Magasinet Politi 02 2009 - Politiets

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009 

02| Dna 

På sporet af Europas forbrydere 

bedre borgerservice 

Der arbejdes på højtryk med at 

få servicecentrene på plads 

Europol 

Haves: En verden af muligheder 

Ønskes: Mere samarbejde

Indhold 

Xxx 

22| 

Politichefer til peptalk 

Dansk politi skal blive bedre til at 

udnytte de muligheder, Europol tilbyder. 

Xxx 

Foto: Thomas Tolstrup 

Ansvarshavende redaktør: 

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg 

Redaktør: 

Maja Plesner, journalist 

Redaktion: 

Anna Bridgwater, journalist, Sofie Sidelman 

Yderstræde, journalist, Niels-Otto Fisker & 

Jesper Schultz, kommunikationsrådgivere, 

Gunver Gjetting, webredaktør, Mikkel 

Thastum, kommunikationschef 

(Rigsadvokaten). 

Eksterne bidragydere: 

Johan Erichs, journalist 

Jeppe Lisberg, journalist 

Forside: 

Leif Shiønemann Petersen, dna-specialist 


Design og tryk 

Datagraf 

Politi udkommer seks gange årligt 

i 16.000 eks. til alle ansatte i politi 

og anklagemyndighed 

ISSN: 1902-6048 

Næste nummer udkommer: 

2. juni 2009 

Kontakt redaktionen: 

Magasinet Politi 

Rigspolitiet 

Polititorvet 14, 3. sal 

DK-1780 København V 

Telefon: 4515 20 40 

mail: red@rigspoliti.dk 

RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) 

Magasinet kan læses og downloades på 

www.politi.dk/magasinet 

06| 

08| 

10| 

TEMA: DNA 

Som brødre vi dele... 

Om få år bliver det muligt 

at udveksle dna-profiler i 

hele EU 

Sagen genåbnet 

Takket være dna blev 

en henlagt voldtægt 

opklaret 

Sporene sladrer 

Dna afslører alt fra mordere 

til indbrudstyve 

11| 

12| 

14| 

16| 

Leder 

Sundhedsråd i høj kurs 

Rigspolitiets wellnesskonsulenter 

har travlt 

En mindre kone 

Else-Marie fik hjælp til at 

tabe 25 kilo 

Bedragernes skræk 

Mød Jens Madsen – 

manden, der kan fælde 

Stein Bagger 

2 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009

12: Politireformen har ændret wellnesskonsulenternes arbejde: 

» I starten handlede vores tilbud primært om 

træning og kostvejledning og var meget fysisk og 

fitness-betonet. Men de seneste par år er meget 

af vores tid gået med "bare" at tale med folk om, 

hvordan de generelt har det. « 

Grænseoverskridende 

samarbejde 

I januar sidste år stormede britisk politi 17 udvalgte 

adresser i et beboelseskvarter i det sydlige London. 

25 personer blev anholdt, og 10 børn – fortrinsvis fra 

Rumænien og nogle af dem helt ned til fire år gamle 

– blev reddet ud af husene. I månedsvis var de blevet 

holdt fanget og tvunget til at arbejde som lommetyve 

og tiggere i Londons gader. 

Aktionen, der havde kodenavnet Operation Caddy, var 

blandt andet resultatet af et effektivt efterforskningssamarbejde 

mellem flere EU-lande og Europol. 

Anette Bonde, afsnitsleder og wellenesskonsulent 

Takket være efterretningsbaseret politisamarbejde 

skønnes Europols viden om kriminelle netværk at være 

mellem 10 og 20 gange større i dag end for bare 10 år 

siden. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at organisationen 

bliver arbejdsløs foreløbig. 

18| 

22| 

28| 

Tal ordentligt 

Politiet skal tale pænere 

end andre faggrupper, 

mener sprogforsker 

Europol-tour 

Alle kan bidrage til et 

effektivt europæisk 

politisamarbejde 

Pedal-politi på vej 

Cykelpoliti skal gøre 

Københavns gader sikre 

32| 

36| 

38| 

Serviceløft 

Arbejdet med at etablere 

servicecentre er i fuld 

gang 

De røde tal 

10 spørgsmål til rigspolitichefen 

om underskuddet 

på budgetterne 

Trafikdetektiv 

Vragrester afslører flugtbilister 

Globalisering, åbne grænser, forbedrede transport- og 

kommunikationsmuligheder mm. har skabt fantastiske 

muligheder for velstand og udvikling. Men også øgede 

muligheder for international organiseret kriminalitet. 

Den anerkendte venzuelanske økonom og chefredaktør 

på magasinet Foreign Policy, Moisés Naím, mener ligefrem, 

at international kriminalitet truer den globale verdensorden. 

En rapport fra CIA udråbte sidste år international kriminalitet 

til sammen med terrorisme at blive blandt de 

største trusler mod vestlige, demokratiske samfund i 

det 21. århundrede. 

Det er dystre udsigter, og der er derfor ingen undskyldning 

for ikke at støtte op om og bidrage til det vigtige arbejde, 

Europol udfører på vegne af medlemslandene. 

» 

Forhåbentlig vil artiklerne om Europol i dette nummer 

af Politi inspirere dig og pirre din lyst til at vide mere. 

30| 

Det bliver så fedt 

Pia Stokholm Nielsen og 

Lene Laustsen er klar til 

at hoppe i sadlen 

40| 

Pas på bisserne, frue 

…eller hvad der hændte 

en sankthansaften på 

Nørrebro 

God fornøjelse! 

Maja Plesner 

redaktør 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009 | 3

overblik 

Foto: Reuters/ Moshi Raza 

SNAPSHOT 

En kampklædt pakistansk politibetjent og en aktivist fra det islamiske 

parti Jamaat-e-Islami fægter med bambusstokke under en demonstration 

mod den pakistanske regering i marts måned i Lahore. 


Servicedeklarationer: 

Klar besked om 

politiets arbejde 

vidste du... 

Facitliste på vej over, hvilken service borgerne 

kan forvente af politiet. 

at der hvert år bliver begået indbrud i 

tre procent af alle boliger i Danmark. 

Svigt eller misforståelse? Når politiet ikke 

lever op til borgernes forventninger, er medierne 

fyldt med historier om politiets fejl 

og mangler. Men nu er Rigspolitiets personaleafdeling 

i samarbejde med politikredsene, 

rigsadvokaten og organisationerne 

på vej med såkaldte servicedeklarationer, 

som beskriver nøjagtig, hvad en borger 

kan regne med, når han eller hun kontakter 

politiet. 

En analyse af klager over politiet viser 

nemlig, at borgerne har til tider urealistiske 

forventninger til servicen, som slet 

ikke stemmer overens med politiets ressourcer. 

Men analysen peger også på, at 

politiets ydelser svinger i kvalitet, og at politiet 

indimellem ikke løser alle opgaver til 

ug. Løsningen hedder servicedeklarationer, 

som er fælles standarder for politiarbejde. 

Deklarationerne skal fungere som 

rettesnor for både politifolk og borgere – 

begge parter skal være helt klar over, hvad 

politiet skal og kan yde, når forskellige opgaver 

skal løses. For eksempel at borgerne 

i tilfælde af indbrud, hvor tyven stadig 

er i huset, kan forvente, at politiet er fremme 

i løbet af 10 minutter, men ikke, hvis 

gerningsmanden allerede er væk. 

De fælles retningslinjer for politiets arbejde 

skal ikke opfattes som en begrænsning. 

Hvis en kreds vil, kan den sagtens 

gøre en særlig indsats inden for et bestemt 

område. Måske vil man bruge længere 

tid hos enlige ældre, som har oplevet 

indbrud, og som ofte bliver mere utrygge 

end andre, når de er ofre for en forbrydelse. 

Det korte af det lange er, at servicedeklarationerne 

fastslår sort på hvidt, hvad 

politiet som minimum skal levere af service 

– så kan man jo altid gøre en større 

indsats, hvis tiden og kræfterne er til det. 

-ab 

at 69 procent af danskerne ifølge en 

Gallup-undersøgelse for Berlingske 

Tidende er sikre eller overvejende 

sikre på, at politiet kommer dem til 

undsætning, hvis de bliver overfaldet. 

at en række britiske politikorps ifølge en 

stor engelsk undersøgelse er på 

topti-listen over de mest ”bøsse-venlige“ 

arbejdspladser. 

at omkring 500 kvinder hvert år vælger 

at anmelde en voldtægt, men at der 

skønsmæssigt bliver begået 2.000. 

Forberedt til 

Klimatopmøde 

I alle politikredse er der gang i forberedelserne 

til FN’s klimatopmøde i december. 

Det gælder ikke mindst uddannelsesaktiviteter. 

Adskillige indsatsledere, delingsførere 

og gruppeførere har allerede været på efteruddannelse, 

og i løbet af året skal delingerne 

fra alle politikredse samt Politiskolen 

træne sammen på skift på det militære 

øvelsesterræn i Oksbøl i Vestjylland. 

Derudover skal en række politifolk efteruddannes 

i førstehjælp, nogle skal uddannes 

til chauffører af sikrede køretøjer, og andre 

skal have ekstraundervisning i at køre kortege 

og eskorte. Der skal også bruges en 

mængde politifolk til at sørge for sikkerheden 

på hotellerne, hvor klimatopmødets 

deltagere bor, og så skal der bruges ekstra 

mange livvagter og hundeførere i København 

under topmødet. 

-fie 

at det Kriminaltekniske Center, 

KTC, modtog 4.351 flere sager eller 

genstande til undersøgelse i 2008 

end i 2007. 


dna 

Dna har revolutioneret 

politiets opklaringsarbejde 

Om få år bliver det sværere for forbrydere at gemme sig i udlandet, 

når danske efterforskere får adgang til hele Europas dna-databaser, 

og resten af Europa får adgang til vores. 

Af Maja Plesner og Anna Bridgwater 

Antallet af sager, der bliver opklaret ved hjælp af dna, har været 

støt stigende gennem de seneste godt 10 år. Fra at være 

en ny, interessant teknik, man kunne anvende undtagelsesvis, 

er dna-analyser i dag blandt de mest anvendte – og succesrige 

metoder til opklaring af forbrydelser. 

I dag indsamles dna i alle sager, hvor der er en mistanke 

om, at den kriminelle kan have efterladt sig biologiske spor i 

form af spyt, sved, hår, blod, sæd osv. Hvad enten der er tale 

om indbrud eller personfarlig kriminalitet. 

I dna-sektionen på Kriminalteknisk Center lægger de alle 

dna-spor ind i en database. Den blev oprettet i 2000, og ved 

udgangen af 2008 indeholdt databasen ikke mindre end 

46.545 profiler taget fra personer og 25.561 uidentificerede 

spor fra gerningssteder. Indtil 1. februar i år havde databasen 

fundet 11.051 sammenfald – det vil sige, at der enten er to 

spor med samme dna, eller at en gerningsmands profil er 

identisk med en sporprofil. 

Spor i flere lande 

Inden for de kommende tre år vil databasens dna-profiler få 

helt nye legekammerater. Det sker, når Danmark som led i 

den såkaldte Prümaftale, der blev indgået sidste sommer, får 

adgang til samtlige opbevarede dna-profiler i EU og samtidig 

giver de andre medlemslande adgang til vores egne dna-profiler 

24 timer i døgnet. 

Man kan kun gætte på, hvad det vil betyde for fremtidens 

– og fortidens – kriminelle, men allerede nu er der etableret 

et samarbejde med Interpol om udveksling af dna-profiler for 

Dna er det genetiske fingeraftryk 

Dna står for deoxyribonukleinsyre. Det er den kemiske betegnelse for det materiale, som bærer de menneskelige arveanlæg – dvs. indeholder 

de genetiske byggesten, som mennesket består af. Dna findes i alle menneskets celler. Dna består af en kæde af mindre enheder, som danner 

et individuelt mønster. En dna-analyse går ud på at skabe en digital kode ud fra det mønster. Koden kaldes ofte det genetiske fingeraftryk. Der 

er forsvindende lille risiko for, at to mennesker har samme dna-kode. 



På Kriminalteknisk Center ser man med spænding frem til, hvad adgangen til hele EU’s 

dna-databaser kommer til at betyde for opklaringsarbejdet. 

Seksdobbelt morder afsløret – men på fri fod 

En seksdobbelt kvindelig morder har efterladt sit dna 

og sat europæisk politi på en vanskelig opgave. 

uopklarede forbrydelser. Samarbejdet har blandt andet afsløret 

en stor mobilitet hos europæiske forbrydere – for eksempel 

var en dna-profil fra en mand sigtet for voldtægt i Aalborg 

i 2004 identisk med et dna-spor fra et kvindedrab i Norge i 

2001. 

»Det bliver spændende at se, hvor mange hit vi får, når vi 

søger i andre europæiske databaser – og hvor mange hit andre 

lande får hos os,« siger vicepolitiinspektør Niels Larsen 

fra Kriminalteknisk Center (KTC) i København, der gætter på, 

at samarbejdet vil føre til flere opklaringer. Han peger på, at 

det blandt andet er de åbne grænser, der har skabt et øget 

behov for udveksling af bevismateriale mellem landene. Han 

fortæller samtidig, at man har lavet et pilotprojekt med dnaudveksling 

mellem Tyskland og Østrig, som afslørede, at adskillige 

kriminelle havde opereret i begge lande. 

» 

Seks mord og mere end 30 røverier og indbrud begået over 

15 år. Så mange forbrydelser begået i Tyskland, Østrig og 

Frankrig kan via dna forbindes med en enkelt kvinde, som 

pressen har døbt ”Kvinden uden ansigt“. Kun dna-profilen 

fundet i små svedpletter og hudceller på gerningsstederne 

kæder forbrydelserne sammen. Og foreløbig er det eneste, 

politiet kan sige med sikkerhed, at dnaen stammer fra en 

person af hunkøn. Politiet formoder dog, at kvinden er hjemløs 

og narkoman, da de fleste af røverierne kan betegnes 

som narkorelaterede, og kvindens dna er desuden fundet på 

en enkelt sprøjte med heroinrester. 

Dna-sporet dukkede første gang op på en kop i hjemmet 

hos et ældre, kvindeligt mordoffer i Sydtyskland. De foreløbigt 

sidste spor blev også fundet i Sydtyskland i en bil, 

hvor en død sygeplejerske sad bag rattet. Men dna-sporene 

sætter ikke navn på gerningskvinden, da hun ikke i forvejen 

er kendt i registrene. Det eneste, dna-sporene kan bruges til 

i jagten på gerningskvinden, er, at koordinere efterforskninger 

og fokusere indsatsen. 

I april 2007 blev kvinden politimorder, da hendes dna 

blev fundet i en politibil i Heilbronn i Tyskland, hvor en 

kvindelig betjent blev skudt og dræbt og en mandlig betjent 

alvorligt såret. Den gerning har givet hende et nyt øgenavn: 

”Fantomet fra Heilbronn.” 

Vidner har beskrevet en kvinde med et maskulint udseende, 

og østrigske dna-analyser peger på, at kvinden er af 

østeuropæisk afstamning. Restriktioner på det tyske dnaregister 

betyder, at det tyske politi kun må bruge dna-analyse 

til at fastslå køn og sammenligne dna-spor med kendte 

kriminelle, som allerede er registrerede. Og foreløbig er 

Fantomet fra Heilbronn, tyv, røver og seksdobbeltmorder, 

stadig på fri fod. – ab 

Dna i politiarbejde 

Selv ganske små mængder dna kan bruges i en efterforskning, blot der findes et biologisk spor fra et menneske, for eksempel spyt, sved, hudceller, 

hår, blod eller sæd. I Danmark indsamles dna i alle sager, hvor strafferammen er over halvandet år, og ved ulykker eller dødsfald, hvor det er umuligt 

at identificere den døde. Under indsamlingen bruges handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser for ikke at forurene sporet. Politiet kan sikre 

dna fra sigtede personer enten ved et mundskrab taget med en særlig skumgummipind eller ved en blodprøve udtaget af en læge. 


dna 

Voldtægtssag genåbnet 

Ihærdighed, hurtig tænkning og et dna-spor løste gåden om 

en voldtægt, som efterforskerne havde opgivet at opklare. 


På Retsmedicinsk Institut 

Politiet sender de menneskelige spor fra offer eller gerningssted til retsgenetikerne på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor 

man som de eneste i Danmark foretager dna-analyser i straffesager. Da kvaliteten af bevismaterialet varierer, varierer det også, hvor lang tid det 

tager at få lavet en analyse. Men man kan regne med to uger for en personprofil, dvs. analyse af mundskrab fra en mistænkt. Der går fire uger, 

hvis der skal analyseres spor fra en sag om personfarlig kriminalitet, og otte uger i andre typer sager. 


