Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen

Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen
Emilie Andrés, cand.cur., sygeplejerske
En undersøgelse af, hvorledes sygeplejestuderende, når de arbejder med
evidensbaseret viden, kan forholde sig kritisk e til problemstillinger i sygeplejen og
udvikle den eksisterende sygepleje. En undersøgelse foretaget ud fra både de
studerendes og de kliniske vejlederes perspektiv.
Undersøgelsen indledes med en undersøgelse af, hvordan de kliniske vejledere
oplever, at de kan erhverve kompetencer i evidensbaseret sygepleje.
Rapport, august 2008
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen
Undersøgelser viser, at de studerende stort set ikke søger efter forskningslitteratur, når de er i klinikken.
Det er en forudsætning for sygeplejefaglig udvikling, at de studerende kan søge ny viden, når de møder
problemer i sygeplejen. Dvs., at de inddrager viden fra forsknings- og udviklingsprojekter i sygeplejen.
Jeg har på baggrund af denne problematik påbegyndt et udviklingsprojekt som retter sig mod studerende
på 6. semester med henblik på at forbedre deres kompetencer i forhold til anvendelse af evidensbaseret
viden i sygeplejen.
Projektets problemstilling: Hvorledes kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret
viden: (1) forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den eksisterende sygepleje?
Problemformuleringen vil jeg besvare ud fra henholdsvis de studerendes og de kliniske vejlederes
perspektiv på de studerendes læring. Som en forudsætning for at undersøge problemformuleringen, skal
følgende først undersøges: Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de kan erhverve kompetencer i
evidensbaseret sygepleje?
Projektets design: Fase I: Der etableres en arbejdsgruppe bestående af kliniske vejledere og en underviser.
Arbejdet i gruppen begynder med, at de kliniske vejledere fortæller om de problemstillinger, de oplever i
sygeplejen. Med udgangspunkt i de kliniske problemstillinger foretages litteratursøgning. De egnede
artikler, der kan belyse det oplevede problem, vurderes af gruppen ud fra en guide til artikelvurdering. Det
sker med henblik på at tage stilling til, om denne viden kan anvendes i selve sygeplejen.
Fase II: De studerende, der er tilknyttede de kliniske vejledere, inddrages i den bestående gruppe. Arbejdet
i gruppen begynder med, at de studerende fortæller om de problemstillinger, de oplever i sygeplejen. I
gruppen drøfter og konkretiserer de studerende de problemstillinger, som de ønsker at undersøge.
Derefter arbejder gruppen ligesom i Fase I.
Projektet er forløbet over 2 år. Det er iværksat ved Psykiatrisk afdeling i Middelfart i januar 2006, Odense
kommunale ældrepleje i august 2006 og Kerteminde kommune i januar 2007.
Projektets metode: ved afslutningen af Fase I foretages et fokusgruppeinterview med de kliniske vejledere.
Ved afslutningen af den kliniske praktik for de 6. semester studerende foretages fokusgruppeinterview med
henholdsvis de studerende og de kliniske vejledere.
Fortolkningen er foretaget på grundlag af Kvales to fortolkningsniveauer: selvforståelse og kritisk commonsense.
Resultater: Følgende temaer er fremkommet for Fase I: Tid og rum til at drøfte og perspektivere
sygeplejefaglige problemstillinger; individuelle kompetencer og ny metode; krav til indholdet i forskningsog
udviklingsartikler og inspirerende og kritisk tilgang til sygeplejen.
Følgende temaer er fremkommet for Fase II. De studerendes perspektiv: forhold, der er afgørende for, at
de studerende kan forholde sig kritisk til sygeplejen; de studerendes erfaringer, kliniske observationer og
teoretiske viden danner grundlag for refleksion; betydningen af praktikkens længde og deltagelse i
”evidens-gruppen”; betydningen af at forholde sig kritisk til sygeplejen; ingen udvikling af sygeplejen, men

den studerende får større indsigt i de krav, der er forbundet med at finde, læse og vurdere forsknings- og
udviklingsartikler; videndeling og større forståelse af sygeplejen; den kliniske vejleders betydning.
De kliniske vejlederes perspektiv: de studerende er forskellige; de kliniske vejlederes indsats; gruppens
betydning; engagerede studerende versus faglige barrierer; at udvikle sygeplejen forudsætter, at den
studerende kan vurdere sygeplejen og de kliniske vejlederes kompetencer.
Konklusion (Fase I): de kliniske vejledere finder det fagligt inspirerende at diskutere sygeplejefaglige
problemstillinger. Deres kompetencer i at søge på artikelbaser er meget forskellige. De har erhvervet en
viden og en arbejdsmetode, som de med fordel kan anvende i deres vejledning af de studerende.
Konklusion (Fase II): drøftelserne i gruppen giver de studerende en mulighed for at stille spørgsmål til
sygeplejen. De erhverver sig en forståelse af, at evidens har betydning i sygeplejen. De studerendes relation
til de kliniske vejledere har en afgørende betydning for, at de studerende forholder sig kritiske. Det er de
studerendes faglige udvikling, der styrkes, når de arbejder med evidensbaseret sygepleje. De kliniske
vejledere er centrale for, at de studerende kan erhverve sig et læringsmæssigt udbytte, når de arbejder
med evidensbaseret sygepleje. Gennem arbejdet med at vurdere forsknings- og udviklingsartikler erhverver
de studerende en begrebslig forståelse af sygeplejen.

Forord
Allerførst vil jeg gerne takke alle, som har medvirket til projektets gennemførelse. En stor tak til
ledelsen på Middelfart Psykiatriske Afdeling v/oversygeplejerske Isabel Gindeberg og klinisk
sygeplejelærer Karen Dalsgaard Hansen, Odense Kommunale Ældrepleje v/funktionschef Jette
Mark Sørensen og uddannelseskoordinator Alice Helbak og Kerteminde kommunes
hjemmesygepleje v/afdelingsleder Bente Fournaise, samt de kliniske vejledere og studerende, som
har været engagerede i arbejdet med projektet. Også en tak til bibliotekarerne, som har stået for
introduktionen til søgning på internettet.
Dette er en rapport, der har været længe undervejs. Arbejdet med den indledtes allerede i 2005. Det
betyder, at litteraturen, som danner baggrund for projektet, er resultatet af søgninger, der er
foretaget i januar 2006. Endvidere gør det specielle forhold sig gældende, at rapporten er rettet mod
to grupper, nemlig de sygeplejestuderende og de kliniske vejledere. Det komplicerer fremlægningen
af resultater, men jeg håber ikke desto mindre, at den alligevel kan give læseren et indblik i de
resultater, der foreligger om de to ’arbejdsprocesser’, der er blevet undersøgt.
En stor tak til de kollegaer, der har været involveret i projektet: Birgit Heiman Hansen for støtte til
at starte projektet, Karin Falcke for deltagelse og korrekturlæsning, Kamíla Adellund og Hanne
Pedersen for deltagelse i projektet samt Dorte Nielsen og Bente Malig Larsen for kommentarer til
rapporten. Sidst men ikke mindst tak til Lena Busch Nielsen og UC Lillebælt for støtte til projektet.
Odense i august 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................................ 1
BRUG AF EVIDENSBASERET VIDEN I SYGEPLEJEN ........................................................................................................ 3
1.0 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................... 3
1.1 Baggrunden for at uddanne studerende i anvendelsen af evidensbaseret viden i sygeplejen ............................. 3
1.2 Hvad er evidensbaseret sygepleje? ...................................................................................................................... 4
1.3 Hvilken viden anvender sygeplejersker i praksis? ................................................................................................ 5
1.4 Kritisk tænkning ................................................................................................................................................... 6
1.5 De kliniske sygeplejerskers betydning for de studerende ..................................................................................... 7
1.6 Problemformulering ........................................................................................................................................... 10
2.0 LÆRINGSSYN OG EVIDENSBEGREBET ................................................................................................................................. 10
2. 1 Læringssyn ......................................................................................................................................................... 10
2.2 Evidensbegrebet ................................................................................................................................................. 11
3. DESIGN ........................................................................................................................................................................ 12
3.1 Overvejelser om design ...................................................................................................................................... 12
2.2 Projektets design ................................................................................................................................................ 13
Fase I .......................................................................................................................................................................................13
Fase II ......................................................................................................................................................................................14
Fase III .....................................................................................................................................................................................14
4. METODE ...................................................................................................................................................................... 14
4.1 Etablering af kontakt til de kliniske vejledere .................................................................................................... 14
4.2 Deltagere i projektet .......................................................................................................................................... 14
4.3 Fokusgruppeinterviewet, metodiske overvejelser .............................................................................................. 15
4.4 Etiske overvejelser .............................................................................................................................................. 16
4.5 Fortolkning af datamateriale ............................................................................................................................. 16
5. FORTOLKNING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEWS MED KLINISKE VEJLEDERE ..................................................................................... 18
5.1 Den første gruppe med kliniske vejledere, juni 2006 ......................................................................................... 18
5.1.1 Resultater .......................................................................................................................................................................18
5.1.2 Det inspirerende i at diskutere sygepleje .......................................................................................................................18
5.1.3 Tid, ressourcer og tilrettelæggelse .................................................................................................................................19
5.1.4 Sproget, søgeprocessen og tiden er barrierer ................................................................................................................19
5.1.5 De studerende er en ressource ......................................................................................................................................20
5.1.6 Uoverskuelig guide til vurdering af videnskabelige artikler ...........................................................................................20
5.1.7 Positiv holdning til at anvende evidensbaseret viden ....................................................................................................21
5.1.8 Sammenfatning foretages med fokus på de elementer, der er væsentlige at være opmærksom på i forhold til
vurderingen og dermed udvikling af designets anvendelighed ..............................................................................................21
5.2 To grupper kliniske vejledere, januar og juni 2007 ............................................................................................ 22
5.2.1 Resultater .......................................................................................................................................................................22
5.2.2 Tid og rum til at drøfte og perspektivere sygeplejefaglige problemstillinger ................................................................22
5.2.3 Individuelle kompetencer og ny metode .......................................................................................................................23
5.2.4 Krav til indholdet i forsknings- og udviklingsartikler ......................................................................................................24
5.2.5 Inspirerende og kritisk tilgang til sygeplejen ..................................................................................................................24
5.2.6 Konklusion ......................................................................................................................................................................25
6. FORTOLKNING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED STUDERENDE OG KLINISKE VEJLEDERE ............................................................... 26
6. 1 Resultater .......................................................................................................................................................... 26
6.1.1 De studerendes perspektiv ............................................................................................................................................26
6.1.2 De kliniske vejlederes perspektiv ...................................................................................................................................26
6.2 De studerendes perspektiv ................................................................................................................................. 26
6.2.1 Forhold der er afgørende for, at de studerende kan forholde sig kritisk til sygeplejen .................................................26
6.2.2 De studerendes erfaringer, kliniske observationer og teoretiske viden danner grundlag for refleksion .......................27
1

6.2.3 Betydningen af praktikkens længde og deltagelse i ”evidensgruppen” .........................................................................28
6.2.4 Betydningen af at forholde sig kritisk til sygeplejen .......................................................................................................28
6.2.5 Ingen udvikling af sygeplejen, men den studerende får større indsigt i de krav, der er forbundet med at finde, læse og
vurdere forsknings- og udviklingsartikler ................................................................................................................................28
6.2.6 Videndeling og større forståelse af sygeplejen ..............................................................................................................29
6.2.7 Den kliniske vejleders betydning ....................................................................................................................................30
6.3 De kliniske vejlederes perspektiv ........................................................................................................................ 30
6.3.1 De studerende er forskellige ..........................................................................................................................................30
6.3.2 De kliniske vejlederes indsats.........................................................................................................................................30
6.3.3 Gruppens betydning .......................................................................................................................................................31
6.3.4 Engagerede studerende versus faglige barrierer ...........................................................................................................32
6.3.5 At udvikle sygeplejen forudsætter, at den studerende kan vurdere den ......................................................................32
6.3.6 De kliniske vejlederes kompetencer ..............................................................................................................................33
6.4 Konklusion .......................................................................................................................................................... 33
7. AFSLUTNING ................................................................................................................................................................. 35
8. LITTERATURLISTE ........................................................................................................................................................... 36
Bilag 1 ...................................................................................................................................................................... 38
Bilag 2 ...................................................................................................................................................................... 42
Bilag 3 ...................................................................................................................................................................... 44
Bilag 4 ...................................................................................................................................................................... 48
Bilag 5 ...................................................................................................................................................................... 50
Bilag 6 ...................................................................................................................................................................... 52
2

Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen
1.0 Problemstilling og problemformulering
1.1 Baggrunden for at uddanne studerende i anvendelsen af evidensbaseret
viden i sygeplejen
Formålet med udviklingsprojektet er at undersøge, hvorledes sygeplejestuderende kan lære at
forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen, og hvordan de kan udvikle den på grundlag af
evidensbaseret viden. Endvidere er formålet at udvikle og målrette arbejdet med at inddrage
forskningsbaseret viden i den kliniske uddannelse. Målet er, at de studerende i fællesskab med
blandt andre de kliniske vejledere udvikler et specifikt område af sygeplejen ved at anvende
evidensbaseret viden i praksis, og at de studerende bliver styrkede i at forholde sig kritisk til deres
sygeplejepraksis.
På baggrund af den store vidensproduktion inden for sygeplejevidenskaben er det nødvendigt at
uddanne sygeplejersker, der er i stand til at søge, finde og vurdere forskningsartikler med henblik på
at udvikle sygeplejen med den relevante, evidensbaserede viden. Denne proces indebærer, at de
studerende forholder sig kritisk til den kliniske sygepleje, således at man såvel i den teoretiske som
i den praktiske uddannelse imødekommer kravet om, at de studerende inddrager ny,
forskningsbaseret viden i sygeplejen.
Det er væsentligt, at de studerende lærer at anvende evidensbaseret viden i den kliniske sygepleje,
fordi de som nyuddannede sygeplejersker skal være i stand til at ændre eller tilpasse sygeplejen
efter de krav, der opstår som følge af den videnskabelige udvikling. I Bekendtgørelse om
sygeplejerskeuddannelsen (2001) siges det, at formålet med uddannelsen bl.a. er, at de studerende
bliver i stand til at varetage en sygepleje over for patienten, som er i ”..overensstemmelse med den
samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling…”.
I skriftet ”Fremtidens sygeplejerskeuddannelse” (1999) nævnes det i relation til
udviklingstendenserne i uddannelsen, at den viden, de studerende kan finde, ikke længere er
eviggyldig. Refleksion er den metode, der foreslås, når det er nødvendigt for de studerende at finde
frem til ny viden. Pointen er, at når”.. indholdet i uddannelsen ikke er endegyldigt og varigt, kan de
studerende ikke altid regne med endegyldige svar..” (Holdgaard m.fl. 1999: 21). Dette gælder bl.a. i
forhold til, hvordan de studerende søger sygeplejefaglig viden i klinikken.
Når man tager den store vidensproduktion inden for forskning i betragtning, er refleksion ikke
længere den eneste metode, når det drejer sig om at finde frem til ny viden. Derfor er det vigtigt, at
de studerende bliver styrkede i metoder til at finde frem til forskningsbaseret viden og i at vurdere
dens anvendelighed. At inddrage forskningsbaseret viden i sygeplejen indebærer, at der skabes
vilkår for, at sygeplejen kan udvikles.
Hvad angår udviklingen i sygeplejen, skriver Rektorforsamlingen, at de studerende skal forholde
”… sig kritiske til den udøvede pleje med henblik på at udvikle ny viden og metoder” (ibid.: 23), og
3

i Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen (2001) står der, at de studerende skal ”opnå en
kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle deres
professionelle virke i forhold til patienten.” De studerende skal altså på grundlag af deres faglige
indsigt opøve en evne til at tage kritisk stilling til og bearbejde kliniske problemstillinger og på den
baggrund udvikle sygeplejen.
Når man tager disse forhold i betragtning, er det afgørende, at sygeplejersker fremover bliver i stand
til at forholde sig til og vurdere sygeplejevidenskabelige artikler for at kunne anvende resultaterne i
klinikken og på det grundlag udvikle sygeplejen. Derfor vil det være en fordel, om vi i et
samarbejde mellem den teoretiske og den praktiske uddannelse etablerer en mulighed for, at de
studerendes kompetencer udvikles inden for dette område. At det er væsentligt at inddrage den
forskningsbaserede sygepleje i uddannelsen, bekræftes af National strategi for sygeplejeforskning
2005-2010 (2005), hvor man i forhold til de uddannelsesmæssige muligheder anbefaler ”at øge den
forskningsbaserede undervisning ved professionsbacheloruddannelsen i sygepleje” (DSR, 2005:
25).
De prioriterede indsatsområder på CVSU-Fyn 2004-2007 er ifølge videnscenterstrategien bl.a.
kvalitetssikring i form af evidens og faglighed (Videnscenterstrategi, 2004:2). Udviklingsprojektet
har fokus på brugen af evidensbaseret viden i sygeplejen, og det øger sygeplejerskernes og de
studerendes faglighed, idet inddragelse af ny og videnskabelig viden i sygeplejen giver en mulighed
for at øge den faglige indsigt og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Dette stemmer endvidere overens
med videnscenterstrategiens sigte, der bl.a. består i at udvikle sygeplejerskeuddannelsen og at sikre,
at uddannelsen giver mulighed for, at de studerende udvikler de kompetencer, der efterspørges
(ibid.: 6). Da projektet er baseret på et samarbejde med praksis, rammer det et centralt element i
videnscenterstrategien, som har fokus på dette samarbejde (ibid.: 5).
1.2 Hvad er evidensbaseret sygepleje?
Den evidensbaserede sygepleje tager udgangspunkt i den kliniske sygepleje, fordi det er de aktuelle
erfaringer eller oplevelser sygeplejersken har i forbindelse med udøvelsen af sygeplejen til
patienten, der danner grundlaget for søgningen efter relevant viden der bygger på forskning (Leake
2004: 272; Happell et al.. 2003: 251; Ericson-Owens & Kennedy 2001: 137; Estabrooks 1998: 18).
Med andre ord erfarer sygeplejerskerne, at der er et problem eller et dilemma ved en bestemt
procedure eller sygeplejehandling, som de ønsker at undersøge med henblik på at opnå viden, nye
løsninger eller få bekræftet kvaliteten af det, man allerede gør eller ved.
I lighed med evidensbaseret medicin har evidensbaseret sygepleje fokus på, at sygeplejen baseres på
videnskabelig viden, eller rettere, at denne viden anvendes, når den er velegnet i forhold til den
sygepleje, der udøves. For at sygeplejerskerne kan forholde sig til evidensbaseret viden, skal de
være i stand til systematisk at vurdere de videnskabelige resultater, som findes inden for det
område, de interesserer sig for og kunne vurdere undersøgelsernes kvalitet.
Dr.phil. Ania Willman, doktorand Peter Stoltz og doktorand Christel Bathsevani (2007) beskriver
evidensbaseret sygepleje som dels en proces, dels en videnskabelig holdning til sygeplejen, som
4

