download pdf: 5,6mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 5,6mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 5,6mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BULLETIN<br />
#<br />
82 /2010 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK<br />
PALACE HOTEL<br />
NKF- dk arrangement<br />
FORSKNINGSPERSPEKTIVER<br />
Analyse<br />
PUCCIO SPERONI<br />
Interview<br />
INDKALDELSE<br />
Til generalforsamling
Indholdsfortegnelse<br />
Leder ........................................................................................................... 3<br />
Indkaldelse til generalforsamling<br />
og arrangement ..................................................................................... 4<br />
NKF-dk-regnskab 2009 ...................................................................... 6<br />
Se min kjole ............................................................................................. 8<br />
Forskningsperspektiver i konserveringsfaget .......................... 10<br />
Interview med Puccio Speroni ....................................................... 12<br />
Sofia t/r: E.C.C.O. Generalforsamling 2009 ............................. 15<br />
Referat af møde i emnegruppen Arkæologi ............................ 17<br />
NKF-dk’s emnegrupper...................................................................... 18<br />
Svampeallergi er udbredt blandt<br />
polske museumsarbejdere .............................................................. 19<br />
Referat af NKF-Forbundsrådsmøde ............................................. 19<br />
Abstracts fra Konservatorskolen .................................................... 21<br />
NKF-dk besøgte Davids Samling .................................................. 14<br />
NKF-dk bestyrelse<br />
Michael Højlund Rasmussen<br />
Formand<br />
Konserveringscenter Vest<br />
Vestergade 5-7, 6870 Ølgod<br />
Tlf. 7524 5644<br />
formand@nkf-dk.dk<br />
Susan Ritterband<br />
Næstformand<br />
Gungevej 13, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 3649 7049<br />
susan.ritterband@gmail.com<br />
Karen Borchersen<br />
Kasserer<br />
Konservatorskolen<br />
Esplanaden 34, 1263 Kbh. K<br />
Tlf. 3374 4705<br />
kasserer@nkf-dk.dk<br />
Information<br />
Bulletin udkommer 2 gange om året.<br />
Næste deadline er 1. september 2010.<br />
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.<br />
Forsidefoto: Restaurering af “Nat”-<br />
mosaikken på Palace hotel i København.<br />
® Nationalmuseet<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Karen Elise Henningsen<br />
Elmegade 14 4th, 2200 Kbh. N<br />
Tlf. 6130 1659<br />
bulletin-dk@nkf-dk.dk<br />
Oplag: 350 - ISSN nr. 0109-1859<br />
Tryk: Garn Grafisk Produktion ApS<br />
Katja Storkholm Plinius<br />
Arrangementansvarlig<br />
Engelstedsgade 32, 2100 Kbh. Ø<br />
Tlf. 2617 7506<br />
katja@storkholm.eu<br />
Maj Rygaard<br />
Bestyrelsesmedlem<br />
Toftebakkevej 15A, 2500 Valby<br />
Tlf. 2263 7311<br />
majrygaard@hotmail.com<br />
Korrektur:<br />
Signe Granau Hedegaard<br />
Annoncer:<br />
Katja Storkholm Plinius<br />
katja@storkholm.eu<br />
Husk at fortælle, at du har set annoncen i<br />
Bulletin, når du handler hos vores<br />
annoncører!<br />
Indlæg til Bulletin sendes uformateret<br />
på CD eller via e-mail til den ansvarshavende<br />
redaktør.<br />
Suppleanter:<br />
Elisabetta Bosetti<br />
Karen Elise Henningsen<br />
Repræsentant i E.C.C.O.:<br />
Helle Strehle<br />
Redaktør af<br />
Meddelelser om Konservering:<br />
Maj Stief Aistrup<br />
maj.stief@get2net.dk<br />
Revisorer:<br />
Filiz Kuvvetli<br />
Pernille Højmark<br />
Hjemmesider:<br />
www.nkf-dk.dk<br />
Fællesnordisk hjemmeside:<br />
www.nordiskkonservatorforbund.org<br />
E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s<br />
hjemmeside: www.nkf-dk.dk/bulletin<br />
IT-ansvarlig og webredaktør:<br />
Jens Aagaard<br />
Henvendelser om medlemsskab skal<br />
ske til medlemmer af bestyrelsen eller<br />
optag@nkf-dk.dk<br />
xx<br />