Af Anna Bridgwater 

En tidlig augustmorgen i 2006 cykler en ung 

kvindelig studerende hjem fra en bytur. Hun 

bor på et kollegium ved Vester skoven uden for 

Nykøbing Falster og er næsten hjemme, da 

hun bliver antastet af en mand, hvis ansigt delvist 

er skjult bag en T-shirt, som han har trukket 

op over hovedet. Manden har en pistol og 

truer den unge kvinde til at følge med ham ud 

i skoven. Her befamler han hende, trænger op 

i hende bagfra, får udløsning og forsvinder. Sagen 

bliver efterforsket, pigens trusser bliver 

sendt til kriminalteknisk analyse, og der bliver 

helt rutinemæssigt lavet en dna-analyse. 

Men i sagen om voldtægten i Vesterskoven 

er dna-sporet ubrugeligt. Problemet er ikke 

mængden, men kvaliteten af det biologiske 

materiale, for blod fra kvinden har blandet sig 

med mandens sæd, og dna-profilerne er blevet 

blandet sammen. Sagen bliver efterforsket 

på normal vis, men efter et halvt år er efterforskerne 

nødt til at opgive. Uden brugbare spor 

er der ikke meget at gøre. 

Unge piger holdt fanget 

Et år efter, i september 2007, ringer en bekymret 

mor til Sydsjællands og Lolland-Falsters 

Politi. Kvinden siger, at hendes 13-årige datter 

i telefonen har fortalt, at hun er taget til fange i 

en båd i havnen ved Guldborg, ikke langt fra 

Nykøbing Falster. Politiet kører til havnen og 

finder to piger låst inde i kahytten på en båd. 

Datteren er blevet voldtaget, mens den 14-årige 

veninde ligger bedøvet i en kokainrus. Politiet 

kører hjem til ejeren af båden og anholder 

ham. Og igen bliver der sendt spor til dna-analyse 

i København. 

Politiassistent Casper Hagen er efterforsker på 

sagen fra Guldborg, men han har ikke glemt 

voldtægten i Vesterskoven. En pistol fundet 

hos bådens ejer ligner den pistol, voldtægtsofret 

fra Vesterskoven har beskrevet, og der er 

flere sammenfald: 

»Der er en god kollega, der gør opmærksom 

på, at gerningsmanden fra Guldborg passer på 

beskrivelsen af gerningsmanden fra voldtægten. 

Jeg kan se, at signalementet passer, men 

der er ingen dna-spor, der kan forbinde de to 

sager.« 

Gennembrud 

Men Casper er ihærdig. Han vil have klokkeklare 

beviser: 

»Som efterforsker får man fornemmelser, og 

jeg vidste bare, at det var den samme gerningsmand.« 

Casper Hagen vil gerne bruge mere tid på 

den gamle sag og får lov til at få arbejdsro, så 

han kan dykke ned i bevismaterialet og endevende 

de gamle spor. Blandt andet indhenter 

han oplysninger fra teleselskaber, der beviser, 

at bådejeren var i nærheden af Vesterskoven 

på voldtægtstidspunktet. 

Men det er dna, der leverer det fældende 

bevis. 

Som hovedregel sender Kriminalteknisk 

Center bevismateriale retur til kredsen, og i 

mange andre tilfælde destrueres effekterne fra 

gerningsstederne, når efterforskningen er slut. 

Men i alvorlige sager gemmes effekterne for 

det tilfælde, at det kommer på tale at kigge på 

bevismaterialet endnu en gang. 

De tekniske muligheder bliver hele tiden 

forbedret, og nogle gange kan det lykkes at få 

en dna-profil ud af noget biologisk materiale, 

der tidligere ikke rummede spor. I sagen om 

voldtægten fra Vesterskoven er den voldtagne 

piges trusser opbevaret hos Kriminalteknisk 

Center, selv efter den første dna-analyse viser 

sig at være ubrugelig. Så Casper Hagen ringer 

og plager utålmodigt om, at der bliver lavet en 

ny dna-profil. Der skal nogen overtalelse til, før 

politiassistenten får sin vilje. Og så går det 

stærkt, for sager om personfarlig kriminalitet 

har førsteprioritet, når retsgenetikerne på Københavns 

Universitets Retsmedicinske Institut 

udarbejder dna-profiler til politiet. 

Dømt 

Faktisk går det så stærkt, at der ikke engang 

bliver ventet på, at computeren finder et 

match: 

»Teknikeren ringer selv to dage efter og siger, 

at der var bonus,« siger en glad Casper 

Hagen. 

Den nye analyse viser, at det er den samme 

mand, som voldtog kvinden i Vesterskoven og 

den 13-årige om bord på sin båd. 

Casper Hagen skynder sig at tilføje, at han 

ikke er kritisk over for den tekniker, der analyserede 

sporet i første omgang: 

»Jeg har fået den forklaring, at man første 

gang kiggede på et hjørne af sporet og fik en 

blandingsprofil. Men anden gang kiggede man 

på et andet hjørne og fik en fuldstændig dnaprofil 

af manden.« 

I retten blev gerningsmanden idømt otte 

års fængsel for seks forskellige forhold, blandt 

andet voldtægt af den 13-årige og af den unge 

studerende i Vesterskoven. Og Casper Hagen 

er glad for, at voldtægten i Vesterskoven var 

med i dommen: 

»Man bliver bidt af sådan en sag.« 

Blod fra kvinden har blandet sig med voldtægtsmandens sæd, så i første omgang er dna-sporet ubrugeligt... 

(Trusserne på billedet opbevares på Kriminalteknisk Center, men stammer ikke fra voldtægten i Vesterskoven). 

» 

Dna-sammenligning 

Søgningen foregår ved, at en database, den såkaldte ”hit-finder”, i løbet af natten kører et program, som sammenligner dna-profiler. Finder 

søgningen to eller flere ens dna-profiler, betyder det, at den nye profil er kendt i forvejen – enten som spor eller person. Hit-finderen får mellem 

10 og 50 hits hver nat, hvoraf cirka to tredjedele kan bruges i videre efterforskning. Indtil 1. februar havde hit-finderen fundet 11.051 sammenfald. 


dna 

Politiassistent Peter Jensen (th) leder efter dna-spor efter et indbrud hos SC Auto i Valby sammen med en vagt fra firmaets vagtselskab. 

Siden sidst i 1990’erne har indsamling af dna-spor været et fast element i efterforskning af tyverisager. 

Dna-metoden bruges ikke kun til alvorlig personfarlig kriminalitet. Også mere 

almindelige hverdagsforbrydelser som indbrud opklares ved hjælp af dna. 

På sporet af indbrudstyve 


Det er tidlig mandag morgen, og dagholdet i 

efterforskningsafdelingen på Station City er 

lige mødt. Gruppeleder Dan Sørensen fordeler 

opgaverne til tyverigruppen, som skal køre ud 

til de steder, hvor nattens indbrud er begået. 

Siden sidst i 1990’erne har indsamling af dnaspor 

været et fast element i efterforskning af 

tyverisager. Derfor tager efterforskerne fra tyverigruppen 

rutinemæssigt sporsikringskufferten 

med ud til gerningsstederne for at indsamle 

biologiske spor. 

Sporsikringskufferten indeholder blandt andet 

masker og gummihandsker, så betjentene 

kan indsamle spor uden fare for, at deres egen 

dna blander sig med gerningsmandens. Alle 

indsamlede spor sendes ind til Kriminalteknisk 

Center, som sender dem videre til Retsmedicinsk 

Institut, hvor man laver selve analysen. 

Det er tilladt at registrere en person med 

dna-profil, når vedkommende er mistænkt for 

en forbrydelse, hvor strafferammen er mindst 

halvandet års fængsel. 

Når tyverigruppen fra Station City efterforsker 

indbrud, kigger de efter knuste ruder, hvor 

en tyv muligvis har skåret sig, eller resterne af 

en cigaret, som gerningsmanden måske har 

efterladt. I nogle tilfælde er der ikke tilstrækkeligt 

dna til at lave en analyse, men andre gange 

er indtørret sved fra tyvens hånd nok til en 

dna-profil. For at profilen kan føre til en anholdelse, 

skal den matche en personprofil i KTC’s 

database. Derfor er det vigtigt, at der altid tages 

mundskrab eller blodprøver fra mulige 

gerningsmænd i forbindelse med anholdelser: 

»Og det er eksploderet. I januar i år blev der 

indsendt 1.100 mundskrab til analyse,« siger 

Dan Sørensen. 

Vaneforbrydere 

En af fordelene ved dna-profiler i tyverisager 

er, at man ofte kan få samme mistænkte dømt 

for flere forhold på én gang, hvis samme dna 

Jura og dna 

Dna er sidestillet med fingeraftryk mht. indsamling og registrering. Det vil sige, at politiet i dag registrerer profiler fra personer, som er eller har 

været sigtet for en forbrydelse, der kan give mere end halvandet års fængsel, eller i visse tilfælde i sager om børnepornografi. Dna-profiler bliver 

tastet ind i Det Centrale Dna-register og slettes for tiden først, når personen er 80 år. Men lige nu arbejdes der med planer om, at dna-profiler for 

fremtiden skal slettes fra registret efter en frifindelse eller opgivelse af påtalen. 


findes på flere gerningssteder. Og det sker tit, 

da indbrudstyve ofte er vaneforbrydere. Men 

for at dna-profilen kan fælde den samme gerningsmand 

flere gange, skal profilerne ifølge 

loven være fundet, inden dommen er afsagt, 

medmindre der er tale om personfarlig kriminalitet. 

Med andre ord: Er en gerningsmand 

dømt for ét tilfælde af tyveri, nytter det ikke noget, 

at politiet efterfølgende opdager hans dna 

på en række uopklarede indbrud: 

»Når du får en dom, trækkes der er streg i 

sandet, og andre sigtelser for ligeartet kriminalitet, 

herunder tyveri, frafaldes,« forklarer Dan 

Sørensen. De frafaldne sigtelser kan godt ærgre 

efterforskerne på Station City. Men ifølge vicepolitiinspektør 

Niels Larsen fra KTC kan der 

være flere gode grunde til, at dna-analyserne 

ikke når at blive færdige, før der falder dom: 

»Selv om vi altid har et ønske om, at det 

skal gå hurtigt, må vi tage hensyn til, at vi gerne 

vil have, at der bliver fundet en profil. Og 

hvis det er meget lidt eller dårligt biologisk 

materiale, tager det tid. Vi har desuden en aftale 

om, at ved særlig alvorlig kriminalitet opprioriteres 

analysen, og det kan også være 

med til at forsinke dna-analyser fra indbrud og 

tyveri,« siger han. 

Dårligere kvalitet 

Selv om alle kan få lavet dna-analyser i udlandet, 

for eksempel Tyskland, og på den måde 

springe køen på de danske laboratorier over, 

er det ikke noget, dansk politi gør. Det skyldes 

ifølge dna-specialist hos KTC, Leif Schiønemann 

Petersen, at kvaliteten af de udenlandske 

dna-analyser ikke er nær så høj som de 

danske. 

»Vi har undersøgt flere europæiske dnaanalyser. 

De var er af en helt anden kvalitet 

end de danske og blev ofte foretaget af robotter. 

Desuden er der en række andre problemer 

forbundet med at bruge udenlandske analyser 

- for eksempel skal vi oversætte rapporterne, 

og så tager det lige så lang tid i sidste ende. 

På Retsmedicinsk Institut gør de, hvad de kan. 

De har ansat mange nye laboranter, og de laver 

også prognoser for at finde ud af, hvor 

mange ansatte der er brug for i fremtiden. Men 

det kan være svært at følge med, for vores behov 

stiger fortsat,« siger han. 

lederen 

Politiet prioriterer hver dag 

Lad mig slå det fast med det samme: Politiets 

indsats mod banderne har allerhøjeste prioritet. 

Det er fuldstændig utåleligt, at ganske almindelige 

borgere skal være i farezonen, fordi 

dybt kriminelle rockere og bandemedlemmer 

har en konflikt, der skyldes en uskøn blanding 

af kamp om narkotikamarkeder og diffuse 

æresbegreber. 

Men man siger, at intet er så skidt, at det 

ikke er godt for noget. Sådan er det også med 

bandekonflikten, hvis man ser kynisk på den. 

Først og fremmest har den tydeliggjort, at det 

er forhærdede og afstumpede kriminelle uden 

nogen respekt for menneskeliv, vi har med at 

gøre. De sidste rester af ære og anstændighed, 

hvis de ellers nogensinde har eksisteret, 

er én gang for alle skrællet af det kriminelle 

miljø. Men konflikten har også betydet, at vi i 

politiet arbejder endnu tættere sammen, at vi 

har styrket både samarbejdet kredsene imellem 

og mellem kredsene og Rigspolitiet. 

Og så er jeg ikke i tvivl om, at danskerne 

med konflikten har fået større forståelse for, at 

politiet somme tider er nødt til at prioritere 

benhårdt og målrettet, fordi vi som almindelige 

borgere naturligvis vil kunne gå på gaden 

uden frygt for at blive skudt. 

Vi vil derfor fortsætte med at diskutere prioriteringer 

i de kommende måneder. Og med 

de nye servicedeklarationer og servicekodeks 

bliver vi mere tydelige omkring, hvad borgerne 

kan forvente af politiet, og hvornår de kan forvente 

det. 

»Hvilke opgaver er det, I ikke vil løse?«, bliver 

vi så spurgt. Svaret er, at der ikke er et enkelt 

område, der skal bortprioriteres. Men når 

vi i dagligdagen tilrettelægger indsatsen – eller 

bliver tvunget af omstændighederne til at vælge 

– så ved vi, at der er noget, der skal prioriteres 

før andet. 

For vi har fået en fælles forståelse for, at 

ikke alle opgaver kan være lige vigtige hele tiden. 

Præcis som det gælder i alle livets forhold. 

Jens Henrik Højbjerg 


wellness 

Der er rift om politiets wellnesskonsulenter, som har svært ved at nå det hele. 

Her er det wellnesskonsulent Mette Mølgaard Petersen, der kontrollerer blodtryk på ejendomsservicetekniker Nicolaj Walbom. 

Vilde med wellness 

Politireformen har ændret wellnesskonsulenternes arbejde: 

Sundhedsråd er i stigende grad afløst af samtaler om generel trivsel. 

Af Anna Bridgwater og Sofie Sidelmann Yderstræde 

Der er nok at rive i for de seks wellnesskonsulenter, der skal 

medvirke til at sikre sundheden og trivslen for politiets medarbejdere 

i hele landet. 

»Vi har næsten altid personer på venteliste til vejledning 

og træning, og vi kan simpelthen ikke tage mere ind i forhold 

til de ressourcer, vi har,« siger Anette Bonde, som er afsnitsleder 

for wellnesskonsulenterne. 

Siden 2001 har de hjulpet medarbejdere i politiet med individuel 

og generel information og vejledning om alt fra genoptræning 

til sunde madvaner. 

»I starten handlede vores tilbud primært om træning og 

kostvejledning og var meget fysisk og fitness-betonet. Men 

de seneste par år er meget af vores tid gået med ’bare’ at 

tale med folk om, hvordan de generelt har det. Og der er ingen 

tvivl om, at reformen spiller ind her, selv om folk også har 

andre ting med i bagagen, når de har det dårligt og er stressede 

over et eller andet i deres liv,« siger Anette Bonde. 

Pas på nattevagterne 

Den store efterspørgsel på sundhedsråd har blandt andet 

betydet, at konsulenterne har måttet prioritere deres tilbud. 

Blandt andet må de indimellem sige nej til at gennemføre 

særlige kampagner, konditest og blodtryksmålinger, som 

kredsene beder om. Og både Anette Bonde og de andre konsulenter 

er efteruddannet som rygestopkonsulenter og kan 

derfor give gode råd, når cigaretterne skal lægges i skrivebordsskuffen. 

Men egentlige rygestopforløb kan de ikke 

tilbyde på nuværende tidspunkt. 

»I sådan et forløb skal vi følge op på personen i fem uger, 

og det har vi ikke ressourcer til,« lyder det fra Anette Bonde, 

der sagtens kunne finde arbejde til flere wellnesskonsulenter 

i politiet. 

