Januar 2009 - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening Nr. 1 

Optikerforeningens fokus 

er faglighed 

Ortho-K central i kampen for 

at bremse myopieksplosion 

Kontaktlinser til børn og unge 

gavner folkesundheden 

Synoptik-Fonden uddeler 

æreslegat på årets seminar

photo: ulrika.g 

model: skaga 2356 design: carina mollsjö www.scandinavianeyewear.com 

GENUINE SCANDINAVIAN EYEWEAR SINCE 1948

JANUAR 2009 

LEDEREN 

3 

En optiker er ikke "bare" en optiker! 

Den danske optikeruddannelse er i dag blandt en af Europas bedste. I ECOO (European Counsil 

of Optometry and Optics) arbejder man med seks niveauer. På det laveste niveau befinder sig 

f. eks Grækenland og Tyrkiet. Danmark befinder sig på tredje niveau sammen med f. eks 

Sverige, Finland og Schweiz. For at blive placeret på 5. og 6. niveau skal faget bl.a. være 

autoriseret til at diagnosticere øjensygdomme og behandle disse på et vist niveau. 

I Danmark er autorisationen ikke trindelt, hvilket er tilfældet i flere af de øvrige EU-lande. 

Derfor er en optiker i EU ikke "bare" en optiker. 

Titlen optiker er beskyttet og for at blive autoriseret og opnå retten til at kalde sig optiker, skal 

man først have gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse eller en 

tilsvarende uddannelse i f. eks i England. I enhver lov, hvor der gives rettigheder, er der 

imidlertid også forpligtelser og sanktioner, hvis man ikke overholder reglerne. Derfor er det ikke 

ligegyldigt, hvordan vi forvalter disse rettigheder. Vi skal som fag holde selvjustits og være 

kritiske over for os selv og vores arbejde, men samtidig forpligter det os også til, at vi ikke giver 

udtryk for, at vi er autoriseret til mere end loven tillader. 

Ifølge lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfagligvirksomhed §78 er det 

heller ikke tilladt for personer, uden autorisation at anvende betegnelsen optiker eller betegne 

sig eller handle på en måde, der er egnet til at vække en forestilling om, at den pågældende har 

en autorisation. 

I en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det fristende at ansætte ikke autoriserede 

som medarbejder, og i visse områder af landet har vi set en stigning i antallet af ansatte med 

udenlandske uddannelser. Det er værd at bemærke, at når vi taler om optikere fra de øvrige 

nordiske lande, så vil der for dem ikke være noget problem at kunne opnå en dansk 

autorisation. De skal blot indsende deres uddannelsespapirer til Sundhedsstyrelsen. Men i vort 

naboland mod syd, er der flere typer uddannelser indenfor optik, og det er kun optikere med 

"Meisterprüfung", der har en uddannelse, der giver mulighed for autorisation. 

Ansættes en medarbejder uden autorisation til at udføre optikerarbejde, skal man gør sig klart, 

hvilke opgaver vedkommende er kvalificeret til at udføre, og man skal gøre sig klart, at følger 

medhjælperen de instruktioner, der er givet, og det alligevel går galt, falder ansvaret tilbage på 

den autoriserede person. Og så er optikerarbejdet omfattet af 

optikeroverenskomsten, dvs. at ansættes en ikke autoriseret optiker til at udføre optikerarbejde, 

skal vedkommende have samme løn som den autoriserede optiker. Man bør derfor tænke sig 

om to gange, før man ansætter en medarbejder uden dansk autorisation. 

Per Michael Larsen 

Arbejdene formand

OPTIKEREN NUMMER 1 · 2009 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

INDHOLD 

5 

OPTIKERFORENINGENS FOKUS ER FAGLIGHED . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

KONTAKTLINSER TIL BØRN OG UNGE GAVNER 

FOLKESUNDHEDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 


Forside 

ORTHO-K CENTRAL I KAMPEN FOR AT BREMSE 

MYOPIEKSPLOSION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 


ØGET COMPLIANCE = REDUCERET DROPOUT . . . . . . . . . . . 16 


SYNOPTIK-FONDEN UDDELER ÆRESLEGAT 

PÅ ÅRETS SEMINAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Bjarne Hansen 

DEN TIDLIGERE FORMAND SER STADIG FREMAD . . . . . . . 24 


Nye Rodenstock solbriller 

med styrke. 

Rodenstock: tlf. 86 26 33 11 

www.rodenstock.dk 

Modelfoto: R1298A 

Solbrille øverst: R3195C 

SILMO 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Bjarne Hansen 

DANMARK PÅ FORKANT I EUROPA! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Hans Torvald Haugo 

KUNDEUNDERSØGELSE I JAPAN GIVER 

STOF TIL EFTERTANKE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Bjarne Hansen 

ER DEN NYE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE 

TIL OPTOMETRIST GÅET I SORT? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Svend-Erik Runberg 

AVANCERET UDSTYR GIVER KUNDERNE 

ET BEDRE SYN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Michael Svendsen og Lone Gram 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

FAGLIGT STOF 

6 

Optikerforeningens fokus 

er faglighed 

Danmarks Optikerforenings arbejdende formand, Per Michael Larsen, fylder 50 den 29. december 

2008. I den anledning gør han status over to år som bestyrelsesformand og 14 år som 

bestyrelsesmedlem i en brancheorganisation, der i de seneste år har ændret profil, gennemlevet 

kriser, fusioneret og fejret triumfer. 

Af Claus Suk Yong Jacobsen, 

journalist 

I 2008 lykkedes det for alvor Danmarks 

Optikerforening at bryde gennem lydmuren 

i forhold til pressen med et 

skarpt vinklet sundhedsfagligt budskab. 

Det skete utilsigtet gennem en forsidehistorie 

i BT onsdag den 27. august 

2008, der satte fokus på optikernes 

sundhedsfaglige kompetencer under 

overskriften: ”Optikeren kan redde dit 

liv”. Det var BT’s nytiltrådte forbrugerredaktør, 

som stod for opslaget, hvor Per 

Michael Larsen udlagde teksten for at 

skabe balance og realisme i forhold til 

de noget sensationelle påstande fra 

journalisterne. 

”Det, der blev sagt, er, at vi som optikere 

kan være med til at foretage nogle undersøgelser, 

hvor vi sender folk videre til 

øjenlægen. Om det så er øjenlægen, der 

redder liv eller os, er mindre vigtigt. Det 

afgørende er, at der bliver gjort en indsats, 

og at vi som sundhedspersoner kan 

være med fremme i forreste linje.” 

Opslaget i BT førte også til et møde mellem 

Danmarks Optikerforening og øjenlægerne, 

hvor optikerforeningen blandt 

andet forklarede, at artiklen ikke var 

produkt af en informations-kampagne 

fra optikerforeningen, men pressens eget 

initiativ. 

”Vi har en god dialog med øjenlægerne. 

Vores opgave er nu at komme med et 

oplæg til, hvordan optikere kan supplere 

øjenlægerne i det offentlige sundhedssystem”, 

siger Per Michael Larsen. 

Formanden ser håb om et fornuftigt 

samarbejde mellem optikere og øjenlæger 

på det organisatoriske plan. 

Samtidig noterer han, at der rundt om i 

landet er mange gode og sunde samarbejder 

mellem øjenlæger og optikere. 

”Man skal blive ved med at udvikle disse 

lokale samarbejder. Men det er vigtigt at 

understrege, at det på det organisatoriske 

plan repræsenterer Danmarks 

Optikerforening hele branchen. Derfor 

skal vi passe på med at hævde vores 

kompetencer, hvor vi er klar over, at der 

er et generelt kompetence-problem”, siger 

Per Michael Larsen. 

Fusionen kulminerede med NCC 2008 

En anden væsentlig beslutning, der har 

præget 2008, er fusionen med Dansk 

Optometri og Kontaktlinse Selskab, der 

formelt har været på prøve hele året og 

først konsolideres endeligt i 2009. 

Succesen med Nordisk Kontaktlinse 

Kongres 2008 på SAS Radisson Hotel i 

København den 15. og 16. november 

markerede kulminationen på et frugtbart 

samarbejde mellem de to organisationer. 

”Med over 200 deltagere, hvor vi havde 

forventet 120, og hvis bølgerne gik højt 

150, er kongressen et bevis på, at vi 

godt kan opnå succes, hvis bare vi gør 

forarbejdet rigtig godt. Vi får et kanon 

godt feedback fra oplandet. Vi kan stadig 

gøre det bedre – der var nogle skønhedsfejl 

– men som udgangspunkt er det 

en sejr”, siger Per Michael Larsen. 

For Danmarks Optikerforening er målet 

med kursus-aktivitet at sikre, at toppen 

af den internationale forskning og udvikling 

indenfor optikerfaget bliver 

præsenteret i Danmark og er tilgængelig 

for alle optikere, store som små. 

”Når vi siger uddannelse, er det vigtigt 

at understrege, at Danmarks 

Optikerforening vil være sikker på, at vi 

har de nødvendige kompetencer. Det er 

ikke en opgave, vi vil stå for alene. Det 

skal ske i samarbejde med uddannelserne. 

Efteruddannelse sker stadig i skolernes 

regi. Vi skal ikke ud og konkurrere 

med Randers eller København”, siger Per 

Michael Larsen. 

Danmarks Optikerforening vil i stedet 

satse på at inspirere og opmuntre i kraft 

af kurser, artikler, studiegrupper og 

særlige arrangementer, der sætter fokus 

på aktuelle emner – eksempler er aftenmøderne 

under Uddannelsesudvalget og 

et arrangement som Nordisk 

Kontaktlinse Kongres. 

Certificering og sundhedsfaglig 

profilering 

I øjeblikket er der fokus på Danmarks 

Optikerforenings hjemmeside, der skal 

omlægges til bedre at håndtere foreningens 

nye profil og arbejdsområder. 

Samtidig er det en klar målsætning at 

kommunikere mere direkte til forbrugere 

gennem en sundhedsportal med specifikt 

fokus på synspleje. 

”Vi har ikke fået kommunikeret godt nok 

ud, hvad vi reelt kan. Til gengæld er vi 

så meget parat til det nu, at vi ved, hvad 

vi vil ud med”, siger Per Michael Larsen. 

Et udvalg under optikerforeningen er i 

færd med at udforme et udkast til certificering 

på områder, der udvider optikernes 

traditionelle marked for synshjælpemidler. 

Den første standard, der 

arbejdes med, gælder synstræning.

”I Danmark er vi med foran, men vi sidder 

ikke i førervognen. Vi ved godt, hvor 

vi vil hen. Vi har en høj faglig standard. 

Der er nogle områder, vi gerne vil beskæftige 

os mere med. På synstræning 

kunne vi godt komme til at blive dem, 

der styrer lokomotivet”, siger Per 


Certificerings-udvalget har afholdt en 

række møder og forventer, at et oplæg 

kan blive klart i løbet af 2009. Målet er 

at sikre, at alle, der arbejder med synstræning 

i øjeblikket, kan fortsætte med 

det og samtidig sikre forbrugernes – og 

øjenlægernes – oplevelse af et ensartet 

og acceptabelt niveau. 

”Hvornår det skal træde i kraft – vi er 

sammen kommet til den beslutning, at 

det er vigtigere, at det bliver gjort rigtigt, 

end at det bliver gjort hurtigt. Vi 

tænker os rigtig godt om”, siger Per 

Michael Larsen, der understreger at udvalget 

ikke vil sætte en fast tidsramme 

på projektet. 

Det internationale perspektiv bliver 

vigtigere 

Med uddannelsesreformen er det naturligt 

at rette blikket ud mod den store 

omverden. Danmarks Optikerforening 

har engageret sig mere i ECOO, som er 

paraplyorganisationen for europæiske 

optikerorganisationer. Formand Per 

Michael Larsen er blevet medlem af 

ECOOs Education Comittee, der svarer til 

et uddannelsesudvalg. Medlemskabet giver 

mulighed for at hente viden og lade 

sig inspirere af søsterorganisationer 

rundt om i Europa. ECOO giver begge 

veje og er ikke kun et spørgsmål om, at 

Danmark løfter andre. 

”I Sydeuropa har man for eksempel en 

anden måde at se sundhedssystemet på, 

men man kan også lære lidt af den 

måde, de gør tingene på i andre lande”, 

siger Per Michael Larsen og fortsætter: 

”Vi vil gerne sikre, at uddannelsen er på 

det højest europæiske niveau, men hvordan 

går man ud og måler det? Det er 

blandt andet det, vi gør igennem vores 

ECOO-samarbejde, hvor vi går ud og 

sammenligner standarden i de forskellige 

medlemslande.” 

Samtidig vil Danmarks Optikerforening i 

2009 og fremover investere i at styrke 

den nordiske platform gennem en mere 

aktiv brug af medlemskabet i Nordisk 

Optisk Råd (NOR). 

”Mit mål er, at vi får en stærkere nordisk 

platform. Jeg ser gerne, at vi bruger 

NOR mere aktivt, også til overordnede 

politiske drøftelser om, hvor vi gerne ser 

Europa skal hen. 

Et af de projekter, hvor Danmarks 

Optikerforening får brug for øget samarbejde 

over de skandinaviske grænseskel, 

er WHO’s Vision 2020-kampagne. 

Her er målet at afskaffe unødvendig 

blindhed i år 2020. 

”Norge er godt i gang. Sverige tøver lidt. 

Vi har taget handsken op og vil gerne 

være med. Men vi vil gerne have lidt 

hjælp fra Norge, så vi sikrer, vi går i 

gang på den rigtige måde”, siger Per 


Det nordiske samarbejde har i en 

årrække ligget i dvale, men Danmarks 

Optikerforening har altid værnet om 

medlemskabet i NOR. 

”Derigennem får vi vigtige informationer 

om, hvad der foregår i de andre nordiske 

lande. Vi har somme tider misundt de 

andre nordiske lande, men nu ser vi altså 

også, at de begynder at have deres besværligheder. 

De får dem bare i en anden 

rækkefølge”, siger Per Michael Larsen, 

der ser det som naturligt, at de nordiske 

organisationer bakker hinanden op. 

Uddannelsesreformen har fyldt på 

dagsordenen 

Da Per Michael Larsen trådte til som formand 

for Danmarks Optikerforening i 

2003, var foreningen præget af strukturforandringer. 

I 2004 blev Optikernes 

Arbejdsgiverforening lagt sammen med 

Dansk Erhverv for at få en stærkere arbejdsgiverforening. 

Samme år fratrådte 

den tidligere formand Ole Larsen, som i 

de seneste seks år havde fungeret som 

optikerforeningens direktør. 

”Danmarks Optikerforening bliver mere 

fagligt orienteret, mindre arbejdsgiverorganisation. 

Det er det første skridt”, siger 

Per Michael Larsen om den stadig 

igangværende redefinering af Danmarks 

Lumocolor ® permanent special 

- dit special værktøj i optikerbranchen... 

permanent marker med unik xylenefri, lysægte blæk 

udviklet specielt til vedhæftning på optiske glas, 

laboratorie glas og coatede overflader. 

Den hurtigtørrende blæk mindsker risikoen for 

udtværing - også velegnet til venstrehåndede. 

Lumocolor permanent special 319 findes i S, F og M i sort og rød. 

for nærmeste forhandler ring til STAEDTLER Nordic på 36 17 43 44 

FAGLIGT STOF 

7

FAGLIGT STOF 

8 

Per Michael Larsen 

Optikerforenings profil. 

I dag definerer Danmarks 

Optikerforening sin rolle ud fra tre søjler: 

Kompetencer, information og samarbejde 

på organisationsplan. 

Spørgsmålet om kompetencer blev central 

for optikerforeningens arbejde i 

kraft af uddannelsesreformen. Den store 

faglige udfordring var at sikre, at uddannelserne 

kom godt i gang fra første 

dag. Danmarks Optikerforening og optikerskolerne 

gik sammen om finansiering 

af en masteruddannelse i Norge for udvalgte 

lærere fra begge skoler. 

På den måde sikrede faget i forening, at 

der var otte højtuddannede lærerkræfter 

parat til at sikre niveauet på den nye 

uddannelse. 

I 2009 vil Danmarks Optikerforening arbejde 

videre på opgaverne med at informere 

om faglighed og at samarbejde 

med relevante organisationer og myndigheder, 

herunder sundhedsstyrelsen og 

Sundhedsministeriet – samt 

Undervisningsministeriet i anliggender 

vedrørende uddannelsen til optiker. 