BULLETIN
Foto: ® Nationalmuseet<br />
Leder<br />
Nye kræfter<br />
Af Michael Højlund Rasmussen<br />
Efter snart 10 år som formand for<br />
NKF-dk har jeg besluttet, at det er tid<br />
at slutte og lade nye kræfter komme<br />
til. Det er der flere grunde til; dels har<br />
den samme bestyrelse siddet i meget<br />
lang tid og kan måske forekomme lidt<br />
statisk og fortrolig med sig selv, og<br />
dels er der behov for at lade yngre og<br />
nye, energiske kræfter komme til.<br />
De sidste 10 år har været en spændende<br />
tid, hvor konservator-professionen har<br />
udviklet sig og i stigende grad defineret sig<br />
selv i forhold til det omgivende samfund.<br />
NKF-dk’s politiske engagement gennem<br />
de senere år, håber jeg, har medvirket til at<br />
bevidstgøre danske konservatorer om, at<br />
vores arbejde ikke kommer af sig selv, og<br />
at vi til stadighed må kæmpe for vore job.<br />
Vores virksomhed er nok nødvendig, men<br />
den kan sommetider også undværes eller<br />
udsættes, og da vi primært arbejder ”bag<br />
kulisserne”, er vi sjældent særligt synlige.<br />
De senere års stigende bevidsthed om<br />
eget værd har dog også medført en vilje<br />
til netop at synliggøre os selv, og i samarbejde<br />
med museerne og andre er det nu i<br />
højere grad muligt at vise offentligheden,<br />
hvad vi laver og hvordan vi arbejder – og<br />
med gode resultater. Konservering har et<br />
stort formidlingspotentiale, fordi de fleste<br />
mennesker fascineres af vores kunnen og<br />
indsigt. Selv over for Kulturministeriet er<br />
det lykkedes gennem ihærdig indsats at<br />
blive kendt - primært som en integreret del<br />
af museumsvæsenet. Det har taget sin tid<br />
og holdt hårdt!<br />
Denne synliggørelse skal vi holde fast i.<br />
Men hvilke udfordringer venter os fremover?<br />
Et væsentligt element i konsolideringen<br />
af professionen, kunne være en øget<br />
forskningsindsats inden for konservering<br />
– ikke bare på hovedmuseerne og på Konservatorskolen,<br />
som situationen er nu, men<br />
også på - eller i samarbejde med - ABMinstitutionerne.<br />
For at kunne realisere dette,<br />
må der bl.a. gives flere muligheder for at<br />
uddanne konservatorer på ph.d.-niveau.<br />
Ellers bliver det yderst vanskeligt at<br />
tiltrække de nødvendige forskningsmidler.<br />
NKF-dk’s samarbejde med Organisationen<br />
Danske Museer (ODM) har desuden givet os<br />
øgede muligheder for en stærkere politisk<br />
indflydelse, som det ellers kan være svært<br />
at forfølge, når man er en lille forening,<br />
baseret på frivilligt arbejde. Samarbejdet<br />
med ODM åbner netop muligheder for<br />
at forfølge større politiske mål som øget<br />
forskningsaktivitet, flere ph.d.-stipendier,<br />
indskrivning i lovgivningen og dermed reel<br />
anerkendelse af faget.<br />
Til dem, som jævnligt kommer til NKF-dk’s<br />
arrangementer og generalforsamling, vil<br />
jeg sige: Bliv ved med det og støt op om<br />
foreningen! Til dem, der ikke så ofte dukker<br />
op, vil jeg sige: Kom! Det er spændende og<br />
giver alle muligheder for at få indflydelse og<br />
et netværk, der både fagligt og privat kan<br />
være yderst givende. n<br />
BULLETIN<br />
3
Konservatorerne Susanne Trudsø og Benni Berg fra Nationalmuseet vil fortælle om restaureringen<br />
af “Nat”-mosaikken, som ses øverst oppe på Palace Hotel’s tårn. Foto: ® Nationalmuseet<br />
NKF-dk<br />
Generalforsamling og arrangement<br />
Lørdag d. 8. maj 2010 kl. 11.00 på Palace Hotel, Rådhuspladsen 57, København K.<br />
Dagen indledes med en tur ud på<br />
taget af Palace Hotel, hvor både<br />
“Nat”-mosaikken og Rådhuspladsen<br />
kan opleves. Konservatorerne<br />
Susanne Trudsø og Benni Berg fra<br />
Nationalmuseet fortæller om<br />
restaureringen for 20 år siden, og<br />
en medarbejder fra hotellet indfører<br />
os i den seneste renovering, hvor der<br />
indimellem var konflikter mellem<br />
bevaring og hoteldrift.<br />
Efter foredrag, omvisning og diskussion<br />