Men de generelle sundhedsråd bliver der ikke skåret i, og 

de bliver videreformidlet, når konsulenterne er på besøg. Det 

gælder for eksempel råd vedrørende nattevagter, som der 

ifølge Anette Bonde er grund til at tage alvorligt, når man arbejder 

ved politiet: 


»Man skal passe på med at tage for mange nattevagter, selvom 

man sidder som ung PG-II’er og synes, man har svært ved at sige 

nej, fordi man ikke umiddelbart har det dårligt med vagterne. Når 

man er vågen om natten, påvirker det niveauet af melatonin, eller 

søvnhormon, i kroppen. For lidt melatonin kan påvirke immunforsvaret, 

så man skal derfor overholde gode, regelmæssige søvnvaner. 

Brug mørklægningsgardiner. Spis regelmæssigt, helst hver 

tredje-fjerde vågne time. Og så er det er vigtigt, at man generelt 

prøver at leve en smule sundere,« lyder det fra Anette Bonde. 

> 

VIMS smerterne væk 

Sundhed og fysisk velvære handler ikke kun om kost 

og motion. 42 procent af alle offentligt kontoransatte 

døjer med problemer med nakke og skuldre. 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

(NFA) har fundet ud af, at smerterne aftager betragteligt 

gennem regelmæssig træning med håndvægte. 

Men der mangler stadig viden – hvor meget skal man 

træne, hvordan skal træningen passes ind i arbejdsdagen, 

og er der brug for uddannede instruktører? 

Motivation 

Hun opfordrer også kollegerne til at drikke masser af vand i stedet 

for kaffe samt at spise grøntsager, magert kød og rugbrød. Og 

i løbet af en arbejdsdag er det en god idé at få luftet ud, så man 

ikke sidder og hænger i dårligt ventilerede lokaler. Og så er den 

halve times daglige motion vigtig. 

»Politiet er i langt bedre form end gennemsnittet, og det skal 

de også være. Men ligesom hos resten af befolkningen kan det 

være et problem at finde tid og motivation,« vurderer wellnesskonsulenten, 

der godt ved, at det er nemmere at tale om livsstilsændringer 

end at gennemføre dem: 

»Der er mange følelser blandet ind i vores kostvalg. Vores familiebaggrund, 

eller at vi er opdraget med mad som belønning 

for eksempel. Derfor skal man selv finde motivationen til at spise 

sundt,« siger Anette Bonde. 

Netop nu bliver hendes og de andre konsulenters indsats undersøgt 

af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et 

stort forskningsprojekt, der foregår som en spørgeskemaundersøgelse 

frem til påske. Alle medarbejdere i politiet har fået en e- 

mail med et link til undersøgelsen på internettet. Den skal blandt 

andet kortlægge sundheden i politiet samt pege på muligheder 

for at udvikle forskellige nye wellnesstilbud, medarbejderne måtte 

have behov for. 

Vejledning i velværE 

For at få svar på alle de spørgsmål samarbejder 

Rigs politiet og NFA om en undersøgelse, hvor alle 

ansatte med stillesiddende arbejde i dansk politi får 

mulighed for at træne skuldre og nakke under kyndig 

vejledning af fysioterapeuter og uddannede instruktører. 

Undersøgelsen hedder ”Virksomhedsrettet intervention 

med intelligent motion mod smerter i nakkeskulder-region,” 

og har (heldigvis) fået det mere 

mundrette navn VIMS. Deltagerne skal udfylde 

spørgeskemaer om deres erfaringer, og gennem 

svarene vil NFA’s forskere kunne skræddersy et 

optimalt træningsprogram til at forebygge fremtidens 

arbejdsskader. 

Deltagelse i undersøgelsen foregår i arbejdstiden, 

og ingen behøver frygte, at de kommer bagud med 

opgaverne af den grund: Erfaringer viser nemlig, at 

frikøbt tid til motion i arbejdstiden ofte får effektiviteten 

til at stige og fraværet til at dale. 

- ab 

Indbydelsen til at deltage i undersøgelsen 

kommer via mail i maj måned. 

» 

Bliver du lidt for hurtigt træt, lider du ofte af hovedpine, eller trænger du 

bare til et allround sundhedstjek for at føle dig på den sikre side, så er 

politiets wellnessenhed måske svaret. 

Siden 2001 har Rigspolitiet haft sit eget korps af sundhedsvejledere – 

eller wellnesskonsulenter – bestående af seks-syv personer, der er 

uddannet inden for træning og sundhedsfremme, og som kommer rundt i 

kredsene. 

• Wellnesskonsulenterne tilbyder alle medarbejdere, der ønsker det, 

information om og vejledning i sund livsstil, motion, genoptræning og 

skadesforebyggende træning, livsstilssygdomme m.m. 

• Wellnesskonsulenterne kommer ud i kredsene og holder foredrag, 

konkurrencer, sundhedsfremmende kampagner og temadage om alt 

fra morgenmad til meditation. 

• De individuelle tilbud starter altid med en personlig, fortrolig samtale 

på arbejdspladsen af mellem 30 og 45 minutters varighed. Her 

kortlægges overordnede problemfelter og ønsker, og samtalen danner 

herefter grundlag for den videre vejledning og træning. 

• Wellnessenheden kan vejlede anonymt om alkoholproblemer – evt. i 

samarbejde med lokale alkoholnetværkspersoner. Wellnessenheden 

tilbyder ikke rådgivning i rygestop, men henviser til kommunale og 

regionale tilbud. 

Du kan kontakte din wellnesskonsulent ved at sende en mail til Log.afd. 

FP Wellness. 

På polnet kan du desuden finde mange flere oplysninger om wellnessenhedens 

tilbud. Klik på knappen ’Arbejdsmiljø’ på forsiden 

af Polnet. I menuen i venstre side finder du linket til Wellness. 

Du kan også gå direkte via adressen: polnet/polnet/Administration/ 

Personale/Arbejdsmiljo/Wellness/default.htm 

- mp 


wellness 

Else Marie Pedersen tabte sig 25 kilo over ni måneder 

med sund kost og masser af motion. 

Foto: Nicky Bonne 

Selvværdet steg, 

da vægten faldt 

Af Sofie Sidelmann Yderstræde 

Da vicepolitikommissær Else Marie Pedersen for fire år 

siden skulle have taget mål til ny uniform, var det det lange 

målebånd, der skulle findes frem. Vægten sagde 87 kilo, 

og uniformen var i størrelse XL. 

»Jeg havde lige så stille taget på hen over årene. Faktisk 

spiste jeg sundt og cyklede en del, men jeg spiste bare for 

meget for at hygge mig,« siger Else Marie Pedersen, der arbejder 

som SSP-koordinator for Sydsjællands og Lolland- 

Falsters Politi i Nakskov og Maribo. I dag er 25 overflødige 

kilo væk, og tøjstørrelsen hedder M. 

Vendepunktet kom, da hun havde influenza nytårsaften 

mellem 2006 og 2007. Fra da af begyndte hun at skrive ned, 

hvad hun spiste. Efter hendes mening en effektiv måde at få 

overblik over de madmæssige uvaner på. 

»Gulerødderne blev min redning. Hver morgen skrællede 

jeg en masse gulerødder og skar dem i stave, så de var lige 

til at spise som mellemmåltider. Det, sammen med to en halv 

til tre liter vand om dagen gjorde, at jeg begyndte at tabe 

mig.« 

Hoften blev reddet 

Else Marie Pedersen var ud over sin høje vægt også plaget af 

slidgigt i hoften og er indstillet til at få en ny hofte. De 87 kilo 

gjorde kun smerterne værre, så da nogle af kiloene var væk, 

begyndte hun at motionere målrettet hos en fysioterapeut. 

Formen blev bedre og bedre, og hun skiftede træningen ud 

med spinning og styrketræning i det lokale motionscenter, 

hvor hun nu kommer fire til seks gange om ugen. 

»På grund af min hofte kommer jeg aldrig til at løbe, men 

jeg er glad for at cykle, og min mand og jeg cykler tit en tur 

sammen i naturen,« siger 55-årige Else Marie Pedersen, 

som er gift og har to børn. 

Smerterne fra hoften er der stadig, men slet ikke i samme 

grad, som da hun var overvægtig, så operationen er sat på 

standby. 

»Jeg vil ikke opereres nu, hvor jeg har det så godt. Og bare jeg 

kan holde min vægt, så går det,« lyder det fra SSP-koordinatoren, 

som bliver afbrudt at sin ringende mobiltelefon. 

Droppede smøgerne 

En borger giver hende et tip om, hvor hun sandsynligvis kan 

finde narkotika hos en af byens unge, og hun slår op på computeren 

og siger tak for henvendelsen. 

Hun skubber de smalle grønne briller op i det blonde hår 

igen og fortsætter. Nu med en rynke i panden og et bestemt 

blik i de levende øjne: 

»Men jeg holdt jo op med at ryge i december sidste år, og 

det kan jeg desværre godt se på vægten. Jeg nægter at sige, 

hvor meget jeg har taget på, men jeg er meget træt af det. 

Jeg ved dog, at jeg nok skal få styr på det igen,« siger Else 

Marie Pedersen fast. 

35 år med 10-15 cigaretter om dagen blev det til, inden 

hun fik nok. 

»Det var jo blevet sådan, at jeg skulle nå tre cigaretter om 

morgenen, inden jeg var ude at huset. En dag tænkte jeg: 

"Ved du hvad, den sidste smager jo ikke engang godt. Så den 

kan du vente med, til du kommer på arbejde". Men så var der 

dårligt vejr den dag, og der var ingen at ryge med. Så jeg 

tænkte, at den smøg vel kunne vente til om aftenen. Da jeg 

nåede til aften, tænkte jeg, at når jeg kunne vente så længe, 

så måtte jeg jo også kunne vente til morgenen efter. Og sådan 

gik der pludselig tre dage, hvor jeg ikke røg, og så besluttede 

jeg at stoppe,« siger Else Marie Pedersen, der dog forkælede 

sig selv lidt med god mad i stedet for røgen, så det 

hele ikke skulle blive for surt. 

Det resulterede i en lille vægtøgning, som hun nu knokler 

for at blive kvit. 

En mindre kone 

Til det får hun hjælp af Rigspolitiets wellnesskonsulent 

Anette Bonde, som også tidligere har støttet hende gennem 

vægttabet. Hun har blandt andet kigget Else Marie Peder- 


»Jeg er ikke fanatisk med min kost. Jeg kan godt 

forkæle mig selv lidt i weekenderne. Men efter jeg er 

stoppet med at ryge, skal jeg lige have lidt styr på 

vægten igen,« siger Else Marie Pedersen. 

sens maddagbøger igennem og er kommet med forslag til 

ændringer. 

»Jeg skulle blandt andet spise noget mere fisk, og så spiste 

jeg for meget ananas, som er meget sødt,« fortæller Else 

Marie Pedersen og går ned i frokoststuen på politistationen. 

Med sig har hun en plasticbøtte med salat, og talen falder 

hurtigt på hendes madvaner og vægttab. 

»Har du vejet 25 kilo mere end nu?,« spørger en ny kollega 

med vantro i stemmen og gør store øjne. 

Efter frokosten fortæller Else Marie Pedersen, at vægttabet 

foruden et meget bedre helbred har givet hende mere 

selvværd. 

»Det har da været skønt at kunne smide det gamle, store 

tøj ud og købe noget nyt. Til min mands 60-års-fødselsdag 

sidste år havde jeg en smuk turkis kjole på i størrelse 40, og 

jeg fik mange tilkendegivelser for det. Min mand synes vist 

også, at han næsten har fået en ny kone. Han har i hvert fald 

fået en mindre en,« siger Else Marie Pedersen og ler. 


edrageri 

Ikke underligt, at Stein Bagger-sagen ruller netop nu. Finanskriser har 

det med at få bedrageres skeletter til at vælte ud af skabene, fortæller 

statsadvokaten fra SØK, Jens Madsen. 

Fra bedsteborgere til bedragere 


»Vi har mere travlt nu end for nogle år siden. Der er ikke en eneste dag, 

hvor du ikke kan læse om nogle af vores sager i dagbladenes finanssektioner.« 

Jens Madsen er munter. Statsadvokaten fra Statsadvokaten for Særlig 

Økonomisk Kriminalitet kan lide at have noget at rive i. Og det har 

han fået. Alle hans sager handler om kriminelle, som har prøvet at snyde 

sig til penge: 

»Vores område er svig i bred forstand, og svig er en bred betegnelse 

for bedrageri.« 

Afdelingen er bedre kendt som bagmandspolitiet eller SØK, og det er 

især Stein Bagger-sagen, der på det seneste har bragt SØK i mediernes 

fokus: 

»Stein Bagger-sagen er en fuldstændig spektakulær bedragerisag, 

også set fra vores vinkel, og ingen andre bedragerisager har på samme 

måde fyldt medierne. Medierne gik helt i selvsving,« siger Jens Madsen. 

Jens Madsen nøler lidt, når han bliver bedt om at gisne om folks motiver 

til at begå svig: 

»Tja, det gennemgående er grådighed. Mange gange er det nogle, 

der tilhører det bedre borgerskab, og dem, vi har med at gøre, er typisk 

forholdsvis driftige erhvervsfolk.« 

SØK tager sig ikke af alle sager om økonomisk kriminalitet. Er sagen 

forholdsvis enkel, bliver den efterforsket i den pågældende kreds, mens 

SØK tager sig af særligt komplekse eller alvorlige sager, internationale 

sager eller sager, hvor der er tale om flere former for kriminalitet eller 

nye metoder. Og SØK bliver ikke overflødig foreløbig, for grådighed og 

Grådighed og nemme banklån 

Statsadvokaten tror, at økonomisk kriminalitet til en vis grad hænger 

sammen med samfundets økonomiske klima: 

»Når der er opgangstider, er det nemmere at få lån. Når økonomien 

så strammer til, er det vanskeligere. Så kan erhvervsfolk ikke få dækket 

deres gamle lån ind, og hvis der så er skeletter i skabene, vælter de ud.« 

Jens Madsen kommer med et eksempel på, hvordan lette lån kan 

udnyttes til kriminalitet: 

»Vi ser en del pantebrevshajer. Det er en, som for eksempel har et 

jordstykke, som er en million kroner værd. Så sælger han jordstykket til 

en vens selskab for 20 millioner kroner, og der bliver udstedt et pantebrev 

på 20 millioner. Vennen tager så pantebrevet ned i banken og bruger 

det som sikkerhed for et lån på 20 millioner. Så får han et lån på 20 

millioner på baggrund af jord, der er en million værd. Vennens selskab 

kan så gå konkurs, og de lånte penge er væk.« 

Det er den kunstigt opskruede pris på jordstykket, der gør transaktionen 

kriminel, forklarer Jens Madsen: 

»Det er selvfølgelig bedrageri at fortælle banken, at man har et jordstykke 

til 20 millioner, hvis det kun er en million værd. Desuden er der 

næsten altid et skattespørgsmål i den slags sager. Hvis selskabet på et 

tidspunkt har genereret et overskud, så skal man afregne med skattevæsnet. 

Vi har mange sager, der bliver anmeldt af skattevæsnet.« 


pengemangel vil nok altid eksistere. Men Jens Madsen tror, at fængsel 

kombineret med beslaglæggelse og konfiskation af det kriminelle 

udbytte kan have en afskrækkende virkning: 

»Vi har lavet en særlig sporingsgruppe, der har fokus på pengene. 