sygeplejerskerne ønsker inddraget i deres arbejde. Processen forudsætter, at de har kendskab til de
videnskabelige undersøgelser, der findes inden for et specifikt område af sygeplejen.
Sygeplejerskerne må gøre sig klart, hvad det er for et problemfelt, de mangler viden om eller ønsker
at få ny viden om. Processen består således i, at der stilles relevante spørgsmål til den sygepleje, der
udøves i dagligdagen (Willman m. fl. 2007: 35-40, 65-69).
På baggrund af de spørgsmål, der stilles, indledes en søgning efter relevante videnskabelige
undersøgelser, hvorefter sygeplejerskerne tager stilling til disse undersøgelsers relevans i forhold til
problemstillingen. Der foretages en kritisk vurdering af forskningens resultater. Alt sammen med
henblik på at kunne inddrage resultaterne i sygeplejen. Det er afgørende, at hele processen, såvel
søgningen som vurderingen af undersøgelsen, dokumenteres (ibid: 21-25, 35-40).
Da den evidensbaserede sygepleje er udsprunget af den evidensbaserede medicin (EBM), er det
relevant at inddrage Sackett et al.’s definition af EBM. Den lægger vægt på, at det er en konkret,
omhyggelig og ansvarsbevidst brug af den bedst tilgængelige evidens, der inddrages, når plejen til
patienten tilrettelægges. Når plejen udøves, kombineres den forskningsbaserede viden med
klinikerens faglige ’know-how’. Det udtrykkes således: “Evidence-based medicine is the
conscientious, explicit, and judicious use of the current best evidence in making decisions about
care of individual patients. The practice of evidence-based medicine means integrating individual
clinical expertise with the best available external clinical evidence from systematic research”
(Sackett et al. 1996: 71).
I lighed med Sackett et al.’s definition kan udøvelsen af evidensbaseret sygepleje udtrykkes således:
“care concerning the incorporation of evidence from research, clinical expertise, and patient
preferences into decisions about the health care of individual patients” (Mulhall 1998: 5).
Den forskningsbaserede viden skal altså kobles sammen med og opfattes som et tillæg til anden
viden. Det drejer sig bl.a. om den enkelte patients oplevelse af sin situation, sygeplejerskens
erfaringer og behandlingsprincipper (Willman & Stoltz 2007: 43). Det betyder, at bedømmelsen af,
hvorvidt en videnskabelig undersøgelse er relevant, ikke kun sker ud fra en vurdering af
undersøgelsens kvalitet og anvendelighed, men også på baggrund af refleksioner og vurderinger
foretaget i en faglig, kollegial sammenhæng (ibid: 65).
Evidensbaseret sygepleje fokuserer på at anvende forskningsbaseret viden i den kliniske sygepleje.
’Evidensbaseret sygepleje’ og ’evidensbaseret praksis’ er ifølge Estabrooks (1998) udtryk, der
dækker det samme. Der er forskellige opfattelser af, hvordan evidens forstås, men i en række
forsknings- og udviklingsartikler og litteratur om emnet lægges der hovedsagelig vægt på, at
evidens består i en viden, der bygger på forskningsresultater (Willman m.fl. 2007; Cooke et al.
2004; Goodfellow 2004; Leake 2004; Happell et al. 2003; Jerlock 2003; Lydon-Rochelle 2003;
Ericson-Owens & Kennedy 2001; Kirrane 2000; Mulhall 2000; Sackett 2000).
1.3 Hvilken viden anvender sygeplejersker i praksis?
Ph.d. Carol Estabrooks stiller spørgsmål ved, om de nævnte definitioner af evidensbaseret sygepleje
er i overensstemmelse med de kliniske sygeplejerskers forståelse af sygeplejepraksis. Hvilken viden
5

har sygeplejerskerne behov for, og hvilke kilder trækker de på i praksis. Hun foretager i 1998 en
undersøgelse af udnyttelsen af forskning i sygeplejen, mere præcist undersøger hun den viden,
sygeplejerskerne anvender i praksis. 1500 sygeplejersker deltog i en spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen viste, at den viden, sygeplejerskerne anvendte i praksis, var betydeligt bredere end
den videnskabelige viden (Estabrooks 1998: 21-22). De mest anvendte former for viden var
erfaringsbaserede. Det drejede sig dels om den information, sygeplejerskerne fik om patienten som
person, dels om de personlige erfaringer, sygeplejerskerne fik i forbindelse med sygeplejen til
patienten. På tredjepladsen finder man den viden, sygeplejerskerne havde lært på sygeplejeskolen.
Herefter findes den viden, de havde fået fra konferencer og procedurebøger. Denne efterfølges af
den viden, sygeplejerskerne deler med kolleger, som efterfølges af den viden, de har fået gennem
diskussioner med læger, sygeplejerskernes intuition og endelig viden, der fremkommer på baggrund
af ’det, der fungerer i den daglige praksis’.
Det interessante ved undersøgelsens resultater er, at det viste sig, at det var den viden,
sygeplejerskerne fik fra litteratur – enten lærebøger eller fagblade – de anvendte mindst. Dvs., at
størstedelen af den viden, sygeplejerskerne anvendte, ikke var videnskabelig, da man ikke kan regne
med, at viden fra proceduremapper er baseret på forskningsresultater.
Endvidere er det tankevækkende, at den viden, sygeplejerskerne har fået gennem deres uddannelse,
lader til at være ret betydningsfuld, også mange år efter at sygeplejerskerne er uddannet. Det er altså
således forældet viden, de baserer deres praksis på, selvom deres viden om fx anatomi og fysiologi
måske stadig er gyldig (Estabrooks 1998: 23-26).
På trods af, at Estabrooks’ undersøgelse nu er 10 år gammel, viser den, at vi i
sygeplejerskeuddannelsen skal være opmærksomme på, at de studerende lærer, at det er en
betydningsfuld del af sygeplejen kontinuerligt at forholde sig kritisk til den viden, sygeplejen
baseres på. Dvs., at de skal opøve kompetencer, der sætter dem i stand til at forny denne viden. Det
understreger vigtigheden af, at der i uddannelsen er fokus på kritisk tænkning, og at de studerende
lærer færdigheder i kritisk tænkning (Estabrooks 1998: 26, 30). Estabrooks’ undersøgelse viser
således, at det er vigtigt at uddanne sygeplejersker, der er i stand til at finde og forstå den bedste
evidens. De skal være i stand til at bedømme evidensen, ikke mindst i forhold til en videnskabelig
standard. Endvidere skal vurderingerne foretages på grundlag af patientens præferencer,
sygeplejerskernes kliniske erfaringer, kollegaers viden og afdelingens behandlingsformer. På den
måde kan de opøve kompetencer i at tage stilling til den evidensbaserede sygepleje (Willman m.fl.
2007: 65).
1.4 Kritisk tænkning
Som tidligere nævnt betyder det at anvende forskningsresultater i sygeplejen, at de studerende skal
være i stand til at finde områder i sygeplejen, de ønsker at udforske. Dvs., at de studerende skal
forholde sig undersøgende til sygeplejen, og denne holdning stimulerer den kritiske tænkning
(Goodfellow 2004: 107). Det kræver en vis portion nysgerrighed og vilje til at undersøge ”det vi
plejer at gøre”. At arbejde med evidensbaseret sygepleje betyder altså, at de studerende lærer at
6

tænke kritisk, samtidig med at de opøver færdigheder i at foretage kliniske vurderinger (Ericson-
Owens & Kennedy 2001: 137). Med fokus på, at sygeplejen skal baseres på den evidensbaserede
viden, får både de kliniske vejledere og de studerende på den måde en mulighed for at forholde sig
kritisk til den.
Det er væsentligt at uddanne sygeplejersker, der er i stand til at tænke kritisk, fordi det giver dem en
mulighed for selv at tage stilling til sygeplejen, i stedet for at acceptere afdelingens holdninger,
fremgangsmåder og procedurer uden at stille spørgsmål. Kritisk tænkning anses for at være en
analytisk proces, som indebærer problemløsninger, der motiverer til undersøgelse og kritisk
vurdering. Den kritiske tænkning hjælper således de studerende til at forholde sig til og vurdere
vante fremgangsmåder og procedurer i sygeplejen (Ericson-Owens & Kennedy 2001: 137-138). Det
skal tilføjes, at det samme gælder for de kliniske vejledere.
1.5 De kliniske sygeplejerskers betydning for de studerende
De kliniske vejledere er betydningsfulde at inddrage, når de studerende skal lære at anvende viden i
deres sygeplejepraksis. Estabrooks’ undersøgelse viser således, at de kliniske sygeplejersker stort
set ikke anvender forskningsresultater i deres praksis. Det leder os frem til et hidtil uberørt aspekt,
nemlig de kliniske sygeplejerskers kompetencer. Lignende forsknings- og udviklingsartikler
bekræfter, at de ikke baserer deres sygepleje på forskningsresultater. De anvender altså ikke
forskningsartikler som grundlag for sygeplejen (Goodfellow 2004: 107; Leake 2004: 272; Happell
2003: 251; Mulhall 2000: 435-436). Spørgsmålet er, om de kliniske vejledere har kompetencer til at
vurdere forskningsartiklers videnskabelighed.
Ph.d. Linda Goodfellow (2004) mener, at sygeplejersker i dag har en negativ holdning til
forskningsundersøgelser, fordi de sjældent anvender forskningsresultater i deres sygepleje. De
finder, at sprogbruget er uforståeligt, og de er usikre på deres evne til at vurdere
forskningsundersøgelser. Årsagen hertil er, at de mangler formel træning i at vurdere
forskningsartikler (Goodfellow 2004: 107-108). Et af den finske professor i sygepleje, Katie
Erikssons (2002) forskningsresultater viser noget tilsvarende, nemlig at sygeplejersker finder, at det
videnskabelige sprog er svært tilgængeligt, hvilket er en barriere for at læse videnskabelige artikler
(Eriksson et al. 2002: 70-72). Erikssons forskning viser, at interessen for litteratur fremmes, når
sygeplejersken får uddannelse eller deltager i udviklings- eller forskningsarbejder (Eriksson et al.
2002: 77, 107).
Det vil sige, at de kliniske sygeplejersker mangler de nødvendige kompetencer til at finde, vurdere
og anvende viden fra forskningsartikler i deres sygepleje. Derfor er det vigtigt at inddrage de
kliniske vejledere, der står for de studerendes uddannelse i klinikken, i et samarbejde med
sygeplejerskeuddannelsen med henblik på, at de studerende og de kliniske vejledere kan lære at
bruge forskningsresultater i klinikken.
I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at den evidensbaserede viden skal fungere
som en metode for sygeplejerskerne, som de kan anvende i deres daglige pleje til patienten. Den
7

evidensbaserede viden skal give mening for sygeplejerskerne i deres daglige arbejde og ikke
komme som et meningsløst diktat fra oven (Estabrooks 1998: 18).
Willman m.fl. mener, det er svært for sygeplejersker, som beskæftiger sig direkte med omsorgen, at
skaffe sig et overblik over den stadigt voksende vidensmængde. Der er ingen tradition for, at
kliniske sygeplejersker søger og vurderer forskningsresultater, og de har derfor vanskeligt ved
kritisk at vurdere videnskabelige undersøgelser (Willman m.fl. 2007: 36-38). Der produceres til
stadighed et stort antal sygeplejevidenskabelige artikler, og i England har sygeplejeforskere fundet
frem til, at der er ca. 440 tidsskrifter, som offentliggør disse artikler. Det er således et felt, det kan
være vanskeligt at skaffe sig et overblik over (ibid: 25-26). Dette er et problem, set i lyset af, at vi
lever i en tid, hvor der kontinuerligt produceres viden på snart sagt alle områder. Det er derfor
nødvendigt at uddanne sygeplejersker, der er i stand til at imødekomme kravet om at forholde sig til
og vurdere forskningsbaseret viden.
Ph.d. Penny Y. Leake (2004) gør i en artikel opmærksom på, at de fleste kliniske sygeplejersker
ikke har haft mulighed for at deltage i forskning. Forskning har været anset for at være den
akademiske verdens ansvar, så sygeplejersker er ikke i stand til ”… identifying, designing,
conducting, and evaluating research …” (Leake 2004: 272). Sygeplejerskerne mangler simpelthen
viden og tid til at engagere sig i forskning (Happell et al. 2003: 251).
Spørgsmålet er, om ikke den videnskabelige vurdering af forskningsartikler snarere hører hjemme i
den akademiske sygepleje, og at man kommer til at forvente, at de kliniske sygeplejersker besidder
nogle kvalifikationer, som man får gennem en akademisk uddannelse. I så fald er det væsentligt at
være opmærksom på, hvilke muligheder og begrænsninger, der er, når man skal anvende
forskningsartikler i den kliniske sygepleje.
Ph.d. Brenda Happell et al. påpeger, at det er nødvendigt, at de kliniske sygeplejersker kommer på
kurser, fx af 2 ugers varighed, med efterfølgende opfølgning, hvor de lærer at vurdere
forskningsundersøgelser 1 (Happell et al. 2003: 252). Leake gør rede for sine erfaringer med at
engagere de studerende og kliniske sygeplejersker i at anvende forskningsbaseret viden i
sygeplejen. Hun mener, at sygeplejersker læser meget og lærer om nye teknikker, men alligevel har
de svært ved at anvende forskningsresultater, så der skabes ændringer i deres egen praksis.
Konsekvensen er, at de studerende ikke rutinemæssigt oplever, hvordan forskning integreres i den
daglige praksis, og de afslutter deres klinik uden den viden. De studerende lærer værdien af at
anvende forskning i sygeplejen, når de arbejder sammen med sygeplejersker, der er villige til at
stille spørgsmål til plejen og foretage ændringer. Ikke mindst, når de kliniske vejledere inddrager
dem i den kritiske tænkning, de anvender, når de foretager betydningsfulde kliniske beslutninger.
1 Ph.d. Preben Ulrich Pedersen har etableret tre ét-årige tværfaglige uddannelses- og træningsforløb bestående af 222
lektioner. Forløbet har bl.a. haft til hensigt ”at udvikle kvaliteten af den kliniske praksis, at give deltagerne viden,
redskaber og metoder til at kunne gennemføre projekter i den kliniske praksis og at fremme håndteringen af den
evidensbaserede metode i den kliniske praksis” (Pedersen 2005). Endvidere har Pedersen etableret lignende
uddannelses- og træningsforløb på Rigshospitalets hjertecenter (Bagh 2005: 40-42).
8

Det er således de kliniske vejledere, der kan vise de studerende, hvordan forskningsbaseret viden,
kan inspirere eller anvendes i praksis (Leake 2004: 272). Det er derfor nødvendigt, at de studerende
og de kliniske vejledere i fællesskab ikke kun drøfter emner eller problemer i forbindelse med den
sygepleje, de samarbejder om, men også søger efter og drøfter den forskningsbaserede viden eller
litteratur, som kan bidrage med større forståelse og bedre løsninger i sygeplejen.
Erikssons forskning viser, at tiden er en afgørende hindring for at arbejde med evidensbaseret
sygepleje. Men også mangel på støtte fra ledelsen har en betydning. Sygeplejerskerne er så optaget
af sygeplejen i afdelingen, at det er meget vanskeligt for dem at få tid og overskud til at arbejde med
forskning. Det må som nævnt ske, når man har fri. Det samme forhold gælder, når det drejer sig om
at sætte sig ind i ny viden, som det er svært at få tid til i arbejdstiden. Dermed er deres oplevelse af
ikke at have tid, en faktor som forhindrer udvikling af sygeplejen.
Det er naturligvis en betingelse for arbejdet med evidensbaseret sygepleje, at sygeplejerskerne har
interesse for den, og at de har de nødvendige ressourcer til at arbejde med den. Deres interesse
kommer til udtryk ved, at de inspirerer og ansporer hinanden, og den kollegiale støtte motiverer
interessen yderligere. Der er blandt sygeplejerskerne en positiv holdning til, at der inddrages nye
metoder i sygeplejen, og at der sker forandringer og ændringer i den. Det kræver imidlertid, at de
bruger deres fritid til dette arbejde, og at de selv tager initiativet til at søge efter viden.
Sygeplejerskernes engagement viser sig også gennem interesse for den ny viden, de studerende har
med sig. Endelig stimuleres interessen for og kendskabet til litteratur, når der lægges
sygeplejevidenskabelig litteratur og tidsskrifter frem på afdelingen (Eriksson et al. 2002: 77, 106-
110).
Sammenfattende må det pointeres, at de studerendes muligheder for at erhverve sig kundskaber i at
arbejde med evidensbaseret sygepleje er forbundet med – ja, afhængig af – den kliniske vejleders
interesse for og brug af evidensbaseret viden. Da det imidlertid ikke kan forventes, at de kliniske
vejledere besidder denne nødvendige viden, må de inddrages i undersøgelsen.
Projektet vil derfor være rettet mod både de kliniske vejledere og de studerende, hvilket betyder, at
det først må undersøges, hvordan de kliniske vejledere kan erhverve sig kompetencer i
evidensbaseret sygepleje, så at de kan leve op til deres ansvar for de studerendes uddannelse i
klinikken, som altså også bør omfatte arbejdet med evidensbaseret sygepleje. Derfor, inden de
studerende inddrages i projektet, undersøges det, hvordan de kliniske vejledere kan erhverve sig
disse kompetencer.
Når det drejer sig om at undersøge, på hvilken måde de sygeplejestuderende lærer at forholde sig
kritisk til problemstillinger i sygeplejen og at udvikle denne på grundlag af evidensbaseret viden,
kan denne læreproces ikke ses isoleret, den må nødvendig vis foregå i samarbejde med de kliniske
vejledere, da de studerendes læring foregår i samspil med de kliniske vejledere (Lave & Wenger
2001: 35-36). Det betyder, at selv om dette projekt retter sig mod de studerende, er de kliniske
vejlederes perspektiv på de studerendes læring også væsentlig at inddrage.
9