Samtidig lægger Danmarks 

Optikerforening op til tage en mere aktiv 

rolle i forhold til uddannelses-institutionerne: 

”Fællesudvalget udfases i 2011. Vi skal 

selvfølgelig have et samarbejde med 

landssammenslutningen, så vi har et organ, 

der vogter over uddannelserne”, siger 

Per Michael Larsen. 

Kæderne skal repræsenteres i 

bestyrelsen 

Danmarks Optikerforening er til generalforsamlingen 

i marts 2009 klar med en 

vedtægtsændring, der giver mulighed 

for at have repræsentanter for kæderne 

siddende i bestyrelsen. 

”Det er meget enklere at have dialogen 

omkring det samme bord i stedet for at 

sende beskeder ud og så få svar tilbage, 

som vi skal tage stilling til i bestyrelsen”, 

siger Per Michael Larsen. 

Den store udfordring er at sikre, at 

Danmarks Optikerforening tjener både 

den lille selvstændige optikere og de 

store kapitalkæders interesser. 

”Det er vigtigt, at de forstår, at vi ikke 

tjener specifikke interesser. Når vi hjælper 

de store, hjælper det også de små, og 

når vi sætter fokus på de små, gavner 

det også kæderne. I Danmarks 

Optikerforening taler vi ikke pris og konkurrence, 

men faglighed, og det er i alles 

interesse, at vi har så højt et fagligt niveau 

som overhovedet muligt”, siger formanden. 

Selv om kædernes markedsføringsbudgetter 

langt overgår Danmarks 

Optikerforenings samlede kontingentindtægt, 

spiller foreningen en central 

rolle, også i forhold til de store medlemmers 

interesser: 

”Danmarks Optikerforening har ingen 

kommerciel interesse – det er blandt andet 

der, vi kommer ind i billedet. Vi kommer 

i pressen, fordi vi informerer om 

faglighed.” 

Fakta: Per Michael Larsen 

Per Michael Larsen kom i lære i 1976 i 

Thiele og blev uddannet optiker i 1980. I 

1987 blev han selvstændig med egen butik 

i Rudkøbing, som han åbnede sammen 

med daværende kone, der også er 

optiker. I 1997 åbnede Per Michael 

Larsen sin anden Thiele-butik i 

Svendborg. 

Per Michael Larsen har to børn, løber 

maraton – stiller blandt andet op til 

Berlin 2009 – og så er han meget aktiv i 

foreningslivet på Langeland, hvor han i ti 

år har været med i ledergruppen for lokale 

medhjælpere på 

Langelandsfestivalen. 

Bestyrelses-arbejde i Danmarks 

Optikerforening har Per Michael Larsen 

været involveret i siden 1994. Han blev 

formand for bestyrelsen i 2006 og er i 

dag ”arbejdende formand”, hvilket reelt 

betyder at han fungerer som lønnet direktør 

på nedsat tid.

10 NYE BUTIKKER 

- vil du være med i 2009? 

År 2008 har været et godt år for Nyt Syn. 

Vi har netop fået nummer 10 i rækken af nye 

butikker ind i Nyt Syn kæden 

- det er Kristiansen Optik i Esbjerg. 

Vi byder dem et stort Velkommen 

og glæder os til samarbejdet. 

Vil du høre mere om dine muligheder hos 

Nyt Syn, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på 

tlf. 61 55 27 88 eller mail til jr@nytsyn.dk. 

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et 

lykkebringende nytår. 

Nyt Syn Danmark A/S . Ove Gjeddes Vej 39 . 5220 Odense SØ . Tlf. 70 26 09 08 . www.nytsyn.dk

FAGLIGT STOF 

10 

Kontaktlinser til børn og unge 

gavner folkesundheden 

Der er store fordele ved at tilpasse kontaktlinser til børn og unge, både for kunderne, for optikerne og 

for den generelle folkesundhed. Men en række myter afholder nogle optikere fra at satse på denne 

attraktive målgruppe. I et foredrag på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 skød den engelske foredragsholder 

Caroline Christie nogle af fordommene i sænk. 


journalist 

Ifølge den britiske regerings officielle 

statistik findes der i Storbritannien 14 

millioner i alderen 5 til 19 år, og 17% af 

de 5 til 15-årige har brug for synskorrektion, 

mens tallet for 16 til 19-årige er 

29%. 

Ikke desto mindre bruger kun 8% i øjeblikket 

kontaktlinser, fremgår det af en 

artikel i Optometry Today fra 2004 . 

De fleste kontaktlinseoptikere begynder 

at tilpasse kontaktlinser til kunder i alderen 

11 til 13 år, men ifølge artiklen 

”Kids and contact lenses” fra Optometry 

Today 30/11/2007, skrevet af Caroline 

Christie og David Ruston, kan alderen 

med fordel sættes ned til 9 år. 

Det er den alder, hvor mange børn begynder 

at bruge synshjælpemidler, men 

interessen for kontaktlinser viser de typisk 

først omkring 3 år senere. 

”For pigerne handler det mest om deres 

udseende, mens drengene er mere optaget 

af sport”, siger Caroline Christie, der 

holdt foredrag om tilpasning af kontaktlinser 

til de yngste målgrupper på 

Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 i 

København. 

Redskab mod nærsynethed og fedme 

Særlig i forhold til sportsudøvelse ser 

Caroline Christie en mission for optikere 

i at forbedre den generelle folkesundhed. 

Når børnene tidligere får tilbudt 

kontaktlinser, opnår de også fordele som 

øget selvtillid og forbedret mulighed i at 

deltage i sport. 

”Mange børn og unge føler sig marginaliseret, 

når de er henvist til at dyrke 

sport med briller. Ved at tilpasse kontaktlinser 

tidligere får de mere mod på 

at bevæge sig”, siger Caroline Christie. 

Ny forskning i udviklingen af nærsynethed 

kobler myopi sammen med meget 

nærarbejde og tid foran computeren. 

”Hvis børnene bliver mere aktive sportsudøvere, 

kommer de også væk fra computerspillene”, 

siger Caroline Christie. 

Mere fokus på børn og unges sportsudøvelse 

kan også være med til at bremse 

udviklingen af nærsynethed. En meget 

omtalt ph.d.-afhandling udført af den 

danske øjenlæge Nina Jacobsen viser, at 

sportsudøvelse – særlig udendørs sport – 

hæmmer udviklingen af myopi. 

I artiklen ”Kids and contact lenses” slår 

Caroline Christie og David Ruston på, at 

børn kan opfatte briller i sig selv såvel 

som nedsat bevægelighed eller præstation 

på banen som ydmygende og noget, 

der helt afskrækker dem fra sport. 

“Overvægt er et stigende problem i 

Vesten, og vi ønsker jo at få børnene til 

at dyrke mere sport. Hvis de ikke kan se, 

eller deres briller er en hindring – somme 

tider får de jo besked på at tage brillerne 

af – så kan de ikke fange bolden. De bliver 

ikke for alvor en del af holdet, for de 

andre børn lægger mærke til, at de ikke 

kan se,” siger Caroline Christie. 

Den massive vækst i udviklingen af 

overvægts-problemer i Vesten ses som 

en af de helt store udfordringer for 

sundhedsmyndighederne, og ”fedmeepidemien” 

har også indflydelse på antallet 

af diabetes-patienter – som igen 

er en sygdom, der afstedkommer relaterede 

synsproblemer. 

Fordele ved kontaktlinser i stedet for briller 

Ifølge en artikel fra 2003 er unge fire 

gange mere tilbøjelige end voksne til at 

prøve kontaktlinser, hvis de får dem tilbudt. 

Kontaktlinser bringer dem ikke blot 

ud over et eventuelt psykologisk stigma 

knyttet til briller, men giver også bedre 

periferisk syn og et større billede på retina, 

særlig når der er tale om høje styrker. 

Omkring 6% af alle børn er hypermetrope 

over +3.00 D og får brug for synskorrektion 

resten af livet for at undgå 

eller bremse skelen. De tunge brilleglas 

kan med fordel erstattes af kontaktlinser. 

Anisometropi fører til aniseikoni, altså 

forskelle i størrelse i det billede, der dannes 

på nethinden, samt forvrængning og 

dermed nedsat billedkvalitet. Også her er 

kontaktlinsernes øgede periferiske korrektion 

med til at forbedre samsynet. 

Samtidig er beskyttelse mod solens skadelige 

UV-lys et område, hvor kontaktlinser 

til børn spiller en stor rolle: 80% af 

den påvirkning øjet udsættes for igennem 

hele et menneskes levetid indtræffer 

i teenage-alderen, understreger Caroline 

Christie. 

Årsagen er, at pupillen bliver mindre 

med alderen, samtidig med at teenagere 

tilbringer væsentligt mere tid udendørs 

end voksne.

FAGLIGT STOF 

11 

Caroline Christie 

Kontaktlinser giver børn og unge bedre 

muligheder for at bære solbriller med 

UV-beskyttelse. 

Forskning skyder myter ned 

Tidlig tilpasning af kontaktlinser i stedet 

for briller giver altså en lang række kontante 

fordele for børn og unge. 

Omvendt stiller den tidlige tilpasning 

selvfølgelig også øgede krav til optikerens 

vejledning og bærerens compliance. 

Der er imidlertid ikke basis for mange af 

de stivnakkede myter, der afholder optikere 

fra at flytte børn fra briller til kontaktlinser. 

Typiske udsagn fra myternes verden er, 

ifølge Caroline Christie: 

”Kontaktlinser er ikke passende, før barnet 

er over 12 år gammelt.” 

”Kontaktlinse-tilpasning til børn er tidskrævende.” 

”Kontaktlinser er for dyre for børn.” 

”Børnene overholder ikke håndteringsvejledningerne 

(are not compliant).” 

”Børn har brug for mere ilt til øjet.” 

”Kontaktlinser kan kun bæres et begrænset 

antal år, så det er bedst ikke at 

starte for tidligt.” 

”Der er en højere risiko for infektion hos 

børn.” 

Caroline Christie understreger, at der her 

er tale om følelsesmæssige reaktioner, 

snarere end faktiske observationer. 

Tilpasning af kontaktlinser til børn er 

ikke mere tidskrævende for optikeren, 

når bare optikassistenterne er tilstrækkeligt 

trænede i at instruere i håndteringen 

af linserne.

FAGLIGT STOF 

12 

Hvad angår hensynet til børns øjne, 

særlig risikoen for infektion og 

vigtigheden af compliance, er det 

vigtigt, at optikeren indskærper 

forældrenes ansvar. Det er forældrene, 

der i sidste ende træffer beslutningen, 

og det er forældrene, der betaler for 

kontaktlinserne. 

Men forældrene skal også være indstillet 

på at spille en aktiv rolle i at sikre, at 

barnet overholder vejledningerne for 

hygiejne og håndtering. 

Et studie udført i 1995 viser, at hvis 

compliance betragtes som vigtigt, og 

forældrene tager et aktivt ansvar for 

børnenes håndtering, så er børnenes 

compliance fuldt på højde med voksnes. 

Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed 

I forhold til børnene er det vigtigt at 

påpege, at compliance gør linserne mere 

behagelige at bære, giver mulighed for 

at have dem på længere – og gør det 

hvide i øjnene klarere at se på. 

Skræmmekampagner virker ikke nær så 

godt, og Caroline Christie understreger 

da også, at tilpasning til børn og unge 

forudsætter evnen til at kommunikere 

på en noget anden måde end til voksne 

– først og fremmest med masser af tålmodighed. 

I forhold til dropout er det vigtigt at 

notere sig, at børn og unge er mere indstillede 

på at give kontaktlinser et andet 

forsøg. Undersøgelser viser en betydelig 

højere succes-rate for optikere, der ikke 

giver op efter den første uge, men holder 

ud i bare 2 uger. 

Samtidig anbefaler Caroline Christie, at 

optikeren ikke giver op, hvis det ikke 

lykkes at gøre en ung kunde fortrolig 

med en kontaktlinse i første omgang. 

Det nytter at vente 6 måneder og så 

gøre endnu et forsøg. 

Endelig er det værd at notere sig, at der 

for optikere er tale om konvergerende 

faglige og merkantile interesser. Børn og 

unge har i stigende grad indflydelse på 

familiens husholdning, og især de ældre 

teenagere udgør en forbrugergruppe 

med deres egen købekraft. 

Denne artikel er skrevet på basis af 

Caroline Christie’s foredrag ”Kids, 

tweens, teens and contact lenses” på 

Nordisk Kontaktlinse Kongres 15. - 16. 

november 2008, artiklen ”Kids and contact 

lenses – part 1”, 30/11/07 

Optometry Today af Caroline Christie og 

David Ruston (med støtte fra The Vision 

Care Institute of Johnson & Johnson 

Medical Ltd.) samt interview med 

Caroline Christie. 

Caroline Christie er associate director of 

Contact Lenses på City University, 

London, samt seniorforsker for College 

of Optometrists og undervisningskonsulent 

for British Contact Lens 

Association. David Ruston er director of 

professional affairs for Johnson & 

Johnson Vision Care i Storbritannien, 

Irland, Norden og Holland, fellow of the 

American Academy of Optometry og 

Fellow of the College of Optometrists. 

Flere informationer, blandt andet om 

forskellige former for linsetilpasning, 

kommunikation og after care, kan findes 

i ”Kids and contact lenses – part 2” af 

Caroline Christie og David Ruston, ligesom 

første del af artiklen indeholder en 

mere dybdegående gennemgang af problemstillingerne. 

Artiklerne ”Kids and contact lenses – 

part 1-2” er tilgængelige på Internettet 

mod betaling. Et link på Danmarks 

Optikerforenings hjemmeside henviser 

direkte til ressourcerne.

FAGLIGT STOF 

Ortho-K central i kampen for 

at bremse myopieksplosion 

13 

I Asien, hvor langt større dele af befolkningen bliver nærsynede end i Vesten, er Ortho-K blevet en 

attraktiv behandlingsform til at bekæmpe udvikling af svær myopi hos børn og unge. Ortho-K kan 

muligvis bremse forlængelsen af øjet med 50%, og det har stor betydning, da svær myopi også 

medfører følgeproblemer som for eksempel øget risiko for nethindeløsning 


journalist 

I den højaktuelle film Blindness, baseret 

på Nobelpristageren José Saramago’s 

mesterværk af samme navn, bliver verden 

ramt af en epidemisk sygdom, som 

gør mennesker blinde. 

Så galt står det ikke til i virkelighedens 

verden, men ikke desto mindre er der 

grund til alarm: På globalt plan er antallet 

af mennesker med myopi stigende 

– og nærsynetheden begynder i 

en tidligere alder, udvikler sig hurtigere 

og fører til stadig længere øjne. 

På Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 

fremlagde Pauline Cho, professor ved 

Polyteknisk Universitet i Hong Kong, 

noget af den seneste banebrydende 

forskning indenfor det, der ofte betegnes 

som en ”global myopieksplosion”. 

”Udbredelsen af myopi er betydeligt 

større i Fjernøsten end i Europa eller 

Mellemøsten. I Fjernøsten er myopi en 

stor bekymring”, siger Pauline Cho. 

Af samme grund er der er få undersøgelser 

om udbredelsen af myopi fra 

Vesteuropa, mens rapporter fra Asien 

viser en stejl vækst i udviklingen af 

nærsynethed. 

”Ikke-myope bliver myope hurtigere, og 

børn bliver myope i en tidligere alder”, 

siger Pauline Cho. 

Den kinesiske professor citerer en undersøgelse 

fra Sverige blandt teenagere, 

der viser en tilvækst i antallet af nærsynede, 

og tal fra Norge og Danmark 

demonstrerer en lignende udvikling, 

selv om udviklingen ikke er så voldsom 

som i Østen. 

Flertallet af asiater er nærsynede 

Sammenligninger vanskeliggøres af forskelle 

i kriterier, metodologi og demografiske 

strukturer i de undersøgte befolkninger. 

I forskellige undersøgelser varierer definitionen 

på myopi/sfærisk ækvivalent 

fra 0.12 D til 1.50 D. 

Nogle undersøgelser omfatter cycloplegi, 

og andre gør ikke. Der er forskel 

Pauline Cho 

på, hvordan objektive og subjektive undersøgelsesmetoder 

er vægtet, og endelig 

er der afgørende forskelle i aldersgrupper 

og etnisk sammensætning af 

de undersøgte populationer. 