Det er jo sjovere at komme i fængsel for bedrageri eller underslæb, hvis 

man kan se frem til flere millioner, når man kommer ud. Men hvis man 

ikke har pengene, er det ikke så sjovt. Så det kan forhåbentligt virke 

demotiverende.« 

Selvom det er vanskeligt at komme økonomisk kriminalitet til livs, 

ønsker Jens Madsen ikke flere regler eller mere kontrol: 

»Det er en politisk afvejning, hvor gennemreguleret samfundet skal 

være. Jeg tror ikke, man skal bilde sig selv ind, at man kan tage højde 

for alt. Vi vil jo også gerne have et velfungerende erhvervsliv.« 

Alligevel støtter Jens Madsen tanken om, at staten fastsætter 

rammerne for den finansielle sektor: 

»Staten spiller en vigtig rolle, når det gælder regulering og at sørge 

for, at reglerne bliver overholdt i samfundet.« 

En stærk offentlig sektor 

Madsen er først og fremmest en embedsmand, og han tager ikke personlig 

kredit for succeser: 

»Mit ideal er at have en forholdsvis stærk offentlig sektor, som er 

med til at regulere folks adfærd. Herunder et effektivt politi og en effektiv 

anklagemyndighed. Vi skal sende det signal til dem, der laver kriminalitet, 

at det ikke kan betale sig. « 

Indimellem er det svært at vide, om der skal rejses tiltale i en sag om 

økonomisk kriminalitet. Har den mistænkte med vilje begået en kriminel 

gerning, eller er der tale om en misforståelse? Somme tider kan det 

også være svært at gennemskue, om de, der påstår sig snydt, i virkeligheden 

er ofre: 

»Der kan være mange menneskelige skæbner involveret, men vores 

rolle er at håndhæve reglerne. Når du står i retten som anklager, skal du 

kunne bevise, at den, som der er rejst tiltale mod for eksempelvis bedrageri, 

nu også har bragt den forurettede i en vildfarelse. Hvis den, der 

har tabt penge, blot har lukket øjnene og accepteret risikoen, er der jo 

ikke tale om bedrageri.« 

Efterforskning af økonomisk kriminalitet handler om papirbunker og 

tal og kan virke lige så uglamourøst som Jens Madsens funktionelle og 

enkle kontor. Men hele Jens Madsens arbejdsliv har handlet om penge, 

siden han som nyuddannet fik sit første job som fuldmægtig i Finanstilsynet: 

»Det er et spændende område, og den udvikling, der har været i løbet 

af de seneste 10-15 år, har givet os nogle spændende sager med internationale 

vinkler.« 

Den foreløbigt største oplevelse i Jens Madsens arbejdsliv handler 

om en slags kriminalitet, som sætter Stein Baggers gerninger i skyggen: 

»Efter 11. september 2001 var vi i Washington for at være med til at 

formulere nogle anbefalinger til den internationale finansielle sektor, 

fordi der er så mange finansielle aspekter af terrorisme. 

Det var nok det mest spændende, jeg arbejdsmæssigt har været 

med til.« 

> 

søk’s mest anvendte paragraffer 

i straffeloven er: 

§ 278 Underslæb: Uretmæssigt at tilegne sig andres ting eller 

penge, mens de er i ens varetægt. 

§ 279 Bedrageri: At lyve for at få en anden til at handle på en 

måde, så vedkommende lider et tab, mens man selv får en 

økonomisk gevinst. 

§ 280 Mandatsvig: At man som forvalter af en andens formue 

giver denne et tab for at give sig selv eller andre en gevinst. 

§ 283 Skyldnersvig: Med vilje at sørge for, at man ikke kan 

tilbagebetale en gæld for dermed selv at score en gevinst. 

§ 289 Skattesvig: Helt eller delvist at forsøge at undgå at betale 

skat. 

Ofte er der overlapninger mellem de forskellige sager: Har der 

været overskud i et selskab, skal der betales skat, selvom 

selskabet er ejet af en konkursrytter, som med vilje prøver at 

undgå at betale gæld tilbage og derved er skyldig i skyldnersvig. 

» 

Statsadvokat Jens Madsen er cand.jur. fra Københavns Universitet 

fra 1994. Når han ikke er på arbejde hos bagmandspolitiet, læser han 

Master of Public Administration og bruger tid med sine tre børn. 


sprog 

[ 

] 

Nultolerance over for racistisk sprog er nødvendig 

for at bevare tilliden til politiet, mener en svensk 

retsforsker. Dansk sprogforsker er uenig: Interne 

småracistiske jokes kan dæmpe frustrationer. 

Grænser for ’sprogperler‘ 

Af Johan Erichs 

Først var der perle-sagen, der skiftevis satte sindene i kog og 

fremkaldte hånlatter i store dele af befolkningen. I kølvandet 

blev vores svenske kolleger trukket en tur gennem mediemøllen 

– først på grund af en intern video, hvor betjentene bruger 

ord som ’abejævel’ og ’blatte’ – det svenske svar på ’perker’. 

Dernæst med sagen om en intern politiuddannelse i Malmø, 

hvor fiktive kriminelle havde fået opdigtede navne som ’Neger 

Niggerson’ og ’Oskar Neger’. 

Uanset forskellen i alvorsgrad på den danske og de svenske 

episoder gav de både her og i Sverige anledning til en 

heftig debat om, hvor grænsen går for, hvordan politiet bør 

udtrykke sig. 

I Sverige førte udtalelserne til fordømmelse af de implicerede 

politifolk fra den øverste politiledelse – såvel lokalt som 

nationalt. Og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det 

svenske integrationsarbejde i Malmø virker tilstrækkeligt effektivt. 

Mange er også bekymrede for, om det menneskesyn, 

som i hvert fald politifolkene i malmøvideoen repræsenterer, 

vil resultere i en svækkelse af tilliden til politiet – ikke mindst 

blandt folk med indvandrerbaggrund. 

Gösta Westerlund er lektor i strafferet ved Göteborgs Universitet. 

Han mener, at det er nødvendigt, at politiet for alvor 

tager hånd om den snigende racisme, som kan forekomme. 

»Det må klarlægges, hvad der ligger bag sprogbrugen. Er 

det racisme eller frustration? Uanset hvad, er det vigtigste for 

at komme problemet til livs, at ledelsen kræver absolut nultolerance, 

når det gælder ordvalg og udtalelser. Der skal ikke 

engang internt blandt medarbejderne eller i de enkelte køretøjer 

kunne forekomme en spøgende jargon med nogen form 

for kobling til racisme. Accepteres den slags, er det meget let 

for politifolkene at komme til at bruge sådan et sprog også i 

en presset situation som den i Malmø.« 

Interne racistiske jokes er o.k. 

I Rinkeby, som er et område uden for Stockholm med mange 

indvandrere, hersker der absolut nultolerance. Her har politiledelsen 

tydeligt meldt ud, at der ikke må forekomme nogen 

form for upassende sprogbrug – ikke engang for sjov. 

»Det er den eneste vej at gå, og debatten skal hele tiden 

føres og holdes i live, for at sproget kan blive helt acceptabelt,« 

mener Gösta Westerlund og tilføjer: 

»Ledelsen og de uddannelsesansvarlige skal være helt 

pletfri, for at eventuelle racistiske toner kan bremses.« 

Jens Normann Jørgensen, professor i dansk som andetsprog 

ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, 

er uenig. Han tror ikke på nultolerance for enhver pris. De 


småracistiske jokes kan ligefrem have en vigtig funktion, mener 

professoren: 

»Hvis politiet internt og helt uden for offentlighedens søgelys 

lejlighedsvist har en racistisk jargon, som er mere humoristisk 

end sarkastisk og ond, kan den have en beroligende 

effekt og hjælpe betjentene af med frustrationer. Forbliver 

det i omklædningsrummet, er det o.k. Men det må ikke udvikle 

sig til en kultur, at det generelt bliver i orden at tale nedsættende 

om forskellige befolkningsgrupper. Ledelsen har 

her en vigtig opgave med at sætte grænsen for, hvilket sprogbrug 

der tolereres. Hvad det angår, ser det ud, som om det er 

mislykkedes for politiledelsen i Malmø,« siger Jens Normann 

Jørgensen – blandt andet med henvisning til, at Malmøs politimester, 

Ulf Sempert, mens sagen rullede, blev afsløret i at 

have haft kendskab til de racistiske udtalelser i mindst et par 

uger, inden de kom i offentlighedens søgelys, uden at gøre 

noget ved det. 

Temperamentet skal styres 

Men selv om en småracistisk joke kan være i orden i omklædningsrummet, 

bør der generelt stilles større krav til politifolks 

måde at kommunikere på end til andre faggruppers, 

mener Jens Normann Jørgensen. Politiet skal udstråle autoritet 

og være rollemodeller. 

»Politiets måde at kommunikere på er derfor vigtig, og den 

bliver nøje observeret. Derfor er det ikke nok, at kommunikationen 

følger de gængse samfundsnormer for kommunikation. 

Tonen fra politiet skal være venligere og signalere nysgerrighed 

og interesse, sammenlignet med hvordan andre 

grupper kommunikerer. Det er vigtigt, ikke mindst for politiet 

som korps, at det medvirker til at skabe et positivt billede af 

sig selv. Det er derfor fuldstændigt urimeligt, at politiet bruger 

udtryk som ”perker“ udadtil.« 

Selv om politifolk selv ofte kommer ud i situationer, hvor 

de bliver voldsomt provokeret og kaldt alverdens nedsættende 

og hånlige skældsord, skal de kunne bevare fatningen. 

Det er alfa og omega for et succesfuldt politiarbejde, mener 

Jens Normann Jørgensen: 

»Man skal kunne sige fra. Men temperamentet skal kunne 

styres, uanset hvad der sker. Det gælder om at kunne læse 

situationen, og det er noget, som erfarne politifolk ofte er 

meget dygtige til.« 

> 

perler og blatter 

Danmark 

Videooptagelser taget med en mobiltelefon afslører 

en kampklædt betjent i at sige ’perker’ til en 

dansk-palæstinenser under en demonstration mod 

Israel i starten af januar. Sådan hører demonstranten 

det i hvert fald, mens betjenten hævder at have sagt 

’perle’. 

Han bliver bakket op af Københavns politidirektør, 

Hanne Bech Hansen, mens den danske lydekspert, 

Eddy Bøgh Brixen, mener, at han med høj sikkerhed 

kan fastslå, at der bliver sagt ’perk’. Diskussionen 

bølger frem og tilbage til offentlighedens skiftevis 

forargelse og mora. 

Sagen bliver overgivet til Statsadvokaten, som beder 

om en ’second opinion’ fra en ny lydekspert. En 

endelig afgørelse ventes at være klar i starten af april. 

Men uanset udfaldet – justitsminister Brian Mikkelsen 

har understreget, at ingen af ordene er acceptable 

at bruge i politiet. 

Sverige 

En intern politivideo fra uroligheder i Rosengårdkvarteret 

i Malmø afslører tre betjente i at bruge ord 

som ’abejævel’ og ’blatte’, der er det svenske svar 

på ’perker’. Desuden truer de svenske betjente unge 

indvandrere med ’et ordentligt lag tæsk’ og ’sterilisation’. 

Politiledelsen både lokalt og nationalt fordømmer 

udtalelserne, og betjentene bliver genstand for en 

undersøgelse. Men da det kommer frem, at Malmøs 

politimester, Ulf Sempert, kendte til sagen i i hvert 

fald to uger, før den blev offentliggjort, uden at 

foretage sig noget, får Sempert et forklaringsproblem 

og bliver selv omfattet af undersøgelsen. 

Mens debatten stadig raser, kommer det frem, at der 

på et politikursus i Malmø i foråret 2008 bliver brugt 

fiktive navne som ’Neger Niggersson’ og ’Oskar 

Neger ’. Flere politifolk klagede dengang til ledelsen, 

men i januar i år afviser den daværende vicepolitimester, 

Lars-Folke Piledahl, at kende til sagen. En e-mail 

beviser imidlertid, at han var informeret. 

-mp 


overblik Noter 

Satire 

Frygt for massedemonstrationer 

Illustration: Jens Hage 

Københavns Politis nye cykelbårne enheder har 

endnu ikke løst problemet med, hvor man gør af arrestanter. 

Tegningen blev bragt i Berlingske Tidende den 9. februar, da cykelpolitiet endnu var 

på tegnebrættet. Problemet er nu løst: Cykelbetjentene skal tilkalde en patruljebil og 

fastholde arrestanten, indtil bilen når frem. 

Svenske banker til kamp 

mod børnepornografi 

Den Svenske Bankforening går til kamp mod salg af børnepornografi på nettet. 

Foreningen har etableret et samarbejde mellem bankerne, som betyder, 

at de skal arbejde på at blokere mistænkelige transaktioner på internettet og 

på den måde gøre det vanskeligere for kriminelle grupper at tjene penge på 

børnepornografisk materiale. Blokeringen fungerer på den måde, at en bank, 

som har udstedt et betalingskort, der bruges til at købe børnepornografisk 

materiale med, lægger en spærre på kortet, som gør, at det ikke kan anvendes 

til betaling via bestemte hjemmesider. Det svenske politi hilser samarbejdet 

velkomment: 

»Hvis det bliver sværere at købe børne pornografisk materiale, falder 

efterspørgslen, og hvis man ikke kan tjene penge på forretningen, falder 

interessen for at producere nyt materiale,« siger Stefan Kronquist, chef for 

Rigskriminalpolitiets it-kriminalitetssektion til polisen.se. 

-mp 

Britisk politi frygter, at finanskrisen vil 

bringe folks sind i kog og føre til voldsomme 

demonstrationer i gaderne. 

Politiet har særligt fokus på det forestående 

G20-møde i London mellem verdens ledende 

industri lande i april. Politiet frygter, at mødet vil 

afføde voldsomme protester fra rasende engelske 

demonstranter i langt højere grad, end man har 

set tidligere ved lignende topmøder. 

Ifølge Londons politi, Metropolitan Police, har man 

allerede nu kendte aktivister i søgelyset, som man 

ved, vil få nemmere ved at rekruttere folk til demonstrationerne 

end normalt på grund af finanskrisen. 

»Tidligere har de ikke haft tilhængere nok til at 

støtte op om protesterne, men det er klart, at den økonomiske 

nedtur, arbejdsløshed, tvangsauktioner osv. 

vil ændre på den situation. Pludselig er der en oplagt 

mulighed for folk for at protestere,« udtaler politiinspektør 

David Hartshorn, chef for ordenspolitet i Metropolitan 

Police, til avisen Daily Mail. Han forudser 

også, at banker vil blive et oplagt mål for demonstranternes 

vrede. 

-mp 

Kampagne for 114 

»114! Det har jeg aldrig hørt om.« Sådan reagerer 

mange stadig, når de får at vide, at de skal ringe 114 

for at få fat på politiet, medmindre der er tale om en 

nødsituation. Men nu er der hjælp på vej. Rigspolitiet 

igangsætter en kampagne, der skal gøre 114 kendt i 

offentligheden og samtidig slå fast, hvad forskellen 

på 114 og 112 er. Det er et reklamebureau, der skal 

stå for kampagnen, som hen over foråret vil være synlig 

i trykte medier mv. 

-mp 


Forskning finder 

fingeraftryk 

Fingeraftryk på patroner holder evigt, også selvom patronen bliver vasket, tørret 

af eller ligger gemt i flere år. Sved fra fingrene ætser og skaber forandringer 

i metal, især messing og kobber, som patronhylstre er fremstillet af. 

Nu har en engelsk forsker, John Bond, fundet en metode til at aflæse fingeraftryk, 

der hidtil har været umulige at tyde. 

Den nye teknik indebærer, at man sætter en spænding på 2.500 volt til det 

affyrede patronhylster, som derefter dækkes med et fint kulpulver og opvarmes 

til 150 grader. Hermed skulle fingeraftrykket være til at aflæse. 

Metoden har vist sig at være rigtig anvendelig i gamle og uopklarede 

skudsager, hvor man har manglet spor, der pegede i retning af en konkret gerningsmand. 

Derfor er Kriminalteknisk Center interesseret i at afprøve teknikken 

for at afgøre, om den nye metode kan udvide teknikernes muligheder. Og 

da teknikken allerede har demonstreret sin anvendelighed i USA, er det nærliggende 

at tro, at også dansk politi kan få gavn af den nye forskning. 

Kilde: Jyllands-Posten 

-ab 

Sagt i pressen 

»Måske dræber han igen. Han var jo 

iskold. Jeg har set ind i hans øjne, og 

man ved ikke, om han er et menneske 

eller et dyr.« 

Gülsen Uzun, mor til det 16-årige avisbud Deniz Uzun, 

der sidste år blev dræbt på Amager, 

til bt.dk. den 17. marts . 

»Jeg kan ikke kurere deres angst. Jeg 

kan bare sige, at risikoen for, at der bliver 

skudt, er lille. Og så vil jeg opfordre alle til 

at opføre sig fornuftigt, men ikke lade sig 

bremse i deres færden. Vi skal ikke lade 

os knægte af en flok psykopater.« 

Hanne Bech Hansen, politidirektør i København, 

til Ekstra Bladet den 6. marts. 

»Det er at tage røven på danskerne og 

bilde dem ind, at man vil gøre noget, som 

slet ikke kan lade sig gøre. Det er ren 

panik det her.« 

Manu Sareen, integrationskonsulent, 

om regeringens »bandepakke«, til Ritzau den 5. marts. 