er der frokost, som skal bestilles<br />
på forhånd ved mail til:<br />
susan.ritterband@gmail.com<br />
senest d. 4. maj. NKF-dk inviterer.<br />
Generalforsamlingen starter kl. 13.30.<br />
Dagsorden:<br />
1. Formandens beretning for det forløbne år<br />
2. Regnskabsaflæggelse og budget<br />
3. Optagelse af ordinære medlemmer<br />
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller<br />
medlemmer:<br />
a) Ændring af Stadgar<br />
(se forslag til ændring på s. 4-5)<br />
b) Ændring af vedtægter for NKF-dk<br />
(se forslag til ændringer på s. 5)<br />
c) Kontingentet fastholdes<br />
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse<br />
plus én suppleant (jf. § 4)<br />
6. Valg af to revisorer og én<br />
revisorsuppleant<br />
7. Orientering om fælles nordiske publikationer<br />
og hjemmeside<br />
8. Orientering om E.C.C.O.<br />
9. Eventuelt<br />
Generalforsamlingen er Den danske<br />
Afdelings højeste myndighed og ledes af<br />
en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær<br />
generalforsamling afholdes hvert år inden<br />
udgangen af maj måned.<br />
Generalforsamlingen indkaldes med mindst<br />
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres<br />
skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen.<br />
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden<br />
hensyn til deltagerantal. Beslutninger<br />
træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der<br />
kan ikke stemmes ved fuldmagt.<br />
FORSLAG TIL ÆNDRING AF STADGAR<br />
§4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgörs<br />
av förbundsordföranden samt ledaren<br />
av var och den av de nordiska sektionerna.<br />
Dessutom kan varje sektion utse ytterligare<br />
2 mötesdeltagare. Redaktören för förbundets<br />
tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets<br />
möten, men saknar rösträtt.<br />
4<br />
BULLETIN
Ændres til<br />
Förbundets styrelse, förbundsrådet,<br />
utgöres av förbundsordföranden samt<br />
ordföranden från de nordiska sektionernas<br />
samtliga styrelser. Styrelseordföranden från<br />
respektive sektion kan ersättas av annan<br />
styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion<br />
utse ytterligare två mötesdeltagare.<br />
Redaktören för förbundets tidskrift har rätt<br />
att deltaga i förbundsrådets möten, men<br />
saknar rösträtt.<br />
___<br />
FORSLAG TIL ÆNDRING AF NKF-DKs<br />
VEDTÆGTER<br />
Da en konservator ifølge E.C.C.O.’s senest<br />
opdaterede guidelines skal have en 5-årig<br />
uddannelse, foreslår bestyrelsen, at vi indfører<br />
en medlemsstype med 5 års uddannelse.<br />
Forslaget indføres sammen med<br />
E.C.C.O.´s “bedstefarklausul”, der siger,<br />
at alle, der p.t. er ordinære medlemmer,<br />
automatisk bliver ordinær-plus medlemmer.<br />
Fremover vil NKF-dk tælle stemmemæssigt i<br />
E.C.C.O. med antallet af ordinær-plus medlemmer.<br />
NKF-dk vil i E.C.C.O. fortsat tale for<br />
alle medlemskategorier.<br />
___<br />
I §2 stk. 1:<br />
Ordinære medlemmer. Som ordinære<br />
medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet<br />
personale ved danske<br />
museer, arkiver, biblioteker eller lignende<br />
værksteder, der som minimum har en 3-årig<br />
uddannelse fra Konservatorskolen ved Det<br />
Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende<br />
anerkendt uddannelsesinstitution (jf.<br />
E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements<br />
for Education in Conservation/Restoration).<br />
Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant<br />
erhvervserfaring ved et eller flere<br />
anerkendte konserveringsværksteder.<br />
Ændres til<br />
Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer<br />
optages konserverings- og restaureringsuddannet<br />
personale ved danske<br />
museer, arkiver, biblioteker eller lignende<br />
værksteder, der som minimum har en 3-årig<br />
uddannelse fra Konservatorskolen ved Det<br />
Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende<br />
anerkendt uddannelsesinstitution (jf.<br />
