download pdf: 5,6mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

More documents

Recommendations

Info

Fuglsøcentret på Djursland. Foto: ® Ann Malmgren Orienteringsmøde på Fuglsø 2009 Se min kjole… Af Winnie Odder Under forberedelserne til orienteringsmødet på Fuglsø 2009 valgte koordinatorerne at definere to temaer: Synliggørelse og Forskning. Udover de traditionelle indlæg af almen karakter fra vort arbejdsfelt samt informationer om dette og hint, kunne disse to temaer danne afsæt for et mere fokuseret indblik i, hvad der rører sig i vor verden. Det viste sig, at vi blandt kollegerne fik stort gehør for dette, idet mange følte sig kaldede til at bidrage inden for netop disse valgte temaer. Hele Fuglsøprogrammet inklusiv abstracts kan findes på http://www.dkmuseer.dk/tidligerearrangementer/ Nu skal man ikke have deltaget i ret mange Fuglsø-møder, før man genkender denne traver: Hvordan fortæller vi alle de andre om alt det fantastiske, vi både gør, finder og tænker! Vi er i grunden ret så gode til at kommunikere indbyrdes, og på Fuglsømødet har der gennem årene været en del tiltag, som rækker udover vore egne direkte fagfæller. Dette er noget vi helt sikkert vil se forstærket i de kommende år. For inden for kulturforvaltningen lyder nye toner. Fra at have været de undertiden let irriterende kolleger, som har så mange meninger og kommer med så mange argumenter for at ændre tidligere praksis inden for samlingsforvaltning, er vi blevet opdaget som den rene publikumsmagnet. Det er tæt på, at vi har x-faktor! Det er med andre ord formidlingsafdelingen, som har opgraderet vores eksistens på museet, hvor det tidligere har været administrationsafdelingens synspunkt at se os som forkælede unger, der kræver og kræver – og IH hvor det koster! Fra at have repræsenteret et håndværk og en tavs viden bringes vi og vort fag frem på forreste række i mange museers formidlingstiltag i erkendelse af det faktum, at den menneskelige nærkontakt slår al anden kommunikation. Vi ved godt selv, hvordan nysgerrige flokkes omkring os, så snart vi under arbejdet stikker næsen uden for værkstedet eller lader andre komme inden for i vor verden. Den særlige kundskab, vi besidder om bevaringsspørgsmål, er der endvidere ingen andre end os selv, som kan formidle med større indlevelse og kompetence. Vi må som alle andre specialister blive flinke(re) til at delagtiggøre omverdenen i både glade fund og triste erkendelser for på en ansvarlig måde at indgå i den samfundsmæssige debat og skabe fundament for strategier med både holdbarhed, konsekvens og kulturel mening, der rækker langt ud over vor egen tid. Derfor er det også utroligt glædeligt, at en af vore kolleger, Johanne Velling, netop nu arbejder på en specialeopgave ved Konservatorskolen, som vi på Fuglsø 2009 fik mulighed for at få et første indkig i. Johannes speciale hedder ”Kompetencer og kommunikation i konserveringsfaget ”, og hun kommer vidt omkring i disse temaer under sin grundforudsætning, at det er nødvendigt for fagets overlevelse og udvikling, at konservatorer bliver i stand til at anvende kommunikative redskaber i bestræbelsen på at synliggøre og aktualisere konservering. 8 BULLETIN
I et andet perspektiv på formidling af konserveringsområdet beskriver hun, at faget i forhold til dets etiske retningslinjer er forpligtiget til at dele den kulturbevarende viden med offentligheden med det formål at skabe en bevidsthed om og et samtykke fra offentligheden til at bevare kulturarven. Endvidere beskæftiger hun sig i sine undersøgelser og tankerækker med spørgsmålet om, i hvor høj grad konservatorens faglighed konstrueres af omverdenen. Det handler altså i høj grad både om den rolle, andre tildeler os, om vor egenforståelse og ikke mindst vor selviscenesættelse. Disse toner spillede senere indlæg videre på f.eks. Susan Ritterband, som med sit indlæg om ”Synlige betragtninger fra en privatpraktiserende konservator” anskueliggjorde hele det bagvedliggende PR-arbejde og alle øvrige synlighedsstrategier, som må aktiveres for at både skaffe og fastholde kunder til en vellykket