Som en vejledende sammenligning viser 

en amerikansk undersøgelse fra 2007 

en udbredelse af myopi blandt 3 til 5- 

årige på 3%. En undersøgelse fra 2003 

blandt 5 til 17-årige siger 9%, og her 

er der opdelte tal for asiater (19%) og 

for kaukasere (4%). Undersøgelser fra 

1993 af 12 til 13-årige viser en udbredelse 

på 15%, mens en tilsvarende undersøgelse 

fra 2002 af de 8 til 12-årige 

– i en sammensat etnisk gruppe – giver 

et tal på 15%. 

En 2007-undersøgelse fra Polen sætter 

tallene for 6-årige til 2%, 10-årige til 

11%, 15-årige til 18% og 18-årige til 

33%. Tal fra Australien , 2005-2006, vi-

FAGLIGT STOF 

14 

ser en udbredelse af myopi blandt de 6 

til 8-årige på 1% og blandt 12-årige på 

46%. 

Til sammenligning viser tal fra undersøgelser 

i Singapore langt højere koncentration 

af myope: I 2002 var 20% 

af de 7-årige myope, mens tallet steg 

til 35% blandt 8-årige og 53% blandt 

9-årige, altså betydeligt højere tal end 

de, der fremlægges fra USA, Europa og 

Afrika. 

Blandt de 10 til 12-årige i Singapore er 

hele 62% myope , mens tallet for de 15 

til 19-årige er helt oppe på 74%. 

Tilsvarende er 15-20 procent af de 7- 

årige japanere myope, og samme undersøgelse 

viser, at 66% af de 17-årige 

er myope. Også i Taiwan er 20% af de 

7-årige myope. Blandt 12-årige er udbredelsen 

61%, blandt 15-årige 81% og 

blandt de 16 til 18-årige 84%. 

Ortho-K står stærkt i Østen 

Der er altså store forskelle i udbredelsen 

af myopi mellem Østen og Vesten, 

men undersøgelser af den procentvise 

stigning i udviklingen af myopi viser 

ikke enorme forskelle mellem de to 

regioner. 

Hong Kong-kinesere i alderen 7 til 11 år 

lægger 0,70 D til hvert år , mens tallet 

for kinesere i alderen 6 til 12 år er 0,63 

D . Når der er tale om en blandet befolkningsgruppe 

med 4% asiatisk repræsentation 

, som det er typisk for 

amerikanske undersøgelser med blandet 

etnicitet, lægger 8 til 12-årige 0.53 D 

til per år. 

Spekulationerne om årsager til den globale 

myopiudvikling er mange. Teorier 

omfatter faktorer som øgede uddannelseskrav 

med mere nærarbejde og 

læsning, samt miljømæssige faktorer 

som kostvaner og livsstil – for eksempel 

forskes der i forskelle mellem land- og 

bybeboelse samt indflydelsen af motion, 

frisk luft og dagslys. 

Pauline Cho refererer blandt andet til 

den danske øjenlæge Nina Jacobsens 

undersøgelse af studerende fra 2008 , 

som viser, at udendørs sport har en 

gavnlig virkning, idet fremkomsten og 

udviklingen af nærsynethed synes at 

bremses ved et par timers fysisk aktivitet 

om dagen. 

I Hong Kong er Ortho-K den foretrukne 

behandlingsform, fordi den tidlige og 

hurtige udvikling af myopi nødvendiggør 

behandlingsformer, der ikke blot 

korrigerer for nærsynethed, men også 

bremser udviklingen. 

Hong Kong forældre foretrækker 

Ortho-K frem for formfaste kontaktlinser 

og cycloplegisk behandling som 

Atropine og Pirenzopine af hensyn til 

børnenes sundhed og sikkerhed. 

Sammenlignende studier mellem Ortho- 

K, RGP og SCL ingen betydelig forskel 

for RGP og SCL i udviklingen over 24 

måneder, men betydelig ved Ortho-K. 

Til sammenligning viser Pauline Chos 

egne studier i Ortho-K , at behandlingsformen 

giver betydelig langsommere 

progression af myopi end almindelige 

kontaktlinser. Forskellen er 0,19 

D (i forhold til SCL) til 0,22 D (ift. RGP) 

efter 12 måneder, 0,30 D (ift. SCL) til 

0,31 D (ift. RGP) over 24 måneder og 

0,37 D (ift. SCL) til 0,42 D (ift. RGP) 

over 36 måneder. 

Hvorfor Ortho-K er ”den hellige gral” 

Sammenlignende studier af forskellige 

former for medicinsk behandling af 

højmyope børn kombineret med andre 

linser (RGP/SCL) viser, at Ortho-K klarer 

sig fremragende. Samtidig er der en 

række bivirkninger ved behandling med 

Atropine (+ multifokale linser) og 

Pirenzepine : 

Mavesmerter forårsaget af medicinen, 

udvidede pupiller (mydriasis) og hyppige 

allergiske reaktioner i konjunktiva 

gjorde, at flere måtte afbryde behandlingen. 

Over halvdelen (59%) oplevede også 

tørre øjne, papillae eller hævelser (follicles), 

men bemærkelsesværdigt nok 

havde 51% af de testpersoner, der kun 

blev behandlet med placebo lignende 

reaktioner. I kontrolgruppen oplevede 

kun 14% pappillae/follicles. 

Måske er det vigtigt at understrege i 

denne sammenhæng, at medicinsk behandling 

tydeligt reducerer forlængelsen 

af øjet, mens en tilsvarende virkning 

ikke kan ses med placebo. 

Virkningen af Ortho-K må betegnes 

som den samme som ved brug af 

Atropine/Pirenzepine i kombination 

med almindelige kontaktlinser. 

Samtidig betegner Pauline Cho ligefrem 

Ortho-K som ”den hellige gral i myopiforskning”. 

Hvis det lykkes at afdække, hvorfor 

Ortho-K kan bremse udviklingen af myopi 

med 50%, kan det også føre til afgørende 

viden om årsagerne til den 

stadigt voksende udbredelse af myopi. 

En ny teori peger på, at årsagen til 

øjets forlængelse kan ligge i hyperopisk 

defokus i den perifere retina, dvs. at lysets 

fokus ligger bag den perifere del af 

retina. 

”En af de aktuelle teorier om myopi ud-

FAGLIGT STOF 

15 

vikling går på, at forvrængede billeder, 

der falder bagved retina på den perifere 

del af retina, sender den besked 

til øjet, at det skal vokse længere 

bagud”, forklarer Pauline Cho. 

Dermed forlænges øjets aksiale 

længde. 

Forskning har vist at øjets vækst ligger 

i den bagerste tredjedel af øjet og ikke 

i det forreste segment. Hvis teorien 

om, at det periferiske syn kan påvirke 

den gule plets refraktive udvikling holder 

stik, kan progressive asfæriske linser 

have en modificerende effekt på 

udviklingen af myopi. 

Selv afholder Pauline Cho sig klogelig 

fra at spekulere i årsagerne til den globale 

tilvækst i myopi, indtil der foreligger 

mere fyldestgørende research på 

området. Som en ren spøg fremsatte 

professoren fra Hong Kong dog en populær 

teori om årsagen til forskellene 

mellem asiater og kaukasere på dette 

område: 

”Det er al den ris, vi spiser.” 

Fakta: Dr. Pauline Cho, PhD 

Dr. Pauline Cho er Associate Professor 

of the School of Optometry ved The 

Hong Kong Polytechnic University og 

modtog i 2002 afdelingens pris for 

fremragende undervisning. 

Dr. Pauline Cho har en Bachelor of 

Optometry fra University of New South 

Wales, en PhD fra University of 

Bradford og en Master in Professional, 

Vocational and Higher Education fra 

The Hong Kong Polytechnic University, 

2003. 

Pauline Cho er desuden Fellow of the 

American Academy of Optometry, medlem 

af International Society for Contact 

Lens Research og medlem the 

International Editorial Board of the 

Contact Lens and Anterior Eye. Hun har 

udgivet over 80 akademiske artikler om 

kontaktlinser og tårevæske.

FAGLIGT STOF 

16 

Øget compliance = 

reduceret dropout 

Omkring en tredjedel af alle linsebærere er i fare for at blive tidligere linsebærere. Korrekt håndtering, 

god hygiejne og regelmæssige vaner spiller en stor rolle for oplevelsen af kontaktlinser, der ikke tørrer 

ud sidst på dagen. 


journalist 

Compliance er ikke bare vigtig for at 

undgå alvorlige øjeninfektioner, men afgørende 

for kontaktlinseoptikerens succes-rate. 

Ifølge en undersøgelse fra 2002 

er frafald en væsentlig faktor i Europas 

mangel på vækst i kontaktlinsebrug. 

Svar fra 236 frafaldne linsebærere i 

Storbritannien viste, at over halvdelen 

(51%) angav ubehag som hovedårsag til 

at holde op med at bruge kontaktlinser. 

På andenpladsen ligger synsbesvær 

(13%), hvor 6% oplevede vanskeligheder 

med at læse, og 7% havde svært ved at 

se klart i almindelighed. 

Udtørring angives som den hyppigste 

form for ubehag, oplevet af 40% af de 

adspurgte. 

Rapporten konkluderer imidlertid også, 

at en meget høj andel (77%) af kunder, 

der er holdt op med at bære linser, kan 

tilpasses på et senere tidspunkt. 

Bløde sfæriske linser til brug i 2 eller 4 

uger viste en succes-rate på 91%, mens 

endagslinser lå på 89% efter en måned. 

Mindre effektive var bløde toriske linser 

(69%) og bløde bifokale linser (53%). 

Samlet set var der blandt de kunder, 

som fortsatte efter den første måneds 

prøveperiode, 73% succes efter 6 måneders 

linsebrug. 

Når disse kunder opgav at bære kontaktlinser 

i første omgang skyldes det 

snarere mangler fra leverandørens eller 

optikerens side end egentlige patient-relaterede 

problemer. Når frafaldne linsebærere 

bliver spurgt, hvad de oplever 

som den største ulempe, svarer flere 

synsbesvær end ubehag. 

Nye fremskridt med hensyn til materialer, 

design og rensesystemer har forbedret 

mulighederne for at undgå ubehag i 

forbindelse med linsebrug og dermed 

også den væsentligste årsag til, at kunder 

falder fra. 

Profil af en frafalden 

Ifølge Kathy Dumbleton, der forelæste 

på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008, 

er en ud af tre linsebærere i dag lidt 

utilfredse og i fare for at falde fra. 

En rapport fra 1983 anslår tallet til at 

ligge på 30% , og nyere tal fra Canada 

sætter det til et sted mellem 26 og 40% 

, igen med hovedårsager til frafaldet i 

ubehag (27%), udtørring (16%) eller 

røde øjne (11%). I en amerikansk undersøgelse 

fra samme år angiver hele 72% 

ubehag som hovedårsag, mens 20% siger, 

de er holdt op med at bruge kontaktlinser 

på grund af besvær med at se 

klart. 

”Vi må fokusere på den tredjedel, der 

stadig bærer linser, men ikke er tilfredse 

med det”, siger Kathy Dumbleton. 

Den tredjedel består hovedsaglig af 35 

til 54-årige med fast arbejde. De har lav 

Rx. Der er flere langsynede end nærsynede, 

og der er flere med astigmatisme 

end sfærisk brydningsfejl . Endelig er der 

hovedsaglig tale om mænd. 

“Når mænd er utilfredse har de en 

højere tendens til at falde fra. Kvinder 

tenderer til at være mere utilfredse, men 

færre falder fra. Måske er vi mere tålmodige”, 

siger Kathy Dumbleton. 

Jo tidligere en kunde er blevet introduceret 

til kontaktlinser, desto bedre er 

chancerne for at bevare kunden. Hvis en 

kunde er holdt op med at bruge kontaktlinser, 

er de sværere at få tilbage til 

linsebrug, desto længere de går uden. 

Miljø, helbred og compliance 

Miljømæssige og helbredsmæssige faktorer 

hos kunden kan også spille ind på 

deres komfort. For kontaktlinseoptikeren 

er det vigtigt i anamnesen at sikre sig en 

omfattende case history. 

Hvis kontaktlinsekunden arbejder meget 

ved computer, færdes i meget tørre eller 

meget varme miljøer, kan det påvirke 

deres komfort. Samtidig spiller allergi, 

medicinering og kroniske lidelser som

Oplev vore toriske kontaktlinser 

– de bevæger sig mindre, så dine 

kunder kan bevæge sig mere! 

Hele forskellen ligger i vores enestående ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). 

I modsætning til traditionelt ballast design modstår ASD-linserne det blinkende øjes naturlige tryk fra begge 

øjenlåg og balancerer lynhurtigt linsen på plads, hvis den skulle flytte sig. Desuden påvirkes ASD-linserne ikke af 

tyngdekraften, så dine kunder vil opleve et klart og stabilt syn 1 – uanset hvor meget man bevæger sig! 

Samtidig er kontaktlinsen fremstillet af det gennemtestede 

ACUVUE ® OASYS TM -materiale Senofilcon A, med UV filter 2 

og har HYDRACLEAR ® Plus-teknologi, der holder øjet klart 

og fugtigt hele dagen. 

Ingen anden torisk kontaktlinse har så mange fordele som 

ACUVUE ® OASYS TM for ASTIGMATISM – giv dine kunder 

chancen for at prøve den i dag! 

Traditionelt ballast design 

Vores unikke ASD teknologi 

1) Johnson & Johnson Vision Care, arkivdata 2006. 2)UV-absorberende linser er IKKE nogen erstatning for beskyttende UV-absorberende øjenbeskyttelse, som for eksempel UV absorberende briller eller solbriller, idet de ikke dækker øjet og øjenomgivelserne helt. 

ACUVUE ® ACUVUE ® OASYS HYDRACLEAR ® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2008.

FAGLIGT STOF 

18 

gigt, knogleskørhed og problemer med 

skjoldbruskkirtlen en rolle. Også spisevaner 

kan have indflydelse – Kathy 

Dumbleton angiver lave mængder af 

omega 3 fedtsyrer, høje mængder af 

omega 6 i forhold til omega 3 samt 

mangel på A-vitaminer som faktorer, der 

kan gøre det irriterende at gå med linser 

i øjnene. 

Endelig er det en naturlig følge af dårlig 

vejledning eller dårlig compliance, at 

kunder oplever ubehag ved at bære linserne. 

Kathy Dumbleton citerer en undersøgelse, 

hvor en gruppe linsebærere fik 

udførlig instruktion i håndtering og hygiejne. 

Få uger efter havde 85% alligevel 

beskidte linser, og 55% havde beskidte 

linsebeholdere. 

”Mangelfuld compliance er den væsentligste 

årsag til infektioner”, fastslår 

Kathy Dumbleton og fortsætter: 

”Compliance er en afgørende faktor, når 

det gælder om at reducere drop-out.” 

Dårlig compliance medfører eller øger 

ubehag ved kontaktlinsebrug. For at demonstrere 

den tærskel, kontaktlinseoptikeren 

skal overvinde, viste Kathy 

Dumbleton på Nordisk Kontaktlinse 

Konference en film med en kontaktlinsebruger, 

der renser sine kontaktlinser. 

Først skal der vaskes hænder, og så skal 

linsen tages ud af øjet og lægges i blød i 

rensevæske. Derpå gnubbes begge linser 

i 10-15 sekunder på hver side. Dette kan 

for nogle opleves som lang tid. 

Den enkle procedure, der næppe er daglige 

rutine for størstedelen af kontaktlinsebærere, 

afvasker imidlertid bakterier 

og reducerer de belægninger, der kan 

gøre selv moderne kontaktlinser ubehagelige 

at bære sidst på dagen eller efter 

længere tids brug. 

Særlige forholdsregler kan mindske 

frafald 

Kathy Dumbleton opfordrer optikere til i 

højere grad at anvende objektive metoder 

som Lissamine Green til at afsløre 

pletter på øjets bindehinde, samt corneal 

fluorescein staining. 

Lissamine Green er et vital farvestof, 

som var populært for 15 år siden, og 

som muligvis nu får sin renæssance. Det 

er specifikt til afsløring af begyndende 

tørhedspletter på øjets slimhinde, og afslører 

et begyndende problem tidligere 

end ved farvning med fluorescein. 