Foto: Polfoto 

»Jeg bliver frustreret, når aviserne skriver, 

at politiet er racistisk. Hvis nogen skulle 

vide det, er det mig, og jeg har aldrig 

mødt racisme i politiet.« 

Amir, delingsfører i 

beredskabsafdelingen, Københavns Politi, 

i Urban den 25. februar. 

»Disse bandemedlemmer skal mandsopdækkes, 

og de unge skal fjernes fra 

nærmiljøet – om nødvendigt med 

tvangsfjernelse.« 

Michael Hviid Jacobsen, sociolog og ekspert 

i bandekriminalitet på Aalborg Universitet, 

i Metro Express den 20. februaar 

»Afviklingen af velfærdsstaten har jo i 

stigende grad gjort, at politiet får en rolle 

som socialarbejdere, men det er der ikke 

særlig meget fokus på.« 

Mette Volquartzen, historiker, 

i Information den 16. februar. 


europol 


Europol efterlyser øget samarbejde med EU-medlemsstaterne. 

Derfor blev cirka 30 danske politichefer inviteret til peptalk i 

hovedkvarteret i Haag i januar måned. 

Europol er som en bank 

Af Maja Plesner 

Brug os mere – og få mere igen. Det var essensen i det budskab, 

cirka 30 danske politichefer blev mødt med, da de i januar 

måned var på et to- dages seminar i Europol i Haag. 

»Europol er som en bank: Ingen input, intet output. Vi har 

brug for input for at kunne give jer noget igen, og Danmark rangerer 

faktisk lavt på listen over lande, der kommer med input i 

dag,« sagde chefen for de danske forbindelsesofficerer, Troels 

Ørting Jørgensen, under sin åbningstale. Han kom dermed 

med en utvetydig opfordring til, at politifolk bliver bedre til 

både at videregive og indhente oplysninger, der kan have betydning 

for efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet. 

Mælk og honning 

Det er første gang i Europols 16-årige historie, at en gruppe ledende 

nationale politifolk er blevet inviteret på ’guidet tour’ i 

den europæiske institution. Formålet var dels at informere 

bredt om Europols arbejde og de muligheder, der er for at bruge 

Europols ekspertise. Og dels at opfordre til øget sam arbejde 

mellem dansk politi og de danske repræsentanter - forbindelsesofficererne 

– i Europol. 

Og det er der brug for, understregede Troels Ørting Jørgensen 

med henvisning til, at den internationale kriminalitet stiger 

som følge af globalisering, EU-udvidelsen og de åbne grænser. 

»Og finanskrisen vil gøre det endnu værre. Så bliver Danmark i 

» 


europol 

> 

> 

kort og godt om europol 

Europol er: 

• etableret den 1. juli 1999 

• EU’s politimyndighed, der 

arbejder med kriminel 

efter forskning 

• et center for informationsudveksling 

mellem EU’s 

medlemslande 

Europol fokuserer på 

grænseoverskridende 

kriminalitet som: 

• Narkotikasmugling 

• Illegal immigration 

• Terrorisme 

• Pengefalskneri 

• Menneskesmugling og 

børneporno 

det mobile kontor 

Europol råder over et antal mobile 

kontorer, som gør det muligt at yde 

akut assistance til medlemslandene 

lokalt. Hvert kontor består af en 

computer, en router og en encrypter. 

Det hele kan være i en stor kuffert. 

Det mobile kontor betjenes af en 

ekspert fra Europol, som kan rykke ud 

med kort varsel, når et land har brug 

for assistance. 

Når kontoret er ankommet, tilsluttes 

Europols computer til det lokale 

internet, og via encrypteren er der 

direkte adgang til alle Europols 

databaser, efterretningsinformationer 

m.m. Fordelen er, at Europols 

medarbejder kan give hurtig 

ekspertbistand på stedet, frem for at 

det hele skal gå via mails, telefonsamtaler 

og de lokale forbindelsesofficerer 

i Haag. 

Det koster ikke noget for det nationale 

politi at få hjælp via det mobile kontor. 

Det kræver blot, at minimum to 

medlemslande er involverede i 

sagen. 

» 

endnu højere grad landet, der flyder med 

mælk og honning. Allerede nu skal vi derfor 

forberede os på, hvad der vil ske om tre-seks 

måneder,« advarede den danske forbindelsesofficer. 

Alle kan gøre en indsats 

Opfordringen til i højere grad at benytte Europols 

tilbud var ikke kun møntet på ledende 

politifolk. Enhver, der kommer i berøring med 

informationer, hvor der er den mindste mistanke 

om, at der kan være en international 

forbindelse, bør sørge for, at informationerne 

kommer videre i systemet. Det kan være oplysninger 

om navne på anholdte personer, 

registreringsnumre, mobilnumre, kreditkort, 

våben, værktøj osv. 

Omvendt kan den enkelte politimand via 

sit lokale OPA-center få oplysninger fra Europol 

om personer for eksempel i forbindelse 

med en anholdelse. 

»Det er slet ikke så teknisk. Hvis en patrulje 

for eksempel stopper nogle litauere i Jylland, 

som påstår, at de er jordbærplukkere, 

så kan man ret hurtigt bede os om at tjekke 

via Europols Informationssystem (se faktaboks), 

om det er rigtigt, og om der er nogen 

oplysninger på dem. Det giver den enkelte politimand 

nogle muligheder for hurtigt at tjekke 

op på en række sager,« sagde Troels Ørting 

Jørgensen. 

Frygt for lækage 

Henrik Holm Sørensen, en af de danske forbindelsesofficerer, 

pegede på nogle af de barrierer, 

der afholder folk fra at bruge Europol: 

»Mange kolleger har en god kontakt til 

europæiske kolleger, så i stedet for at gå til 

Europol går de direkte til deres kontakt, fordi 

de så får svar med det samme. Vi vil ikke forhindre 

folk i at bruge deres lokale kontakter i 

udlandet. Men hvis de ikke informerer os om 

resultatet bagefter, virker Europol-systemet 

ikke,« sagde Henrik Holm Sørensen og understregede 

samtidig, at der er meget stor forskel 

på svartiden: 

»Nogle lande giver kanongode og hurtige 

svar. Rekorden er 13 minutter fra en forespørgsel, 

til vi har svaret.« 

En anden barriere for at udveksle informationer 

er frygten for, at de ”cykler rundt” i 

Europa og bliver opsnappet af de forkerte. 

»Men jeg har benyttet enhver lejlighed til at 

spørge folk, om de nogensinde har oplevet, at 

en oplysning er blevet lækket, og ingen har 

endnu svaret ja.« 

Måling til efteråret 

Selv om omfanget af international kriminalitet 

stiger, har mængden af informationer, der udveksles 

mellem Danmark og Europol, været 

konstant de seneste fire-fem år. Og konkret 

har Danmark lagt otte sager ind i Europols Informationssystem. 

Men det er langtfra kun danskerne, der kan 

være tilbageholdende med at fodre Europol 

med informationer. Ifølge de danske forbindelsesofficerer 

har England og Holland ry for 

at være de dårligste til at dele informationer. 

Til efteråret vil den danske desk lave en 

måling på, om omfanget af informationsudveksling 

er øget, efter at de danske politichefer 

har været på besøg. I hvert fald bekræftede 

flere deltagere, at de var blevet meget 

klogere på, hvordan man kan bruge Europol. 

Mange var slet ikke klar over, at Europol yder 

så meget støtte og rådgivning nationalt, som 

det er tilfældet. Og da vintermørket sænkede 

sig over hovedkvarteret i Haag på seminarets 

anden dag, var én ting i hvert fald blevet slået 

fast med syvtommersøm: »The more you share 

– the more you get.« (Jo mere du deler, jo 

mere får du). 


fremtidens europol 

> job i europol 

Hidtil har Europol været en organisation baseret på en mellemstatslig 

aftale, og finansieringen er kommet direkte fra EU-landenes statskasser. 

Men den 1. januar 2010 bliver Europol en EU-insti tution på linje 

med Frontex og Eurojust, finansieret fra EU’s fælleskasse i Bruxelles. 

Ændringen vil give Europol udvidet mandat blandt andet i forhold til 

ud veksling af informationer og samarbejde med eksterne organisationer. 

Forventningen i EU er derfor, at Europol vil blive en mere smidig 

organisation, og at medlemslandene vil blive flittigere til at benytte 

institutionen. 

For Danmark får ændringen en særlig betydning på grund af det 

danske forbehold vedr. ’overstatsligt samarbejde om retlige og indre 

anliggender’. Det vil blandt andet betyde, at vi ikke kan være med til at 

træffe beslutninger i Europol, men vi skal stadig følge de regler, der 

bliver vedtaget. Samme status har Norge i dag, fordi Norge ikke er med 

i EU – men Norge er faktisk et af de lande, der bruger Europol 

allermest. 

I forbindelse med ændringen af Europols status flytter organisationen 

ind i et helt nybygget hovedkvarter i Haag, der kan rumme 700-800 

medarbejdere. 

Danmark har p.t. fire forbindelsesofficerer 

udstationeret i Europol. 

Deres primære job er at sørge for 

udvekslingen af informationer 

mellem dansk politi, Europol 

og andre medlemsstater. 

Europol søger hele tiden dygtige 

medarbejdere, der taler rimeligt 

engelsk og har lyst til at arbejde i 

en international atmosfære. 

»Det er fantastisk spændende at 

arbejde her. Lønnen er god, og 

skatten lav. Vi har ikke fortrudt et 

sekund, at vi er flyttet, og vores 

børn har lært en masse af at gå i 

international skole hernede,« siger 

Jan Jarlbæk, en af de danske 

forbindelsesofficerer. 

narkolaboratoRium og falske penge 

Europol-bygningen rummer andet end bare kontorer og mødelokaler. 

En rundvisning i bygningerne afslører blandt andet et helt narkotikalabora 

torium – the drugslab. Her har man samlet konfiskeret udstyr og 

beslaglagte maskiner, som har været brugt af kriminelle til fremstilling 

af kopimedicin, ecstasy, speed m.m. Overalt flyder det med små 

blå-grønne piller og snavsede reagensglas, og man kan nærmest 

fornemme, at genstandene har haft en skummel fortid i en kælder, et 

skur eller en garage. 

Et andet sted i bygningen opbevarer Europol beslaglagte forfalskede 

euro og kreditkort fra hele Europa samt udstyr til at fremstille forfalskningerne 

- for eksempel til skimming. I Europol har man en række 

metoder til at afsløre de falske penge og kort. For eksempel kan man 

ved hjælp af ultraviolet lys afgøre, om en seddel har de rigtige vandmærker 

indgraveret. Europols eksperter skal hele tiden være to skridt 

foran svindlerne, for de bliver konstant dygtigere, og de fejl, der 

afslørede en svindler i går, kan være rettet op i morgen. 

» 


europol 

» 

> 

> 

europol kortlægger islamister på nettet 

Internettet er det oplagte medie, når terrorister vil tage ansvar for terrorangreb, udbrede 

propaganda og rekruttere. Og det kan være en udfordring for politiet at følge med i terroristernes 

hjemmesider. Dels er der efterhånden temmelig mange, dels er en stor del af dem skrevet på 

arabisk. For at hjælpe de europæiske politistyrker i deres kamp mod terror blev ’Check the 

Web’-portalen i 2007 søsat af Europol. Målet er, at de 27 medlemslandes antiterrorenheder skal 

kunne dele viden om radikale islamisters aktiviteter på inter nettet. Portalen har desuden en 

operationel funktion. For eksempel kan en politimand sammenligne beslaglagte dokumenter 

med lignede dokumenter i ’Check the Web’s database. 

Europol anser en hjemmeside for at være radikal islamistisk, hvis den retfærdiggør drab i 

religionens navn. 

is og awf – sammenkobling og lagring af efterforskninger 

Ved hjælp af Europols online Informationssystem, 

IS, er det muligt at sammenkoble 

oplysninger om mistænkte og måske finde 

vigtige sammenfald, der kan bruges i den 

videre efterforskning. Informationssystemet 

blev lanceret i 2005 og består af en database, 

som indeholder tusindvis af oplysninger om 

grænseoverskridende kriminalitet. Systemet 

gør det derfor muligt for politi overalt i Europa 

at samarbejde effektivt om deres efterforskninger. 

Oplysningerne er inddelt efter en række 

overskrifter som for eksempel Overtrædelse, 

Person, Aliasser, Transportmåder, Kommunikationsmidler, 

Skydevåben, Narkotika, Bombe, 

Konto m.m. 

Informationssystemet findes på 21 officielle 

sprog, herunder dansk, og hhv. det Nationale 

Efterforskningscenter, NEC, samt Statsadvokaten 

for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK, 

har p.t. adgang til systemet. 

Oplysninger om større og omfattende 

efterforskninger samles i Europols AWFsystem. 

AWF står for Anaysis Work Files og 

databasen rummer p.t. 18 store filer om grov 

organiseret kriminalitet. Hver fil indeholder 

stort set alle de oplysninger, som typisk findes 

i en almindelig politiundersøgelse. 

JIT 

– En genvej til samarbejde 

Europol tilbyder en række muligheder 

for at lette samarbejdet mellem 

medlemslandene omkring efterforskning 

af grænseoverskridende kriminalitet. 

En af dem er opsætningen af et Joint 

Investigation Team – eller JIT, som det 

populært kaldes. 

Der er tale om en praktisk foranstaltning, 

der gør det nemmere for efterforskere i 

to eller flere medlemslande at indgå i 

et tæt samarbejde om en konkret efterforskningssag. 

Blandt andet fordi der 

gives økonomisk støtte til samarbejdet, 

og fordi man slipper for en række 

forsinkende juridiske formalia. 

For at opsætte et JIT kræves det, at et 

medlemsland efterforsker en kompliceret 

kriminalsag, hvor der er tråde til andre 

medlemslande, eller at flere medlemslande 

efterforsker en sag, der tydeligt 

kræver en koordineret indsats i de 

involverede medlemslande. 

JITs bruges især i forbindelse med 

meget alvorlig kriminalitet. – særligt 

narkokriminalitet og terrorbekæmpelse. 


per lydiksen larsen 

OPA-chef, Odense 

> > 

torben mølgaard jensen 

Chefpolitiinspektør, 

nordsjælland 

(p.t. udlånt til rigspolitiet) 

flemming madsen 

politidirektør for efterforskningen, 

sydsjællands 

og lolland-falsters politi 

En øjenåbner 

»Jeg har aldrig været i Europol 

før, så jeg synes, det er godt at 

høre om og se, hvordan huset 

arbejder. Og nogle ting har været 

en øjenåbner for mig. For 

eksempel, at man kan bruge det 

mobile kontor – specielt fordi det 

er omkostningsfrit. Vi skal ikke 

tænke på, at nu skal vi stille 

100.000 kr. til rådighed.« 

 

»Jeg vil være meget mere 

opmærksom på, at vi får samlet 

op på småting også og måske 

have en bedre dialog med NEC. 

Selv om NEC moniterer området 

og bestemmer, hvad der skal gå 

videre til Europol, kunne man 

godt drøfte nogle problemstillinger. 

For eksempel har vi rigtig 

mange skrottyverier hos os. Der 

bliver stjålet for flere millioner kr., 

og man kunne jo spørge desken 

hernede, om det er noget, nogle 

af de andre lande kender til, 

hvordan de håndterer det, og om 

vi skal bede analyseenheden om 

at kigge på det?« 

 

»Jeg har da overvejet, at det er et 

grænseoverskridende problem, 

men ikke lige tænkt over, hvordan 

vi kunne bruge Europol i den 

sammenhæng. Det ved jeg nu.« 

Fra teori til praksis 

 

»Det er første gange, jeg er i Europol, 

så det har været godt at se de 

muligheder, der er, og hvilke tilbud 

der bliver stillet til rådighed. Det har 

sat masser af tanker i gang. Dels 

om, hvordan vi kan bruge det i 

konkrete efterforskninger, som har 

en international dimension. Dels om 

vi udveksler oplysninger nok. Så i 

forhold til den måde, vi arbejdet på, 

har det her været en fin appetizer.« 

» »Det har også sat gang i en masse 

tanker om, hvorvidt vi på det 

nationale niveau udveksler 

oplysninger nok og er nok opmærksomme 

på de forskellige indsatsområder. 

Det er selvfølgelig ikke 

kommet helt bag på mig, men hvor 

jeg før havde en meget teoretisk 

tilgang til tingene hernede, har jeg nu 

fået en meget mere praktisk tilgang. 