1.6 Problemformulering
Hvorledes kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden: (1) forholde sig
kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den eksisterende sygepleje?
Problemformuleringen vil jeg søge at besvare ud fra henholdsvis de studerendes og de kliniske
vejlederes perspektiv på de studerendes læring på grundlag af følgende underspørgsmål:
Hvorledes oplever de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden: (1) at de kan
forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den eksisterende sygepleje?
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de sygeplejestuderende, når de arbejder med
evidensbaseret viden: (1) kan forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle
den eksisterende sygepleje?
For ud for undersøgelsen af problemformuleringen, skal følgende først undersøges:
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de kan erhverve kompetencer i evidensbaseret
sygepleje?
Når der er fokus på de kliniske vejledere bygger det på den antagelse, at de studerendes læring er
forbundet med de kliniske vejledere, hvad der vil blive gjort nærmere rede for i det følgende afsnit
’læringssyn’.
2.0 Læringssyn og evidensbegrebet
Jeg gennemgår i dette afsnit nogle af de pædagogiske overvejelser, der har betydning for designet,
dvs. hvordan læring forstås i en social sammenhæng, og hvordan evidensbegrebet skal forstås i
denne undersøgelse.
2. 1 Læringssyn
Baggrunden for kort at skitsere et syn på læring er, at det danner grundlaget for projektets design.
Inden de studerende inddrages i gruppens arbejde, finder jeg det nødvendigt, at de kliniske vejledere
bliver fortrolige med, hvad det vil sige at arbejde med evidensbaseret viden. I det følgende vil jeg
forklare, hvorfor jeg mener, det er en forudsætning for de studerendes læring, at de kliniske
vejledere erhverver sig kundskaber i at forholde sig til og arbejde med evidensbaseret viden, så at
de studerende kan se meningen med at lære sig brugen af den i den sygepleje, de udøver.
Jean Lave og Etienne Wenger interesserer sig for, hvordan de konkrete handlinger i praksis har en
afgørende betydning for den studerendes læring (Lave & Wenger 2001: 21). Det er de studerendes
deltagelse i praksis, som udvikler deres evne til at lære af de opgaver, de udfører. Dvs., at det, de
studerende lærer i en undervisningssituation, som ligger uden for den praktiske sammenhæng,
bliver adskilt fra praksis. I disse undervisningssituationer lærer de studerende snarere at mestre
selve undervisningssituationen, end at de udvikler en evne til at klare den reelle handling (ibid.: 24).
Det betyder, at såfremt de studerende skal lære at udvikle sygeplejen ved at forholde sig til
10

evidensbaseret viden, skal de lære det i tilknytning til den kliniske praksis i samarbejde med de
kliniske vejledere.
Det er endvidere en forudsætning, hvis de studerende skal lære at bruge evidensbaseret viden i
sygeplejen, at de kliniske vejledere finder denne viden anvendelig i forbindelse med sygeplejen,
ellers bliver den evidensbaserede sygepleje blot et kunstigt begreb (ibid.: 35-36). Det er derfor
nødvendigt, at de kliniske vejledere formår at lede de studerendes deltagelse på en sådan måde, at
de studerende udvikler sig derved. Det er endvidere vigtigt, at de kliniske vejledere er i stand til at
arbejde med evidensbaseret sygepleje, så at fokus ikke er på vejledernes forsøg på at forstå
situationen gennem forestillinger og bearbejdelse af viden, frem for de studerendes deltagelse (ibid.:
24-25).
At arbejde evidensbaseret forudsætter, at de studerende sætter ord på den sygepleje, der er
problematisk eller de områder af sygeplejen, det er hensigtsmæssigt at erhverve sig en større
forståelse af. Dette indebærer igen, at de studerende får hjælp af de kliniske vejledere til at
reflektere over den sygepleje, de udøver (ibid.: 25-26, 31).
På grundlag af Lave og Wengers teori pointeres det, at en hensigtsmæssig metode til at undersøge
problemstillinger i sygeplejen er, at de studerende deltager i en arbejdsgruppe, som beskæftiger sig
med evidensbaseret sygepleje, og at de kliniske vejledere skal være fortrolige med at finde frem til
den evidensbaserede viden, så at de studerende kan se meningen i at benytte den i den kliniske
sygepleje.
2.2 Evidensbegrebet
Evidensbaseret viden er naturligvis ikke den eneste form for viden, der gør sig gældende i
sygeplejen, men det er vigtigt, at de kliniske vejledere erhverver sig indsigt i den, hvis de skal lære
dens muligheder og begrænsninger at kende. Endvidere, at de lærer at bruge den der, hvor den har
relevans (Willman m.fl. 2007: 35, 43-44).
Estabrooks mener, at det ville være en idé at opdele den viden, man benytter sig af, i to kategorier:
forsknings-evidens og ikke-forsknings-evidens, hvilket har til formål at skelne mellem såkaldt
’research utilization’ og evidensbaseret praksis (Estabrooks 1998: 27). Denne måde at skelne
mellem brug af viden, fremkommet på grundlag af forskning, og den, der ikke er det, finder jeg
relevant, fordi det at opfatte evidensbaseret sygepleje som det samme som udnyttelse af forskning
bliver en snæver tilgang til evidens. Det er problematisk, fordi det som nævnt kræver særlige
kompetencer at kunne vurdere forskningsresultater, og dem har de kliniske vejledere ikke
umiddelbart. Det betyder ikke, at det er umuligt for de kliniske vejledere at anvende
forskningsbaseret viden, men det er vigtigt, at de kliniske vejledere oplever, at de med
udgangspunkt i sygeplejen kan forholde sig til den relevante viden.
Hertil kommer, at muligheden for at finde evidensbaseret viden også afhænger af de spørgsmål, der
stilles til sygeplejen. Det kan nemlig være vanskeligt umiddelbart at komme på et konkret
spørgsmål, man kan have som udgangspunkt for sin litteratursøgning. Netop dette forhold betyder,
at drøftelser forud for litteratursøgningen er afgørende, for at kunne begrebsliggøre de problemer,
11

man har erfaret i sygeplejen. Det kan skyldes, at sygeplejersker ofte er fokuserede på, hvordan
erfaringer kan udholdes og forarbejdes, eftersom sygeplejerskens relation til patienten er forbundet
med nær kropskontakt, fornemmelser, følelser mv. Da sygeplejersker har denne særlige relation til
patienten, er de afhængige af forskellige former for viden, som deres erfaringer med at være
sygeplejersker og at udøve sygepleje (Mulhall 1998: 4-5).
Dette udviklingsprojekts primære fokus vil være den evidensbaserede praksis, set ud fra
Estabrooks’ forståelse af begrebet. Derfor, når det er muligt, afhængigt af det spørgsmål, der
undersøges, og de kliniske sygeplejerskers kompetencer, vil man inddrage og vurdere
forskningsartikler. I samarbejde med underviseren er det hensigten at anvende forskningsbaseret
viden. Endelig skal det pointeres, at for de studerende, der deltager i projektet, er der mere fokus på
at finde forskningsbaseret viden, da de gennem uddannelsen har beskæftiget sig med at søge efter
og vurdere udviklings- og forskningsartikler, både i forbindelse med undervisningen og ved
opgaveskrivning (Studieplaner for 2., 4. & 5. semester, II eksterne). Det skal i den forbindelse
nævnes, at Anne-Mette Graubæk, har udgivet en rapport Informationskompetence i
Sygeplejerskeuddannelsen Odense (2005), der gør rede for, hvordan informationskompetence
indgår i sygeplejerskeuddannelsen.
Sammenfattende er der fokus på flere forhold, når man beskæftiger sig med evidensbaseret
sygepleje. For det første er evidens ikke kun anvendelse af forskning, der bygger på randomiserede
kliniske forsøg og metaanalyser, det er et begreb, der skal forstås bredere. Det er altså de studerende
og de kliniske vejledere, som skal bestræbe sig på at finde den bedste evidens, men hvis der ikke
findes forskning om emnet, vil andre former for viden også være relevante. For eksempel de
vidensformer, som Estabrooks’ undersøgelse inddrager. Men som nævnt har de studerende og de
kliniske vejlederes kompetencer i at søge efter og vurdere forskning også indflydelse på, om det er
muligt at finde og anvende forskningsresultater.
3. Design
3.1 Overvejelser om design
A. Projektet er tilrettelagt således, at de kliniske vejledere og studerende sammen med underviseren
udgør en arbejds- eller studiegruppe. Underviserens rolle er at lede gruppens arbejde igennem
gruppens forskellige arbejdsprocesser. I nærværende undersøgelse er der fokus på samarbejdet
mellem den teoretiske uddannelse og klinikken. Underviseren har en akademisk uddannelse og har
derfor de faglige kompetencer, bl.a. i forhold til at vurdere artiklens metodiske kvalitet.
Gruppens arbejde vil først og fremmest begynde med at finde frem til problemstillinger i
sygeplejen. Ved i fællesskab at drøfte sygeplejen fører det til en øget forståelse af denne, bl.a. fordi
den herigennem konkretiseres, hvilket er en nødvendig forudsætning for at kunne finde relevant
viden.
Ifølge Kari Martinsen skaber det en distance til oplevelserne, når vi fortæller andre om dem. Vi
tænker over dem, og herved bliver det også muligt at lære af dem. Det er på den måde, at oplevelser
12

liver gjort til erfaringer (Martinsen 2005: 66). Faktisk er det en pointe, Martinsen har, at selve
fortællingen giver mulighed for, at vi kan undre os. Netop ved at have rum, hvor der er plads til
eftertanke, skaber vi en distance til det, vi gør og mener, og på den måde kan vi problematisere
vores oplevelser (Martinsen 2005: 69-70).
B. En anden del af gruppens arbejde vil bestå i at vurdere de udviklings- og forskningsartikler, de
finder frem til på grundlag af søgning på artikelbaser. Vurderingen foretages med henblik på at tage
stilling til, hvorledes fund kan berige den kliniske sygepleje. Ifølge Estabrooks er der forskellige
måder, hvorpå man kan anvende forskningsresultater. For det første er der den instrumentelle brug
af forskning, det er den direkte overførsel af forskningsresultater til beskrivelser af procedurer,
kliniske protokoller, kliniske retningsliner, standardplaner for plejen, nye teknikker osv. Det er
denne instrumentelle anvendelse af forskning, opmærksomheden især er rettet imod i de forskningsog
udviklingsartikler, som beskæftiger sig med sygeplejerskers brug af forskning i deres
sygeplejepraksis.
Dernæst er der den begrebslige brug af forskning. Den begrebslige brug af forskning har en
oplysende funktion, som forekommer, når sygeplejerskernes forståelse af viden gennemtrænger
eller belyser deres praksis. Det sker som regel på en indirekte måde, og den forekommer oftere end
den førstnævnte. Endelig anvendes forskning også som et overbevisningsmiddel (Estabrooks 1998:
19-20).
I dette projekt vil der naturligvis være fokus på den første form, men det er også vigtigt at være
opmærksom på anvendelsen af den begrebslige brug af forskning i sygeplejen, således at den bliver
mere synlig. Ifølge Eriksson udvides vores opfattelse af sygeplejen, når vi anvender begreber, og
her spiller sproget en væsentlig rolle, fordi det er gennem sproget, at vi får en forståelse af vores
virkelighed (Eriksson et al. 2002: 39). Med andre ord, gennem drøftelse af sygeplejen bliver vi mere
bevidste om vores forståelse af den.
2.2 Projektets design
Projektet er inddelt i tre faser. Den første fase har udelukkende fokus på de kliniske vejledere og
den anden fase består i, at de studerende indlemmes i den gruppe, der består af de kliniske
vejledere.
Fase I
Mål for perioden 2
Der etableres en arbejdsgruppe bestående af kliniske vejledere og en underviser.
Der udarbejdes klare kriterier for gruppens arbejde i form af en samarbejdsaftale.
Deltagerne kan finde og konkretisere problemstillinger i sygeplejen, som de ønsker at få undersøgt.
2 En periode svarer til 5 måneder, der er det samme som et semester.
13

De kliniske vejledere, der deltager i arbejdsgruppen, lærer at foretage litteratursøgning på grundlag
af problemstillinger, man ønsker belyst i den kliniske praksis.
De kliniske vejledere lærer at vurdere artikler med henblik på at anvende resultaterne i sygeplejen.
Fase II
Mål for perioden
De studerende udvikler i fællesskab sammen med den kliniske vejleder et specifikt område af
sygeplejen ved anvendelse af evidensbaseret viden i praksis.
De studerende bliver styrkede i at forholde sig kritisk til deres sygeplejepraksis.
Fase III
Målet er, at arbejdsgruppen, bestående af de kliniske vejledere, studerende og underviser,
udarbejder en artikel, som omhandler processen og indholdet i gruppens arbejde under hele
forløbet 3 . Fase III er ikke blevet gennemført.
Der henvises endvidere til ”Præsentation for de kliniske vejledere” (Bilag 1), hvor hele
projektforløbet er beskrevet.
4. Metode
4.1 Etablering af kontakt til de kliniske vejledere
På Middelfart psykiatriske afdelinger blev kontakten til de kliniske vejledere etableret gennem den
kliniske sygeplejelærer. Herefter blev der sendt en projektbeskrivelse til oversygeplejersken, og
efterfølgende blev der holdt møde med oversygeplejerske, afdelingssygeplejersker og de kliniske
vejledere fra alle afdelingerne. I Odense Kommunale Ældrepleje har der været nogenlunde samme
procedure. Her blev kontakten etableret til uddannelseskoordinatoren, hvorefter der blev sendt
projektbeskrivelse til lederen af Odense kommunale ældrepleje og samtlige områdeledere. Jeg holdt
et informationsmøde med dem, hvorefter jeg præsenterede projektet for de kliniske vejledere i alle
områder. De havde modtaget projektbeskrivelse forinden. I Kerteminde kommune blev lederen af
hjemmesygeplejen informeret, hvorefter der blev afholdt møde med denne og de kliniske vejledere.
4.2 Deltagere i projektet
Der har deltaget 13 kliniske vejledere i Fase I og II. Oprindelig deltog 14 kliniske vejledere, men én
faldt fra efter Fase I. Det er alle kvindelige sygeplejersker, der har mange års erfaring inden for
deres fagområde. To kliniske vejledere var nye i jobbet, men de var begge meget erfarne
sygeplejersker. Den ene havde arbejdet i hjemmesygeplejen tidligere. De har alle den Kliniske
3 Denne fase er der en gruppe, der er nået til, men de kliniske vejledere syntes, at det ville give et større fagligt udbytte,
hvis de fortsatte med at arbejde med evidensbaseret sygepleje med større fokus på implementering.
14