Ulempen ved Lissamine Green er, at det 

fremkalder en svie, og at resultatet ikke 

vises så umiddelbart som ved brug af 

fluorescein. Hvis disse metoder suppleres 

med sequential farvning med fluorescien, 

vurdering af tårevolumen og brug 

af Schirmers test eller phenol red tråd 

testen, så er man som kliniker rimeligt 

udrustet til at foretage en fornuftig 

screening. 

På trods af disse metoder kan kontaktlinsebærere 

sagtens døje med udtørring 

uden at vise disse objektive tegn . 

“Hold øje med staining, linsens fit og 

rødme”, siger Kathy Dumbleton. 

Hun peger også på øjendråber og hyppig 

udskiftning af linsebeholdere som enkle 

metoder til at sikre en mere behagelig

FAGLIGT STOF 

19 

Endelig lægger Kathy Dumbleton vægt 

på, at optikere i højere grad respekterer 

den subjektive oplevelse hos kunden. 

Kommunikation er afgørende. En undersøgelse 

viser, at optikere typisk afbryder 

kunder 18 sekunder efter, de er begyndt 

at tale, men for at afdække oplevelsen 

og de særlige faktorer – miljømæssige 

og helbredsmæssige – som kan spille 

ind, kræver det, at optikere i højere grad 

stiller spørgsmål og lytter. 

Kathy Dumbletons 

og i alle tilfælde sikrere kontaktlinsebrug. 

De fleste kontaktlinsebærere oplever 

mest ubehag om aftenen, når kontaktlinsen 

har været båret i mange timer. 

Der synes også at være en vis forbedring, 

hvis kunder tager linsen ud sent på 

eftermiddagen og bader den. Flere personer 

oplever det som befriende, men 

senere på dagen indhenter irritationen 

dem, så de efter nogle timers lettelse 

oplever den samme grad af ubehag, som 

de ville have oplevet, hvis de ikke havde 

badet kontaktlinserne. 

Væsentlig flere udviser dårlig compliance 

i forhold til tilbehør (48%) såsom 

linsebeholdere end kontaktlinser (8%). 

Derfor handler en indsats i forhold til de 

utilfredse linsebærere i høj grad om at 

sørge for, at linsebeholder bliver udskiftet 

hyppigt og regelmæssigt. 

Kunderne skal også i højere grad lære at 

renholde linsebeholdere i brug. Særlig 

låget er opsamlingssted for bakterier, og 

mange er for eksempel ikke klar over, at 

beholderen skal lufttørres. 

Samtidig advarer Kathy Dumbleton mod 

at udlevere ekstra-udstyr som pincetter, 

fordi det bare øger mængden af genstande, 

kunden skal sørge for at renholde. 

Denne artikel er baseret på Kathy 

Dumbletons fordrag ”Drop-out: Reasons 

why, and what to do about it” leveret 

på Nordisk Kontaktlinse Kongres den 14. 

november 2008, samt efterfølgende 

interview og artiklerne ”Dryness 

symptoms among an unselected clinical 

population with and without contact 

lens wear” af Robert L. Chalmers & 

Carolyn G. Begley og “A multi-centre 

study of lapsed contact lens wearers” af 

Graeme Young, Jane Veys, Nicola 

Pritchard og Sarah Coleman. 

Kathy Dumbleton, BSc(Hons) MSc 

MCOptom FAAO (Dip CL) FBCLA, er uddannet 

på University of Wales og 

Moorfields Eye Hospital, 1985, og blev 

MSc på University of Waterloo i Canada 

i 1988. I dag er hun seniorforsker ved 

Centre for Contact Lens Research på 

University of Waterloo samt tilknyttet 

Cornea and Contact Lens Section under 

American Academy of Optometry, fellow 

of the British Contact Lens Association, 

udvalgsmedlem i International Society 

for Contact Lens Research og bestyresesmedlem 

i American Optometric 

Foundation. Mange af hendes artikler 

kan findes på 

www.siliconehydrogels.org.

FAGLIGT STOF 

20 

Synoptik-Fonden uddeler 

æreslegat på årets seminar 

Synoptik-Fonden hædrer Ole Larsen, tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening med et 

æreslegat på kr. 100.000,- for en ganske særlig indsats for dansk optometri og for øjensagen i Danmark. 

Af Bjarne Hansen 

Foto: Steen Vedel 

Første søndag i november på Radisson 

SAS Scandinavia Hotel Copenhagen er 

det sikre holdepunkt i branchen, og i år 

var fremmødet særlig stort. Der var især 

kommet mange nye optikere for at opleve 

årets prisuddeling eller rettere prisuddelinger, 

som det var i år. 

Det store fremmøde skyldtes nok dels 

æreslegatet til Ole Larsen, men også at 

flere af emnerne var meget interessante 

for optikere. Årets tema var hornhinden, 

og blandt foredragsholderne var optometrist, 

ph.d. Hans Bleshøy, der holdt et 

levende og lidt provokerende foredrag 

om orthokeratologi. 

Professor, overlæge, dr.med. Niels Ehlers, 

Århus holdt et foredrag om øjensundhedstilstanden 

rundt omkring i verden. 

Det handlede i stor udstrækning om de 

dårlige levevilkår mange lider under 

rundt omkring i verden. Det får i mange 

tilfælde helt banale infektioner til at 

udvikle blindhed. 

Årets højdepunkt i Synoptik-Fonden er 

uddelingen af et hæderslegat til en person 

eller personer, der har gjort en 

særlig fremragende indsats inden for 

emnerne optik/optometri, oftalmologi 

eller nært beslægtede områder. 

Hæderslegat bliv givet til professor, 

overlæge, dr.med. Gunnar Høvding, 

Bergen, der bidrog med et indlæg om sit 

arbejde med keraproteser. Det var et 

indlæg om, hvor meget der kan gøres 

for at redde synet efter voldsomme ydre 

øjenskader, når blot nethinden er intakt. 

Uddeling af æreslegat 

Der var indkommet en ganske særlig 

indstilling til prisen. Optiker og tidligere 

formand for Danmarks Optikerforening, 

Birger Bork Larsen, Randers havde indstillet, 

at tidligere formand og direktør 

for Danmarks Optikerforening, Ole 

Larsen, blev tildelt årets hæderslegat. 

Indstillingen var imidlertid så velbegrundet, 

at Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg 

valgte at uddele en ganske særlig 

pris – et æreslegat. Det er første gang, 

at der uddeles sådan et legat, og det 

blev optometrist, studierektor ved 

Optikerhøjskolen Svend-Erik Runberg, 

der er indtrådt i bedømmelsesudvalget 

ved årsskiftet, der fik æren af at motivere 

valget. 

Svend-Erik Runberg er selv en kendt og 

erfaren mand i branchen, og han kom i 

sit til tider meget personlige og følelsesladede 

indlæg ind på mange af Ole 

Larsen initiativer gennem sit lange virke 

for faget. 

”Bedømmelsesudvalget er meget enige 

med Birger Bork Larsen i, at Ole Larsen 

gennem sit lange virke har ydet en ganske 

særlig indsats for dansk optometri 

og for øjensagen i Danmark,” sagde han 

og fortsatte: 

”Faktisk syntes bedømmelsesudvalget, at 

Ole Larsens indsats har været af en 

sådan karat, at den krævede en ganske 

særlig æresbevisning. Derfor anmodede 

bedømmelsesudvalget bestyrelsen for 

Synoptik-Fonden om tilladelse og midler 

til i år, helt ekstraordinært, udover at 

uddele hæderslegatet også at uddele et 

æreslegat. 

Det var til stor glæde for bedømmelsesudvalget, 

at Synoptik-Fondens bestyrelse 

efterkom ønsket. Det skal bestyrelsen 

have stor tak for. 

Det er et helt særligt og ekstraordinært 

legat, vi nu skal til at uddele, men det 

går også til en helt særlig og ekstraordinær 

personlighed i dansk optometri. 

Jeg har glædet mig meget til i dag at 

skulle motivere valget af optiker, tidligere 

formand og direktør for Danmarks 

Optikerforening, Optikernes 

Arbejdsgiverforening, Dansk 

ErhvervsOptik, medstifter af 

Øjenforeningen, Værn om Synet og meget, 

meget mere, Ole Larsen, som modtager 

af Synoptik-Fondens ekstraordinære 

æreslegat. 

At gå i detaljer med Ole Larsens lange 

karriere vil tage langt over de ca. 10 minutter, 

som jeg er tildelt. Forsamlingen 

må desværre nøjes med et par highlights, 

så håber jeg, at Ole Larsen en dag 

vil udgive sine memoirer, så vi alle kan 

få hele historien. En historie, der samtidig 

vil være historien om fødslen af moderne 

dansk optometri. 

Ole Larsens optometriske karriere begyndte 

i 1959, da han 17-år gammel 

kom i lære som optiker hos Strange 

Petersen, der tidligere havde været direktør 

i Sygekassernes Optik.

FAGLIGT STOF 

21 

Den refraktionerende modesælger var 

højeste trend og ambition. 

Det var ikke det nemmeste farvand at 

navigere i for Ole Larsen med de ambitioner, 

han havde. 

Ole Larsen måtte selvfølgelig være sine 

medlemmers formand, men samtidig er 

jeg overbevist om, at han tænkte, at 

medlemmerne ikke blot skulle have hvad 

de ønskede sig, men også hvad de til deres 

store overraskelse ønskede sig. Faget 

var ikke længere et håndværksfag, men 

det skulle heller ikke kun være et handelsfag. 

Fire, der sammen har været med til at udvikle optikerfaget i Danmark: 

Birger Bork Larsen, Ole Larsen, Rolf Kuhberg og Svend-Erik Runberg. 

10 år senere startede Ole Larsen sin egen 

optikerforretning på Østerbrogade i 

København og i 1976 endnu én ved 

Vibenshus. 

I 1978 blev Ole Larsen medlem af 

Danmarks Optikerforenings bestyrelse og 

allerede året efter, blev han valgt til foreningens 

formand. Den tillidspost besad 

Ole Larsen i 20 år, hvorefter han fortsatte 

yderligere 6 år som foreningens direktør. 

Fra dag ét stod det helt klart, at Ole 

Larsens overordnede mål var at ændre 

optikerfaget i Danmark til at være et 

professionelt sundhedsfag. Ole Larsen 

var især inspireret af den britiske uddannelse. 

I et afskedsinterview i 2004, udtalte Ole 

Larsen at målet var at få ændret den 

håndværksprægede uddannelse til en videregående 

uddannelse for at bringe 

optikerfaget på forkant med udviklingen 

internationalt. 

Men året 1978 var ikke just det nemmeste 

tidspunkt i Danmarkshistorien at 

starte sådan et projekt. 

Dengang bestod optikerbranchen fortsat 

hovedsageligt af mange mindre enkeltmandsejede 

butikker, men de store 

strukturelle ændringer var i fuld gang. 

Inspireret af hvad der skete i andre handelsbrancher, 

sluttede flere og flere optikere 

sig sammen i indkøbsforeninger, 

hvoraf nogle hurtigt udviklede sig til 

egentlige frivillige kæder. Det var måske 

også som et modtræk mod den voldsomme 

fremgang Sygekassernes Optik 

havde haft efter, at direktøren var kommet 

til at hedde Rolf Kuhberg, og virksomheden 

nu hed Synoptik. 

Stemningen i branchen var absolut ikke 

til, at faget skulle være et professionelt 

sundhedsfag. Det var let nok at blive 

enige om at nedlægge håndværksfaget, 

men det var købmanden, der skulle sættes 

i stedet. Det var ikke sundhedspersonen 

med stor faglighed og etik, der var 

ønsket i branchen. Nu skulle der sælges. 

Optikerfaget skulle være et professionelt 

sundhedsfag, der med baggrund i en uddannelse 

på internationalt niveau skulle 

være en troværdig, anerkendt og respekteret 

samarbejdspartner for andre sundhedsaktører 

i øjen- og synssundhed – til 

gavn for brugerne og samfundet. - I lysets 

tjeneste til menneskenes gavn! 

Og hvad nåede Ole Larsen så i denne 

vanskelige situation? 

Ikke så lidt, og det er jo netop det, vi vil 

påskønne i dag. Jeg vil her blot fokusere 

på tre vigtige milepæle: 

Samarbejde mellem øjenlæger og 

optikere, autorisation og 

optikeruddannelsen. 

Et tillidsfuldt samarbejde eller blot en 

almindelig god omgangstone mellem 

øjenlæger og optikere var ikke en selvfølge 

i 70-ernes Danmark. Det lykkedes 

trods alt at få nedsat et samarbejdsudvalg, 

der nedfældede en egentlig samarbejdsaftale 

mellem øjenlæger og optikere. 

Samarbejdsudvalget bidrog i høj 

grad til en bedre forståelse fagene imellem 

og optrådte i flere tilfælde som 

mægler og konfliktløser. 

Alt sammen til gavn for vore fælles patienter 

og dermed øjensundheden i

FAGLIGT STOF 

22 

Formand for Synoptik-Fonden, Rolf Kuhberg 

overrækker hæderslegatet til professor, 

overlæge, dr.med. Gunnar Høvding, Bergen. 

Danmark. 

I 1981 udkom første udgave af 

”Oftalmologisk håndbog for optikere, - 

øjet i sundhed og sygdom” hvor en 

stribe danske øjenlæger bidrog med et 

kapitel om hver deres speciale. 

Denne bog blev optikeruddannelsens 

første lærebog i oftalmologi. 

For mig er én af Ole Larsens største bedrifter 

optiker-autorisationen. Det var 

en politisk præstation af de helt store, 

fordi faget stod meget splittet i dette 

spørgsmål. Ole Larsen indså, at en autorisation 

kun kunne lykkes med en samlet 

og enig branche. En enighed som han 

opnåede efter en lang og slidsom indsats. 

Efter to tidligere forgæves forsøg 

blev autorisationen en realitet i 1994. 

Endelig var optikeren ikke længere 

håndværker, men en af 

Sundhedsstyrelsen autoriseret sundhedsperson 

og uddannelsen en sundhedsuddannelse. 

- Ét af Ole Larsens helt store 

mål var nået. 

Det stod altid klart for Ole Larsen, at 

den egentlige nøgle til udvikling og anerkendelse 

af optikerens arbejde var en forbedring 

og højnelse af optikeruddannelsen. 

Først kæmpede Ole en indædt kamp 

for at få den offentlige Efg-uddannelse 

til optiker forbedret og helst flyttet til et 

højere niveau. 

Da tålmodigheden midt i 80-erne slap op, 

tog Ole Larsen og Danmarks 

Optikerforening initiativ til at starte egen 

optikerskole med undervisning på videregående 

niveau. 

Bl.a. på grund af løftebrud fra den daværende 

undervisningsminister, Bertel 

Haarder, blev uddannelsen ikke SU-berettiget, 

og skolen måtte efter kun halvandet 

år lukke. Det er helt sikkert en af de 

største skuffelser i Ole Larsens liv. 

Jeg ved, at det til gengæld har glædet 

Ole Larsen at opleve, at uddannelsen endeligt 

for et par år siden blev omlagt til 

en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, 

en bachelor-uddannelse med 

mulighed for at læse videre på kandidat 

eller master niveau. 

Rolf Kuhberg overrækker æreslegatet til 

tidligere formand og direktør for 

Danmarks Optikerforening Ole Larsen. 

Til sidst vil jeg tillade mig at blive lidt 

personlig. 

Kære Ole. Du har opnået dine store faglige 

og personlige resultater gennem en 

helt unik blanding af venlighed, imødekommenhed 

og ufattelig stædighed. Du 

vil ikke og har aldrig villet give op. 

Jeg har i min motivation fokuseret på 

dine faglige kampe, men jeg kender også 

dine personlige kampe. Som ungt menneske 

blev du ramt af polio, som på det 

tidspunkt var en endog meget frygtet 

sygdom, senere i livet har du måttet 

kæmpe mod sygdomme og ikke mindst 

tilhørende ubehagelige behandlinger. 

Du har i dit livs projekt fået stor succes, 

men hvor har det dog for det meste 

været i modvind, det har under vejs kostet 

sine ørefigner. 

Vi har alle lært, at vi bare skal vende den 

anden kind til, men i længden er de fleste 

af os udgået for kinder. Du har i dit liv 

haft flere kinder end de fleste. 

Og så et sidste Ole Larsen citat: 

”Jeg har forsøgt at bibringe optikerfaget 

kompetence, så vi kan fremstå som naturlige 

samarbejdspartnere i sundhedsfaglige 

opgaver. Viden og ansvar bør følges ad”. 