konserveringsvirksomhed. Det er ikke nok at være dygtig og kunne de rigtige ting; ved ingen om det, eller forstår at værdsætte denne særlige kompetence, må man dreje nøglen om. Dette er en situation, som alle i branchen genkender uanset, om man er privat eller ansat på en mere eller mindre statslig institution. I den akademiske verden udtrykker man ofte dette princip på følgende måde: Publish or perish. I vores særlige faglige verden kunne vi måske komplettere med: Get seen or shut down. Vi havde også glæden af at høre fra en af vore kunder om, hvordan det er at være udsat for konservatorer. Sognepræst Bjarne B. Sandal viderebragte sine ”Erfaringer og oplevelser med restaurering af historisk inventar i Henne Kirke 2008-09”. Vi kunne konstatere, at vores faglige iver og kommunikationslyst heldigvis kan møde sine ligemænd. Under den lange konserveringsproces, hvor dele af altertavlen var på værksted, udformede børn fra sognet en alternativ alterudsmykning, som blev hængt op foran det opsatte stillads. Kirkebladet bugnede med spændende billeder før, under og efter de enkelte konserveringsprocesser, og ejerskabet og kundskaben fik i den anledning et nyt skab at rummes i. Vi er mange, som arbejder med og i <strong>Danmark</strong>s kirker, og nu har vi også en kollega som på ph.d.-niveau bearbejder denne tematik. Karin Vestergaard fortalte om vejen ind og rundt i dette, via sit ph.d.-projekt: ”Kirkeinventarets farvehistorie – en kronologisk og kontekstuel undersøgelse foretaget med Nationalmuseets Antikvarisk- Topografiske Arkiv som indsamlingskilde”. At bringe vores fag ind i denne type forskning vil på afgørende vis styrke dets ændrede image, fra en hjælpevidenskab til et eget forskningsfelt, som er værd at kaste forskningspenge efter! Dette og meget andet vil bringe vores fag væk fra de usynlighedsstrategier, som Johanne Velling talte om. Foto: ® Stock.xchng Vor ikke nedskrevne historie får snart også sine udtolkere, idet Winnie Odder har påbegyndt en digitalisering af alle foredrag fremført på Fuglsø siden 1979 (hvor det for øvrigt ikke var på Fuglsø disse møder blev afholdt – men mere om dette senere). Med denne vor nyere historie tilgængeliggjort ligger vejen beredt for mange studier i vort fags intrikate gange og irgange. Mere om dette på et websted nær dig og i dit konservatorblad – om ikke alt for længe! Se min kjole, den har alle farver, alt hvad jeg laver, deler jeg med dig. Det er fordi, jeg elsker alle farver, og fordi konservator er mit navn! (Alle mandlige kolleger må her venligst foretage en filkonvertering til Kittel/Forklæde/Overall/eller anden foretrukken arbejdsmundering) n NOTITS NKF-dk støtter nyt projekt Siden 1976 har konservatorer delt viden og erfaringer med hinanden på det, vi i dag kender som Fuglsømødet. På Organisationen Danske Museer (ODM) findes dokumentation for disse møder i en mere eller mindre tilgængelig form. NKF-dk har valgt i samarbejde med ODM at yde økonomisk støtte til et projekt, som har til hensigt at fremfinde, systematisere og digitalisere alle disse informationer. Den primære begrundelse for dette valg er, at et sådant arbejde vil give mulighed for et unikt indblik i den danske konserveringshistorie, som ikke findes på andet sted. Projektet udføres af konservator Winnie Odder og vil være offentligt tilgængeligt i løbet af sommeren 2010. BULLETIN 9
Page 1 and 2: BULLETIN # 82 /2010 NORDISK KONSERV
Page 3 and 4: Foto: ® Nationalmuseet Leder Nye k
Page 5 and 6: Ændres til Förbundets styrelse, f
Page 7: Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 20
Page 11 and 12: af 14.12.2006). Dette bringer mig t
Page 13 and 14: toscanske baggrund har haft en spec
Page 15 and 16: Frederik 8.s Palæ Arrangement for
Page 17 and 18: Referat af møde i emnegruppen Ark
Page 19 and 20: Svampeallergi er udbredt blandt pol
Page 21 and 22: sammanhang. Nuförtiden är situati
Page 23 and 24: teret. Resultaterne af undersøgels
Page 25 and 26: BULLETIN 25
Page 27 and 28: Beskytter det glas, du bruger til i

download pdf: 5,6mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?