vejlederuddannelse 4 . Der har deltaget 16 sygeplejestuderende i forbindelse med 6. semester
praktikophold.
En gruppe bestående af fem kliniske vejledere har deltaget i projektet i 1½ år og har haft to hold
studerende. Dvs., ud over Fase I har de været igennem Fase II to gange. En anden gruppe på fire
kliniske vejledere har ud over Fase I været igennem Fase II en gang og den tredje gruppe på tre
kliniske vejledere har været igennem Fase I
Udvælgelse af kliniske vejledere og studerende foregik på forskellig vis. I Middelfart deltog der
flere kliniske vejledere i Fase I, fra nogle afdelinger to til tre kliniske vejledere. I OKÆ deltog
uddannelseskoordinatoren i udvælgelsen. I Kerteminde var der en klinisk vejleder tilknyttet hvert
område og de deltog alle.
De studerende, der har deltaget, har gjort det, fordi de kliniske vejledere var ansvarlige for dem.
Inden de studerende blev inddraget i gruppens arbejde, blev det drøftet med de kliniske vejledere,
hvilken holdning de havde til de studerendes deltagelse i projektet. Samtlige kliniske vejledere gav
spontant udtryk for, at de forventede, at de studerende deltog i gruppen som en naturlig del af deres
praktikophold, fordi de syntes, det kunne understøtte de studerendes læring i afdelingen. Men en
mulighed var også at lade det være op til de studerende at afgøre, om det var relevant for dem at
deltage. Dette blev også drøftet med de kliniske vejledere.
4.3 Fokusgruppeinterviewet, metodiske overvejelser
Ved afslutningen af Fase I foretages et fokusgruppeinterview med de kliniske vejledere, der har
deltaget i projektets Fase I. Formålet er at indhente viden om, hvorvidt de kliniske vejledere finder
projektets design anvendeligt. Dvs. fokusgruppeinterviewet foretages med henblik på at få
mulighed for at forbedre projektet design (Bilag 2). Ligeledes foretages der fokusgruppeinterview
ved afslutningen af Fase II, der udføres to. Ét med de 6. semester studerende og ét med de kliniske
vejledere. De studerende udtaler sig udelukkende om deres egen læring i forhold til de processer, vi
har arbejdet med i gruppen. I Fase II er det de studerendes læring i gruppen og i afdelingen, de
kliniske vejledere udtaler sig om.
Fokusgruppeinterviewene foretages på grundlag af en spørgeguide (Bilag 3 & 4). Den er udfærdiget
med henblik på at besvare problemstillingen (Halkier 2003: 85) og har fokus på følgende centrale
emner: kritisk holdning til sygeplejen, anvendelse af evidensbaseret viden i sygeplejen, udvikling af
sygeplejen.
Da projektet er baseret på, at det er gruppeprocessen, der er central i forhold til de studerendes
læring, har jeg valgt at benytte fokusgruppeinterviewet som metode. I fokusgruppeinterviewet er det
det sociale samspil, der producerer de empiriske data. Jeg valgte at interviewe de studerende og
kliniske vejledere hver for sig, da interaktionen i fokusgruppen er betydningsfuld. De to grupper
blev på den måde homogent sammensat ud fra deres roller i afdelingen (Halkier 2003: 30-35). Jeg
mente, at dette var hensigtsmæssigt, fordi der er et magtforhold mellem de kliniske vejledere og de
4 Klinisk vejlederuddannelse svarer til 9 ECTS point og består i et 6 ugers kursusforløb.
15

studerende, der består i, at den kliniske vejleder varetager ”oplæringen” af de studerende i
afdelingen. Dvs., der ligger mere eller mindre implicitte og eksplicitte opfattelser og regler mellem
de studerende og de kliniske vejledere. Når fokusgruppen kun består af studerende og kliniske
vejledere, betyder det, at de studerende gennem deres interaktion og dialog har mulighed for at
udtrykke sig mere frit. De kan støtte sig til hinanden, men de behøver ikke at tage hensyn til den
kliniske vejleders eller de andre studerendes tanker og følelser. På den måde er det muligt at få to
perspektiver på de studerendes læring (Halkier 2003: 17, 85).
Gennem fokusgruppeinterviewet er det muligt at drøfte den læreproces, det har været hensigten at
sætte i gang hos de studerende og de kliniske vejledere gennem arbejdet i gruppen en gang om
måneden. Fokusgruppeinterviewet blev derfor valgt som metode. Metode gjorde det muligt at få
viden om de studerendes forståelse, holdning og praksis over for det at inddrage og forholde sig til
evidensbaseret viden. Gennem deres interaktion og dialog kunne de understøtte og hjælpe hinanden
med at sætte ord på de processer, der er kendetegnende for at arbejde med evidensbaseret viden i
den kliniske sygepleje. De kunne bakke hinanden op med hensyn til de positive og negative
aspekter (Halkier 2003: 30-35).
Spørgsmålet var, om fokusgruppeinterviewet var egnet til at indfange arbejdet med evidensbaseret
sygepleje i en gruppe, hvor der kun introduceres til problematisering og søgning, medens de ellers
må arbejde med dette selvstændigt, idet vi hovedsageligt har haft fokus på vurdering af artikler og
deres betydning for praksis i gruppen. En begrænsning i forhold til denne metode var, at det
egentlige arbejde lå i afdelingerne og områderne, dvs. betydningen og anvendelsen af den
evidensbaserede viden lå uden for gruppen.
4.4 Etiske overvejelser
Ved projektets start har alle deltagere fået udleveret en projektbeskrivelse, der også er gennemgået
mundtligt. Projektskrivelsen har været forskelligt udformet, afhængigt af, om den var rettet mod de
kliniske vejledere eller de sygeplejestuderende (Bilag 5), da projektets faser er rettet mod
forskellige deltagere. Dvs., i Fase I er det kun kliniske vejledere, der arbejder i gruppen.
Inden fokusgruppeinterviewene har de kliniske vejledere og de studerende deltaget i projektet i
minimum et halvt år. De studerende og de kliniske vejledere bliver inden fokusgruppeinterviewet
informeret om, at de er anonyme. De underskriver 'Erklæring om informeret samtykke' (Bilag 6).
Deltagelse i fokusgruppeinterviewet er frivilligt, og alle deltagere er informeret om, at de kan
trække deres samtykke tilbage (Kvale 1998: 115-125). De bliver endvidere informeret om, at
datamaterialet vil blive anvendt i en rapport, der omhandler undersøgelsen.
4.5 Fortolkning af datamateriale
Fortolkningen af datamaterialet og den betydning, der fremkommer, er afhængig af de spørgsmål
der stilles til datamaterialet. Når spørgsmålene til datamaterialet er afklaret, betyder det, at
præmisserne for fortolkningen er til stede (Halkier 2003: 85).
16

Designet i Fase I er tilrettelagt med henblik på at kunne fremme de kliniske vejlederes læring, når
det gælder erhvervelsen af kompetence i at arbejde med evidensbaseret sygepleje. Datamaterialet
fra fokusgruppeinterviewene i Fase I er analyseret ud fra følgende spørgsmål:
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de kan erhverve kompetencer i evidensbaseret
sygepleje? Med henblik på at besvare dette spørgsmål, analyseres datamaterialet ud fra følgende
underspørgsmål:
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at det har været muligt, at finde problemstillinger
på grundlag af den aktuelle sygepleje?
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at det har været muligt at foretage søgning efter
forsknings- og udviklingsartikler?
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de kan vurdere forsknings- og udviklingsartikler?
Hvorledes er de kliniske vejlederes indstilling til at anvende evidensbaseret viden i
sygeplejen?
Fokusgruppeinterview i Fase II er analyseret på grundlag af følgende underspørgsmål:
Hvorledes oplever de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden: (1) at de kan
forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den eksisterende sygepleje?
Hvorledes oplever de kliniske vejledere, at de sygeplejestuderende, når de arbejder med
evidensbaseret viden: (1) kan forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle
den eksisterende sygepleje?
Det er Kvales tre fortolkningsniveauer, der ligger til grund for analysen af datamaterialet fra i alt ni
fokusgruppeinterviews. Fokusgruppeinterviewene fordeler sig således: tre med de kliniske vejledere
(Fase I), tre med studerende (Fase II), tre med de kliniske vejledere, der har fulgt de studerende
(Fase II),
Af de tre fortolkningsniveauer, selvforståelse, kritisk common-sense og teoretisk fortolkning, vil to
af fortolkningskonteksterne blive anvendt, nemlig selvforståelse og kritisk common-sense.
Analyseniveauet ’selvforståelse’ udtrykker informanternes personlige anskuelse, dvs. deres
perspektiv på betydningen af deres udsagn, og dermed gengives deres selvforståelse i kondenseret
form. Fokus for analysen er primært på indholdet. Interaktionen medinddrages i det omfang, at
indholdet fremhæves gennem denne (Halkier 2003: 75-76).
Kritisk common-sense er et fortolkningsniveau, der ligger ud over informanternes selvforståelse.
Denne fortolkningsforståelsesramme har en større udstrækning, idet hensigten er at forholde sig
kritisk til informanternes udsagn og fokusere på udsagnenes indhold (Kvale 1998: 209-213). Når
det teoretiske fortolkningsniveau ikke inddrages, skyldes det begrænset tid. ’Selvforståelse’ og
’kritisk common-sense’ niveauerne vil blive præsenteret samlet nedenfor.
17

5. Fortolkning af fokusgruppeinterviews med kliniske vejledere
Fortolkningen af disse interviews er anvendt til at forbedre introduktionsperioden med, dvs. Fase I
for de kliniske vejledere. Specielt det første interview med de kliniske vejledere fra Middelfart
psykiatriske afdelinger var en væsentlig hjælp til at justere Fase I, således at indholdet svarer til de
kliniske vejlederes kompetencer.
Derfor er det første fokusgruppeinterview med de kliniske vejledere i juni 2006 beskrevet særskilt. I
forlængelsen af fortolkningen af dette fokusgruppeinterview er der foretaget en sammenfatning med
fokus på de elementer, det er vigtigt at være opmærksom på med hensyn til at vurdere og dermed
forbedre designets anvendelighed. Disse elementer er så vidt muligt inddraget i de efterfølgende to
gruppers arbejde med Fase I.
Fokusgruppeinterviewene med kliniske vejledere fra Odense Kommunale Ældrepleje i januar 2007
og Kerteminde kommune i juni 2007 refereres/kommenteres i forlængelse af hinanden.
I det første fokusgruppeinterview deltog fem kliniske vejledere. Fire af dem fortsatte med at følge
de studerende i Fase II, medens den femte kom fra en afdeling, der var repræsenteret af to kliniske
vejledere, og det var kun den ene af dem, der fortsatte som vejleder for den studerende i Fase II.
5.1 Den første gruppe med kliniske vejledere, juni 2006
5.1.1 Resultater
På grundlag af analysen og fortolkningen er følgende temaer fremkommet:
Det inspirerende i at diskutere sygepleje
Tid, ressourcer og tilrettelæggelse
Sproget, søgeprocessen og tiden er barrierer
De studerende er en ressource
Uoverskuelig guide til vurdering af videnskabelige artikler
Positiv holdning til at anvende evidensbaseret viden
5.1.2 Det inspirerende i at diskutere sygepleje
De kliniske vejledere gav alle udtryk for, at den etablerede gruppe er et forum, hvor det er
interessant og inspirerende at diskutere den sygepleje, de udøver i dagligdagen. En syntes, det var
spændende at høre, hvad de andre er optaget af. To udtrykte, at de sætter pris på, at der er tid og
rum til at diskutere sygeplejen. En tredje gav udtryk for, at det er spændende at mødes for at
diskutere litteratur og dens anvendelse i forhold til klinikken, og at de selv kunne danne en lignende
gruppe. En nævnte, at hun fandt ud af, at dét, hun var optaget af i sygeplejen, ikke var noget de
andre var optagede af, men at emnerne, de andre undersøgte, var interessante. Flere reagerede på
18

dette ved at fortælle, at de også kunne lære noget af den pågældende sygeplejerske, da de også
havde den problematik inde på livet.
En sygeplejerske syntes, at hun havde erhvervet en viden, hun normalt ikke ville have fundet, så på
den måde syntes hun, at hun havde lært en masse. Hun oplevede, at hun var blevet holdt fast, så hun
havde fået meget mere styr på det emne, som hun sammen med en kollega havde søgt at få indsigt i
gennem søgning i tidsskriftet Sygeplejersken.
Det har betydning for sygeplejerskerne, at der er kollegial støtte, for derved er det muligt at
motivere og inspirere hinanden. Det har noget at sige, at der er kollegaer, som man kan fortsætte
drøftelserne fra gruppen med. To deltagere syntes, det var ærgerligt, at de deltog alene fra deres
afdeling, fordi det fratog dem muligheden for i hverdagen at finde frem til et emne eller et problem,
de kunne søge på sammen med andre. Flere af deltagerne syntes, at det er vigtigt at være to, for så
er det lettere at præcisere det emne, man ønsker viden om, gennem søgning efter litteratur. Når de
forener deres ressourcer, motiverer sygeplejerskerne således hinanden, og det er vigtigt, da
litteratursøgning kræver, at man selv er aktiv.
5.1.3 Tid, ressourcer og tilrettelæggelse
På trods af, at deltagerne var engagerede i gruppens arbejde, så syntes de, at det var frustrerende, at
de måtte bruge deres fritid på dette arbejde, fordi de ikke har den fornødne tid, overskud og
ressourcer i hverdagen. De kliniske vejledere siger flere gange i løbet af interviewet, at det har givet
dem ekstra arbejde at være medlem af gruppen. En har oplevet, at det var vanskeligt at engagere sig
i gruppens arbejde, fordi afdelingen ikke havde tilrettelagt hendes arbejde, så hun kunne deltage
hver gang. En anden samtykker og siger, at hun også var blevet forhindret i at deltage, fordi hun
havde haft flere nattevagter. Det er uvist, om denne hindring er et udtryk for manglende støtte fra
ledelsen i tilrettelæggelsen af vagter, eller om det blot er en tilfældighed. Tiden er en velkendt
barriere, fordi der i hverdagen ikke er tid til de processer, der er forbundet med at arbejde med
evidensbaseret sygepleje, især søgning og læsning af artikler.
5.1.4 Sproget, søgeprocessen og tiden er barrierer
Generelt syntes deltagerne i gruppen, at det var rigtig svært at søge efter litteratur på artikelbaserne.
Der er enighed om, at årsagen er, at den undervisning, de fik af bibliotekaren, var på et alt for højt
niveau. Det har forhindret dem i at komme i gang med at søge. Dvs. at man ønsker mere konkret
vejledning i at finde litteratur. Det var for vanskeligt at søge på Pub. Med og CINAHL, bl.a. på
grund af den sproglige barriere, og derfor har de i stedet søgt på Sygeplejersken.
En nævnte, at hun ikke havde de fornødne sproglige kompetencer til at kunne søge på de engelske
søgemaskiner. Netop sproget er en velkendt hindring. En anden sagde, at undervisningen var alt for
indviklet, og hun derfor tænkte, at det ville hun aldrig, kunne finde ud af. Alle er enige om, at når
man søger efter artikler, er det meget nemt at blive distraheret undervejs i søgningen. Endvidere
skal den viden, der erhverves ved undervisning i søgning, anvendes hurtigt efter undervisningen,
ellers går den i glemmebogen.
19

Flere nævnte at undervisningen i litteratursøgning havde givet dem indsigt i, at der på internettet og
artikelbaserne findes en viden, de kan søge efter, når de støder på problemer i sygeplejen. Selvom
de måske ikke syntes, at de var særligt gode til at søge, så fandt de alligevel frem til noget. En
nævner, at de i dagligdagen jævnligt benytter sig af at søge viden på internettet. Det er ikke
forskningsartikler, man søger efter, men derimod ”almindelige informationer”. For eksempel viden
om, hvordan en bestemt type forbinding skal lægges. Et par af sygeplejerskerne nævnte, at de
manglede tid til at søge efter litteratur på arbejdet. Det betyder, at de må inddrage deres fritid til det,
og det syntes de er problematisk. På den måde bliver tiden også en barriere.
5.1.5 De studerende er en ressource
Interessen for at søge efter evidensbaseret viden kunne ses ved, at to nævnte, at de glæder sig til, at
de studerende bliver inddraget i gruppens arbejde til efteråret, fordi de har en større viden om at
søge efter litteratur. De kliniske vejledere, der deltog alene fra deres afdeling, nævnte, at den
studerende vil være en god sparringspartner. Sygeplejerskerne værdsætter altså de studerende, fordi
de bringer ny viden, nye ideer og tanker med sig.
5.1.6 Uoverskuelig guide til vurdering af videnskabelige artikler
Der er i gruppen enighed om, at guiden til vurdering af videnskabelige artikler er uoverskuelig. Den
er ligefrem totalt uoverskuelig og for omfattende, fordi den rummer for mange spørgsmål.
Da sygeplejerskerne synes, det var meget tidskrævende at læse en artikel med guiden som ledesnor,
efterlyser man der en langt mere simpel guide. Det er for omfattende at bruge 4-6 timer på at læse
en artikel, og endnu mere, hvis det er en engelsk artikel. (Gruppen har ikke læst en engelsksproget
artikel sammen, men et af medlemmerne har gjort det). Tiden spiller således en væsentlig rolle,
formentlig fordi sygeplejerskerne skal bruge deres fritid, når de læser og vurderer artikler. På den
måde blev tiden igen en hindring, der gør det uoverkommeligt at sætte sig ind i en
sygeplejevidenskabelig artikel.
Det videnskabelige sprog, som guiden indeholder, var svært at forstå og det kunne ikke umiddelbart
overføres til praksis. En sagde, at hun var helt holdt op med at bruge guiden til vurdering af
videnskabelige artikler. I stedet læste hun artiklen mere grundigt, hun forholdt sig mere kritisk, men
hun inddrog ikke alle punkterne i guiden. Samme sygeplejerske nævnte senere, at hun troede, at det
at læse artikler havde noget at gøre med træning, fordi de i gruppen havde læst to-tre artikler indtil
nu, og det blev trods alt nemmere anden gang.
Det var formentlig sygeplejerskernes mangel på viden om forskning og videnskabelig metode, der
var medvirkende til, at det virkede uoverkommeligt at læse en videnskabelig artikel. Det blev en
hindring for at anvende guiden. En synes, at der var punkter i guiden, såsom design og metode, der
virker intetsigende, og at de mange punkter med underpunkter virkede overvældende.
Der var forskellige forslag til, hvordan undervisningen i at læse videnskabelige artikler kan gøres
bedre. For det første skal guiden til vurdering af forskningsartikler simplificeres. For det andet skal
det at lære at læse videnskabelige artikler gribes an på en anden måde end den hidtil anvendte. Det
20