Ole, - Lad os i dag få lov til at dele glæden 

med dig, - men æren er helt og holden 

din! 

Hjerteligt tillykke”. 

Formand for Synoptik-Fonden, Rolf 

Kuhberg, der selv har været en aktiv samarbejdspartner 

med Ole Larsen overrakte 

æreslegatet. 

Det vellykkede arrangement sluttede vanen 

tro med et på gensyn 1. november 

2009 samme tid og sted.

TIME TO CLEAR UP... 

| WNTR 2009 

We specialize in building customizable, durable and comfortable 

protection for your eyes. So go on - have some fun... 

BIKE 

OUTDOOR 

TACTICAL 

STREET 

• WINTER 

ACTIVE 

REVOLVR | SSREV6 [LMT. EDITION] 

LENS: Polarized Grey 

FRAME: Matte Metallic Golden Brown 

BLINK | 559 

LENS: Silver Flash 

FRAME: Green Aluminium Gloss 

STOMP | SSSTO3 

LENS: Smoke 

FRAME: Gloss Red Leopard 

www.wileyx.eu 

9693 0045 | info@wileyx.dk

FAGLIGT STOF 

24 

Den tidligere formand 

ser stadig fremad 

Tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening, Ole Larsen, modtog den 2. november 2008 

et Synoptik-Fondens ekstraordinære æreslegat for sin livslange indsats for faget. Ole Larsen giver her 

sit bud på branchens og Optikerforeningens udfordringer i fremtiden. 


journalist 

Gunnar ”Nu” Hansens stemme brager ud 

af VHS-anlægget, som Ole Larsen først 

og fremmest har stående af hensyn til 

børnebørnene – de nyder at sidde og se 

Disney-film hos bedsteforældrene, når 

de er på besøg. 

Det er ikke en fodboldkamp, han kommenterer, 

men et indslag i OBS 

(Oplysning til Borgerne om Samfundet), 

DR TV’s hæderkronede informationstjeneste, 

der siden 1977 har sendt omkring 

1200 programmer ud i de danske hjem 

og indtil mediemonopolets opløsning 

blev set af samtlige husstande med TV. 

”Nu er han 41 år gammel, og synet er 

stadig fint”, siger Gunnar ”Nu”. 

Indslaget handler om trafiksyn. En tæller 

på skærmen viser, hvordan føreren af en 

bil bliver ældre og ældre – og omkring 

50-årsalderen begynder synet at blive 

forringet. I periferien af skærmbilledet 

bliver skyggerne tungere, og omridsende 

bliver stadig mere slørede. 

”Nu er det helt galt. Vil nogen tilkalde 

den sortklædte politimand og få stoppet 

det her”, udbryder Gunnar ”Nu” i det 

hektiske tonefald, som millioner af danskere 

husker fra nogle af nationens 

største kollektive oplevelser foran skærmen. 

Kunsten at gøre sig selv relevant 

OBS-udsendelsen fra 70’erne – der stadig 

er forbløffende relevant og seværdig 

for YouTube generationen – er blot et af 

en række eksempler på, hvor fremsynet 

og professionelt Ole Larsen har forholdt 

sig til opgaven som formand for 

Danmarks Optikerforening og siden også 

som direktør. 

Da Ole Larsen fratrådte i 2004 efterlod 

han en forening med 2,5 millioner kroner 

på kistebunden. Samtidig var 

Danmarks Optikerforening – ikke mindst 

i kraft af Ole Larsens allestedsnærværende 

virke i foreninger som 

Optikernes Arbejdsgiverforening, Dansk 

ErhvervsOptik, Øjenforeningen, Værn om 

Synet og mange andre sammenhænge – 

blevet en drivkraft bag nogle af fagets 

mest iøjnefaldende resultater: 

Et øget samarbejde mellem øjenlæger og 

optikere, en autorisation der gør optikere 

til sundhedspersoner, samt en uddannelse 

der siden Ole Larsens læretid 

har udviklet sig i faser, fra EFG over EUD 

til mellemlang videregående sundhedsuddannelse 

med mulighed for at læse 

videre til kandidat eller master. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at 

Danmarks Optikerforening siden han 

fratrådte været beskæftiget af en øvelse 

i overlevelse. 

Med ansvaret for lønforhandlinger overdraget 

til Dansk Erhverv, turbulente udskiftninger 

i ledelsen og et økonomisk 

underskud, der har nødvendiggjort en 

redningsplan fra de private aktører, er 

det ikke helt skudt forbi, når Ole Larsen 

siger at ”foreningen er til eksamen.” 

”Det er først og fremmest en eksamen i 

at fremlægge argumenter for sin egen 

eksistens”, siger Ole Larsen, der bestemt 

ikke mener, at foreningen har sejret sig 

selv ihjel. 

”Vi nåede kun dertil, hvor de var yderst 

tilfredse med det, vi lavede”, siger han. 

Visionen om øget fokus på børns syn lever 

I 2004 var Ole Larsen i fuld færd med at 

udvikle nye markedsområder for optikere. 

Han opfattede brancheglidning 

som den væsentligste udfordring for faget, 

men også som en mulighed for at få 

forbrugerne i tale gennem nye måder at 

få forbrugerne i tale. 

Et udkast til et brev til kædelederne dateret 

20. januar 2004 beskriver en række 

af optikerforeningens seneste landvindinger, 

men konkluderer også: 

”Nu skal man som bekendt ikke hvile på 

laurbærrene, men se fremad...” 

Af beregningerne fremgår det, at der er 

substantielle muligheder ved at satse på 

synskontrol af skolebørn, dels ved skolestart 

og dels ved påbegyndelsen af 5. 

klasse. 

Med en succesrate på 75% og et honorar 

på 150 kroner anslås en samlet indtægt 

til branchen på 16 millioner kroner. 

Samtidig peger notatet på, at skelebørn i 

alderen 0-6 år med kontrol hvert halve

FAGLIGT STOF 

25 

år kan indbringe branchen en indtægt 

på 11 millioner kroner, foruden et afledt 

brillesalg til 15% af målgruppen anslået 

til 48 millioner kroner. 

Brevet blev aldrig sendt. Ole Larsen 

valgte, dels på grund af en kronisk sygdom 

og dels på grund af et ønske om et 

ledelsesskifte, at gå på efterløn. 

I dag er der meget fokus på uudnyttede 

markedsområder i optikerbranchen, ikke 

mindst fordi visionen lever videre i 

Danmarks Optikerforenings bestyrelse, 

sekretariat og uddannelsesudvalg. 

Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 blev 

åbnet af den engelske foredragsholder, 

optiker Caroline Christie, BSc (Hons) 

FCOptom DipCLP, med et indlæg om tilpasning 

af kontaktlinser til børn, tweens 

og teenagere i en tidligere alder, både 

med hensyn til sundhedsfaglige aspekter 

og merkantile fordele. 

Planlægning, begejstring og fremsynethed 

Ole Larsen har forberedt sig omhyggeligt 

på interviewet. I dagligstuen, hvor Ole 

Larsen tager imod med te og kaffe og 

småkager, står to store flyttekasser med 

bøger og papirer. Den ene indeholder et 

arkiv over hans fortid som formand, og 

den anden er dedikeret til fremtidige 

projekter i Danmarks Optikerforening. 

På spisebordet foran ham ligger en stak 

rapporter og notater, der dels dokumenterer 

allerede gennemførte projekter og 

dels skitserer og formulerer målsætninger 

og strategi for Optikerforeningen i 

fremtiden: 

I et internt notat fra 1983 forudser Ole 

Larsen en række hovedtræk i fremtidig 

kommunikation, blandt andet den pengeløse 

økonomi, mobiltelefoner med tv 

og e-handel, altså brede samfundsmæssige 

omvæltninger og megatrends. 

Samtidig skriver han under overskriften 

”Butiksstrukturer – konkurrenceforhold”: 

”Vi kan ikke undgå discount ... 

Supermarkedsbrillen billigere ... Flere 

multinationale discount-butikker ... Mere 

behov for visuel terapi .... Mere stressede 

synsproblemer ... Det elektroniske menneske 

går på indkøb for at få en oplevelse.” 

Et diagram skitserer den korrekte procedure 

for screening og monitorering af 

allerede øjenlægediagnosticerede patienter 

for AMD, glaukom, retinopati-diabetes, 

hypertention, arterisclerose og katarakt. 

”Vi optikere bruger måske ikke så meget 

energi på at kigge ud i fremtiden. Vi skal

FAGLIGT STOF 

26 

blive bedre til at se fremad”, siger Ole 

Larsen. 

Succes-kriterier og langsigtede målsætninger 

Den tidligere formand for Danmarks 

Optikerforening har stadig fingeren på 

pulsen og læser omhyggeligt den seneste 

lekture om optikerfaget, inklusive 

Optikeren. 

Tidligere formand og direktør for 

Danmarks Optikerforening Ole Larsen. 

”Jeg kan forstå på de seneste udgaver af 

Optikeren, at der er nogle knaster at 

jævne ud i forbindelse med uddannelsesreformen. 

Men overordnet set er det 

gået godt, og når de sidste små knaster 

er jævnet ud, så skal det nok komme til 

at fungere”, siger den tidligere formand, 

der aldrig har sluppet sin ansvarlighed 

overfor faget. 

En af de egenskaber Ole Larsen er blevet 

kendt og værdsat for som leder er evnen 

til at gyde olie på vandene i et fag og i 

en udviklingsfase, hvor bølgerne ofte 

går højt, og der er mange forskellige interesser 

at tage hensyn til. 

Han er som sådan en atypisk leder, der 

har virket i kraft af moderne lederdyder 

som diplomati, store visioner og evnen 

til at skabe konvergens. Som studierektor 

for Optikerhøjskolen i Randers, 

Svend-Erik Runberg udtrykte det i sin 

tale ved overrækkelsen af Synoptik 

Fondens æreslegat, er Ole Larsen en 

mand, der er villig til at lægge kinder til 

flere øretæver end de fleste. 

Du har kaldt denne fase for en eksamen 

for optikerforeningen. Så er det nærliggende 

at spørge: Hvad skal der til for at 

bestå eksamen? 

”Vi har et kvalitetssikrings-projekt, der 

skal sørge for at vi er på sikker grund”, 

siger Ole Larsen og rækker mig et 66 siders 

udkast til en kvalitetssikrings-håndbog. 

Teksterne er dateret 9. oktober 2000. 

Ringbindet giver systematiske og detaljerede 

retningslinjer for en velfungerende 

optikerforretnings vejledninger, 

rutiner, metoder og procedurer med 

henblik på at opretholde et højt fagligt 

niveau på butiksplan. 

”Optometristen er en naturlig samarbejdspartner 

ved opsporing og behandling 

af synsrelaterede problemer hos 

børn og unge”, står der i afsnittet 

Sundhedsfaglig Branchemålsætning (6.1) 

og videre... ”at alle presbyope har et 

godt kendskab til aldringsprocessens 

indvirkning på synets formåen i såvel 

jobsituationen som fritiden, samt til muligheden 

for utallige individuelle glasløsninger, 

som kan afhjælpe presbyopiens 

gener”. 

Afsnittet om sundhedsfaglige branchemålsætninger 

definererer desuden organisationens 

målsætninger på en række 

aktuelle områder som adfærdsoptometri 

og patologisk screening – 

områder der stadig hører med til 

Danmarks Optikerforenings langsigtede 

dagsorden. 

Planlægning, begejstring og kommunikation 

Eksamens-situationen som analogi er 

meget sigende, og jeg vil gerne blive lidt 

i metaforen. Hvordan dumper man til 

denne eksamen? 

”For det første er det jo let at se på økonomien, 

når det går galt”, siger Ole 

Larsen, der både fungerede som bestyrelsesformand 

og direktør. Han fortsætter: 

”Hvis man producerer og udbyder nogle 

opgaver, der ikke fænger nogen steder, 

så taber medlemmerne også interessen 

for organisationen. Samtidig er det vigtigt 

for grupperne, at kædelederen forstår 

projekterne. Formandens opgave er 

at forberede projekter, så de kan forstå 

dem. Man kan ikke sælge et projekt, hvis 

ikke det er præsenteret ordentligt – det 

er vigtigt at kunne begejstre. Man skal 

reelt have en historie at fortælle, når 

man mødes med medlemmerne, og man 

skal kunne beskrive deres muligheder i 

fremtiden.” 

Hvem er så censor og eksaminator? 

”Sådan en eksamen er i høj grad afhængig 

af kædernes gunst – de kan melde 

sig ud, og så står organisationen stille. I 

dag handler udviklingen meget om de 

store kapitalkæder på markedet.” 

Hvordan vil du definere pensum? 

”Pensum er produktions-fremmende foranstaltninger, 

så optikerne får bedre forudsætning 

for at drive virksomhed og 

leve op til det sundhedsfaglige ansvar. 

Det at være refraktionerende modehandler 

er også et ansvar, men vort primære 

ansvar er det sundhedsfaglige. Vi 

har en merkantil side og en sundhedsfaglig 

del, og de to sider af branchen

FAGLIGT STOF 

27 

skal arbejde sammen. Der skal jo også 

være ressourcer til at udføre det sundhedsfaglige 

arbejde”. 

Og endelig, for at køre metaforen helt 

ud: Hvad skal der til for at få topkarakter? 

”A+ fås for at sælge de koncepter, der 

udvider markedet. Det er ofte spændingspunktet, 

det at man kan komme til 

at gavne konkurrenter.” 

Efterlad venligst toilettet i god stand 

En artikel fra øjenlægetidsskriftet 

Oftalmolog dateret juni 2008 er stukket 

ind i smudsbindet på rapporten ”Visual 

Functions and Traffic Accidents, A 

Danish study based on 359 motor vehicle 

accidents resulting in human injury, 

with case reports” af Knud Erik Alsbirk 

MD fra Øjenafdelingen på Århus 

Universitetshospital, 1999. 

Artiklen beretter, at publikationen nu – 

med nogen forsinkelse – er tilgængelig 

på internettet i en PDF-version. 

Retsmedicinsk Institut på Århus 

Universitet, der også har været udgangspunkt 

for undersøgelsen, har lagt forskningsprojektet 

ud på deres hjemmeside. 

For Ole Larsen er Alsbirks forskning central 

for optikernes rejse ud på ”det blå 

ocean”, altså den gradvise strategiske 

markedsudvidelse udenfor en allerede 

etableret industris højintensive konkurrence 

om markedsandele. 

”Venstresvingsulykker sker for bilister 

over 50 år, fordi de ikke kan indstille synet 

til at vurdere hastighed og afstand, 

og slet ikke i mørke. Konklusionen er, at 

man burde have en kontrol, når man bliver 

50 år og ikke når man bliver 70”, siger 

Ole Larsen, der fra den første dag 

som formand har gjort trafiksyn til en af 

sine mærkesager. 

Ole Larsen mener, at tiden er moden til 

at optikere overtager ansvaret for synsprøver 

i forbindelse med generhvervelse 

af kørekort. Et EU-direktiv fastslår, at 50 

skal være omdrejningspunktet for undersøgelser 

om generhvervelse af kørekort, 

og det er nu på Danmarks 

Optikerforenings agenda at få synsprøver 

med som en del af lovpakken i 

Danmark, når direktivet skal implementeres. 

I dag er der mange andre punkter på 

optikernes ønskeseddel, såsom synstræning 

og screening. 

Men for optikerforeningen er det ude på 

det blå ocean slaget skal vindes. Men 

som i gammeldags søslag afgøres meget 

af vind og vejr. For eksempel er mange 

af de sager, der vedrører optikeres potentielle 

virkefelter på sundhedsfaglige 

områder afhængige af forståelse og velvillighed 

fra øjenlæger og fra offentlige 

myndigheder. 

Du har lykkedes som leder af optikerforeningen 

i næsten tre årtier. Hvad er din 

hemmelighed? 

”Jeg har altid set fremad, og så har jeg 

lagt vægt på fair play i alle sammenhænge. 

Det handler også om at være 

fair i forhold til andre mennesker”, siger 

Ole Larsen og fortsætter: 

”Der er sådan en Storm P-tegning af et 

toilet med et skilt, hvor der står: 

Efterlad venligst toilettet i samme stand 

som De ønsker at finde det. Så står der 

en mand og hænger flag op rundt omkring 

på toilettet, for det er jo sådan 

han selv ønsker at finde det. Det er 

sådan jeg har forholdt mig til min opgave. 

