilket har til formål at skelne mellem såkaldt ’research utilization’ og evidensbaseret praksis (Estabrooks 1998: 27). Denne måde at skelne mellem brug af viden, fremkommet på grundlag af forskning, og den, der ikke er det, finder jeg relevant, fordi det at opfatte evidensbaseret sygepleje som det samme som udnyttelse af forskning bliver en snæver tilgang til evidens. Det er problematisk, fordi det som nævnt kræver særlige kompetencer at kunne vurdere forskningsresultater, og dem har de kliniske vejledere ikke umiddelbart. Det betyder ikke, at det er umuligt for de kliniske vejledere at anvende forskningsbaseret viden, men det er vigtigt, at de kliniske vejledere oplever, at de med udgangspunkt i sygeplejen kan forholde sig til den relevante viden. Hertil kommer, at muligheden for at finde evidensbaseret viden også afhænger af de spørgsmål, der stilles til sygeplejen. Det kan nemlig være vanskeligt umiddelbart at komme på et konkret spørgsmål, man kan have som udgangspunkt for sin litteratursøgning. Netop dette forhold betyder, at drøftelser forud for litteratursøgningen er afgørende, for at kunne begrebsliggøre de problemer, 11
man har erfaret i sygeplejen. Det kan skyldes, at sygeplejersker ofte er fokuserede på, hvordan erfaringer kan udholdes og forarbejdes, eftersom sygeplejerskens relation til patienten er forbundet med nær kropskontakt, fornemmelser, følelser mv. Da sygeplejersker har denne særlige relation til patienten, er de afhængige af forskellige former for viden, som deres erfaringer med at være sygeplejersker og at udøve sygepleje (Mulhall 1998: 4-5). Dette udviklingsprojekts primære fokus vil være den evidensbaserede praksis, set ud fra Estabrooks’ forståelse af begrebet. Derfor, når det er muligt, afhængigt af det spørgsmål, der undersøges, og de kliniske sygeplejerskers kompetencer, vil man inddrage og vurdere forskningsartikler. I samarbejde med underviseren er det hensigten at anvende forskningsbaseret viden. Endelig skal det pointeres, at for de studerende, der deltager i projektet, er der mere fokus på at finde forskningsbaseret viden, da de gennem uddannelsen har beskæftiget sig med at søge efter og vurdere udviklings- og forskningsartikler, både i forbindelse med undervisningen og ved opgaveskrivning (Studieplaner for 2., 4. & 5. semester, II eksterne). Det skal i den forbindelse nævnes, at Anne-Mette Graubæk, har udgivet en rapport Informationskompetence i Sygeplejerskeuddannelsen Odense (2005), der gør rede for, hvordan informationskompetence indgår i sygeplejerskeuddannelsen. Sammenfattende er der fokus på flere forhold, når man beskæftiger sig med evidensbaseret sygepleje. For det første er evidens ikke kun anvendelse af forskning, der bygger på randomiserede kliniske forsøg og metaanalyser, det er et begreb, der skal forstås bredere. Det er altså de studerende og de kliniske vejledere, som skal bestræbe sig på at finde den bedste evidens, men hvis der ikke findes forskning om emnet, vil andre former for viden også være relevante. For eksempel de vidensformer, som Estabrooks’ undersøgelse inddrager. Men som nævnt har de studerende og de kliniske vejlederes kompetencer i at søge efter og vurdere forskning også indflydelse på, om det er muligt at finde og anvende forskningsresultater. 3. Design 3.1 Overvejelser om design A. Projektet er tilrettelagt således, at de kliniske vejledere og studerende sammen med underviseren udgør en arbejds- eller studiegruppe. Underviserens rolle er at lede gruppens arbejde igennem gruppens forskellige arbejdsprocesser. I nærværende undersøgelse er der fokus på samarbejdet mellem den teoretiske uddannelse og klinikken. Underviseren har en akademisk uddannelse og har derfor de faglige kompetencer, bl.a. i forhold til at vurdere artiklens metodiske kvalitet. Gruppens arbejde vil først og fremmest begynde med at finde frem til problemstillinger i sygeplejen. Ved i fællesskab at drøfte sygeplejen fører det til en øget forståelse af denne, bl.a. fordi den herigennem konkretiseres, hvilket er en nødvendig forudsætning for at kunne finde relevant viden. Ifølge Kari Martinsen skaber det en distance til oplevelserne, når vi fortæller andre om dem. Vi tænker over dem, og herved bliver det også muligt at lære af dem. Det er på den måde, at oplevelser 12
Page 1 and 2: Brug af evidensbaseret viden i syge
Page 3 and 4: den studerende får større indsigt
Page 6 and 7: INDHOLDSFORTEGNELSE ...............
Page 8 and 9: Brug af evidensbaseret viden i syge
Page 10 and 11: sygeplejerskerne ønsker inddraget
Page 12 and 13: tænke kritisk, samtidig med at de
Page 14 and 15: Det er således de kliniske vejlede
Page 18 and 19: liver gjort til erfaringer (Martins
Page 20 and 21: vejlederuddannelse 4 . Der har delt
Page 22 and 23: Designet i Fase I er tilrettelagt m
Page 24 and 25: dette ved at fortælle, at de også
Page 26 and 27: foreslås derfor, at der tages udga
Page 28 and 29: De kliniske vejledere syntes, det v
Page 30: Tre af de kliniske vejledere nævne
Page 33 and 34: sat spørgsmålstegn ved, hvorfor d
Page 35 and 36: Dvs., hvilke tiltag, man har i afde
Page 37 and 38: 6.3.4 Engagerede studerende versus
Page 39 and 40: hvorledes, men det antages, at de s
Page 41 and 42: 8. Litteraturliste Bekendtgørelse
Page 43 and 44: Bilag Bilag 1 Præsentation for kli
Page 45 and 46: 1.2 Mødernes indhold i perioden fe
Page 47 and 48: Bilag 2 Fokusgruppeinterview med kl
Page 49 and 50: Bilag 3 Interviewguide mhp. at vurd
Page 51 and 52: Synes I, at I har fået færdighede
Page 53 and 54: Bilag 4 Interviewguide mhp. at vurd
Page 55 and 56: Bilag 5 Brug af evidensbaseret vide
Page 57: Bilag 6 Erklæring om Informeret sa

Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?