foreslås derfor, at der tages udgangspunkt i en eksemplarisk forskningsartikel frem for de artikler,
sygeplejerskerne selv har fundet. Der er også en idé om at anvende en analyseguide, en journalist
har lavet, men, som det blev påpeget, er der ingen spørgsmål, der gør det muligt at vurdere, om
artiklen er anvendelig.
Endelig kunne det ses, at gabet mellem det videnskabelige sprogbrug og metode og den praktiske
virkelighed er stort, og det bidrager til at skabe hindringer. Som en sygeplejerske gjorde
opmærksom på, ville det være en fordel, hvis sammenhængen mellem artiklens indhold og den
kliniske praksis blev gjort tydeligere.
5.1.7 Positiv holdning til at anvende evidensbaseret viden
Der var i gruppen en positiv holdning til at forholde sig til ny viden, der var fremkommet på
grundlag af forsknings- og udviklingsartikler. Det ses fx ved, at en sygeplejerske fortalte, at de i
afdelingen var vant til at læse artikler, som kollegaer fandt i tidsskriftet Sygeplejersken, eller det
kunne være avisartikler. Derfor mente sygeplejersken, at de allerede i forvejen blev inspireret af
artikler. Det drejer sig således om faglige emner eller viden, som der generelt set er interesse for i
afdelingen – og ikke en viden, der målrettet søges efter med henblik på at løse en sygeplejefaglig
problemstilling.
Det at lægge sygeplejeplejevidenskabelig litteratur frem på afdelingen stimulerer interessen for den.
Man kan dernæst stille spørgsmålstegn ved, hvor målrettet selve brugen af denne form for viden er,
er den instrumentel, begrebslig, eller anvendes den som et overbevisningsmiddel?
5.1.8 Sammenfatning foretages med fokus på de elementer, der er væsentlige at være
opmærksom på i forhold til vurderingen og dermed udvikling af designets anvendelighed
De kliniske vejledere synes, det er givende at mødes med kollegaer fra de øvrige afdelinger, idet der
både er tid og rum til at drøfte de aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger, de er optagede af. Det
er fagligt inspirerende at mødes i et forum på tværs af og uden for afdelingen, hvor der er fokus på
at drøfte sygeplejen, som udføres i dagligdagen, selvom de kliniske vejledere må bruge deres fritid
til at forberede sig. Samtidig er det vigtigt, at afdelingen tager hensyn til og planlægger den kliniske
vejleders vagter, således at det er muligt at deltage i gruppens møder.
Generelt finder de kliniske vejledere, at det er vanskeligt, på grundlag af den undervisning, de har
deltaget i med bibliotekaren fra CVSU-Fyn, at foretage søgninger på artikelbaserne Pub. Med. og
CINAHL. Dette kan skyldes, at de ikke er vant til at søge i hverdagen, og derfor virker det
uoverskueligt at blive introduceret til udenlandske søgebaser. Hertil kommer de kliniske vejlederes
manglende sproglige kompetencer: flere oplever sproget som en hindring for at kunne foretage
søgningen. Selvom om man generelt set fandt, at undervisningen var på et for højt niveau, har det
betydet, at de har fået øjnene op for, at søgning på artikelbaser åbner muligheder for at finde ny
viden i forhold til aktuelle kliniske problemstillinger. De kliniske vejledere har endvidere oplevet, at
det er en fordel at hjælpes ad, når man foretager søgninger, idet man på den måde kan støtte
hinanden.
21

De kliniske vejlederes erfaringer betyder, at undervisningen med bibliotekaren vil blive ændret til,
at de lærer søge på www.bibliotek.dk De der er interesserede vil få undervisning i søgning på Pub.
Med. og CINAHL. Endvidere er det vigtigt, at de kliniske vejledere selv prøver at søge i forbindelse
med undervisningen, således at de kan afprøve den viden, de er blevet undervist i, og i den
forbindelse får hjælp hos bibliotekaren.
Det er en konstruktivt, at de kliniske vejledere oplever, at de studerende kan være deres
sparringspartnere. På den måde støttes de studerende også, når de skal inddrages i projektet, ved at
de får mulighed for at bruge deres ressourcer og kompetencer ved søgning på artikelbaser.
Guiden til artikelvurdering har været for uoverskuelig til, at den har været anvendelig, og derfor
bliver der valgt en anden guide i Fase II, nemlig den guide, de studerende kender fra
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Den samme guide bliver også taget i anvendelse til den nye
gruppe af kliniske vejledere fra hjemmesygeplejen, der skal starte i Fase I. Dermed bliver det også
muligt at tage stilling til, i hvor høj grad de kliniske vejlederes viden om forskningsmetoder har
betydning for, om de synes, det er muligt at vurdere en udviklings- og forskningsartikel.
De artikler, de kliniske vejledere har vurderet, har været artikler, de har fundet i Sygeplejersken og
en enkelt var fra Ugeskrift for læger, hvilket betyder, at de ikke har haft samme opbygning som en
forskningsartikel. Dette har været medvirkende årsag til, at guiden til artikelvurdering har været
vanskelig at bruge. Specielt fordi ingen af dem fandt en udviklings- eller forskningsartikel
undervejs. Det er derfor et særdeles relevant forslag, at man indledningsvis vurderer en
eksemplarisk artikel.
5.2 To grupper kliniske vejledere, januar og juni 2007
5.2.1 Resultater
På grundlag af analysen og fortolkningen er følgende temaer fremkommet:
Tid og rum til at drøfte og perspektivere sygeplejefaglige problemstillinger
Individuelle kompetencer og ny metode
Krav til indholdet i forsknings- og udviklingsartikler
Inspirerende og kritisk tilgang til sygeplejen
5.2.2 Tid og rum til at drøfte og perspektivere sygeplejefaglige problemstillinger
Det har været berigende for vejlederne at drøfte sygeplejefaglige problemstillinger. De er blevet
bevidste om en række områder, de med fordel ville kunne udvikle. En af de problemstillinger, som
nævnes i begge grupperne, er øjendrypning i forbindelse med operationer for grå stær. De oplever,
at ordinationen er forskellig, afhængig af hvilken læge, der ordinerer behandlingen.
22

De kliniske vejledere syntes, det var interessant og fagligt inspirerende at høre hinandens
sygeplejefaglige problemstillinger. Nogle havde forberedt sig til det første møde ved at have
nedskrevet de kliniske problemstillinger, de var optaget af.
De kliniske vejledere syntes endvidere, at det var en fordel at mødes i nogle andre rammer 5 end de
vante. Dette havde betydning for dem, fordi de oplevede, at det var muligt at drøfte aktuelle og
presserende sygeplejefaglige problemstillinger på en konstruktiv måde. Det var også vigtigt, at de
ikke blev afbrudt, idet de som regel bliver forstyrret i dagligdagen.
De synes det var givtigt, at de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger blev problematiseret. Det
skete dels ved, at der blev lavet en mind-map over de enkelte problemstillinger, dels ved at der blev
spurgt ind til dem, således at de blev nuanceret. Dette bidrog til, at problemstillingerne fik flere
perspektiver, idet de blev sat ind i en større faglig sammenhæng.
Det, at der har været fokus på aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger, synes vejlederne også har
påvirket deres vejledning af de studerende. De søger ikke længere at besvare de studerendes
spørgsmål, men i stedet undersøges problemstillingen sammen med dem. Dvs., at de kliniske
vejledere erhverver en faglig viden gennem diskussioner i gruppen og bruger denne viden i
vejledningen af de studerende.
5.2.3 Individuelle kompetencer og ny metode
En af kliniske vejledere syntes ikke, hun fik meget ud af litteratursøgningen, fordi hun og andre
havde haft undervisningen på Efter- og videreuddannelsen. Endvidere var hun gået i stå i
søgningen, og bibliotekaren havde ikke været i stand til at hjælpe hende videre. To andre vejledere
syntes, at det var godt at få deres viden genopfrisket, da de ikke havde foretaget søgninger i den
mellemliggende tid. Alle er enige om, at individuel hjælp til deres søgninger, kunne have været en
god løsning.
Andre vejledere synes, de har haft glæde af bibliotekarens undervisning. For to af vejlederne har det
været helt nyt at søge efter artikler. For den tredje var det vigtigt at blive gjort opmærksom på
CINAHL og Pub. Med. En vejleder synes, det er svært at finde tid til at søge, fordi det må foregå i
fritiden. De oplever imidlertid alle, at de har fået en ny metode, hvormed de kan finde viden.
En vejleder nævner, at hun gerne vil foretage søgninger sammen med de studerende. Hun har måske
holdt sig tilbage, fordi de studerende kan være bedre til at søge på artikelbaser. En anden synes
ikke, at de studerende er bedre. De kliniske vejledere diskuterer, hvorledes de i forbindelse med
vejledningen af de studerende kunne søge sammen med dem, frem for at de studerende foretager
søgninger derhjemme. Vejlederne vil gerne fremover søge efter forsknings- og udviklingsartikler
sammen med de studerende, for på den måde overfører vejlederne de erfaringer, de erhverver sig i
gruppen, til vejledningen og undervisningen af de studerende.
5 Vi er mødtes på et plejehjem og i kommunens lokaler, dvs. uden for de enkelte områders kontorer.
23

De kliniske vejledere synes, at de har fået øjnene op for, at søgning på artikelbaser også er en
mulighed for at finde viden. Tidligere, når de havde et sygeplejefagligt problem, ville de i stedet
have kontaktet afdelingen, der havde speciale i emnet, for at spørge dem til råds.
For de kliniske vejledere drejer det sig både om at få kendskab til artikelbaser og få øvelse i at
anvende dem. Endvidere er det en ny måde at fremdrage viden på i dagligdagen, som de gerne vil
dele med deres kollegaer, fordi de synes, det ville være spændende, hvis kollegaerne også fik mod
på at søge efter artikler.
5.2.4 Krav til indholdet i forsknings- og udviklingsartikler
Guiden til artikelvurdering har givet de kliniske vejledere en helt ny måde at læse artikler på. De er
blevet opmærksomme på nye væsentlige aspekter og har haft stor glæde af at foretage disse
vurderinger i fællesskab. De er blevet bevidste om at forholde sig kritisk til det, de læser.
To af de kliniske vejledere synes, at ’Guiden til artikelvurdering’ har været god at arbejde med, men
der har ikke været ret mange af de artikler, de har fundet, der har kunnet leve op til den. En tredje
synes, at det har været lidt svært, men hun synes, den har været god, specielt, hvis hun selv skal
skrive noget en dag. En fortæller spontant, at hun synes, at det har haft stor betydning, at de
begyndte med at læse en eksemplarisk artikel. Alle er enige i dette. Især den efterfølgende
diskussion om artiklen i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene i guiden, var givtig.
Generelt synes de, at ’Guiden til artikelvurdering’ har været anvendelig til de artikler, de har
vurderet. Men en synes det er lidt svært at lære ’Guiden til artikelvurdering’ at kende, samtidig med
at hun også skal have fat i selve indholdet i artiklen. Indholdet kan komme til at drukne i forhold til
guidens punkter.
To synes derimod, at der har været for meget fokus på indholdet i artiklen. Det skyldes, at det har
været svært at genfinde mange af punkterne fra ’Guiden til artikelvurdering’ i de artikler, de har
analyseret.
Endelig har arbejdet med artikelvurdering i gruppen også ført til, at de kliniske vejledere er blevet
opmærksomme på, at 6. semesterstuderende kan foretage artikelvurdering i forbindelse med
udfærdigelse af dokumentationsportfolien.
5.2.5 Inspirerende og kritisk tilgang til sygeplejen
Gennem arbejdet med at vurdere artikler oplever de kliniske vejledere, at de er blevet mere kritiske
over for det, de læser. De vil med andre ord stille nogle krav til de artikler, de læser. Fx at det skal
være nyt, og at der skal være begrundelser. Der skal med andre ord være belæg i artiklens
argumentation. Endvidere har de kliniske vejledere, mod at deltage i projektet, forpligtet sig til at
undervise deres kollegaer. En fortæller, at hun nogle gange lægger artikler til sine kollegaer.
Endelig synes de, at det har været spændende at deltage, fordi artiklerne har haft en aktualitet og
relevans for deres hverdag.
24

Tre af de kliniske vejledere nævner spontant under interviewet, at de vil forsøge at lave ’kliniske
retningslinier’ ud fra forskningsartiklen "Hvordan pasienter opplever å leve med leggsår" af R.
Haram og D. Nåden (2003) som var den eksemplariske artikel, de indledningsvis vurderede. Jeg
spurgte dem på det tidspunkt, om de havde mod på at lave ’kliniske retningsliner’, da de var
begejstrede for de resultater, artiklen gjorde rede for.
Der er endvidere et ønske om at delagtiggøre kollegaerne i den viden, de har fundet frem til fra
forsknings- og udviklingsartikler. Arbejdet med evidensbaseret sygepleje har inspireret de kliniske
vejledere til at inddrage denne viden i deres vejledning af 6. semesterstuderende. Endelig nævner en
af vejlederne, at hun er blevet opmærksom på, om ”der er en begrundelse” for de
sygeplejehandlinger, der udføres. Samtlige kliniske vejledere er kede af, at gruppen stopper, da de
synes, det har været et privilegium at deltage.
5.2.6 Konklusion
De kliniske vejledere oplever, at det er fagligt stimulerende at have mulighed for at diskutere
sygeplejefaglige problemstillinger samtidig med, at de også er i nogle fysiske rammer, hvor de ikke
bliver forstyrret af daglige gøremål.
For nogle af de kliniske vejledere var undervisningen med bibliotekaren (denne gang) på et for lavt
niveau. De blev introduceret til www.bibliotek.dk og Pub. Med. For to af de kliniske vejledere var
det nemlig nyt at foretage søgning på internettet. Medens en tredje havde glæde af at blive
introduceret til artikelbaserne Pub. Med. og CINAHL. Fem ud af syv kliniske vejledere blev
interviewet, og derfor er det vanskeligt at foretage anden konklusion, end at deres kompetencer i at
søge på www.bibliotek.dk og artikelbaser er meget forskellige. For dem alle betød det, at de fik nye
metoder til at finde frem til viden. Det er derfor vigtigt, at de får en undervisning, der passer til
deres individuelle niveau, således at undervisningen kan anvendes. Endvidere er det også en fordel
at få individuel vejledning til søgningen.
At vurdere artikler efter en ’Guide til artikelvurdering’ giver de kliniske vejledere en vejledning i at
læse artikler på metodisk vis og på den måde få en kritisk tilgang til forsknings- og
udviklingsartikler.
De kliniske vejledere har erhvervet sig en bevidsthed om, hvordan den kliniske sygepleje kan blive
evidensbaseret. De har i begge grupper erhvervet en viden og en arbejdsmetode, som de med fordel
kan anvende i deres vejledning af de studerende, og ikke mindst viden og metode, de ønsker at
delagtiggøre deres kollegaer i.
Endelig har de ændringer båret frugt, der blev foretaget ved at anvende ’Guide til artikelvurdering’
og begynde vurderingen af artikler med en eksemplarisk artikel. Det må konkluderes, at
bibliotekarens undervisning skal tilpasses den enkelte gruppe og deltager.
25

at de kliniske vejledere har en positiv indstilling til, at de stiller spørgsmål til sygeplejen. De mener,
det skyldes, at de kan mærke, at de kliniske vejledere har læst artiklen. Tre studerende nævner, at de
øvrige sygeplejersker også har indflydelse på, om de forholder sig undrende og kritisk, fordi
sygeplejersker, der ikke er informeret om projektet, ikke nødvendigvis er imødekommende over for
de studerendes kritiske spørgsmål. De studerende har brug for at blive mødt med åbenhed, når de
præsenterer deres kritiske refleksioner, for det stimulerer deres kritiske stillingtagen. Ligesom
manglende åbenhed kvæler denne tilgang eller opleves som en hindring, der skal overvindes.
Dette bekræfter en kliniske vejleder, der har oplevet, at en studerende måtte opgive at arbejde
videre med en problemstilling, fordi den indebar en kritik af sygeplejerskernes arbejdsmetoder,
hvilket er mere hensigtsmæssigt at drøfte i personalegruppen efterfølgende. Det har med andre ord
påvirket de studerendes arbejde med og tilegnelse af evidensbaseret viden, at de kliniske vejledere
også har beskæftiget sig med dette emne.
6.2.2 De studerendes erfaringer, kliniske observationer og teoretiske viden danner grundlag for
refleksion
Når de studerende undrer sig, tager de udgangspunkt i deres erfaringer fra andre afdelinger, som på
den måde bliver styrende for deres kritiske spørgsmål. For eksempel kan spørgsmål dreje sig om,
hvorfor patienten ikke deltager i stuegang på psykiatrisk afdeling. Eller grundlaget for
refleksionerne er den instrumentelle sygepleje, den studerende har erhvervet sig færdigheder i. Et
par studerende beskriver, hvorledes deres observationer af det faste personale giver anledning til
kritiske refleksioner. Endvidere giver den teoretiske viden, de studerende har beskæftiget sig med,
både i den teoretiske og i den kliniske del af uddannelsen, anledning til refleksioner.
I det følgende giver et par af de studerendes eksempler på, hvordan de forholder sig kritisk til
sygeplejen:
Studerende 1: ”Jeg har også et eksempel: det er på et tidspunkt, hvor jeg læste rimelig
meget om miljøterapi. At vi alle sammen skal have nogle opgaver, vi skal alle sammen
have de her pædagogiske måltider, vi skal alle sammen være til de her møder. Hvor
jeg sad og kikkede, og der sad faktisk kun en patient til pædagogisk måltid. Og det
havde der gjort i lang tid, og jeg havde ikke sådan studset over det før. Hvor jeg så
tog det op til en refleksion. Der var så en periode, at så blev det bestemt, at man skulle
tage fat i sin patient og få dem med og sådan nogle ting. Og det tror jeg, er fordi man
lige stopper op og siger, hvad er det der sker her, fordi man sendte jo folk til
miljøterapikurser og brugt mange ressourcer på det, men nede i afdelingen var det
ikke…”
Studerende 2: ”Jeg tænker på, at jeg har en patient, som er meget afhængig af sin
familie, sine forældre. Og i sygeplejen hernede i afdelingen har vi faktisk slet ikke
mødt forældrene til denne her patient. Vi har læst rigtig meget om, at vi skal tage hele
patienten. Altså helt rundt om patienten, altså familie og venner. Og hvor vi ikke har
mødt de forældre endnu, og hvor det fylder rigtig meget, hvor jeg har prøvet, jeg har
27