Jeg har prøvet at efterlade foreningen 

på den samme måde.” 

FAKTA: POTENTIALE FOR SCREENING 

Diabetes 2: Mellem 200.000 og 300.000 

mennesker lider af diabetes type 2. Årlig 

tilvækst: 15-20.000. 

Forhøjet blodtryk: 850.000 

Glaukom: 60.000 

AMD: 50.000 lider af AMD og gruppen 

er i hastig stigning. 1000 bliver hvert år 

blinde som følge af fremskreden AMD. 

FAKTA: BØRN OG SYN 

Synskontrol ved skolestart: Ca. 72.000 

elever 

Synskontrol ved 5. klasse: Ca. 67.000 

elever 

Anslået indtægt: 16 millioner kroner 

Skelebørn (0-6 år): 38.000 årligt 

Anslået indtægt: 11 millioner kroner 

Afledt brillesalg (15%): 48 millioner kroner 

FAKTA: OLE LARSEN 

Ole Larsen kom i lære som optiker i en 

alder af 17 hos Strange Petersen, tidligere 

direktør for Sygekassernes Optik. 10 

år senere startede han sin egen optikerforretning 

på Østerbrogade og i 1976 

endnu en butik på Vibenshus. 

Ole Larsen blev medlem af Danmarks 

Optikerforenings bestyrelse i 1978. Året 

efter blev han valgt til foreningens formand. 

Ole Larsen fungerede som formand 

i 20 år, frem til 1998, samt yderligere 

6 år som foreningens direktør. 

FAKTA: BLUE OCEAN STRATEGY 

”Det Blå Ocean” er et udtryk der stammer 

fra en international bestseller fra 

1994 om markeds-strategi. ”Blue Ocean 

Strategy” handler om at udvikle nye 

markeder i stedet for at blive fanget på 

det, der kaldes ”det røde ocean”, en betegnelse 

for allerede etablerede industrier 

karakteriseret ved intens konkurrence 

om markedsandele.

MODE 

28 

Silmo 2008 


Paris byder sine gæster velkommen med 

Eiffeltårnet klædt i blåt og med gule 

EU-stjerner. Det virker imponerende selv 

i regnvejr. Vejret var til indendørsaktiviteter 

til årets Silmo messe, og måske var 

det medvirkende årsag til, at der var 

stort rykind allerede om torsdagen. Det 

ser ud til at være en stor succes at afvikle 

messen fra torsdag til søndag. 

Gæsterne blev mødt med et overvældende 

udbud af flotte stande 

med lækre briller i alle 

afskygninger. 

Arrangørerne 

havde 

indrettet 

Trends Forum 

i mellemgangen 

på 1. sal 

med spændende 

udstillinger. De besøgende kunne 

dels se de produkter, der var nomineret 

til årets Silmo d’Or og dels en udstilling 

af årets brilletrend. Her var de kendte og 

ukendte mærker mellem hinanden, og 

sammen gav det et indtryk af en overvældende 

mangfoldighed. Den enkelte 

gæst kunne få et indtryk af, hvilke 

stande det måske var klogt at se nærmere 

på også. 

Trend Forum var delt op i tre forskellige 

trends. Fokus på miljøbevidsthed er også 

på vej i optikerbranchen. Der er stadig 

fokus på nye materialer og spændende 

farvesammensætninger. Humøret stråler 

om kap med farverne 

i mange af 

oprindelige. 

kollektionerne. 

Samtidig er 

der en trend, 

der bedst kan 

beskrives som 

tilbage til det 

Økologien vinder frem også her. Under 

overskriften Alchimie, Den Rå Natur, 

hvor inspirationen er hentet i naturprodukter 

og et afdæmpet farvevalg, blev 

der vist stel i materialer fra det mest 

simple til det mest luksuriøse. Det samme 

som i naturen. 

Effinity, Positiv Energi viste briller med 

farve og udstråling. Her var de mest sensuelle 

og feminine briller udstillet. Store 

briller i glade pangfarver i alle faconer. 

Impact, Det Mere Følelsesbetone, viste 

briller i retrostil i glade og humørgivende 

farver i stadig mere raffinerede farvekombinationer. 

Det er retro moderniseret 

med ny teknologi 

De rene brillemærker klarer sig godt op 

mod de store internationale brands. Det 

er ikke længere nok med et logo på 

stængerne. Forbrugerne stiller krav til individualitet, 

og det stiller krav til innovation 

hele spektret rundt. De danske designere 

klarer sig fortsat flot internationalt. 

De er synlige i trendafdelingen, og det 

har en selvforstærkende effekt for nye 

firmaer. 

Kielsgaard Eyewear 

Et af de nye Danske firmaer er 

Kielsgaard Eyewear, der viser både firma-

FÅ DIN EGEN 

LOUIS NIELSEN BUTIK!

MODE 

30 

ets første kollektion og den nye, der er til 

levering i 2009. ”Simpel is beautiful” er 

sloganet i firmaet. Begge serier er retro 

stil i aluminium i nyfortolkninger af de 

kendte klassikere. Den nye serie er designmæssigt 

mere ude på kanten af retro. 

Materialetykkelsen varierer fra det meget 

tynde til det mere bastante, og fås i både 

i runde og skarpe kanter. Den lave vægt 

på aluminium tillader at arbejde i kraftige 

briller uden, at de bliver for tunge. 

Farverne er de samme basale grundfarver 

i begge kollektioner. 

Bellinger 

Blac er navnet på en verdensnyhed fra 

Bellinger. Claus Bellinger har omsat sin 

fascination af Mclaren’s kulfiber karosseri 

som revolutionerede Formel 1 i 1981 

på Silverstone til en brilleserie i kulfiber. 

Det er et high tech materiale, der bruges 

overalt, hvor vægten skal være minimal 

og robustheden optimal. Det har været 

medvirkende til at bryde nye grænser i 

sportsverdenen. Det er synonymet med 

udvikling og innovation. Bellinger har 

som de første og eneste i verden produceret 

en brille i kulfiber. Den er resultatet 

af to års udvikling på egen fabrik i 

Danmark. Kulfibermaterialet er unikt på 

mange måder. Strukturerne i materialet 

er meget synlige, og det giver helt nye 

designmæssige muligheder. Samtidig er 

det behagelig varmt at holde på i modsætning 

til metal. Den første kollektion 

er håndlavet i fire lags kulfiber med titanium 

kerne. Looked er store maskuline 

trendy modeller i mørke og sorte farver. 

Ørgreen Optics 

Ørgreen Optics viser en ny serie, Helium, 

der er fremstillet i beta-titanium. 

Navnet på kollektionen passer til vægten, 

der er på kun 12-15 gram. Selv med 

den lave vægt indeholder serien de 

mange raffinementer, der kendetegner 

Ørgreen-design. 

Kollektion introduceres med modellerne 

Nighthawk og Cougar. Stængerne er 

gummibetrukne og brillestangen er konstrueret 

med en serie små, nivellerede 

trin, der gør den bøjelig og 

fleksibel. 

Helium-kollektionen trækker tydelige 

tråde tilbage til de populære Cut- og 

Airline-modeller. Den markante 

Nighthawk udstråler masculinitet, mens 

Cougar med sit lidt blødere design nok 

især appellerer til kvinderne. 

Pro Design 

Optikeren skal fokusere på ansigtet og 

finde brillen, der passer til personens 

ønske om udstråling. 

Kunden skal kunne genkende sig selv i 

spejlet. Det er en del af filosofien hos 

Pro Design. Designerne har respekt for, 

at kunder er forskellige og 

tilbyder flere stilarter. 

Det sidste halve år har Pro Design 

fokuseret meget på det skandinaviske 

marked, der efterspørger store briller. 

Fleye 

Trods den store succes betragter Fleye 

sig selv som et nichefirma, der hele tiden 

skal være i bevægelse for at holde 

sig i front. Kodeordene er lethed og 

fleksibilitet i nikkelfri materialer. De nye 

modeller følger retrobølgen med store 

briller med mere dybde. De danner et 

flot modspil til de rektangulære briller. 

Daniel Swarovski 

Melange er navnet på den nye elegante 

solbrillekollektion for 2009 fra Daniel 

Swarovski: Stilen fremhæver de elegante 

træk i ansigtet og virker som en kontrast 

til de store solbriller, der 

gemmer ansigtet bag en mørk facade. 

Face à Face 

De franske firmaer er også med fremme. 

Face à Face vandt Silmo d’Or i kategorien 

solbriller med en lamineret brille i 

acetat. Fronten er tofarvet og fremstillet, 

så der ligger et tyndt transparent lag 

laminat uden på den ellers traditionelle 

fatning. Effekten er en meget feminin 

brille i retro stil, der skifter udseende efter 

hvilken vinkel, den ses under. 

Faconen er forførende, fræk og klædelig.

4 ud af 5* foretrækker DAILIES ® AquaComfort Plus 

Fordi... 

Nye DAILIES® AquaComfort Plus genfugtes ved hvert blink – ca. 14.000 gange pr. dag. Kun DAILIES® AquaComfort Plus 

har en unik tredobbelt virkende fugteffekt som smører, genfugter og frisker op for optimal komfort fra morgen til aften. 

1. SMØRER 

HPMC (hydroxypropyl-methylcellulose) 

Et afprøvet smøremiddel, som 

giver komfort fra første øjeblik. 

2. GENFUGTER 

PEG (polyethylenglycol). 

Et vandbindende fugtmiddel, som 

sammen med PVA genfugter linsen 

hele dagen. 

3. FRISKER OP 

PVA (polyvinylalkohol) Et forbedret 

fugtmiddel, der aktiveres ved blink og 

som giver komfort til sidst på dagen. 

Blink, så forstår du 

CIBA VISION A/S, Telefon 46 38 00 00, Ny Østergade 11, 4000 Roskilde, www.cibavision.dk 

* CIBA VISION, Data on File 2007. N=259. Ved sammenligning med Focus DAILIES All Day Comfort, når det gælder komfort.

MODE 

32 

Traction 

Farvevalget er frækt og provokerende 

hos J F Ray. Udtrykket brede stænger er 

ikke tilstrækkeligt til at beskrive den karakteristiske 

J F Ray brille. Billedet taler 

for sig selv. 

IC! Berlin 

Mykita har ligeledes med egenproduktion 

i Berlin, er med på retrobølgen med 

store brede pladebriller. Metropolitan 

henvender sig til det modebeviste publikum, 

der betragter brillen som en accessory 

og har flere at vælge imellem. 

Overfladen på den viste brille findes kun 

på Mykita briller. 

Adidas 

Designeren bag Traction elsker at lege 

med detaljer på en kompliceret måde og 

samtidig tilstræbe faconer, der løfter 

trækkene i ansigtet. Mange af modellerne 

ligner rene bygningsværker samtidig 

med, at farvevalget får dem til at 

virke som ren kunst placeret midt i ansigtet. 

Traction er for dem, der vil være 

modpol til de mange minimalistiske briller. 

J F Ray 

Tyskerne er på vej frem igen. IC! Berlin, 

der producerer brillerne på egen fabrik i 

Berlin, vandt Silmo d’Or prisen i den eftertragtede 

kategori stil og design. 

Vinderbrillen ”Urban” er i rustfrit stål. 

Mykita 

Sport og Adidas hører sammen. Det sidste 

nye i golfbriller er Adivista, der er 

udarbejdet i samarbejde med PGA-touren. 

For topidrætsfolk er det små marginaler, 

der tæller. Glassene er kontrastfremmende 

med blue blokker, der 

beskytter mod AMD. Faconen giver golfspilleren 

optimalt synsfelt. 

Adivista passer til den kendte Adidas 

indsats til brug for montering af glas 

med styrke. 

Obs. Næste Silmo holdes allerede 

17.- 20. september 2009 

Lindberg vandt Silmo d’Or i kategorien luksus 

Direktør Henrik Lindberg og designer 

Kirsten Møller Nielsen ses her på podiet 

med den eftertragtede statuette, der er 

det synlige bevis på succesen for 

Lindbergs Precious Art. Vinderbrillen er i 

massivt 18 karak hvidguld monteret med 

36 diamanter. Det lette design sikrer en 

let brille sammenlignet med andre briller i 

ædelmetal. Lindberg har stor succes med 

sin luksusserie i individuelle briller i 

ædelmetal, bøffelhorn og moskushorn 

samt mammuttand. 

For danskere er det særlig interessant 

med brillen i rødguld, der er lavet af 

guld udvundet på Grønland. 

Lindberg har lavet et specielt gavekoncept, 

der tager konkurrencen op med 

eksklusive juvelerer og urmærker om gaven 

til ham eller hende, der har alt.

TORSDAG DEN 22. JANUAR 2009, KØBENHAVN, ÅRHUS OG KOLDING 

Den 22. januar løber Innovations meeting 2009 af stabelen. Mødet er fokuseret på 

innovationer, og årets oplæg handler om revolutionen indenfor SiHy, og indholder 

desuden også en præsentation af de nye AIR OPTIX AQUA Multifocal. Og selvfølgelig 

byder vi på mad og drikke. 

Mødet afholdes i en ny og innovativ form. Det finder sted på Globen i Stockholm 

den 22. januar kl. 18.00, men sendes også direkte til København, Århus og Kolding. Så 

på en måde bliver mødet lokalt men med forelæsninger i verdensklassen. Tilmeld dig 

til et af alternativerne og få mere information på linket: www.viaregi.no/ciba09 

Velkommen! 

CIBA VISION A/S, Telefon 46 38 00 00, Ny Østergade 11, 4000 Roskilde, www.cibavision.dk

FAGLIGT STOF 

22 34 

Danmark på forkant 

i Europa! 

I de vestlige og nordlige dele af 

Europa er faget flyttet til et højere niveau. 

Uddannelserne forbedres, og der 

er en øget forståelse for harmonisering 

af vores faglige platform. 

Indenfor ECOO arbejder man med en 

model, der opdeler optometrien i 4 

trin. Den nye danske uddannelse ligger 

på niveau 3 sammen med Sverige 

og Norge. I Europa er der stadig 

lande, der ikke har deres egen optometriuddannelse. 

De arbejder på at 

blive anerkendt som faggruppe og 

dermed opnå status på uddannelsesniveau 

1. Det betyder, at nordisk optometri 

er på et højt europæisk niveau, 

og at vores daglige arbejde bør afspejle 

dette. 

Danmark, Sverige og Norge har opnået gode positioner i Europa. 

European Council of Optometry and 

Optics (ECOO) har afholdt efterårsmøde 

i Istanbul. I ECOO bliver der diskuteret 

uddannelse af optometrister, 

bedre vilkår og accept af vor profession 

samt harmonisering af samme i 

Europa. Dette års vigtigste punkt var 

et fælles system for efteruddannelsespoint 

(CET) samt mulighed for nye 

faglige udfordringer via European 

Academy. Målet er hele tiden at skabe 

en fælles 3 forståelse for, hvad der er 

vigtigt for at kunne bevare faget 

fremover. 

medlem i NOR og blev ved dette møde 

også optaget som fuldgyldigt medlem 

af ECOO. Ved at se på, hvad Island har 

opnået ved hjælp af de nordiske kollegaer, 

kunne vi se muligheden i også at 

hjælpe andre lande i Europa, der har 

samme problemer. Der sker meget inden 

for vores fag vedrørende uddannelse 

og anerkendelse. 

ECOOs arbejde 

Paul Folkesson har været foregangsmand 

i arbejdet med fælles CET-point 

system for hele Europa. Forslaget blev 

vedtaget i ECOO, og der blev opfordret 

til at bruge det i alle medlemslande. 

Nu har Europa muligheden for 

Nordens position 

Et godt nordisk samarbejde i Nordisk 

Optiker Råd (NOR) giver nordiske optikere 

mulighed for at skabe en fælles 

forståelse for, hvad der er branchens 

udfordringer. Når vi møder resten af 

Europa, bliver vores opgaver mindre 

væsentlige, idet der er andre lande, 

der har langt større udfordringer end 

os. Island blev for nylig fuldgyldigt 

Nyvalgt medlem af Education Commitee, 

Per Michael Larsen, klar til at møde udfordringerne 

i Europas. Nordisk optometri 

viser at kundskaber er vejen frem. 