Jeg var ikke klar over, at Europol 

yder så meget assistance i forhold til 

konkrete sager. For eksempel fysisk 

assistance i form af undersøgelser 

og analyser, laboratoriefaciliteter, 

mobilt kontor osv.« 

»Der er da nok nogle af vores 

sagsområder, hvor jeg vil tænke den 

her dimension ind på en mere 

struktureret måde fra starten.« 

Kredsene skal på banen 

»Generelt oplever jeg, at Europol 

er kommet med en invitation til en 

tættere kontakt til den enkelte kreds. 

Man skal selvfølgelig ikke gå uden 

om NEC, men kredsene kunne nok 

involvere sig mere, og samarbejdet 

kunne blive tættere. For eksempel 

skal vi i højere grad vurdere, om 

og hvordan vi skal graduere de 

oplys ninger, vi giver til NEC. For jo 

mere detaljerede de er, des mere 

hensigtsmæssigt kommer det til 

at forløbe.« 

»Jeg oplever også, at der er behov 

for, at der sidder en repræsentant 

fra kredsene med til møder med 

de andre involverede lande, når vi 

har sager af international karakter. 

Det kunne typisk foregå hernede i 

Europol. Hidtil har vi overladt 

kontakten med Europol til NEC, men 

jeg tror, det bliver mere udbytterigt, 

hvis repræsentanter for kredsene 

sammen med NEC tager front i 

efterforskningen og sidder med ved 

møderne.« 

»Det har været spændende at være 

her, og jeg er blevet meget 

detailorienteret om for eksempel 

Europols Informations system og en 

lang række andre muligheder.« 


cykelpatrulje 


Pedal-politiet er på vej 

Fra 1. april kan borgerne i Københavns indre by møde 

landets første cyklende politibetjente i gadebilledet 


På med de stramme politibukser, spænd hjelmen, og så er 

det ud at møde københavnerne i fri luft. Sådan bliver arbejdsdagen 

fremover for otte politibetjente i København, som danner 

den nye cykelpatrulje i indre by og på Vesterbro. 

»Vi vil bruge en stor del af tiden omkring Strøget, hvor vi vil 

fokusere på at få fjernet behændighedsspillere, østeuropæiske 

tyveknægte og betlere i gadebilledet. Derudover skal vi 

lave almindeligt lokalt politiarbejde og arbejde med trafikale 

problemer,« siger politiassistent Kim Vinholdt, som er leder af 

den nye afdeling. 

1. marts havde han og de otte cyklende betjente første arbejdsdag 

i afdelingen, og fra den 1. april vil man kunne møde 

de cyklende politifolk to og to på gaden i Københavns indre 

by og på Vesterbro. Udgangspunktet er, at de patruljerer alle 

døgnets timer med vægten lagt på de tidsrum, hvor de mener, 

at en politibetjent på cykel kan gøre en forskel. 

»Cyklen er et fantastisk instrument til at komme hurtigt omkring. 

Vi får en bedre kontakt til borgerne, som lettere kan 

komme i dialog med politiet, og så vil borgerne i indre by opleve, 

at de vil se mere politi i området. Så ved at vi bliver set, 

kan vi være med til at være tryghedsskabende, og jeg tror, at 

vores tilstedeværelse kan hjælpe med til at få antallet af 

voldssager til at falde, siger Kim Vinholdt. 

Vildt motiverede 

Alle otte betjente – fem mænd og tre kvinder – har selv søgt 

over i det cyklende politi. De har lokalkendskabet i orden, da 

syv af dem kommer fra Station City og en fra Station Amager. 

Nogle af dem er passionerede cykelentusiaster, mens andre 

har et mere transportmæssigt forhold til pedalerne. 

»Fælles for dem alle er, at de er vildt motiverede og slet 

ikke kan vente med at komme på gaden til april og lave politiarbejde 

på en lidt utraditionel måde,« lyder det fra Kim Vinholdt, 

der mener, at Københavns centrum på nogle områder 

Erfaringer fra udlandet er meget positive 

I mange europæiske hovedstæder kan borgerne møde cyklende 

politi. Så hvorfor ikke også i København? Sådan tænkte byens 

øverste politiledelse for nogle år siden. Derfor tog blandt andre 

vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller fra Københavns 

Politi på studiebesøg til Oslo, hvor man har haft cyklende politi i 

flere år. 

»Politiet i Oslo har med cyklerne opnået en langt højere grad af 

synlighed og er blevet mere tilgængeligt for borgerne. Og da jeg 

spurgte direkte, kunne de ikke komme på en eneste negativ ting 

ved det cyklende politi,« siger Mogens Kjærgaard Møller. 

Så i september 2007 blev det besluttet, at København skulle 

have et forsøg med politibetjente på to hjul med hjelm og 

rugbrødsmotor. Siden da har arbejdsgruppen kigget på cykler, 

udstyr og arbejdsopgaver. Der har været afholdt en lanceringskampagne 

på Station City, hvor betjentene kunne se cykler og 

grej, og otte politifolk samt en leder er blevet ansat. 


Cykelpolitiet kommer til at bruge en stor del af tiden omkring Strøget, hvor de skal 

fokusere på at fjerne behændighedsspillere, østeuropæiske tyveknægte og betlere. 

> 

fakta om pedal-politiet 

er blevet lidt forsømt politimæssigt i en årrække, og derfor 

glæder sig til at få skabt mere kontakt til de forretningsdrivende 

og beboerne i området. 

»Cyklerne vil blive brugt til alle slags politiopgaver, der er 

velegnede til folk, der cykler. Det er klart, at de ikke kan eftersætte 

en bil i høj fart. Men vi vil blandt andet prøve at rette lidt 

op på de fodgængere og cyklister, der har fundet deres egen 

’rytme’ i trafikken,« siger Kim Vinholdt og nævner blandt andre 

folk, der går over for rødt, og cyklister, der laver højresving 

for rødt. 

Og skulle betjentene have brug for at lade cyklen stå og 

halse efter en gerningsmand til fods, så er der også tænkt på 

det. Cykelskoene er nemlig en særlig model, der både kan 

klikkes på pedalen og er velegnede til at løbe i. Alt udstyr er 

indkøbt, og noget af det – inklusive to cykler – står allerede 

på Kim Vinholdts kontor. Han afviser dog, at han har ladet 

sig friste til en prøvetur. 

»Jeg kører aldrig på cykel,« siger han med et skævt smil. 

»Vi er sikre på, at det bliver meget udbytterigt, og vi 

forventer os meget af det. Vi har også fået mange positive 

tilkendegivelser fra blandt andre Københavns Kommune 

og Dansk Cyklist Forbund,« siger Mogens Kjærgaard 

Møller, som glæder sig meget til at se cyklende betjente i 

gadebilledet. 

-fie 

» 

> 

• Cyklende politi indføres i København den 1. marts 

og er på gaden fra 1. april med otte politibetjente. 

Der er tale om en forsøgsordning, der skal løbe i et år 

og derefter evalueres. 

• Cyklende politi findes blandt andet i Norge, Sverige, 

Finland, England og Holland. 

• Arbejdsgruppen bag det danske cyklende politi har 

brugt mange af de andre landes erfaringer og har 

besøgt det cyklende politi i Oslo, som har eksisteret 

siden 1999. 

• I Oslo viser erfaringerne, at det ofte er cykelpatruljerne, 

der kommer først frem til hastende opgaver, da de 

lettere kan komme gennem tæt bytrafik. 

Kilde: Rapporten »Cykelpatrulje i Københavns Politi«, 

cykelpatruljens arbejdsgruppe 

fakta om politicyklen 

• Der er indkøbt otte cykler af mærket »Focus Raven 08« 

• Cyklen er udstyret med drikkedunk og en taske bagpå, 

der blandt andet skal rumme bødeblok, blanketter og 

alkometer. 

• Politibetjentene har fået sort cykeltøj og hvid hjelm med 

politilogo og politistafferinger, cykelbriller samt 

overtrækstøj til kolde og våde dage. 

• Hver betjent får sin egen cykel, der er tilpasset den 

enkelte, som skal bruge mange timer i sadlen hver dag. 

• Betjentene skal selv vedligeholde deres cykler i det 

daglige. Politiet har tegnet en serviceaftale til større 

skader. 

-fie 


cykelpatrulje 

Både Lene Laustsen og Pia Nielsen er sikre på, at de godt kan finde ud at lappe en cykel, hvis det skulle blive nødvendigt. Foto: Thomas Tolstrup 


»De spørger, om vi skal have blå blink på hjelmen og sige 

’babu babu’, når vi kører udrykning. Jeg tror, det handler om, 

at politifolk generelt ikke kan lide noget, der er nyt.« 

Politiassistent og kommende cykelbetjent Pia Stokholm Nielsen 

»Vi skal sikkert 

give kage, når vi vælter« 

Det har ikke skortet på vittige kommentarer fra kollegerne, 

men Pia Stokholm Nielsen og Lene Laustsen glæder sig til 

at møde Københavns borgere på to hjul. 


Politiassistenterne Pia Stokholm Nielsen og Lene Laustsen 

er to af de otte pionerer, der har valgt at lade nøglerne til 

patruljebilen hænge på tavlen og i stedet bevæge sig rundt 

på to hjul i landets første cyklende politi. 

»Jeg søgte stillingen, fordi det var noget nyt, og fordi vi her 

kan få medindflydelse på at starte en ny afdeling op. Og bestemt 

også fordi det bliver en aktiv hverdag. Det ser jeg som 

et kæmpe plus,« siger Pia Nielsen, der er 33 år og har været i 

politiet siden 1999. 

Hun har indtil nu arbejdet på Københavns Politis Station 

City, hvor hendes jævnaldrende kollega Lene Laustsen også 

er ansat. Også hun glæder sig til at komme væk fra skrivebordet 

og bilsædet. 

»Det her er noget nyt, og jeg er faktisk stolt over at være 

med til at løse opgaven med at komme i gang. Der er jo 

sindssygt mange spørgsmål, vi skal have besvaret hen ad 

vejen. Blandt andet om, hvordan vi skal have vores udrustning 

med rundt, og om vi bare kan løbe fra cyklerne, hvis vi 

skal efter en tyv til fods. Desuden aner vi ikke, hvordan folk 

tager imod os på gaden,« siger Lene Laustsen. 

Blå blink på hjelmen 

De glæder sig begge meget til at komme ud og få en tættere 

dialog med borgerne i København, og de er forberedte på en 

del kommentarer i begyndelsen. 

»Der er nok nogle, der stadig vil kalde os idioter. Men det 

gør de, uanset om vi sidder i en bil eller på en cykel,« vurderer 

Lene Laustsen. 

Kommentarer fra kollegerne på Station City har det heller 

ikke skortet på. 

»De spørger, om vi skal have blå blink på hjelmen og sige 

’babu babu’, når vi kører udrykning. Jeg tror, det handler om, 

at politifolk generelt ikke kan lide noget, der er nyt. Mange har 

lidt berøringsangst, og så kan de jo altid joke med det,« siger 

Pia Nielsen og tilføjer, at rigtig mange også har været nysgerrige. 

Det bliver så fedt 

De fleste cyklister har på et eller andet tidspunkt oplevet at 

vælte og slå sig gule og blå mod asfalten. Smerterne er dog 

som regel intet i forhold til den mur af pinlighed, der rammer 

en, når man opdager, hvor mange der har set fadæsen. 

Bliver det ikke bare det mest pinlige i verden at vælte på cykel 

– og så være iklædt politiuniform? 

»Jo! Det bliver da forfærdeligt! Men heldigvis har man en 

kollega med, der kan samle én op igen,« siger Lene Laustsen 

med et smil. 

»Der er nok mange, der vil grine lidt af os, når det sker. 

Vi dør nok også af grin selv,« siger Pia Nielsen og nikker. 

»Og vi skal sikkert give kage hjemme i afdelingen bagefter,« 

forudser hendes kollega. 

Væltede cykler, tilråb fra borgerne, kommentarer fra kolleger 

og drømmekager i bradepander til trods, så glæder de to 

politiassistenter sig enormt til at komme på gaden på en ny 

måde. 

»Det bliver så fedt at komme ud og blive bekræftet i, at 

det her virker,« siger Lene Laustsen. 


servicecentre 

”For personlig betjening, tast 2” 

Servicecentrene vil være et serviceløft. 

Men planlægningen er gået lovlig hurtigt 

og har ikke været lige gennemtænkt 

hele vejen igennem, mener flere. 

> fakta om servicecentrene 

• Politiet har fået tilført en merbevilling 

på 325 millioner 

kroner, der skal frigøre 200 

årsværk til operativt 

politiarbejde i 2009 og 2010. 

Aftalen med forligspartierne går på, at ressourcerne skal 

anvendes til at forbedre borgerbetjeningen og aflaste 

politibetjente og anklagere. 

• Derfor åbner der i slutningen af juni servicecentre til 

borgerbetjening i alle politikredse på nær Bornholm. 

Den endelige tidsplan for København ligger ikke fast 

endnu. 

• Hvert servicecenter indrettes med minimum14 arbejdsstationer 

til medarbejderne – i København dog 40-45 

pladser. 

• Rigspolitiet leverer centrenes fysiske rammer, 

og kredsene skal selv bemande dem. 

Af Sofie Sidelmann Yderstræde og Maja Plesner 

»Der har været indbrud i mit haveskur, kan I ikke komme herud og kigge 

på det?« og »Nu er jeg sgu snart træt af, at bilerne bare drøner forbi ude 

på vores villavej! Hvorfor sætter I aldrig en fotovogn op her?« 

Sådan vil nogle af opkaldene til politiets nye servicecentre nok komme 

til at lyde, når der åbnes for telefonerne i slutningen af juni. Mængden 

af opkald og indholdet vil være det samme som altid i en travl politikreds, 

men medarbejderne, der skal tale med borgerne, vil for en stor 

dels vedkommende være helt nye og uden en politimæssig baggrund. 

Interessen for at arbejde i de nye servicecentre har været overvældende. 

Flere kredse har fået over 1.000 ansøgninger til de opslåede administrative 

stillinger. Mange af de planlagte 250 nye medarbejdere er i 

skrivende stund ansat og parate til at komme på kursus. 

»Vi har lavet en moduluddannelse, så der både er noget til dem, der 

aldrig har været ansat i politiet før, og til dem, der har kendskab til systemet. 

De helt nye skal blandt andet lære om politiets opbygning, god borgerbetjening, 

god forvaltningsskik, konkrete servicecenteropgaver, optagelse 

af anmeldelser og om vejledning. Derudover vil vi undervise lidt i 


Illustration: Lars Andersen 

»Det opfattes måske ikke som det mest attraktive 

politiarbejde, selv om jeg har lidt svært ved at 

forstå det, for i vid udstrækning vil det ligne 

arbejdet i AV-funktioner.« 

Anders Hansen, servicecenterchef i Syd- og Sønderjyllands Politi 

psykologi, da der også kommer belastende opkald, hvor folk truer, er 

kede af det eller vrede,« siger Jens Dünweber fra Rigspolitiets personaleafdeling, 

der sammen med en række kolleger i Rigspolitiet har det 

overordnede ansvar for, at alle servicecentrene står klar i løbet af sommeren, 

så de 11 millioner telefonopkald, der hvert år lander hos politiet, 

bliver besvaret. 

Som hovedregel skal de nye administrative medarbejdere selv visitere 

sagerne. I begyndelsen vil de dog ikke få et telefonrør i hånden, 

men må sidde ved siden af kredsens erfarne medarbejdere og lytte 

med. 

Spild af tid 

Servicecentrene bliver så vidt muligt indrettet lige ved siden af vagtcentralerne, 

da tæt kommunikation mellem de to enheder er nødvendig. 

»Når kredsene har udpeget, hvor servicecentrene skal ligge, kommer 

vi med det tekniske udstyr, stole, borde og lamper, og så vil vores arkitekter, 

ingeniører og teknikere sørger for at bygge om og indrette og klargøre 

de nye centre,« siger Jens Dünweber. 

Helt så enkelt forekommer det ikke set gennem kreds- briller. Spørger 

man dem, der har det lokale ansvar for at få centrene på skinner, har 

der været masser af arbejde forbundet med forberedelserne – for eksempel 

med at lave bemandingsplaner. Også arbejde, som kunne have 

været undgået, mener nogle. 

»Vi har for eksempel ikke fået nogen centrale måleværktøjer fra Rigspolitiet 

til at beregne, hvor mange folk der er brug for. Det har vi selv 

måttet lave retningslinjer og modeller for, og det betyder, at det vil være 

forskelligt, hvor mange der bliver ansat,« siger Anders Schütt, der er 

sektionsleder i Nordsjælland. Han understreger, at det ikke er, fordi han 

er imod decentralisering. 