sat spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke har været der, for det er jo en mulighed for at
de kan komme til samtale sammen med patienten. Og det sker nu snart, at de kommer,
og hvor de måske kan hjælpe og hjælpe patienten lidt med at løsrive sig lidt, ja…”
6.2.3 Betydningen af praktikkens længde og deltagelse i ”evidensgruppen”
Den kliniske praktiks længde på 5 måneder har også en betydning for, at de studerende kan lære at
forholde sig kritisk, idet de også lærer deres vejleder at kende. Relationen har på den måde en
betydning for, at de stiller spørgsmål til sygeplejen. De korte praktikophold betyder, at de ikke
opnår så nær en relation til deres vejleder, som 6. semester giver mulighed for. Når de studerende
ikke har haft et kontinuerligt forløb med deres vejleder, nævner de studerende dette som en faktor,
der har betydning for, om de har mulighed for at forholde sig kritisk til sygeplejen.
Endvidere mener de studerende, at dette at mødes i gruppen betyder, at de kliniske vejledere har
mere fokus på, om der er evidens i forhold til de problemstillinger, de rejser. Det betyder, at de
opfordrer de studerende til at foretage søgninger i stedet for at besvare de studerendes spørgsmål.
Ligeledes oplever nogle af de studerende, at de får en større selvstændighed, fordi de, frem for at
spørge vejlederen til råds, foretager søgning på artikelbaser på baggrund af deres spørgsmål.
Medens andre fortæller, at de ikke ville have foretaget søgning på artikelbaser, hvis det ikke havde
været et krav, der blev stillet til dem ved deltagelse i projektet.
6.2.4 Betydningen af at forholde sig kritisk til sygeplejen
De studerende synes generelt set, at det er givende at begynde med at drøfte sygeplejen og
derigennem forholde sig kritisk fra begyndelsen af deres praktik. De får på den måde skærpet deres
opmærksomhed fra starten. Dog er der enkelte studerende, der synes, at det er for tidligt, fordi de
synes, det er vanskeligt at undre sig på det tidspunkt, hvor de er optagede af at komme ind i et nyt
område af sygeplejen. To studerende finder, det er en stor hjælp at have fokus på den kliniske
praksis som udgangspunkt for undren i stedet for, at det er teorierne, der er grundlag for
refleksionen. Fordelen ved at drøfte sygeplejen i gruppen har også været, at de studerende har hørt
de kliniske vejlederes faglige refleksioner, hvilket de generelt synes har været lærerigt.
At forholde sig kritisk har betydet, at de studerende er blevet engagerede i de problemstillinger, de
har fundet, og ud over at søge efter udviklings- og forskningsartikler har nogle henvendt sig til den
kliniske sygeplejelærer eller afdelingens læge for at få hjælp. For eksempel har det betydet, at de i
højere grad har haft fokus på patientens oplevelse af at være syg.
De studerende oplever, at det er ret frustrerende, når deres søgninger ikke giver nogle resultater,
eller når der ikke fremkommer forsknings- eller udviklingsartikler, eller når de oplever, det er for
tidskrævende. Omvendt er det rigtig spændende, når de finder forskningsartikler.
6.2.5 Ingen udvikling af sygeplejen, men den studerende får større indsigt i de krav, der er
forbundet med at finde, læse og vurdere forsknings- og udviklingsartikler
Ingen af de studerende nævner, på hvilken måde de udvikler den eksisterende sygepleje.
Omdrejningspunktet er i stedet de artikler, de har fundet, og hvorledes de bibringer de studerende
28

en viden, de kan bruge til deres forståelse af sygeplejen til patienten. Dvs., at flere studerende i
højere grad har fokus på den proces, det er at søge efter og vurdere de artikler, de har fundet, frem
for at tage stilling til, hvorledes denne viden kan bidrage til at udvikle sygeplejen. Andre synes, at
nok finder de en viden, som kan udvikle sygeplejen, men de er afhængige af, at de sygeplejersker,
de arbejder sammen med, ønsker at implementere denne viden eller finder den interessant.
Nogle studerende fremhæver, at de er blevet mere kritiske over for den litteratur, de læser. For
eksempel, hvor gammel den er, hvem der har skrevet den, hvem der deltager i undersøgelsen osv.
De studerende har med andre ord fået øjnene op for udviklings- og forskningsbaseret viden, som
også stiller nogle krav til de studerende om at kunne læse engelsk fagsprog eller at kunne foretage
søgninger på CINAHL og Pub. Med. Endelig nævner mange af de studerende, at de har fået nogle
metoder, som de kan bruge, dels i deres portfolio, dels til deres bacheloropgave. Dvs., at
spørgsmålet, hvorledes de studerende kan udvikle sygeplejen, ikke besvares af de studerende. I
stedet har de fokus på søgning og artikelvurdering samt muligheden for at kunne overføre denne
viden til den kliniske praksis, således at de opnår en større forståelse af sygeplejen.
6.2.6 Videndeling og større forståelse af sygeplejen
Nogle af de studerende oplever, at de kan bidrage til at udvikle sygeplejen ved at dele den viden, de
har fundet, med afdelingens sygeplejersker. De informerer således sygeplejerskerne, eksempelvis
over formiddagskaffen. En siger, at hun oplever, at hun udvikler sygeplejen ved, at hun formår at
ændre sin vejleders handlinger i forhold til dokumentation af sygeplejen. Flere af de studerende
forbinder udvikling af sygeplejen med deres egen faglige udvikling. De oplever, at de har fået
mulighed for at finde frem til andre vidensformer end de gængse. Fx oplever de, at de får inddraget
patientperspektivet.
Studerende: ”Jeg synes da hvert fald i forhold til den artikel, der handlede om
relationen til det psykotiske menneske. Den har da fået min tålmodighed til at blive
meget længere, altså virkelig, altså det er da den der tid, vi snakkede om i starten. Det
kan da ikke tage så lang tid, okay, det tager tid det, og tager tid det her, og det er
okay, at man går ud en gang imellem, man skal altså ikke sidde foran den patient hele
tiden. Den fik mig til at tænke over nogle ting, hvor min tålmodighed hvert fald har
været noget bedre med den psykotiske patient”.
Andre studerende oplever, at de får en større viden om nogle af de psykologiske mekanismer, der
gør sig gældende i sygeplejerskens relation til patienten. Eller en viden om, hvordan sygeplejersken
mestrer den situation, at patienten begår selvmord. Det er en begrebslig forståelse af sygeplejen, de
studerende erhverver sig, og den forekommer mere implicit end den instrumentelle form, der
udmøntes i mere konkrete beskrivelser af procedurer og retningslinier.
En del af de studerende nævner, at det var svært at finde overskud til arbejdet med at finde
udviklings- og forskningsartikler samtidig med at de skulle udfærdige deres portfolio. Derfor fandt
nogle af dem frem til, at de kunne undersøge baggrunden for de projekter, der foregik i afdelingen.
Gennem arbejdet i gruppen har de studerende fået en øget bevidsthed om evidensbaseret sygepleje.
29

Dvs., hvilke tiltag, man har i afdelingerne, som fokuserer på udvikling af sygeplejen. De studerende
nævner eksempelvis et samarbejde, der foregår på tværs af afdelingerne med henblik på at
udarbejde kliniske retningslinier.
6.2.7 Den kliniske vejleders betydning
Flere studerende oplever, at den kliniske vejleder har en afgørende betydning for, hvorledes de kan
overføre den viden, de har fundet ved at vurdere udviklings- eller forskningsartikler til den aktuelle
sygepleje. Nogle nævner, at de har fået et stort udbytte af at deltage i en gruppe, hvor de kliniske
vejledere diskuterer sygeplejen, medens andre synes, at de efterfølgende har haft konstruktive
diskussioner med vejledere i afdelingen, og på den måde bliver viden mere relevant og brugbar. Tre
studerende giver eksempler på, hvorledes de har savnet den kliniske vejlederes deltagelse, fordi hun
er et bindeled mellem de drøftelser der har været i gruppen og den konkrete sygepleje, de udfører i
afdelingen i afdelingen.
6.3 De kliniske vejlederes perspektiv
6.3.1 De studerende er forskellige
Det er de kliniske vejlederes indtryk, at det for de fleste af de studerende er
dokumentationsportfolien, altså 6. interne prøve, som er motivationen for at arbejde med
evidensbaseret viden og foretage kritiske refleksioner over sygeplejen. Dog nævner samtlige
vejledere et særligt hold studerende, der deltog, og som var meget reflekterende, engagerede og
ihærdige. M.a.o. var nogle af de studerende, der deltog i projektet, mere selvstændige og kritiske
end andre. Disse studerende var aktive i drøftelserne i gruppen og kunne berige sygeplejen 7 , mens
de studerende, der ikke havde dette engagement, primært fokuserede på den metodiske tilgang, der
består i at vurdere artiklen frem for artiklens indhold. Det betød, at de kliniske vejledere måtte være
mere aktive. Flere kliniske vejledere mener, at netop diskussionerne mellem de kliniske vejledere
og de studerende har betydning for de studerendes faglige udvikling.
6.3.2 De kliniske vejlederes indsats
To kliniske vejledere oplevede, at de studerendes engagement var begrænset. De havde
vanskeligheder med at forholde sig undrende til sygeplejen og dermed at finde problemstillinger, de
kunne arbejde med. Da de studerende fandt frem til relevante forskningsartikler, var det faktisk de
kliniske vejledere, der havde fundet frem til dem, fordi de studerende havde opgivet søgningen. Det
vil altså sige, at de kliniske vejlederes indstilling og aktive indsats er afgørende for de studerendes
udbytte. Det var de kliniske vejledere, der skabte sammenhæng mellem artiklernes indhold og den
kliniske sygepleje, når de studerende havde mere fokus på det at foretage en korrekt vurdering af
artiklen frem for at forholde sig til, hvorledes artiklens resultater kunne berige eller måske
perspektivere den sygepleje, de udøver.
7 Dette hold studerende deltog i en af grupperne i projektets Fase II, samtidig med, at en anden gruppe af kliniske
vejledere deltog i Fase I. Som tidligere nævnt finder de kliniske vejledere deres deltagelse i Fase I inspirerende og det
har øget deres opmærksomhed på de processer, der ligger i arbejdet med evidensbaseret sygepleje, hvilket har haft
indflydelse på deres vejledning af de studerende.
30

De studerende indsats afhænger ikke alene af deres eget engagement i sygeplejen, men også de
kliniske vejlederes deltagelse er afgørende for de studerendes læring.
De kliniske vejledere er enige om, at de studerendes engagement i projektet er begrænset af, at
pensum er stort. Så når de ikke har overskud, bliver den evidensbaserede tilgang fravalgt. De
uddannelsesmæssige krav, der stilles til de studerende, kan virke hæmmende, når man betænker, at
de også skal forholde sig til at finde anden viden end den, der er anført på pensumlisten.
En klinisk vejleder beskriver, hvorledes hun engagerede sig i den studerendes søgning. Hun
fortæller begejstret om, hvorledes hun fandt frem til relevante og meget interessante
forskningsartikler om pin-pleje. Den studerende fortæller med samme begejstring om dette.
Klinisk vejleder: ”Det var faktisk også fra Ålborg at jeg fandt en ph.d. (afhandling),
som en læge havde skrevet og så var det jeg læste den igennem, og så at han henviste
til, at der var ikke ret meget evidensbaseret viden omkring pin-pleje. Så kikkede jeg i
hans litteratur henvisning og der var én han henviste til og den undersøgte jeg ud fra
artiklens titel eller den forfatter og så kom jeg ind på de amerikanske sider på deres
ortopæd sygepleje og lige pludseligt var et hav af artikler. Så det var sådan lidt ad
omveje, men jeg kunne ikke komme til at læse dem, fordi det var via Pub. Med. … Jeg
var helt oppe at kører over det”.
6.3.3 Gruppens betydning
De kliniske vejledere er enige om, at diskussionerne i gruppen har haft betydning for de studerendes
refleksioner. Nogle af dem mener, at de har været afgørende for de studerendes udfærdigelse af 6.
semester portfolien, og at de uden disse diskussioner ville have været ilde stedt.
Gruppen har givet de kliniske vejledere en større indsigt i de studerende refleksioner, og der er
blevet skabt et fagligt fællesskab på tværs af afdelingerne og områderne.
Også de kliniske vejledere oplever, at det har haft betydning, at de har læst ovennævnte artikel:
”Teaming With Students and a Sacred Cow Contest to Make Changes in Nursing Practice” af Leake
(2004). Den har givet dem selv og de studerende et redskab til at forholde sig kritisk til sygeplejen
med, og endvidere giver det at have fokus på søgning de studerende en mulighed for at præcisere
deres søgning.
Endelig har det også betydning for de kliniske vejledere, at arbejdet i gruppen begynder tidligt i de
studerendes praktik. De kliniske vejledere er endvidere enige om, at det er vigtigt for de studerende,
at de mødes. De nævner bl.a., at de studerende uden tvivl får sat nogle tanker i gang, og at de
faglige diskussioner med og mellem de kliniske vejledere giver de studerende en særlig faglig
indsigt. Endvidere er diskussionerne i gruppen også er en hjælp til deres opgaver.
Endelig nævner flere af de kliniske vejledere, at gruppens arbejde har haft indflydelse på deres egen
faglighed.
31

6.3.4 Engagerede studerende versus faglige barrierer
Der er blandt de kliniske vejledere enighed om, at de studerende ikke kan udvikle sygepleje. Et par
af de kliniske vejledere beskriver, hvordan de studerende i forlængelse af, at de havde fundet en
problemstilling, de kunne tænke sig at undersøge, havde bidt sig fast i at få afklaret denne, da de
ikke kunne finde relevant viden om den, ved at kontakte forskellige instanser. Selvom de fandt, at
det ville være hensigtsmæssigt at ændre en bestemt procedure, er denne ikke blevet ændret.
Klinisk vejleder: ”Den ene af mine studerende har undersøgt, om man skulle sprittes
af, inden man giver insulin. Hun er gået til vores sygeplejerske med nøgleområde for
diabetes og hun har haft ringet til, jeg ved ikke hvor mange af de der instanser,
amtssygeplejersken og alt muligt, for at kredse sig ind på, hvorfor vi faktisk gjorde,
som vi gjorde, og det hun kom frem til, var faktisk det omvendte, at vi rent faktisk
skulle spritte af. Det er rent faktisk det, man kan finde frem til, men det gør vi ikke.”
En tredje studerende måtte opgive at beskæftige sig med sin problemstilling, da den indeholdt en
kritik af sygeplejerskerne.
En klinisk vejleder har haft en studerende, som har udøvet en sygepleje, der er bedre end den,
patienten normalt ville have mødt i afdelingen. De studerendes evne til at udvikle sygeplejen er
individuel, altså personbestemt. Flere er enige om, at det kræver stort engagement og overskud fra
de studerende at være i stand til det. I psykiatrisk afdelingen kan de studerende finde en stor
mængde faglitteratur, og derfor kan det være svært for de studerende at se meningen med at skulle
søge efter forsknings- og udviklingsartikler. I hjemmesygeplejen møder de studerende en sygepleje,
der rummer mange forskellige specialer, hvilket er krævende at sætte sig ind i. Endvidere er pensum
også stort, og de studerende er meget optaget af deres eksamen. Alligevel undrer flere af de kliniske
vejledere sig, når de studerende ikke anvender de forsknings- og udviklingsartikler, de har
beskæftiget sig med i deres portfolio.
6.3.5 At udvikle sygeplejen forudsætter, at den studerende kan vurdere den
Det at udvikle sygeplejen forbinder flere kliniske vejledere med at forholde sig kritisk til sygepleje,
altså den studerende skal kunne tage stilling til sygeplejen for at være i stand til at udvikle den.
Nogle af de kliniske vejledere diskuterer, om udvikling af sygeplejen afhænger af, at de studerende
er i stand til at vurdere den, eftersom de studerende ønsker hjælp til at vurdere, om de har udført
sygeplejen ’godt nok’. Spørgsmålet er, om de kan udvikle sygeplejen, hvis de ikke er i stand til at
vurdere den. På den anden side fortsætter diskussionen, for når den studerende beder om den
kliniske vejleders hjælp, udtrykker hun også en bevidsthed om sygeplejen. Dvs., at den studerende
på den måde også forholder sig analyserende og undersøgende, hvilket de kliniske vejledere finder
er en forudsætning for at kunne udvikle sygeplejen.
Generelt er der blandt de kliniske vejledere enighed om, at de studerende kan udvikle deres egen
sygepleje, men ikke sygeplejen i afdelingen. En pointerer, at udvikling af sygeplejen er en fælles
proces i afdelingen. Flere kliniske vejledere er enige om, at de studerendes deltagelse i projektet sår
32