Istanbul er en spændende, hvor Europa 

og Asien mødes. Byen er rig på en mangeartet 

kultur. ECOO arbejder for harmonisering 

over landegrænser. 

at harmonisere de CET-point, der gives 

på forskellige konferenser og kurser – 

dvs. ligegyldigt, hvor i Europa man 

tager hen, kan man nu få sine 

uddannelsespoint med sig hjem.

FAGLIGT STOF 

35 

Bådene ligger i kø for at sejle ind i Bosporusstredet og Sortehavet. Det er om at 

finde den rette position og det rigtige tidspunkt, når der sejles i farligt farvand. På 

samme måde må optometrien i Europa finde sin position i det enkelte land for at 

opnå fremskridt. 

”Code of Conduct” blev vedtaget. Det 

er et sæt fælles etiske spilleregler, 

som vi skal forholde os til. Patienterne 

skal have førsteprioritet i det daglige 

arbejde. Vi skal være ærlige og troværdige, 

og som fagpersoner skal vi 

opføre os professionelt, når vi samarbejder 

med andre sundhedsprofessioner. 

Det er vigtigt, at man opnår og 

vedligeholder de krav til efteruddannelse, 

der er vedtaget for de enkelte 

lande. 

Glædelige valg: 

Til dette møde var der også valg til 

diverse poster indenfor ECOO. Paul 

Folkesson, formand for Sveriges 

Optikerforbund, blev genvalgt som 

medlem i Professional Services 

Commitee. Formanden for dette udvalg 

er Tone Garaas fra Norges 

Optikerforbund, som blev genvalgt for 

2 år. Som formand har Tone Garaas 

også plads i Executive Commitee (be 

Minaretens tårn stiger mod himlen. Vil 

Danmarks nye aktive rolle i ECOO hjælpe 

optometrien i Europa frem? 

styrelsen for ECOO). Det mest glædelige 

valg i år, set med nordiske øjne, 

er valget af Per Michael Larsen som 

medlem i Education Commitee. Dansk 

optometri har de sidste år ændret sin 

uddannelse og uddanner i dag 

optikere på Bachelor-niveau. Ved at få 

Per Michael i Education Commitee, 

har nordisk optometri fået afgørende 

indflydelse på Europas udvikling indenfor 

optometri. Og Danmark har 

fået mulighed for at være med, hvor 

fremtiden skabes. På vegne af Norge 

ønsker jeg held og lykke i fremtiden! 

Med venlig hilsen 

Hans Torvald Haugo 

Formand - Norges Optikerforbund

FAGLIGT STOF 

36 

Kundeundersøgelse i Japan 

giver stof til eftertanke 


Kunder i en optikerforretning er traditionelt 

meget loyale. Om det er briller, 

kontaktlinser eller andre specialer i faget, 

så betragtes det som en meget personlig 

sag at gå til optiker. Butikkerne har i 

mange tilfælde hele familien som kunder. 

De gamle journalkort vidner om stor 

kundeloyalitet, og så længe optikeren 

behandler sin kunde pænt, føler kunden 

nærmest dårlig samvittighed, hvis 

vedkommende viser sig med en brille fra 

en anden optiker. Det er der gennem 

årene ikke blevet ændret meget ved. 

Moderne kunder opfattes måske ikke helt 

så loyale, men det er stadig de tilfredse 

kunder, som kommer igen og igen, der er 

i stort overtal. Osere var nærmest et 

ukendt fænomen for år tilbage, men det 

er blevet mere almindeligt, at kunder 

opsøger flere butikker, før de beslutter 

sig. Det er også blevet mere almindeligt, 

at optikeren bliver ringet op om priser på 

briller og kontaktlinser. 

Optikere opfatter det dog stadig nærmest 

som et personligt nederlag, hvis en kunde 

takker nej til et tilbud for at handle et 

andet sted. Det kan derfor give stof til 

eftertanke at se resultatet af en kundeundersøgelse 

i Japan. 

Tilfredshed med butikken 

På et pressemøde på den netop afholdte 

Silmo fremlage Hoya resultat af en undersøgelse 

med 1.500 kunder, der havde 

købt briller i april – maj her i 2008. 

Kunderne blev efter købet bedt om at 

svare på to sæt spørgsmål. Det første gik 

på loyaliteten: Når du skal handle briller 

næste gang, hvor vil så købe dem? 

Der var tre svarmuligheder, og svarene 

faldt sådan: 

• 41,5 % svarede, vil handle 

samme sted igen 

• 15,4 % svarede, vil til en 

anden optiker 

• 43,1 % svarede, ved ikke 

Hvordan skal optikeren bruge sin tid 

Det andet spørgsmål omhandlede kundens 

ønsker om prioritering af optikerens 

tid på konkrete områder i forbindelse 

med køb af briller. 

Hvor vil du have, at butikken bruger mere 

tid og indsats: 

• 45% svarede, på synstest og 

undersøgelse af øjnenes tilstand 

• 3,7% svarede på forklaring af 

symptomer og anbefalinger 

• 12,3% svarede, på detaljeret 

forklaring om glas omkring 

funktion, udseende, pris 

forskelle og mulige løsninger 

• 15,2% ønskede svar på 

spørgsmål og anbefaling af 

stel og glas 

• 20,8% ønskede tilpasning af 

brillen 

• 1,9% svarede andet 

• 0,1% intet svar 

Det blev ved fremlæggelse fremhævet, at 

kunderne i undersøgelsen mente, at optikeren 

skulle bruge ca. 60% af tiden på 

en grundig undersøgelse af øjnene og 

forklaring af forskellige glasløsninger. 

Resultatet må give de japanske optikere, 

der deltog i undersøgelsen, alvorlige 

overvejelser om at ændre daglig adfærd. 

Hoya kom i denne forbindelse ind på 

vigtigheden af at tage kunden alvorligt 

og bruge den nødvendige tid på forklaring 

og optimal montering af glassene.

FAGLIGT STOF 

36 

Kundeundersøgelse i Japan 

giver stof til eftertanke 


Kunder i en optikerforretning er traditionelt 

meget loyale. Om det er briller, 

kontaktlinser eller andre specialer i faget, 

så betragtes det som en meget personlig 

sag at gå til optiker. Butikkerne har i 

mange tilfælde hele familien som kunder. 

De gamle journalkort vidner om stor 

kundeloyalitet, og så længe optikeren 

behandler sin kunde pænt, føler kunden 

nærmest dårlig samvittighed, hvis 

vedkommende viser sig med en brille fra 

en anden optiker. Det er der gennem 

årene ikke blevet ændret meget ved. 

Moderne kunder opfattes måske ikke helt 

så loyale, men det er stadig de tilfredse 

kunder, som kommer igen og igen, der er 

i stort overtal. Osere var nærmest et 

ukendt fænomen for år tilbage, men det 

er blevet mere almindeligt, at kunder 

opsøger flere butikker, før de beslutter 

sig. Det er også blevet mere almindeligt, 

at optikeren bliver ringet op om priser på 

briller og kontaktlinser. 

Optikere opfatter det dog stadig nærmest 

som et personligt nederlag, hvis en kunde 

takker nej til et tilbud for at handle et 

andet sted. Det kan derfor give stof til 

eftertanke at se resultatet af en kundeundersøgelse 

i Japan. 

Tilfredshed med butikken 

På et pressemøde på den netop afholdte 

Silmo fremlage Hoya resultat af en undersøgelse 

med 1.500 kunder, der havde 

købt briller i april – maj her i 2008. 

Kunderne blev efter købet bedt om at 

svare på to sæt spørgsmål. Det første gik 

på loyaliteten: Når du skal handle briller 

næste gang, hvor vil så købe dem? 

Der var tre svarmuligheder, og svarene 

faldt sådan: 

• 41,5 % svarede, vil handle 

samme sted igen 

• 15,4 % svarede, vil til en 

anden optiker 

• 43,1 % svarede, ved ikke 

Hvordan skal optikeren bruge sin tid 

Det andet spørgsmål omhandlede kundens 

ønsker om prioritering af optikerens 

tid på konkrete områder i forbindelse 

med køb af briller. 

Hvor vil du have, at butikken bruger mere 

tid og indsats: 

• 45% svarede, på synstest og 

undersøgelse af øjnenes tilstand 

• 3,7% svarede på forklaring af 

symptomer og anbefalinger 

• 12,3% svarede, på detaljeret 

forklaring om glas omkring 

funktion, udseende, pris 

forskelle og mulige løsninger 

• 15,2% ønskede svar på 

spørgsmål og anbefaling af 

stel og glas 

• 20,8% ønskede tilpasning af 

brillen 

• 1,9% svarede andet 

• 0,1% intet svar 

Det blev ved fremlæggelse fremhævet, at 

kunderne i undersøgelsen mente, at optikeren 

skulle bruge ca. 60% af tiden på 

en grundig undersøgelse af øjnene og 

forklaring af forskellige glasløsninger. 

Resultatet må give de japanske optikere, 

der deltog i undersøgelsen, alvorlige 

overvejelser om at ændre daglig adfærd. 

Hoya kom i denne forbindelse ind på 

vigtigheden af at tage kunden alvorligt 

og bruge den nødvendige tid på forklaring 

og optimal montering af glassene.

LÆSERDEBAT 

38 

Er den nye professionsbacheloruddannelse 

til optometrist gået i sort? 

Genmæle, - nu i farver! 

Studierektor, Svend-Erik Runberg, MSc. (Optom), Optikerhøjskolen, Randers 

Forrige nummer af Optikeren (nr. 6, 

november 2008) indledes med 3 artikler, 

alle omhandlende store problemer 

med den nye professionsbacheloruddannelse 

til optometrist. 

1. Nye strenge optagelseskrav 

giver færre studerende (side 

6 – 8) 

2. Merkantilt praktikchok 

(side 10 – 11) 

3. Praktikstederne mangler 

viden om den nye uddannelse 

(side 12 – 14) 

Alle tre artikler er for Optikeren 

skrevet af journalist Claus Suk Young 

Jacobsen. 

Efter læsning af disse artikler må læserne 

helt sikkert sidde tilbage med en 

opfattelse af, at omlægningen af uddannelsen 

byder på flere problemer 

end løsninger, at omlægningen kan 

blive en katastrofe for faget og branchen, 

og at omlægningen måske slet 

ikke skulle være foretaget. 

Godt nok handler alle tre artikler om 

forholdene på den ene af landets to 

optikeruddannelser, TEC-Frederiksberg, 

men da der intet steds gøres opmærksom 

på, at forholdene kunne være anderledes 

på Optikerhøjskolen, Randers, 

må læserne tro, at der er tale om generelle 

problemer fælles for begge uddannelsessteder, 

- og det er netop ikke 

tilfældet! 

Kort sagt finder jeg ikke, at artiklerne 

er eksempler på den objektive og informative 

journalistik, som man må 

forvente af et fagtidsskrift som 

Optikeren. 

Udover at jeg synes, det er synd for 

optikerfaget og optikerbranchen, at 

vores uddannelse fremstilles så negativt 

(også andre end branchefolk læser 

Optikeren), synes jeg, det er synd for 

vore mange interesserede, engagerede 

og flittige studerende, at deres uddannelse 

fremstilles så negativt. Det er 

også både synd og uretfærdigt, at vore 

mange engagerede praktiksteder 

fremstilles som uvidende. 

Og hvad med lærergrupperne på 

begge sider af bælterne, der har arbejdet 

og fortsat arbejder meget hårdt 

for den største reform og det største 

løft af den danske optometristuddannelse 

nogen sinde. 

Derfor spørger jeg redaktør Bjarne 

Hansen og Per Michael Larsen, formand 

for Danmarks Optikerforening: 

➢ 

➢ 

Hvad er Optikerens hensigt 

med at fremstille én af 

Europas bedste optometri 

studdannelser så negativt? 

Hvem er det, Optikeren 

ønsker skal få dette sorte 

indtryk? 

• Branchen? 

• Omgivelserne, samarbejds 

partnere i sundhedssektoren? 

• Kommende studerende? 

Som antydet kan der tegnes et langt 

mere positivt billede af den nye uddannelse. 

Ang. artikel nr. 1. – De strenge 

optagelseskrav. 

Hele omlægningen af uddannelsen er 

sket i godt samarbejde mellem 

Undervisningsministeriet, 

Sundhedsstyrelsen, Optikerfaget 

(repræsenteret ved Optikerfagets 

Fællesudvalg) og skolerne. 

Den foreliggende studieordning er 

resultat af et rigtigt godt samarbejde 

skolerne imellem. Et samarbejde der 

har været præget af stor vilje til 

enighed. 

Ifølge artiklen ønsker TEC nu optagelseskravene 

ændret. Dette ønske deler 

Optikerhøjskolen ikke. 

Vores argumentation er følgende: 

Det kan ikke afvises, at lavere optagelseskrav 

vil resultere i et større optag på 

uddannelsen.

LÆSERDEBAT 

39 

Men, mange af de basale naturvidenskabelige 

fag på vores uddannelse er, 

hvad omfang og niveau angår, tilpasset 

det indgangsniveau, som de studerende 

kommer med. 

Er det sandsynligt, at studerende med 

et lavere indgangsniveau vil have lettere 

ved at gennemføre uddannelsen? – 

Give mindre frafald på uddannelsen? 

Det interessante for skolerne og for 

branchen er ikke optaget, men hvor 

mange studerende der færdiggør deres 

uddannelse, - og helst til tiden! 

For skolerne er færdiggørelsesprocenten 

interessant af den simple grund, at 

skolerne kun får betaling (taxameter) 

for studerende, som bliver færdige. 

Frafaldne studerende er penge ud af 

lommen. 

For branchen er færdiggørelsesprocenten 

selvfølgelig vigtig, da det jo kun er 

færdige studerende, der kan blive til 

fremtidens medarbejdere. 

Færdiggørelse er altså vigtigt, men ønsker 

man ikke blot medarbejdere, men 

højt kvalificerede medarbejdere, bliver 

det også væsentligt, på hvilket niveau 

man færdiggør. 

I artiklen argumenteres med, at vi har 

strengere optagelseskrav end de øvrige 

videregående sundhedsuddannelser, og 

der henvises til Bekendtgørelse nr. 96 

af 20/02/2008, som fortæller hvad optagelseskravene 

var i 2008. 

Vil man imidlertid vide, hvad de fremtidige 

optagelses krav skal være, er 

Bekendtgørelse nr. 684 af 27/06/2008 

(Bekendtgørelse om akkreditering og 

godkendelse af erhvervsakademiuddannelser 

og professionsbacheloruddannelser 

mv.) nok så interessant. Her kan 

man blandt meget andet læse, hvad de 

FREMTIDIGE optagelseskrav skal være. 

Bilag 4 fortæller, at fremover skal optagelseskravene 

til alle professionsbacheloruddannelserne 

være: ”Gymnasial eksamen 

med specifikke krav til fag og 

niveau”. Præcis som vore optagelseskrav 

er. 

Det er altså ikke os, der skal ændre på 

optagelseskravene, men derimod de 

øvrige uddannelser der står for at 

ændre deres optagelseskrav til vores niveau. 

På TEC betød det første optag (2007) 

på den nye uddannelse en væsentlig 

nedgang i antallet af studerende. Uden 

at skulle kloge mig på andres ”forretning” 

gætter jeg dog på, at en væsentlig 

årsag til tilbagegangen skyldes tilbagegang/udeblivelse 

af svenske 

studerende. Efter omlægningen af den 

danske uddannelse og etableringen af 

en ny optikeruddannelse i Kalmar, er 

det ikke længere så interessant for 

svenskerne at uddanne sig til optometrist 

i København. 

TEC har desuden oplevet et ret stort 

frafald fra den første årgang. 

På Optikerhøjskolen har vi IKKE oplevet 

nedgang i optaget. Faktisk var optaget 

i 2007 det største i skolens historie. Vi 

har heller ikke oplevet et usædvanligt 

frafald. 

Som skoleleder igennem mange år ved 

jeg, at af uransagelige årsager kan såvel 

optag som frafald variere betydeligt fra 

årgang til årgang. Ved optaget i 2008 

så vi da også, at TEC havde større optag 

end os. Vores optag var dog stabilt. 

Er det ikke lidt tidligt at vurdere hele 

uddannelsens og branchens fremtid på 

baggrund af ét for nogen uheldigt år? 

Ang. artikel nr. 2 – Merkantilt praktikchok. 