»Men vi sidder 11 politikredse og bruger en masse ressourcer 

og energi på noget, som kunne være løst med nogle vejledninger fra 

centralt hold.« 

Anders Hansen, servicecenterchef i Syd- og Sønderjylland, er enig. 

»Vi har måttet sande, at vi er utroligt dårlige til at registrere almindelige 

henvendelser, som er det, der skulle danne grundlag for en mandskabsberegning. 

For eksempel står der ingen steder, at vi har talt 

med folk, som vi har henvist til en anden myndighed, men det tager jo 

tid.« 

» 


servicecentre 

Tast-selv har forbedret 

servicen i Nordjylland 

» En anden anstødssten er spørgsmålet om rekruttering. Anders 

Hansen kan godt være bekymret for, om tilstrækkeligt mange 

erfarne politifolk vil søge over i servicecentret: 

»Det opfattes måske ikke som det mest attraktive politiarbejde, 

selv om jeg har lidt svært ved at forstå det, for i vid udstrækning 

vil det ligne arbejdet på vagtcentralen og i AV-funktioner. 

Men nogle har svært ved at se nytten af det, fordi vores nuværende 

AV-system fungerer godt. Vores geografiske udfordring 

gør også, at det er svært at tiltrække folk fra andre steder end 

> voice response 

Esbjerg, Ribe og Varde, fordi man så skal køre mindst 110 km 

til arbejde, og det er der ikke så mange, der har lyst til.« 

Flere folk på gaden 

Selv om de servicecenterchefer, Politi har talt med, er enige om, 

at ikke alt har været lige gennemtænkt i planlægningen, er de 

positive over for centrene. 

»Mange beslutninger har skullet træffes hurtigt, men det er 

en helt rigtig idé, og vi skal nok nå det. Jeg tror, det kommer til 

at køre fra dag ét - måske ikke perfekt, men det bliver bedre, 

end det er i dag,« siger Vagn Martinussen, servicecenterchef fra 

Østjyllands Politi. 

Anders Schütt fra Nordsjælland er enig. Men han håber, folk 

vil være tålmodige, hvis der er børnesygdomme. Det gælder 

også løftet om, at der kommer mere politi på gaden. 

»Tanken er, at vi skal tage administrative sideopgaver ind i 

servicecentrene, som i dag laves af politifolk, men det kan vi 

først gøre, når der er noget luft i forhold til vores kerneydelse 

– at tage imod opkald fra borgerne. Og det vil der selvfølgelig 

komme, efterhånden som folk bliver bedre og bedre til deres 

arbejde.« 

De nye servicecentre skal betjenes med et voice response-system, hvor 

borgerne skal taste sig igennem til rette medarbejder, når de ringer op. 

For at undgå, at fok i flere minutter skal lytte til en automatisk stemme og 

trykke sig fra den ene menu til den anden, er der lagt vægt på, at der skal 

være så få tastemuligheder som muligt. 

Systemet skal efter planen indrettes sådan, at man taster forskellige 

numre, hvis man vil henholdsvis: 

• Anmelde kriminalitet 

• Tale med en medarbejder eller have vejledning 

• Vil have information om politistationens åbningstider 

Derudover vil der blive mulighed for, at kredsene kan indtale en særlig ad 

hoc-besked, så borgerne kan taste sig direkte videre til en, der er 

opdateret på den seneste udvikling i tilfælde af for eksempel en ulykke, 

stor fodboldkamp eller i forbindelse med efterlysninger i medierne. 


»Du har ringet til Nordjyllands Politi… Du har nu følgende 

tre valgmuligheder…,« siger en høflig, automatisk kvindestemme 

i den anden ende af telefonen. Den har bevirket, 

at det i løbet af det seneste år er blevet lettere for nordjyderne 

at komme i kontakt med det lokale politi. I april 

2008 oprettede Nordjyllands Politi nemlig et call-center, 

hvor alle eksterne opkald til kredsen går igennem et voice 

reponse-system, og det har forbedret borgerbetjeningen 

mærkbart. 

»Gennem nogle målinger i 2008 fandt vi ud af, at vores 

måde at ekspedere borgerne på i telefonen ikke altid var 

specielt prangende. Vi var ikke altid gode nok til at tage 

telefonerne,« siger vicepolitiinspektør Ole Kristensen fra 

Nordjyllands Politi. 

Han havde tidligere skrevet en projektopgave om, hvilken 

effekt et call-center med bedre telefonekspedition 

ville få i kredsen. Derfor fik han efter reformen ansvaret 

for at finde en løsning på problemet med mistede opkald, 

fejlomstillinger og lange telefonventetider. 

»Vi kunne se, at det typisk var i omstillingen, det gik 

galt. Så hvad nu, hvis borgerne selv kunne trykke sig frem 

til den, de skulle tale med, tænkte vi. Derfor investerede 

vi i et voice response-system,« forklarer Ole Kristensen. 

Tilfredse medarbejdere 

Systemet, der inden juli også skal indføres i landets øvrige 

politikredse på nær Bornholm, giver også ledelsen 

mulighed for meget nøjagtigt at måle, hvornår der er mest 

travlt, hvilken type opkald der kommer, og hvor der enkelte 

gange sker en svipser. 

»Medarbejderne har taget meget godt imod det. De 

var ellers meget spændte på at blive målt på den måde. 

Men systemet har dokumenteret, at de gør det rigtig godt. 

Og da vi nu altid kan se, hvorfor en borger ikke har kunnet 

komme igennem i den og den sag, giver det os mulighed 

for at forbedre os,« siger Ole Kristensen. 

Langt de fleste borgere var også straks med på idéen 

om selv at trykke sig gennem en menu for at anmelde noget, 

høre om åbningstider eller tale med en medarbejder 

om en sag, viser en undersøgelse. 

»Hvis bare systemet virker, og der er nogen, der svarer, 

så er de ligeglade med, at de skal trykke sig gennem noget,« 

lyder det fra vicepolitiinspektøren, som medgiver, at 

systemet bestemt ikke var uden børnesygdomme: 

»Men vi fik løst problemerne, og siden har vi været meget 

glade for det.« 


Børge Thomsen, 

politiassistent, 

Syd- og Sønderjyllands Politi 

Pres på personalesituationen 

»Der er jo meget politisk prestige i at få 

det til at fungere fra dag ét, og derfor skal 

der ansættes en del erfarne kontorfolk i 

servicecentret. Men det kan godt volde 

problemer, når man, som vi, har skæv 

geografi. Det betyder, at vi må vi rekruttere 

erfarne folk fra hovedstationen og omegn, 

og hvis det er nøglepersoner, skaber det 

pres på personale situationen der, hvor de 

kommer fra.« 

»Noget andet, der undrer mig, er, hvordan 

der skal kunne frigives 15 mand til operative 

opgaver, når det er politisk besluttet, 

at borgerne skal kunne få fat på os, næsten 

inden de ringer til os. Meget ofte kræver 

opkaldene, at det er politifolk, der håndterer 

dem, så om der overhovedet bliver personale 

til at rykke ud, tvivler jeg på.« 

Rikke Larsen, 

kontoruddannet 

overassistent, i av-sektionen, Sydsjællands- 

og Lolland-Falsters Politi 

Nemmere at få kunderne igennem 

»Jeg har prøvet at sidde i vores call-center 

og oplevet, hvor svært det kan være at få 

kunderne igennem, fordi de politifolk, der 

optager anmeldelser, også er dem, der har 

den personlige kontakt. Derfor har de ikke 

altid tid til tage telefonen. Det er meget 

frustrerende, at man ikke kan yde den 

service, folk har krav på.« 

»Formålet med servicecentrene er jo at 

få betjentene ud i nogle arbejdsopgaver, 

hvor de er mere tiltrængte, og det bliver et 

plus.« 

»Hvis jeg får job i servicecentret, skal jeg 

jo på kurser, men det varer formentlig ikke så 

lang tid for mig at få styr på det, for jeg har 

været knap 10 år i dansk politi. Men lige nu 

ville jeg ikke kunne svare på de anmeldelser, 

betjentene sidder med.« 

Gitte Frydensbjerg, 


overassistent i av-sektionen, 

Østjyllands Politi 

En fordel for borgerne 

»Jeg tror, det bliver en stor tilfredsstillelse, at 

man ikke skal stille folk videre til en telefon, 

der ikke bliver taget, som vi ofte gør i dag. I 

servicecentret bliver det vist sådan, at hvis 

du ikke kan svare på et spørgsmål umiddelbart, 

er det dig, der skal undersøge sagen 

og ringe tilbage til kunden. Det, synes jeg, 

er spændende.« 

»I dag stiller man folk videre, og hvis der 

ikke er nogen, der tager den i den anden 

ende, ryger de bare tilbage til omstillingen. 

Det får de jo ikke noget svar ud af. Så jeg 

tror, det bliver en fordel for borgerne. Ikke 

fra den første dag måske, men på sigt.« 

Lene Falk, 


overassistent i av-sektionen, 

Sydøstjyllands Politi 

Tæt kontakt til vagtcentralerne 

»Jeg har arbejdet i politiet i 15 år og siddet 

i AV-centret på Horsens Politistation, siden 

det blev åbnet i februar 2008, og jeg var 

blandt andet med til at sidemandsoplære 

de nyansatte. 

»Vi, der er gamle i gårde, havde travlt i 

starten. Nogle af medarbejderne kom 

direkte fra gaden, og vi kunne godt være 

i tvivl om, hvad det præcis var for noget 

information, vi skulle putte i hovedet på 

dem.« 

»Det gik lynhurtigt med at få systemet 

indført, og vi har ikke kunnet give den 

optimale oplæring. Men nu, hvor folk er 

oplært, fungerer det rigtig godt. Og hvis vi 

får tæt kontakt til vagtcentralerne, så man 

kan spørge de erfarne til råds, tror jeg, at 

de nye servicecentre kan blive rigtig gode.« 

Kristian Linde, 

politiassistent, 

Østjyllands Politi 

Det hele flyder sammen 

»Servicecentre er en udmærket idé, men 

det er ærgerligt, at noget, der gerne skulle 

være en succes, skal presses igennem på 

rekordtid. Jeg synes også, det er et problem, 

at man vil lægge AV-funktionen ind under 

servicecentret. Jeg tror ikke ikke der er ret 

mange politifolk, der har lyst til bare at tage 

telefoner. Det har jeg i hvert fald ikke selv.« 

»Og selv om der er lagt op til, at 

politifolkene skal have de tunge anmeldelser, 

personlige henvendelser og udrykninger 

i servicecentrene, frygter jeg, at det flyder 

sammen, så vi i sidste ende alligevel sidder 

og passer telefon og ikke har tid til at rykke 

ud.« 

-mp og ab 


overblik 

De røde tal 

Politi har bedt rigspolitichefen om at svare 

på ti spørgsmål om budgetunderskuddet. 

Hvordan blev budgetunderskuddet opdaget? 

I forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2008 blev det konstateret, 

at der for regnskabsåret 2008 har været et merforbrug i forhold 

til bevillingen på ca. 265 mio. kroner. Da politiet samtidigt overførte 

et underskud fra 2007 på cirka 75 mio. kroner, betyder det, at 

der samlet videreføres et underskud på cirka 340 mio. kroner. 

Hvordan kunne det ske? 

Den overordnede finansielle styring af politiet og anklagemyndigheden 

har stået over for meget store, ekstraordinære udfordringer i forbindelse 

med, at der fra 1 januar 2007 skulle implementeres tre 

samtidige reformer – politireformen, politiets indtræden i SEA-ordningen 

og den generelle statslige bevillingsreform. Kort fortalt lykkedes 

det desværre ikke at etablere en tilfredsstillende finansiel styring, 

og det betød, at merfor bruget først blev konstateret i forbindelse 

med regnskabsafslutningen. 

Hvor stammer merforbruget fra? 

Hovedforklaringerne er, at udgifterne til politiets bygninger i 2007 og 

2008 har været meget større end forventet, udgifterne til nye pas, 

der indeholder en elektronisk chip, er steget voldsomt. Der er anvendt 

langt mere på konsulenthonorarer end afsat, og fratrædelsesordninger 

i forbindelse med ledelsesreformen har været meget dyre. 

Hvad bliver der gjort for at rette op på økonomien? 

Først og fremmest indførte vi et midlertidigt udgiftsstop den 17. februar 

2009. Så er der iværksat en fuldstændig kortlægning, budgettering 

og prioritering af alle større projekter, og der vil i den nærmeste 

tid i samarbejde med politiets koncernledelse blive udarbejdet en 

plan, der sikrer, at politiets samlede bevillinger bliver overholdt. 

Betyder det, at der ikke skal ansættes flere politifolk eller HK’ere? 

Nej, udgiftsstoppet omfatter ikke oprettelsen af de nye servicecentre, 

og Rigspolitiet vil ansætte politiskoleelever som planlagt. 

Hvad med bandeindsatsen? 

Hverken den øgede indsats mod bander eller andre af de initiativer, 

som politiet fik penge til ved finansloven for 2009, bliver berørt. 

Hvordan kommer de ansatte til at mærke underskuddet? 

Jeg tror, at det ved fælles hjælp og forbedret styring trods alt kan lykkes 

at finde besparelserne ved justeringer, som giver mindst mulige 

gener for medarbejderne i det daglige arbejde. 

Hvordan kommer borgerne til at mærke underskuddet? 

Svaret ligner det forrige en smule: Vi vil gøre vores yderste for at nedbringe 

merforbruget på en måde, der sikrer, at det påvirker politiets 

kerneydelser mindst muligt. 

Er det realistisk at nedbringe merforbruget uden, at det mærkes? 

Man skal huske, at vi har en samlet bevilling på ca. 7,7 mia. om året, 

og at vi har i hvert fald to år – og muligvis fire – til at nedbringe merforbruget. 

Jeg siger ikke, at det bliver let, men jeg vil gøre mit yderste 

for, at besparelserne findes på en måde, så politibetjeningen ikke bliver 

påvirket mærkbart, og som giver de ansatte mindst mulige gener. 

Hvornår fjernes udgiftsstoppet? 

Jeg vil gøre alt for, at udgiftsstoppet bliver så kortvarigt som muligt. 

Men jeg vil gerne understrege, at det vigtigste er, at vi først og fremmest 

får en god, sammenhængende plan for afviklingen af merforbruget 

og en ny model for såvel den fremtidige samlede økonomistyring 

som for den interne styring af Rigspolitiets afdelinger. 

Børnehus i Trondheim 

Den nordnorske by Trondheim har fået et børnehus, hvor børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, vold eller været vidne til vold i 

nære relationer, kan få hjælp. I huset er en række fagfolk samlet, så børnene ikke skal sendes rundt mellem forskellige myndigheder. Børnene 

kan både blive undersøgt, afhørt og få omsorg og behandling under samme tag. Desuden kan forældre og andre pårørende få råd og vejledning 

af husets eksperter. 

’Børnehuset’ er et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Justitsministeriet, Børne- og ligestillingsministeriet og Sundheds- og Omsorgsministeriet. 

Huset kan rumme 200 børn årligt og er det fjerde af sin art i Norge. I løbet af 2009 bliver der åbnet to børnehuse mere, 

og dermed bliver tilbuddet landsdækkende. 

-mp 


Voldsramte kvinder 

kommer ud af skabet 

Det kunne se ud, som om det er blevet 

farligere at være kvinde i vores 

skandinaviske nabolande. Men sandheden 

er snarere, at kvinderne er blevet 

bedre til at anmelde deres voldsmænd. 

Statistik fra 2008 viser i hvert 

fald, at antallet af anmeldte voldtægter 

og tilfælde af vold i nære relationer 

stiger i både Norge og Sverige. 

I Sverige er antallet af anmeldte 

voldtægter steget fra godt 2.000 tilfælde 

i år 2000 til næsten 5.379 tilfælde 

i 2008. Og i samme tidsrum er 

antallet af sager om ’kvinnofridskränkning, 

eller krænkelse af kvinder, 

næsten fordoblet, fra 1.147 til 2.718 

tilfælde om året. 

I Norge er der en lignende stigning 

i anmeldelsen af vold mod kvinder: 

Sidste år var der 53,7 procent flere 

anmeldte sager om vold i nære relationer 

end året før. Antallet af anmeldte 

grove voldtægter er steget bemærkelsesværdigt 

med 70 procent i løbet af 

de seneste fem år. 