et frø, men at de først kommer til at udvikle sygeplejen, når de er færdiguddannede og har ansvar
for sygeplejen.
6.3.6 De kliniske vejlederes kompetencer
Nogle af de kliniske vejledere nævner deres egne kompetencer i forbindelse med at arbejde med
evidensbaseret sygepleje. Det tager tid at erhverve sig kompetencer i de processer, der er knyttet til
at arbejde med evidensbaseret sygepleje. Det er først ved afslutningen af projektet, at de er ved at
have indsigt i de processer, de har arbejdet med i forbindelse med at søge og vurdere artikler. En
klinisk vejleder pointerer, at de studerendes læring er knyttet til de kliniske vejledere. På den måde
er de studerende afhængige af de kliniske vejledere, når de skal erhverve sig kompetencer i at
arbejde med evidensbaseret sygepleje. To nævner, at de har lært noget af de studerende: de har
tydeligvis flere kompetencer i at vurdere artikler end de kliniske vejledere.
6.4 Konklusion
I det følgende sammenholdes de studerendes og de kliniske vejlederes perspektiver med henblik på
at besvare spørgsmålet om, Hvorledes kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med
evidensbaseret viden: (1) forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den
eksisterende sygepleje?
Det har betydning for, at de studerende kan forholde sig kritisk til sygeplejen, at gruppen dannes
ved praktikopholdets begyndelse, mener både de studerende og de kliniske vejledere. I den
forbindelse er artiklen “Teaming With Students and a Sacred Cow Contest to Make Changes in
Nursing Practice” af Penny Leake (2004) væsentlig, idet den giver de studerende viden om og
indsigt i, hvorledes det er muligt at forholde sig kritisk til sygeplejen. På den måde bliver det legalt
for de studerende at sætte spørgsmålstegn ved sygeplejen. Dog kan det være en hæmsko, når
sygeplejersker, der ikke er involveret i projektet, ikke er orienteret om dette forhold og derfor ikke
støtter de studerendes kritiske vurderinger af sygeplejen.
Drøftelserne i gruppen giver de studerende en mulighed for at stille spørgsmål til sygeplejen. De
erhverver en forståelse af, at evidens har betydning i sygeplejen. For nogle betyder det, at de får en
større selvstændighed med hensyn til at søge efter viden. For andre betyder det, at de foretager
søgning efter artikler, hvilket de ikke ville have gjort, hvis ikke de kliniske vejledere opfordrede
dem til at gøre det.
Endvidere har de faglige diskussioner, der opstår blandt de kliniske vejledere, en betydning for de
studerendes forståelse af sygeplejen. Medens de kliniske vejledere får en indsigt i de studerendes
refleksioner og dermed en bedre mulighed for at støtte de studerende.
De studerendes relation til de kliniske vejledere har en afgørende betydning for, at de studerende
forholder sig kritiske. Når de har lært de kliniske vejledere at kende, tør de forholde sig
undersøgende og kritisk til sygeplejen. Endvidere er det en støtte for de studerende, når de kliniske
vejledere bliver engagerede i fx søgning efter relevante artikler. Endelig har arbejdet med at
forholde sig kritisk en betydning for udarbejdelsen af 6. semester-portfolien. Det konkretiseres ikke,
33

hvorledes, men det antages, at de studerende således støttes i den analytiske proces, der er
nødvendig for at udarbejde en opgave. Nogle af de studerende anvender de artikler, de har arbejdet
med i gruppen, andre søger efter litteratur til at underbygge argumentationen i portfolien med. Men
der er også studerende, hvor drøftelserne i gruppen ikke afspejles i deres portfolie, hvilket de
kliniske vejledere bemærker.
Det er de studerendes faglige udvikling, der styrkes, når de arbejder med evidensbaseret sygepleje.
De studerende og de kliniske vejledere er enige om, at de studerende ikke udvikler sygeplejen til
patienten. Dog er der enkelte eksempler på det modsatte.
De kliniske vejledere er centrale for, at de studerende kan erhverve sig et læringsmæssigt udbytte,
når de arbejder med evidensbaseret sygepleje. Dette kommer til udtryk ved, at de har brug for, at de
kliniske vejledere hjælper dem med at skabe sammenhæng mellem resultaterne fra forsknings- og
udviklingsartikler og problemstillingerne fra den kliniske praksis. De kliniske vejledere oplever, at
de også selv løbende har erhvervet sig kompetencer i at arbejde med evidensbaseret sygepleje, og at
de studerende er afhængige af dem, da de studerende har behov for deres støtte, når de vurderer
sygeplejen. Dvs., når de studerende analyserer og undersøger sygeplejen, er drøftelser med den
kliniske vejleder undervejs afgørende for de studerendes vurdering af sygeplejen til patienten.
Gennem arbejdet med at vurdere forsknings- og udviklingsartikler erhverver de studerende en
begrebslig forståelse af sygeplejen. Dvs. at det primært er deres faglige udvikling, der stimuleres.
Enkelte af de studerende der ønsker at dele denne viden med den kliniske vejleder og/eller
personalegruppen, oplever ikke, at der er lydhørhed. Disse studerende har fundet faglig viden, som
kan omsættes til instrumentel brug gennem ændring af procedurer, men de oplever ikke, at den
inddrages i sygeplejen af sygeplejerskerne.
Den kliniske praksis er udgangspunktet for de studerendes analyser og grundlaget for søgningen
efter forsknings- og udviklingsartikler, og det medvirker til en større forståelse af den sygepleje, de
udøver. Derfor betyder arbejdet med at søge efter, læse, vurdere og drøfte forsknings- og
udviklingsartikler, at de studerende erhverver sig en viden, som er mere praksis nær end den, der er
beskrives i sygeplejeteorier. Samtidig bliver de bevidste om betydningen af at forholde sig kritisk til
litteraturen.
Pensum for den kliniske praktik, faglitteraturen, der er knyttet til de psykiatriske afdelinger, og
hjemmesygeplejen samt kravet om, at den kliniske praksis afsluttes med en eksamensopgave,
opleves af de studerende som hindringer for at arbejde målrettet med evidensbaserede sygepleje.
Det kommer til udtryk i de ovenfor skitserede processer med målrettet at foretage søgning på
artikelbaser og de efterfølgende vurderinger med henblik på at anvende resultaterne i den kliniske
praksis.
En forudsætning for at vurdere de studerendes arbejde med evidensbaseret sygepleje er, at den
kliniske vejleder ikke alene deltager i gruppen, men også er ansvarlig for den studerendes læring i
afdelingen. En af grupperne af kliniske vejledere har deltaget i projektet i to semestre og har altså
deltaget med to hold af studerende. Imidlertid har man i afdelingerne et system, hvor man skiftes til
34

at være vejleder, og det har medført, at fem af de kliniske vejledere, der har deltaget, ikke har fulgt
de studerende i et af semestrene. I forbindelse med dette projekt, har det betydet, at de kliniske
vejleder ved et af fokusgruppeinterviewene har haft svært ved at udtale sig om de studerendes
læring i afdelingen.
7. Afslutning
Undersøgelsen viser, at det at arbejde i en gruppe har afgørende betydning for de studerendes
læring. Specielt det forhold, at de kliniske vejledere og de studerende i fællesskab diskuterer
sygeplejen. Endvidere er det ikke alene de studerende, der lærer af de kliniske vejledere, de kliniske
vejledere lærer også af de studerende. Der har i undersøgelsen ikke været fokuseret på
underviserens betydning for gruppeprocessen, men flere studerende har nævnt, at underviserens
deltagelse har betydet, at der er blevet etableret en sammenhæng mellem de
informationskompetencer, de studerende har erhvervet sig gennem den teoretiske undervisning, og
deres anvendelse i klinisk sygepleje. De studerende har altså erfaret, at underviserens deltagelse har
betydning for overførslen af viden fra den teoretiske til den kliniske kontekst.
Det kan på det grundlag anbefales at etablere læringsrum, hvor de studerende, de kliniske vejledere
og underviseren sammen beskæftiger sig med sygeplejefaglige problemstillinger.
Fase I har de kliniske vejledere fundet særdeles udbytterig, derfor kunne etablering af lignende
grupper med sygeplejersker være et middel til at uddanne sygeplejersker i at anvende
evidensbaseret viden i sygeplejen. Det ville, forhåbentlig på sigt, have en afsmittende effekt på de
studerendes uddannelse i at anvende evidensbaseret viden.
Da de kliniske vejledere har været centrale i støtten til de studerendes læreprocesser, og da det også
har været en læreproces for de kliniske vejledere, er udviklingsprojektet på grundlag af ovenstående
konklusion, og under vejledning af professor Lis Wagner ved Enheden for Sygeplejeforskning, Det
Sundhedsfaglige Fakultet, SDU, blevet omlagt til et pilotprojekt, Uddannelse af kliniske vejledere i
anvendelse af evidensbaseret viden i den kliniske sygepleje. Det består i et interventionsprogram,
der udelukkende retter sig mod de kliniske vejledere med en undersøgelse af de læreprocesser, der
er forbundet med at arbejde med evidensbaseret sygepleje. Interesserede er velkomne til at
henvende sig til Emilie Andrés, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UC Lillebælt, emma@ucl.dk
35

8. Litteraturliste
Bekendtgørelse for Sygeplejerskeuddannelsen. BEK. Nr. 232 af 30. marts 2001.
Dansk Sygeplejeråd (2005): National strategi for sygeplejeforskning 2005-2010.
Eriksson, Katie; Nordman, Tinas; Myllymäki (2002): Den trojanske hest. Evidensbaering og sygepleje. Gads
Forlag.
Graubæk, Anne-Mette (2005): ”Informationskompetence i Sygeplejerskeuddannelsen Odense”. Rapport.
Halkier, Bente (2003): Fokusgrupper. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag.
Holdgaard, Aase; Skrumsager, Sonja Reflund; Thostrup, Ulrich (red.) (1999): Fremtidens
sygeplejerskeuddannelse. Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen.
Kvale, Steinar (1998): Interview. Hans Reitzels Forlag.
Lave, Jean; Wenger, Etienne (2001) Situeret læring. Hans Reitzels Forlag.
Martinsen, Kari (2005): Samtalen, skjønnet og evidensen. Akribe as.
Sackett, David L.; Straus, Sharon E.; Richardson, W. Scott; Rosenberg, William; Haynes, Brian R.
(2000): Evidence-Based medicine. How to Practice and Teach EBM. Churchill Livingstone.
Willman, Ania; Stoltz, Peter; Bahtsevani, Christel (2007): Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem
forskning og klinisk virksomhed. Gads forlag. 2.udg.
Artikler
Bagh, Jette (2005): ”Træning i at tænke sygepleje”. Sygeplejersken, nr. 8, 40-42.
Cooke, Liz; Smith-Idell, Cynthia; Dean, Grace; Gemmill, Robin; Steingass, Sharon; Sun, Virginia; Grant,
Marcia; Borneman, Tami (2004): “Research to Practice”: A Practical Program to Enhance the Use of
Evidence-Based Practice at the Unit Level. Oncology Nursing Forum, vol. 31, no. 4.
Erickson-Owens, Debra A.; Kenndy, Holly Powell (2001): “Fostering Evidence-Based Care in Clinical
Teaching”. Journal of Midwifery & Women’s Health, vol. 46, no. 3.
Estabrooks, Carol A. (1998): “Will Evidence-Based Nursing Practice Make Practice Perfect”. Canadian
Journal of Nursing Research, vol. 30, no.1, 15-36.
Goodfellow, Linda M. (2004): “Can a Journal Club Bridge the Gap Between Research and Practice?” Nurse
Educator, vol. 29, no. 3, 107-110.
Happell, Brenda; Johnston, Linda; Hill, Christine (2003): “Implementing research findings into mental health
nursing practice: Exploring the clinical research fellowship approach. International Journal of Mental Health
Nursing, vol. 12, 251-258.
Jerlock, Margaretha; Falk, Kristin; Severinsson, Elisabeth (2003): “Academic nursing education guidelines:
Tool for bridging the gap between theory, research and practice”. Nursing and Health Sciences, 5,.219-228.
36

Kirrane, C (2000): “Evidence-based practice in neurology: A team approach to development”. Nursing
Standard, vol. 14, no 52, 43-45.
Leake, Penny Y. (2004): “Teaming With Students and a Sacred Cow Contest to Make Changes in Nursing
Practice”. The Journal of Continuing Education in Nursing, vol. 35, no. 6.
Lydon-Rochelle, Mona T.; Hodnett, Ellen; Renfrew, Mary J.; Lumley, Judith (2003): “A Systematic
Approach for Midwifery Students: How to Consider Evidence-Based Reseach Findings”. Journal of
Midwifery & Women´s Health, vol. 48, no. 4, 273-277.
Mulhall, Anne; May, Andrée Le; Alexander Caroline (2000: “Research-based nursing practice – an
evaluation of an educational programme”. Nurse Education Today, no. 20, 435-442.
Mulhall, Anne (1998): “Nursing, research and the evidence”. EBN notebook. Evidence-based Nursing, vol.1,
no.1.
Sackett, David L.; Rosenberg William M. C., Gray, J. A. Muir; Haynes, Brian R, Richardson, W Scott
(1996): “Evidence-based medicine: What it is and what it isn´t”. British Medical Journal, no. 312, 71-72.
Pedersen, Preben Ulrich (2005)
http://66.249.93.104/search?q=cache:UQSa2xLJ2YMJ:www.ouh.dk/dwn18702+Preb...
37

Bilag
Bilag 1 Præsentation for kliniske vejledere i Kerteminde kommune
Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen
Udviklingsprojekt v. Emilie Andrés, cand. cur. underviser v. Sygeplejerskuddannelsen i Odense.
ema@cvsu.dk Tlf. 6310 2651
På uddannelsen er der skrevet en rapport om de studerendes informationskompetencer. Den viser, at de
studerende stort set ikke søger efter forskningslitteratur, når de er i klinikken på 6.semester.
Derfor ønsker vi i Sygeplejerskeuddannelsen i Odense at forbedre studerendes kompetencer i forhold til at
udvikle sygeplejen og til at forholde sig kritisk til den. Jeg har således påbegyndt et projekt som retter sig
mod de studerende på 6. semester.
Det er en forudsætning for sygeplejefaglig udvikling, at de studerende kan søge ny viden, når de møder
problemer i sygeplejen. Med udgangspunkt i den kliniske praksis skal de studerende være i stand til at
inddrage viden fra forsknings- og udviklingsprojekter. Jeg ønsker derfor at etablere et samarbejde med jer
om inddragelse af denne viden i de studerendes kliniske uddannelse.
Samarbejdet vil bestå i, at en underviser og de kliniske vejledere sammen med de studerende drøfter
problemstillinger, de har oplevet på hjemmebesøg.
Gruppen søger sammen efter forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Når man har fundet egnede artikler,
som kan belyse det oplevede problem, skal gruppen vurdere artiklen med henblik på implementering af den
viden, man har fået, i selve sygeplejen.
Projektets formål er at undersøge på hvilken måde de studerende kan lære at forholde sig kritisk til
problemstillinger i sygeplejen og hvordan de kan udvikle denne på grundlag af evidensbaseret viden.
Mål: At de studerende i fællesskab med bl.a. de kliniske vejledere udvikler et specifikt område af sygeplejen
ved anvendelse af evidensbaseret viden i praksis. At de studerende bliver styrket i at forholde sig kritisk til
deres sygeplejepraksis.
Den samlede projektperiode:
Februar 2007 – Januar 2009
38

Forudsætninger
At de kliniske vejledere er interesserede i at forholde sig kritisk til sygeplejen og at de på det grundlag ønsker
at udvikle den.
At de kliniske vejledere er indstillet på at bruge tid på at læse artikler (danske, norske, svenske og evt.
engelsksprogede artikler).
At de kliniske vejledere deltager i de planlagte møder, at de informerer kollegaer/afdelingen om gruppens
arbejde, og at de har mulighed for at anvende/ implementere de relevante forskningsresultater i samarbejde
med kollegaer.
Forløb
Fase I
1.0 Mål for perioden februar 2007 – juni 2007
At der etableres en arbejdsgruppe bestående af kliniske vejledere og en sygeplejelærer.
At der udarbejdes klare kriterier for gruppens arbejde i form af en samarbejdsaftale.
At deltagerne kan finde og konkretisere problemstillinger i sygeplejen som de ønsker at få undersøgt.
At de kliniske vejledere, der deltager i arbejdsgruppen, lærer at foretage litteratursøgning på
grundlag af problemstillinger, man ønsker belyst i den kliniske praksis.
At de kliniske vejledere lærer at vurdere artikler med henblik på at anvende/implementere
resultaterne i sygeplejen.
Møderækken for januar til juni måned planlægges i samarbejde med de kliniske vejledere.
Der afholdes et møde om måneden af 2 timers varighed. Samtlige møder vil finde sted i Kerteminde
kommunes lokaler.
1.1 Introduktion: Januar 2007
Præsentation af udviklingsprojektet og orientering om kriterierne for at deltage i gruppens arbejde til de
kliniske vejledere.
39

1.2 Mødernes indhold i perioden februar 2007 – juni 2007
1. Møde. Februar: Der udfærdiges samarbejdsaftale mellem undertegnede, sygeplejelærer og de kliniske
vejledere, endvidere aftales datoer for hele denne periode. Problemstillinger diskuteres og konkretiseres.
Litteratursøgning kan påbegyndes på biblioteket og i Bibliotek.dk.
2. Møde. Marts: Undervisning i litteratursøgning med Bibliotekar Helle Thorup Christiansen.
Undervisning i Guide til artikelvurdering. Der udleveres artikel der skal vurderes.
3. Møde. April: Vurdering af artikel. Litteratursøgningen fortsættes i den mellemliggende
periode således det er muligt at indsamle og fordele artikler mellem deltagerne.
4. Møde. Maj: Vurdering af artikel. Diskussion og vurdering af resultater med henblik på at
anvende/implementere resultaterne i den kliniske sygepleje.
5. Møde. Juni: Vurdering af artikel. Gruppen planlægger hvorledes man ønsker at inddrage de studerende i
gruppen. Det drejer sig bl.a. om hvilke krav man ønsker at stille til de studerendes arbejdsindsats i gruppen,
samt fordeling af ansvarsområder i arbejdsprocessen.
Der foretages et fokusgruppeinterview i forbindelse med evalueringen af forløbet.
Fase II
2.0 Mål for perioderne august 2007 - januar 2008 og februar 2008 - juni 2008
At de studerende i fællesskab med bl.a. den kliniske vejleder udvikler et specifikt område af
sygeplejen ved anvendelse af evidensbaseret viden i praksis.
At de studerende bliver styrket i at forholde sig kritisk til deres sygeplejepraksis.
2.0 Mødernes indhold
Møderækken for perioden planlægges i samarbejde med de kliniske vejledere. Der afholdes et møde om
måneden af 2 timers varighed. Samtlige møder finder sted i Kerteminde kommunes regi.
De studerende er i praktik hele semesteret, så de skal, så vidt muligt, deltage på lige fod med den kliniske
vejleder i gruppens arbejde.
I gruppen skal de studerende i samarbejde med de kliniske vejledere:
finde relevante og aktuelle problemområder
foretage litteratursøgning
læse artikler og vurdere artiklens indhold
at anvende/implementere viden i praksis.
40