Det er væsentligt, at den studerende så 

tidligt som muligt i sit uddannelsesforløb 

får et realistisk indtryk af, hvad det 

er for en virkelighed og fremtid deres 

studievalg vil føre til. 

På Optikerhøjskolen har vi derfor siden 

år 2000, - altså også under den forrige 

uddannelse, sørget for, at de studerende 

så tidligt som muligt kom en uge 

i prøve-praktik i ”den virkelige verden”. 

Denne ordning har været til stor gavn 

for alle parter. 

1. Langt hovedparten af de studerende 

er blevet bekræftet i deres studievalg, 

og i mange tilfælde er prøvepraktikken 

blevet vekslet til en egentlig 

praktikaftale. 

2. Nogle studerende har opdaget, 

at livet som optiker er mindre merkantilt, 

end de havde regnet med. Disse 

studerende har efterfølgende typisk 

søgt over i en handelsuddannelse. 

3. Nogle studerende har fundet 

branchen mere merkantil, end de havde 

forestillet sig. Disse studerende har typisk 

søgt over i en anden sundhedsuddannelse. 

Uanset resultatet har vi på 

Optikerhøjskolen altid betragtet det 

som godt for alle parter. 

Jeg er sikker på, at såvel TEC som deres 

studerende vil få stor gavn af nu at

LÆSERDEBAT 

40 

indføre en tilsvarende ordning. 

Ang. artikel nr. 3 – Praktikstederne 

mangler viden om den nye uddannelse. 

Som tidligere sagt synes jeg, at det er 

synd at fremstille praktikstederne som 

uvidende om den nye uddannelse og de 

nye vilkår for praktik. 

I Randers har vi oplevet, at alle praktikansvarlige 

(tidligere hed det praktikværter) 

er mødt meget positive og interesserede 

op til vore orienteringsdage. 

Vi har haft en rigtig god dialog. 

Via vores elektroniske kommunikationsog 

informationssystem Fronter, vedligeholder 

vi kontakten og dialogen med 

såvel vore studerende som praktikansvarlige 

under hele praktikperioden. 

De studerende afleverer løbende opgaver 

stillet af skolen via dette system. De 

praktikansvarlige har rettet opgaverne 

før aflevering, og skolens praktikvejledere 

gennemser og giver tilbagemelding 

på de afleverede opgaver. 

De studerende afleverer desuden regelmæssigt 

logbog på Fronter, ligesom 

de også her har deres debatforum, som 

også anvendes til at hjælpe hinanden. 

Skolens praktikvejledere følger også med 

her, og kan derfor hurtigt træde til, hvis 

der opstår problemer. 

De praktikansvarlige kan på Fronter 

finde alle regler, vejledninger med mere, 

samt kontakte skolens praktikkoordinator. 

Faktisk har vi modtaget megen ros fra 

praktikstederne. De føler sig godt informeret 

og vejledt, og synes vore studerende 

er dygtige! 

Selvfølgelig lærer vi hele tiden, og selvfølgelig 

er der plads til forbedringer i 

fremtiden, men for mig at se, drejer det 

sig om mindre skønhedspletter, som kan 

vaskes af, - der er ikke brug for kirurgiske 

indgreb. 

Lad mig benytte lejligheden her til at 

takke vore mange praktikansvarlige for 

deres positive tilgang og indstilling til 

den nye praktikordning, og ikke mindst 

for den meningsfyldte og spændende 

praktik, som hovedparten af vore studerende 

oplever og begejstret melder tilbage 

om. I gør det rigtigt godt! 

Vi har i dag den bedste danske optometristuddannelse 

nogen sinde. 

Når vi alle får øvet os lidt mere på den, 

bliver den endnu bedre. 

Optikerens læsere, branchefolk som andre, 

der interesserer sig for vores fag, 

uddannelse mm., skal kunne forvente, at 

artikler i Optikeren tegner et reelt og 

helst fuldstændigt billede med alle dimensioner 

og farver. 

Jeg håber, jeg har bidraget. 

Svar: 

Det er på grund af situationen på TEC, 

at OPTIKEREN har sat fokus på situationen 

set fra TEC. Det er ikke en artikel 

om kvaliteten af uddannelsen. 

Generelt er artiklerne i OPTIKEREN ikke 

udtryk for foreningens meninger. Vi gør, 

hvad vi kan for at holde dem på lederplads. 

Her opfordrer vi til gengæld ofte 

at bringe faget op på et niveau, som uddannelsen 

giver basis for. 

Per Michael Larsen formand for 

Danmarks Optikerforening har ikke set 

artiklerne før bladets udgivelse. 

Med venlig hilsen 

Bjarne Hansen, Redaktør

NYE 

AIR OPTIX AQUA 

® 

En avanceret kombination af naturlige elementer 

ilt 

fugt 

Et nyt niveau af komfort, 

ved isætning, hele dagen, hver dag. 

CIBA VISION Danmark A/S, 

Ny Østergade 11, 4, DK-4000 Roskilde. Tlf. 46 38 00 00, Fax 46 38 00 19, www.cibavision.dk

FAGLIGT STOF 

42 

Avanceret udstyr giver 

kunderne et bedre syn 

Af Michael Svendsen og Lone Gram, Rodenstock Danmark A/S 

For at kunderne skal få et maksimalt 

synsfelt med de nyeste glas på 

markedet, er nøjagtig opmåling nødvendig. 

Det nyeste avancerede opmålings- 

og rådgivningsværktøj fra 

Rodenstock, gør denne proces let for 

optikeren. 

Bedre og præcis opmåling til individuelle 

brilleglas kombineret med bedre 

rådgivning er med til at give flere tilfredse 

kunder i butikken. 

Optiker og indehaver af Thiele i 

Holstebro, Arne Wraae, ser mange 

gevinster ved at have Rodenstocks 

ImpressionIST maskine i forretningen, 

og det avancerede opmålings- og rådgivningsværktøj 

imponerer både kunder, 

ansatte og ham selv. 

Siden Arne Wraae sidste år fik maskinen 

i forretningen, er det blevet et 

uundværligt redskab til opmåling og 

rådgivning af kunderne. Stort set alle 

kunder med behov for progressive glas 

bliver målt op på maskinen, og det 

avancerede rådgivningsprogram gør 

hele besøget til en bedre oplevelse for 

både kunde og optiker. 

Nøjagtig og omhyggelig rådgivning 

For at få det optimale udbytte af de nye 

individuelle glas, kræves der en præcis 

udmåling. 

ImpressionIST’en er udviklet som en 

hjælp til at gøre det lettere for optikerne 

at lave de nødvendige opmålinger 

til individuelle glas og lettere for kun- 

derne at se, hvad de køber. Ved hjælp 

af moderne billede- og computerteknologi 

kan kunderne se, hvordan de 

vil komme til at se med forskellige 

typer flerstyrkeglas i netop det brillestel, 

de har valgt og med deres egne 

styrker. Derudover sikrer værktøjet en 

nøjagtig opmåling af PD, toppunktsafstand 

og både vertikal og horisontal vinkling 

så glasset kan tilpasses individuelt 

til den enkelte bruger. 

- For os er maskinen et rigtig godt 

værktøj. Kunderne oplever, at der bliver 

taget godt hånd om rådgivningen 

omkring de progressive glas, fordi de 

kan se, hvad de køber. De får en større 

sikkerhed for deres køb, end vi kunne 

give dem før, og det sætter de pris på, 

fortæller Arne Wraae. 

- Samtidig må jeg som optiker erkende, 

at teknologien kan foretage opmålingen 

mere nøjagtigt, end jeg selv 

kan, og det er i sidste ende med til at 

give kunderne et bedre syn og dermed 

stor tilfredshed med deres nye glas. 

Blandt andet måler maskinen både PD 

og afstanden fra øje til brilleglas i det 

valgte stel. Mange kunder er meget interesserede 

i teknologien og oplever, at 

de får en seriøs og omhyggelig betjening, 

fortsætter han. 

Forbedret salg af individuelle glas 

Vi kan koncentrere os om at sikre de 

rigtige opmålinger og rådgive, og det 

sætter både jeg og mine ansatte meget 

pris på, forklarer Arne Wraae, der 

kunne se den positive udvikling i salget 

allerede få måneder efter, han fik apparatet 

i forretningen i januar 2007. 

- Mersalget af de bedste glas og progressive 

glas i det hele taget er ganske 

enkelt et resultat af, at kunderne på 

skærmen kan se, hvad de får ud af at 

betale ekstra for glasset. viser, at det 

totale salg af progressive glas er steget 

siden begyndelsen af 2007. 

Færre reklamationer 

Når en kunde bliver rådgivet ved hjælp 

af maskinen, bruger optikeren ofte 5 

minutter mere på kunden end før. Men 

den tid er ifølge Arne Wraae givet godt 

ud, fordi de oplever langt færre fejl og 

reklamationer på de glas, der bliver opmålt 

ved hjælp af værktøjet. 

- Når vi har brugt maskinen til opmålingen, 

er der taget meget nøjagtigt 

hensyn til brillernes form, øjenafstand 

og afstand mellem øjne og brilleglas. 

Det betyder, at det er meget sjældent, 

at kunderne kommer hjem med et par 

briller, hvor synsfeltet ikke fungerer. På 

den måde slipper både vi og kunderne 

for mange ærgrelser, slutter optikeren 

fra Holstebro.

KONOVALENKO 

Progressive glas for alle øjne 

For to år siden lancerede vi vores første progressive glas med Digital Surfacing-teknologi. 

Nu har vi et komplet sortiment. 

Så det spiller ingen rolle om dine kunder er førstegangs brugere, eller foretrækker smalle 

stel. Deres behov vil blive dækket af glas med vores patenterede biometriske teknologi. 

Med vores sortiment af progressive DS-glas kan du altid tilbyde dine kunder den bedste 

løsning for hvert behov. 

Box 30041, 200 61 Malmø. Tel 70 23 95 50, fax 70 23 95 51

PRODUKTNYT 

44 

Produktnyt 

Hoyalux iD MyStyle 

Hoya sætter med Hoyalux iD MyStyle en ny standard for individuelt tilpassede progressive glas. Med introduktionen af det 

nyeste design har Hoya udviklet et glas, der tager udgangspunkt i brugerens helt individuelle livsstil. 

Hoyalux iD MyStyle bygger videre på succesen fra Hoyalux iD-sortimentet. Glasset er et avanceret og 100% individuelt 

progressivt glas baseret på det faktum, at alle har unikke behov og præferencer. 

Udgangspunkt i kundens primære synsbehov 

Hoyalux iD MyStyle er baseret på den succesrige iD FreeForm Design TechnologyTM, der 

dernæst er optimeret af iDEA (Intelligent Design by Extensive Analysis). Denne metode sikrer, at ud over objektive mål som 

monokulær PD, toppunktsafstand, pantoskopisk vinkel og frontkurve, subjektive input i form af beskæftigelse og interesser. 

MyStyle iDentifier 

For at kunne yde optikere praktisk støtte i salgsfasen har Hoya udviklet MyStyle iDentifier. 

Det er et konsultationsværktøj er udviklet til at indsamle alle mål og relevante kundeinput. 

Det er et meget brugervenligt værktøj, der fører optikeren gennem de forskellige trin der definerer Hoyas FreeFormglasberegning 

og produktionsprogram til det endelige, helt brugertilpassede design fra et praktisk talt ubegrænset 

antal valgmuligheder. 

Nyt jobglas fra Rodenstock 

Multigressiv Ergo® er det nye nærglas 

designet med wavefront teknologi. 

Glasset er i 1.6 

materiale og degressionen er varierende 

afhængig af additionen. 

Glasset er optimeret til synskomfort på 

de nære afstande og med minemale 

perifere 

abberationer. Multigressiv Ergo® 

er perfekt til kontor og computer 

arbejde. 

Progressions længden er 22mm og 

monteringshøjden skal være minimum 

20 mm. Rodenstock anbefaler en skivehøjde 

på 30 mm med 26 mm. 

 

 

 

 

 

Du bor centralt i Danmark eller er fleksibel! 

Du skal pleje vores bestående kundekreds og selvstændigt og professionelt 

opsøge nye kundeemner. 

Vi forventer, at du har arbejdet som sælger, har interesse i det udadvendte salgsarbejde, 

er rejsevant, har en god og sikker fremtoning, kan arbejde selvstændigt, planlægge og 

arbejde kreativt. 

Du har gode tyskkundskabe, engelskkundskaber og er god til teamarbejde. 

Har vi vakt din interesse ?

Branchenyt 

BRANCHENYT 

45 

BCLA European Day to share knowledge across markets 

The British Contact Lens Association is to hold its first-ever European Day in London in the New Year. 

‘Eurovision: Contactology across the United States of Europe’ will be the theme for the one-day event, which 

runs in London on Monday February 9. 2009 

This special CET conference will bring together speakers from four countries to examine the similarities and differences 

across European markets and what we can learn from each other. 

Chaired by Dr Philip Morgan, director of Eurolens Research at the University of Manchester, the conference will 

provide the latest information on daily disposables, orthokeratology, continuous wear and presbyopia, as well as 

looking forward to developments in prospect for the near future. 

Dr Morgan will close the programme with a presentation on new lens developments and what practitioners and 

industry can expect to see by the year 2020. 

Registration for BCLA European Day costs just £85 (including VAT) for BCLA members (£120 for non-members). 

The programme runs from 9.30am to 4.15pm at the Cavendish Conference Centre in central London, close to 

Oxford Circus. 5 CL CET points have been applied for. 

www.bcla.org.uk 

Ændringer i ledelsen hos 

Rodenstock Danmark A/S 

Direktør Michael Broch Hansen forlader ved årsskiftet 

forladt Rodenstock Danmark for at tiltræde et nyt job 

som international salgs- og marketingdirektør hos Cocio 

Chokolademælk A/S (Arla Foods). Ansvaret for selskabet 

er i løbet af december overdraget til Niels Jensen, der 

også er direktør for Rodenstock i Sverige. 

Kendt ansigt bag nyt firma 

Flemming Jakobsen har overtaget Jakobi Op10k. Firmaet 

sælger blandt andet mærkerne OWP, MEXX og STRENESSE. 

Firmaet er hjemmehørende Jorbærvangen 8, Smørum 

Niels Jensen vil dermed være ansvarlig for ledelsen i 

begge selskaber indtil en permanent løsning for Danmark 

er på plads. Niels vil ligeledes tage sig af kontakten til 

kæderne og andre nøglekunder i Danmark. Niels Jensen 

er uddannet optiker fra Danmark, men har siden 1980 

arbejdet med salg og ledelse af forskellige større 

optikvirksomheder i udlandet, blandt andet i Canada. 

Niels Jensen har været ansvarlig for Rodenstock i Sverige 

siden 2003. 

www.bcla.org.uk

KALENDER 

46 

Kalender 

22. - 25. JANUAR 2009 

OPTONORDIC og Optikmessen 2009 

Stockholm 

www.solf.nu 

23. - 25. JANUAR 2009 

OPTI MUNICH 2009 - 10th. 

Internatioanal Optics and Eyewear 

Exhibition 

New Munich Trade Fair Centre, Munich 

www.okmessen.com 

Kursuskalender 

Tilmelding til kurser til Danmarks Optikerforening 

Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 

E-mail: Se under kurset 

9. FEBRUAR 2009 

BCLA European Day to share knowledge across markets 

The Cavendish Conference Centre 

London, England 


6. - 9. MARTS 2009 

Mido 2009 International messe for 

briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 


Drømmesyn, 

Øksnehallen, København 

www.drommesyn.dk 


International Vision EXPO East 2009 

New York 

www.visionexpoeast.com 

28. - 31. MAJ 2009 

BCLA Birmingham, U.K. 


17. - 20. SEPTEMBER 2009 

SILMO 2009 

International messe for briller og optik. 

Porte de Versailles, Paris 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

1. - 3. OKTOBER 2009 

International Vision EXPO West 2009 

Las vegas 

www.visionexpowest.com 

1. NOVEMBER 2008 

Synoptik-Fondens seminar for 

øjenlæger og optikere 

www.synoptik-fonden.dk

Adresser og telefonnumre 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, 

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: ds@optikerforeningen.dk 

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33, 

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Jesper Jensen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 - Fax. 44 91 00 81 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

OPTIKEREN 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2009) 

udkommer 25.2.2009. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 8.1.2009. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

26.1.2009. 

ADRESSER 

47

Januar 2009 - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?