I norsk politi er man ikke nedslået 

over de høje tal. Tværtimod: 

»Vi antager, at en årsag er, at flere 

ofre nu tør anmelde forbrydelserne. Vi 

kan håbe, at politiets øgede fokus på 

denne type vold har bidraget til, at 

mørketallet er faldet,« siger den norske 

rigspolitichef Ingerlin Killengreen 

til magasinet Norsk Politi. 

Den gode nyhed er, at danske kvinder 

rent faktisk kan føle sig mere sikre 

i hjemmet. Mens Statens Institut for 

Folkesundhed i 2004 skønnede, at 

ca. 42.000 kvinder årligt udsættes for 

partnervold, er tallet for 2008 nede på 

28.000 kvinder. Budskabet fra Statens 

Institut for Folkesundhed er, at det 

nytter at sende et klart samfundsmæssigt 

signal om, at vold mellem to, 

der elsker hinanden, er helt uacceptabelt. 

Desværre er der samlet set en 

stigning i antallet af sager om vold 

mod kvinder – det er ikke kun i hjemmene, 

kvinder får tæv. 

-ab 

Bogspalten 

Syv gange Stein 

Den bedragerianklagede direktør, Stein Bagger, fangede hele Danmarks opmærksomhed i 

december 2008, da hans flugt og fiktive millioner blev offentligt kendt. Lige 

siden har forlagene kæmpet om at være først med en bog om den fallerede IT 

Factory-direktør. Det lille nye forlag Myll vandt kapløbet med bogen Fupfabrikken 

fra den 19. februar, kun tre måneder efter Baggers forsvindingsnummer. 

Fupfabrikken er skrevet af Kristian Hansen, journalist på it-magasinet 

Computerworld. Kristian Hansen er godt inde i erhvervsstof og de indviklede 

transaktioner, som Bagger narrede erhvervslivet med. Meget passende for en 

it-journalist har Kristian Hansen valgt at udgive bogen både i et trykt og et 

elektronisk format. 

I kølvandet på den bog kommer hele seks andre. Forlaget Gyldendal har 

fået Dorte Toft, it-journalisten, der fik hele sagen til at rullle. Sammen med 

journalisten Henrik Tüchsen skriver hun med fokus på erhvervsdelen af skandalen. Bogen har 

foreløbig ingen titel. Gyldendal udgiver endnu en bog om Bagger-sagen, den spændingsprægede 

Stein, skrevet af to B.T.-jour nalister, Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen. 

Af andre kommende Bagger-bøger kommer: 

• Stein og Drømmefabrikken skrevet af psykolog Sanne Udsen. Om svindlens psykologiske 

aspekter. Ekstrabladets Forlag kommer med en unavngiven bog om skandaler og jet set-liv 

i Stein Baggers univers skrevet af Bo Elkjær. People’s Press udgiver en bog skrevet af IT 

Factorys tidligere informationschef, Erik Ove, der selvsagt kender sagen indefra. 

• Endelig kommer forlaget Lindhardt og Ringhof med en bog om Baggers rejse fra nulpunkt 

til jet-set og tilbage igen. Bøgerne udkommer løbende i foråret 2009 (Kilde: Politiken). 

-ab 

Henrettelse af en morder 

Der sidder en morder på dødsgangen i Texas. Næsten tilfældigt bliver han ven med den unge 

dansker, Mikkel Sonne. De to unge mænd udveksler breve og bliver hinandens 

fortrolige. 

Timothy Tyler Titsworth blev kaldt ’Fifty/Fifty’, fordi han var halvt mexicaner 

og halvt hvid og var produkt af et USA med dyb fattigdom, sociale skel og 

racisme. 

En nat i en narkorus slog han sin kæreste ihjel med en økse. Mikkel Sonnes bog 

diskuterer ikke skyld. Men bogen fortæller om gerningsmandens anger og 

refleksioner over sit liv, og Fifty/Fifty viser sig at være en positiv person med en 

evne til at få øje på livets lyse sider, også på dødsgangen. 

Den 6.6.06 klokken seks om aftenen blev Fifty/Fifty henrettet, og konfrontationen 

med døden er et stort chok for Mikkel Sonne, der beskriver alle detaljer: Tøjet, den dødsdømtes 

sidste ord og begravelsen. Og bogens stilfærdige konklusion er, at der intet godt kommer ud af 

en henrettelse. 

Fifty/Fifty. Historien om min vens henrettelse af Mikkel Sonne, People’s Press 

-ab 

Mordet i Suldrup 

Tre mennesker er en sen sommernat sammen på en gård i Suldrup i Nordjylland. Mor, far og datter. 

Moderen bliver knivdræbt. Kun de to andre kan med sikkerhed vide, hvem der 

førte kniven. Da mordet fandt sted i sommeren 2006, blev datteren, Louise 

Laursen, hurtigt sigtet for mordet, selvom hun sagde, det var hendes far, der var 

morderen. Faderen, Jan Flachmeyer, gav omvendt sin datter skylden. 14 

måneder sad Louise Laursen varetægtsfængslet i Aalborg Arrest, inden hun 

blev frifundet ved en retssag. Nu har journalisten Dennis Drejer skrevet en bog 

om sagen set gennem Louise Laursens øjne. Bogen er en anklage mod 

politiets arbejde og især mod de forældede forhold, varetægtsfængslede lever 

under. Hverken faderen eller repræsentanter fra myndighederne medvirker i 

bogen, så anklagerne kommer til at stå uimodsagt. Da forfatteren heller ikke 

udfordrer Louise Laursen. er der tale om en temmelig ensidig affære. Men bogen giver et 

fascinerende indblik i, hvordan det er at leve som sigtet og varetægtsfængslet. 

Man sagde, hun slog sin mor ihjel, Louise Laursen taler ud om Suldrup-drabet af Dennis Drejer, 

People’s Press 

-ab 


TRAFIK 

Vidner ved et færdselsuheld er sjældent enige om forløbet 

– især når det gælder skyldsspørgsmålet. Men ved hjælp af tekniske 

beviser som en stump autolak eller en defekt pære kan bilinspektør 

Jens Andreasen ofte afsløre, hvad der rent faktisk er sket. 

Lakrester kan 

afsløre flugtbilister 

Af Jeppe Lisdorf 

Tæt på 1.000 alvorlige trafikuheld har maskiningeniør 

Jens Andreasen besigtiget i de godt 

30 år, han har arbejdet som bilinspektør i Rigspolitiet. 

Når der sker en trafikulykke, bliver han 

tilkaldt af Radiotjenesten i København og rykker 

ud fortrinsvis i Nordjylland, hvor han bor. 

»Da vi kun er 12 bilinspektører i hele Danmark, 

er det ikke sådan, at vi har en bestemt 

person på vagt alle døgnets timer, så vi er i 

princippet altid til rådighed og hjælper hinanden 

i hele landet. Er vi på nogen måde i stand 

til at køre, når kaldet fra HS kommer, så kører 

vi. Det gælder sommer, vinter, nat og dag. 

Mange gange falder det selvfølgelig på tidspunkter, 

hvor det er træls i forhold til privatlivet. 

Typisk omkring jul, påske og de andre højtider, 

hvor der er lidt mere trafik på vejene end 

normalt.« 

Var der lys på? 

Da Jens Andreasen dækker et stort område, 

kan der godt gå lidt tid, før han når frem til 

ulykkesstedet. Og nogle gange bliver han slet 

ikke kaldt ud. Men en besigtigelse af stedet 

kan altid bidrage med noget – selv en uge til 

fjorten dage efter ulykken er sket. 

»Når jeg kommer ud, starter det med, at politiet 

fortæller mig, hvad de ved om ulykken. Så 

leder vi efter relevante spor og måler op. Derefter 

prøver vi at bestemme, hvor de to køretøjer 

har mødt hinanden, og så laver jeg en hurtig 

gennemgang af køretøjerne for at se, om 

der umiddelbart er fejl eller mangler af betydning 

for uheldet. Jeg tager også typisk forlygtepærerne 

ud,« siger Jens Andreasen og forklarer, 

at pærerne selv længe efter kan 

fortælle, om bilen havde lys på, da ulykken 

skete. Han finder en pære frem og forklarer. 

»Det kræver, at man har lidt forstand på 

metallurgi. Det forholder sig nemlig sådan, at 

når noget er varmt, lader det sig villigt deformere. 

Hvis du ser på fjernlys-tråden, er den 

fuldstændig ret i denne pære, mens nærlystråden 

er krum og trukket ud. Det er, fordi den var 

varm, i det øjeblik den fik et slag. Det gør, at 

den deformerer og kommer til at se sådan ud. 

Altså nærlys i ulykkesøjeblikket.« 

Han fortsætter: 

»Det kan jeg så bruge i min rapport og fastslå, 

at ulykken ikke er sket, fordi bilisten ikke 

har haft lys på. Men vi kan ikke sige det med 

samme sikkerhed om blinklys, for hvis ulykken 

sker i det halve sekund, hvor lyset er slukket, 

deformerer den ikke. Så hurtigt afkøler den.« 

Speciel autolak 

Jens Andreasen har også været med til at afsløre 

flugtbilister. Når der ikke er nogen bil at 

undersøge, er det væsentligt sværere at opklare 

ulykken. Men der er altid et eller andet, der 

kan lede ham på sporet. 

Engang blev han kaldt ud til en påkørselsulykke, 

hvor der på stedet kun lå en parkeringslygte, 

en rest af et lysstofrør, som havde 

siddet under kofangeren, og noget, der mindede 

om frontdele fra en VW Golf. Han kontaktede 

en autoophugger fra området og bad ham 

komme til ulykkesstedet. 

»Ophuggeren var enig med mig i, at det var 

fra fronten af en VW Golf og tilføjede så, at det 

var den type, hvor der ikke er udfræsning til 

VW-logoet i midten. Så stod han og kiggede 

lidt på frontdelene og pudsede dem, og så sagde 

han: ’Den lak er en meget speciel autolak. 

Hvis den er herfra, er der kun to Golfer, det kan 

være, og jeg kender tilfældigvis begge biler’.« 

Der blev sendt patruljekøretøjer ud til begge 

adresser. Det viste sig hurtigt, at de kunne 

frikende den første. Men da patruljen kørte ind 

i indkørslen der, hvor den anden bil formodedes 

at høre til, ringede ejeren og meldte sig 

selv. 

Ud over at besigtige ulykkessteder bruger 

Jens Andreasen en stor del af sin tid som ekspertvidne 

i retten. Gennem tiden har han oplevet, 

at hans udsagn og beviser har fået mere 

vægt. Ikke mindst forsikringsselskaberne er 

meget interesserede i at finde ud af, hvem der 

skal betale gildet. 

Fysikkens grundprincipper 

Jens Andreasen har ikke noget fast værksted 

til at foretage sine undersøgelser i. Det meste 

af hans værktøj ligger i den private bil. Ud over 


Bilinspektør Jens Andreasen har flere gange været med til at afsløre flugtbilister, for selv om der ikke er 

nogen bil at undersøge, er der altid et eller andet efterladenskab, der kan lede ham på sporet. 

det tunge værktøj har han også nogle mindre, 

tekniske instrumenter som for eksempel en teleskopstang 

med en magnet i enden. Den bruger 

han eksempelvis til at fjerne pærer, hvis de 

er havnet langt inde i karosseriet. Derudover 

har han en lille donkraft og kan i specielle tilfælde 

få trukket køretøjer ind på en plads, som 

er stillet til rådighed af Aalborg Kaserne. Her 

kan han undersøge køretøjerne nærmere. 

I sit arbejde støtter han sig til sikre og gennemprøvede 

metoder. Det er fysikkens grundprincipper, 

han bruger – som når han ved hjælp 

af kurven på et skridspor kan beregne, hvor 

hurtigt bilen kørte – og så bruger han sin erfaring 

med biler og viden om elektronik. 

Efterhånden er computere også blevet en 

integreret del af arbejdet som bilinspektør. For 

eksempel findes der et program, der hedder 

’PC-Crash’, som blandt andet kan vise en simulation 

af et biluheld. Men Jens Andreasen 

foretrækker som regel at benytte de klassiske 

beregningsmetoder. 

»PC-Crash er et meget spændende værktøj, 

og jeg er sikker på, at fremtidens bilinspektører 

vil få god gavn af det. Men programmet giver 

populært kun ét muligt resultat, mens den 

klassiske metode typisk giver eksempelvis en 

hastighed med tilhørende usikkerhedsmargin, 

hvilket er mere reelt, fordi vi simpelthen ikke 

kan vide det så sikkert.« 


Al henvendelse: Rigspolitiet, red@rigspoliti.dk, tlf. 33 14 88 88 

PP 

Udgiveradresseret maskinel magasinpost 

id-nr. 42596 

en god historie 

Pas på bisserne, frue! 

En patruljetur på Nørrebro 

vidner om, hvor galt det kan 

gå, hvis man bliver meget 

beruset, når man bruger gebis 

En varm sankthansnat i København var jeg sammen 

med min køremakker på patrulje på Nørrebro. 

På vej ud ad Frederikssundsvej observerede vi en 

nydelig mørk familiebil, der kørte noget langsomt 

og snart drejede til højre mod Tingbjerg. Vi syntes, 

det så lidt mistænkeligt ud, og standsede bilen. Da 

vi henvendte os til føreren, en ældre mand, slog en 

voldsom varme fra bilens varmeanlæg os i møde 

sammen med dunsten af alkohol. Den var helt sikker, 

manden var beruset. Hans åbenlyst lige så berusede 

kone havde lagt sig på det tilbagelænede 

højre forsæde, hvor hun sov trygt. 

Efter en udåndingsprøve blev den ældre mand 

anholdt og placeret i patruljevognen, men vi kunne 

jo ikke lade hans bil med den sovende og berusede 

kone stå, så jeg tilbød at køre den til deres bopæl 

i nærheden og hjælpe konen hjem. 

Undervejs vågnede fruen pludselig, satte sig op 

i sædet og kiggede chokeret på mig. Hendes mand 

var forvandlet til en kvindelig politibetjent! Jeg forsøgte 

at berolige hende, så godt jeg kunne, og hun 

svarede ved at kaste voldsomt op. 

Så voldsomt, at tænderne røg med ud og landede 

i skødet på hende, uden hun opdagede det! Jeg 

fandt et papirlommetørklæde til hende og gjorde 

hende opmærksom på de tabte bisser, hvilket hun 

dog fortsat ikke registrerede. 

Efterhånden kom hun dog så meget til sig selv, 

at hun mente, det var på sin plads at skælde politiet 

og særligt mig voldsomt ud for dette åbenlyst 

urimelige overgreb mod hendes mand og ikke 

mindst hende! 

Få minutter efter holdt vi ved deres bopæl, og 

under forsøget på stige ud af bilen med værdighed 

røg gebisset fra skødet og ned på vejen lige ved 

kantstenen. På det tidspunkt var hun åbenbart blevet 

så ædru, at hun havde opdaget de manglende 

tænder. Nu så hun, at de lå nok så nydeligt på gaden, 

sammen med hvad hun havde indtaget i løbet 

af aftenen. Resolut fiskede hun gebisset op og placerede 

det nok så nydeligt på dets plads i munden, 

greb sin taske og traskede over mod opgangen. 

Jeg skyndte mig at låse bilen og gå efter 

hende for at hjælpe hende op i lejligheden. 

Hun stod op ad væggen i opgangen og kunne 

ikke selv klare at låse døren op. I hendes efterhånden 

noget tilsølede taske (jeg havde heldigvis husket 

engangshandskerne) fandt jeg hendes nøgler 

og låste op for hende. Hun besvarede min 

hjælpsom hed ved at smække døren i i hovedet på 

mig. 

Der stod jeg med hendes taske indsmurt i bræk 

og hendes nøgler til både bil og lejlighed. Det var 

umuligt at få hende til at åbne døren igen, så jeg 

tog tingene med mig tilbage til stationen. Hendes 

mand fik formentlig overbragt tasken dagen efter. 

Således endte min første § 53. 

Historien er indsendt af Ulla 

Skov, politiassistent, Det 

Kriminalpræventive Råd. 

Har du også en god, spændende, 

skræmmende eller sjov 

historie, som du synes, dine 

kolleger skal høre? Så send 

en mail til red@rigspoliti.dk 

og skriv ’En god historie’ i 

emne feltet. Hvis vi bringer din 

historie på bagsiden af næste 

nummer, kvitterer vi med at 

sende dig en iPod touch.

Magasinet Politi 02 2009 - Politiets

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?