I januar måned vil der blive foretaget et fokusgruppeinterview for at evaluere forløbet og der udarbejdes
slutrapport over hele forløbet.
41

Bilag 2
Fokusgruppeinterview med kliniske vejledere
De fire centrale emner som interviewet er struktureret omkring:
1. At finde problemstillinger i fht. til sygeplejen.
2. At foretage litteratursøgning.
3. At vurdere artikler.
4. At anvende forskningsbaseret viden i sygeplejen.
1. At finde problemstillinger i fht. til sygeplejen
Vil I drøfte hvordan I har oplevet det at diskutere emner/problemer i fht. sygeplejen i en gruppe, der er uden
for det vanlige forum i afdelingen?
- Synes I det har været muligt at finde frem til interessante områder i sygeplejen eller problemer I havde lyst
til at undersøge nærmere?
- Er dette et forum hvor I har mod på at drøfte sygepleje?
- Hvad skal der til, for at det er muligt at drøfte sygepleje i dette forum?
- Har der været nogle områder I har overvejet at tage op her i gruppen, men af forskellige grunde har undladt
at gøre det?
2. At foretage litteratursøgning
Vil I drøfte hvordan det har været at arbejde med litteratursøgning?
- Er det en måde I kunne tænke jer at lære at anvende i forhold til den daglige sygepleje?
- Synes I har fået nogle redskaber til at foretage litteratursøgning?
- Hvis der havde været mere fokus på Sygeplejersken – Vård i Norden ville det have gjort det nemmere?
- Har I lyst til/mod på at arbejde med litteratursøgning sammen med de studerende?
3. At vurdere artikler
Vil I drøfte hvordan I finder det har været at arbejde med guiden ”Kritisk læsning af forskningsartikler”
- Giver det mening at læse artikler på denne måde?
- Er det noget I har lyst til eller er interesserede i at arbejde videre med?
- Tror I vil kunne bruge det til at berige sygeplejen?
- Har I lyst til eller er I interesserede i at arbejde på denne måde sammen med de studerende?
4. At anvende forskningsbaseret viden i sygeplejen
Vil I drøfte om I i fremtiden ville kunne bruge forskningsbaseret viden i sygeplejen?
(Har faktisk ikke fundet noget konkret, men er I blevet inspirerede apropos Estabrooks begrebsmæssig brug
af evidensbaseret viden)
- Giver det mening at inddrage denne form for viden, altså viden fra artikler i sygeplejen?
42

- Tror I at man ad den vej kan forbedre sygeplejen?
- Tror I det kunne være en måde for de studerende at lære sygeplejen på?
43

Bilag 3
Interviewguide mhp. at vurdere de studerendes kompetencer i fht. anvendelse af
evidensbaseret viden i den kliniske sygepleje – De studerendes perspektiv.
På hvilken måde kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden:
(1) forholde sig kritisk til problemstillinger i den psykiatriske sygepleje og
(2) udvikle den eksisterende sygepleje?
At forholde sig kritisk til sygeplejen
Har det haft en betydning for jer, at vi gruppen har drøftet problemstillinger i sygeplejen?
Vil I drøfte, hvilken betydning det har haft for jer?
Var det for tidligt i forløbet?
Synes I, at I har været i stand til at finde områder i den psykiatriske sygepleje, som I fik mod på at undersøge
nærmere?
Synes I, at I har fået færdigheder i at vurdere den psykiatriske sygepleje?
Synes I, at I har været i stand til at vurdere de fremgangsmåder og holdninger, der har været i afdelingen?
Hvordan oplever I, at I forholder jer kritisk til den psykiatriske sygepleje?
Hvad er det der gør, at I synes, at I forholder jer kritisk?
Beskriv en situation hvor I forholdt jer kritisk og hvor gav det anledning til nærmere undersøgelse og
analyse af sygeplejen!
Hvilken betydning har det haft for jer at drøfte sygepleje i denne gruppe?
At anvende evidensbaseret viden i sygeplejen
Vil I drøfte hvad I forstår ved evidensbaseret sygepleje?
Har I kunnet anvende den evidensbaserede viden i sygeplejen?
Hvordan har I kunnet anvende den evidensbaserede viden i sygeplejen?
Beskriv hvordan I har anvendt den evidensbaserede viden i sygeplejen
Giv et eksempel på hvordan I har anvendt den evidensbaserede viden i sygeplejen!
Hvad er det der gør, at I under dette praktik-ophold har været i stand til at anvende evidensbaseret viden?
Hvilke krav oplever I, at det stiller til jer at bruge evidensbaseret viden?
44

Hvilken betydning har det haft for jer at anvende evidensbaseret viden?
Har det at anvende evidensbaseret viden haft indflydelse på jeres måde at forholde sig til sygeplejen?
At udvikle sygeplejen
Diskuter hvad det vil sige for jer at udvikle sygeplejen!
Har det været muligt for jer at udvikle sygepleje!
Diskutér om det at forholde sig til evidensbaseret viden, har gjort det muligt at udvikle sygepleje!
Giv eksempler på hvordan det at forholde sig til evidensbaseret viden, har gjort det muligt for jer at
udvikle sygepleje!
Hvilke krav stiller evidensbaseret sygepleje på til jer?
Drøfte ændringerne i dokumentationsportefolien med de studerende
Diskutér hvilken betydning deltagelsen i projektet har haft på udfærdigelsen af jeres
dokumentationportefolio!
Diskutér hvilke muligheder deltagelsen i projektet har haft på udfærdigelsen af jeres
dokumentationportefolio!
Har I, i højere grad end ellers, anvendt artikler i jeres skriftlige produkt?
Interviewguide mhp. at vurdere de studerendes kompetencer i fht. anvendelse af
evidensbaseret viden i den kliniske sygepleje – De studerendes perspektiv.
På hvilken måde kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden:
(1) forholde sig kritisk til problemstillinger i den psykiatriske sygepleje og
(2) udvikle den eksisterende sygepleje?
At forholde sig kritisk til sygeplejen
Har det haft en betydning for jer, at vi gruppen har drøftet problemstillinger i sygeplejen?
Vil I drøfte, hvilken betydning det har haft for jer?
Var det for tidligt i forløbet?
Synes I, at I har været i stand til at finde områder i den psykiatriske sygepleje, som I fik mod på at undersøge
nærmere?
45

Synes I, at I har fået færdigheder i at vurdere den psykiatriske sygepleje?
Synes I, at I har været i stand til at vurdere de fremgangsmåder og holdninger, der har været i afdelingen?
Hvordan oplever I, at I forholder jer kritisk til den psykiatriske sygepleje?
Hvad er det der gør, at I synes, at I forholder jer kritisk?
Beskriv en situation hvor I forholdt jer kritisk og hvor gav det anledning til nærmere undersøgelse og
analyse af sygeplejen!
Hvilken betydning har det haft for jer at drøfte sygepleje i denne gruppe?
At anvende evidensbaseret viden i sygeplejen
Vil I drøfte hvad I forstår ved evidensbaseret sygepleje?
Har I kunnet anvende den evidensbaserede viden i sygeplejen?
Hvordan har I kunnet anvende den evidensbaserede viden i sygeplejen?
Beskriv hvordan I har anvendt den evidensbaserede viden i sygeplejen
Giv et eksempel på hvordan I har anvendt den evidensbaserede viden i sygeplejen!
Hvad er det der gør, at I under dette praktik-ophold har været i stand til at anvende evidensbaseret viden?
Hvilke krav oplever I, at det stiller til jer at bruge evidensbaseret viden?
Hvilken betydning har det haft for jer at anvende evidensbaseret viden?
Har det at anvende evidensbaseret viden haft indflydelse på jeres måde at forholde sig til sygeplejen?
At udvikle sygeplejen
Diskuter hvad det vil sige for jer at udvikle sygeplejen!
Har det været muligt for jer at udvikle sygepleje!
Diskutér om det at forholde sig til evidensbaseret viden, har gjort det muligt at udvikle sygepleje!
Giv eksempler på hvordan det at forholde sig til evidensbaseret viden, har gjort det muligt for jer at
udvikle sygepleje!
Hvilke krav stiller evidensbaseret sygepleje på til jer?
Drøfte ændringerne i dokumentationsportefolien med de studerende
Diskutér hvilken betydning deltagelsen i projektet har haft på udfærdigelsen af jeres
dokumentationportefolio!
46

Diskutér hvilke muligheder deltagelsen i projektet har haft på udfærdigelsen af jeres
dokumentationportefolio!
Har I, i højere grad end ellers, anvendt artikler i jeres skriftlige produkt?
47

Bilag 4
Interviewguide mhp. at vurdere de studerendes kompetencer i fht. anvendelse af
evidensbaseret viden i den kliniske sygepleje – De kliniske vejlederes perspektiv.
På hvilken måde kan de sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden:
(1) forholde sig kritisk til problemstillinger i den psykiatriske sygepleje og
(2) udvikle den eksisterende sygepleje?
At forholde sig kritisk til sygeplejen
Vil I drøfte, om I har indtryk af, om det haft en betydning for de studerende, at vi gruppen har drøftet
problemstillinger i sygeplejen?
Vil I drøfte, hvilken betydning det har haft for de studerende?
Var det for tidligt i forløbet?
Har I indtryk af om det har været muligt for de studerende at finde områder i den psykiatriske sygepleje, som
de fik mod på at undersøge nærmere?
Synes I, at de studerende har fået færdigheder i at vurdere den psykiatriske sygepleje?
Synes I, at de studerende har været i stand til at vurdere de fremgangsmåder og holdninger, der har været i
afdelingen?
Hvordan oplever I, at de studerende forholder sig kritisk til den psykiatriske sygepleje?
Hvad er det der gør, at I synes, at de studerende forholder sig kritisk?
Beskriv en situation hvor de studerende forholdt sig kritisk og hvor gav det anledning til nærmere
undersøgelse og analyse af sygeplejen!
Hvilken betydning, tror I, det har haft for de studerende at drøfte sygepleje i denne gruppe?
At anvende evidensbaseret viden i sygeplejen
Vil I drøfte hvad I forstår ved evidensbaseret sygepleje?
Har de studerende kunnet anvende den evidensbaserede viden i sygeplejen?
Hvordan har de studerende kunnet anvende den evidensbaserede viden i sygeplejen?
Beskriv hvordan de studerende har anvendt den evidensbaserede viden i sygeplejen!
Giv et eksempel på hvordan de studerende har anvendt den evidensbaserede viden i sygeplejen!
Hvad er det der gør, at de studerende under dette praktik-ophold har været i stand til at anvende
evidensbaseret viden?
Hvilke krav oplever I, at det stiller til de studerende at bruge evidensbaseret viden?
48

Hvilken betydning har det haft for de studerende at anvende evidensbaseret viden?
Har det at anvende evidensbaseret viden, haft indflydelse på de studerendes måde at forholde sig til
sygeplejen?
At udvikle sygeplejen
Diskuter hvad det vil sige for jer at udvikle sygeplejen!
Har det været muligt for de studerende at udvikle sygepleje!
Diskutér om det at forholde sig til evidensbaseret viden, har gjort det muligt for de studerende at udvikle
sygepleje!
Giv eksempler på hvordan det at forholde sig til evidensbaseret viden, har gjort det muligt for de studerende
at udvikle sygepleje!
Hvilke krav stiller evidensbaseret sygepleje på til de studerende?
Drøfte ændringerne i dokumentationsportefolien med de kliniske vejledere
Diskutér hvilken betydning deltagelsen i projektet har haft på udfærdigelsen af de studerendes
dokumentationportefolio!
Diskutér hvilke muligheder deltagelsen i projektet har haft på udfærdigelsen af de studerendes
dokumentationportefolio!
Har de studerende, i højere grad end ellers, anvendt artikler i deres skriftlige produkt?
49

Bilag 5
Brug af evidensbaseret viden i hjemmesygeplejen
Udviklingsprojekt v. Emilie Andrés, cand. cur. underviser v. Sygeplejerskuddannelsen i Odense.
ema@cvsu.dk Tlf. 6310 2651
På uddannelsen er der skrevet en rapport om de studerendes informationskompetencer. Den viser, at de
studerende stort set ikke søger efter forskningslitteratur, når de er i klinikken på 6.semester.
Derfor ønsker vi i Sygeplejerskeuddannelsen i Odense at forbedre studerendes kompetencer i forhold til at
udvikle sygeplejen og til at forholde sig kritisk til den. Jeg har således påbegyndt et projekt som retter sig
mod de studerende på 6. semester.
Det er en forudsætning for sygeplejefaglig udvikling, at de studerende kan søge ny viden, når de møder
problemer i sygeplejen. Med udgangspunkt i den kliniske praksis skal de studerende være i stand til at
inddrage viden fra forsknings- og udviklingsprojekter. Jeg ønsker derfor at etablere et samarbejde med jer
om inddragelse af denne viden i de studerendes kliniske uddannelse.
Samarbejdet vil bestå i, at de kliniske vejledere sammen med de studerende og en underviser drøfter
problemstillinger, de har oplevet på i sygeplejen.
Gruppen søger sammen efter forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Når man har fundet egnede artikler,
som kan belyse det oplevede problem, skal gruppen vurdere artiklen. Dette sker med henblik på
anvendelse/implementering af den viden, man har fået, i selve sygeplejen.
Projektets formål er at undersøge på hvilken måde de studerende kan lære at forholde sig kritisk til
problemstillinger i sygeplejen og hvordan de kan udvikle denne på grundlag af evidensbaseret viden.
Mål: At de studerende i fællesskab med bl.a. de kliniske vejledere udvikler et specifikt område af sygeplejen
ved anvendelse af evidensbaseret viden i praksis. At de studerende bliver styrket i at forholde sig kritisk til
deres sygeplejepraksis.
Projektperiode:
Februar 2007 - juni 2007
Mødernes indhold
Møderækken for perioden planlægges i samarbejde med de kliniske vejledere. Der afholdes et møde om
måneden af 2 timers varighed.
50

De studerende er i praktik hele semesteret, så de skal, så vidt muligt, deltage på lige fod med den kliniske
vejleder i gruppens arbejde.
I gruppen skal de studerende i samarbejde med de kliniske vejledere:
finde relevante og aktuelle problemområder
foretage litteratursøgning
læse artikler og vurdere artiklens indhold
at anvende/implementere viden i praksis.
I juni måned vil der blive foretaget et fokusgruppeinterview for at evaluere forløbet og der udarbejdes senere
en slutrapport over hele forløbet.
Mødernes indhold i perioden februar 2007 - juni 2007
1. Møde. februar: Der udfærdiges samarbejdsaftale mellem undertegnede, de kliniske vejledere, og
studerende. Problemstillinger diskuteres og konkretiseres. Litteratursøgning kan påbegyndes. Det aftales
hvem der vil sende 1 eller 2 artikler ud til resten af gruppen.
2. Møde. marts:. Undervisning i artikellæsning ved underviser, evt. læseguide gennemgås. Artikellæsning.
3. Møde. april: Artikellæsning.
4. Møde. maj: Artikellæsning. Diskussion og vurdering af resultater med henblik på at
anvende/implementere resultaterne i den kliniske sygepleje. Dette må gerne ske i form af konkrete forslag,
der har til hensigt at forbedre sygeplejen.
5. Møde. juni: Artikellæsning. Der foretages et fokusgruppeinterview i forbindelse med evalueringen af
forløbet.
Mål for perioden februar 2008 - juni 2008
Arbejdsgruppen bestående af de kliniske vejledere, studerende, underviser og undertegnede udarbejder en
artikel som omhandler processen og indholdet i gruppens arbejde under hele forløbet.
Den udgives i et dansk sygeplejefagligt tidsskrift.
51

Bilag 6
Erklæring om Informeret samtykke
Udviklingsprojektet Brug af evidensbaseret viden i psykiatrisk sygepleje
Undertegnede informanter kan bekræfte at have modtaget information om følgende forhold:
At samtykket til deltagelse er afgivet på baggrund af skriftlig og mundtlig information.
Den skriftlige information foreligger i form af projektbeskrivelse, som indeholder oplysninger om
formålet med projektet, forskningsmetoden der anvendes.
At deltagelse i projektet er frivilligt.
At informanten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage og træde ud af projektet.
At informanten er sikret anonymitet, og at informationerne også opbevares i anonymiseret form.
At der i forbindelse med forarbejdningen, analysen af datamaterialet kan forekomme oplysninger,
som informanten selv kan genkende som sine egne. Dvs. at den endelige rapport kan indeholde disse
oplysninger.
At informanten til enhver tid kan kontakte Emilie Andrés, for at få oplysninger om projektet på
adressen Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, CVU Lillebælt, Blangstedgaardsvej 4, 5220 Odense
SØ. ema@cvsu.dk Telefon nr. 6310 2651
Sted:
Dato:
Underskrift:
Dette dokument, som attesterer, at informanten er informeret om ovenstående forhold, er udfærdiget på
grundlag af Den centrale videnskabsetiske komités informationsmateriale.
52