E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements<br />
for Education in Conservation/Restoration).<br />
Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant<br />
erhvervserfaring ved et eller flere<br />
anerkendte konserveringsværksteder.<br />
Personer med yderligere 2 års konserverings<br />
uddannelse (kandidater) kan optages<br />
som ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens<br />
ordinære medlemmer pr. 1.januar<br />
2011 overgår til ordinær-plus medlemskab.<br />
___<br />
I §2 stk. 1:<br />
Generalforsamlingen godkender optagelsen<br />
på baggrund af bestyrelsens indstilling.<br />
Ændres til<br />
Generalforsamlingen godkender optagelsen<br />
på baggrund af udvalgets indstilling.<br />
___<br />
I §2 stk. 2:<br />
Associeret medlemskab giver ret til deltagelse<br />
i NKF’s arrangementer til generalforsamlingen<br />
med taleret, men ikke stemmeret.<br />
Ændres til<br />
Associeret medlemskab giver ret til<br />
deltagelse i NKF’s arrangementer og til deltagelse<br />
i generalforsamlingen med taleret,<br />
men ikke med stemmeret.<br />
___<br />
I §2 tilføjes et nyt stk. 5:<br />
Medlemmer, der p.g.a. alder er uden for<br />
aktiv tjeneste, kan overgå til pensionstmedlemskab.<br />
For at opnå pensionistmedlemsskab<br />
skal man dokumentere, at<br />
man er gået på efterløn eller er fyldt 65.<br />
I §2:<br />
Stk. 5 ændres til stk. 6.<br />
___<br />
I §4 indsættes følgende sætning:<br />
“Bestyrelsen kan kun vælges blandt<br />
ordinære og ordinær-plus medlemmer”<br />
før ”bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden”.<br />
___<br />
I §6 ændres pkt. 3 og pkt. 5<br />
i dagsordenen til:<br />
3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus<br />
medlemmer.<br />
5. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus<br />
suppleanter (jf. § 4).<br />
___<br />
I §6:<br />
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.<br />
Der kan ikke stemmes ved<br />
fuldmagt.<br />
Ændres til<br />
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.<br />
Kun ordinære og ordinær-plus<br />
medlemmer har stemmeret. Der kan<br />
stemmes ved fuldmagt – hver person kan<br />
kun medbringe en fuldmagt. n<br />
NOTITS<br />
Formandskandidater<br />
På generalforsamlingen i maj 2010 skal NKF-dk have ny<br />
formand. Han eller hun vælges direkte, mens resten af bestyrelsen<br />
konstituerer sig selv ved førstkommende møde.<br />
Bestyrelsen er åben over for nye interesserede kandidater<br />
til formandsposten og opfordrer derfor medlemmerne til<br />
at møde op og komme med forslag til kandidater.<br />
Interesserede, som ønsker at vide mere om, hvad formandsposten<br />
indebærer, er meget velkomne til at kontakte<br />
formanden på tlf. 2851 0510 eller e-mail:<br />
mhr@kons-krr.dk<br />
Michael Højlund Rasmussen, fmd.<br />
BULLETIN<br />
5
NKF-dk-regnskab 2009<br />
Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010<br />
INDTÆGTER:<br />
Kontingenter<br />
Udgivelser<br />
KUAS<br />
Kongres<br />
Administration<br />
Kontingent 2008 1.150,00<br />
Kontingent 2009 3.600,00 115.000,00 115.000,00<br />
Debitorer ultimo 100.000,00<br />
Debitorer primo -1.150,00<br />
Annoncesalg 4.700,00 7.000,00 7.000,00<br />
Salg af postprints og andre bøger 3.095,00<br />
Debitorer ultimo 3.876,00<br />
Debitorer primo 0,00<br />
Rejsetilskud 4.506,50 10.000,00 10.000,00<br />
Kongres tilskud -20.000,00 -60.000,00<br />
Kongres regnskab 55.874,77<br />
Renter 214,24 800,00 0,00<br />
Indtægter i alt: 155.866,51 72.800,00 132.000,00<br />
UDGIFTER:<br />
Udgivelser<br />
Hjemmeside<br />
Medlemsaktiviteter<br />
Fest<br />
Bestyrelsen<br />
Forbundsråd<br />
E.C.C.O.<br />
Bulletin tryk 20.437,50 25.000,00 25.000,00<br />
Bulletin porto 4.025,00 10.000,00 10.000,00<br />
Meddelser tryk 32.150,00 30.000,00 34.000,00<br />
Nyt layout af Bulletin 10.000,00<br />
Abonnement og opdatering 1.545,00 6.000,00 5.000,00<br />
Ny hjemmeside 50.000,00<br />
Medlemsarrangementer 666,65 1.000,00 1.000,00<br />
Arbejdsgrupper 754,65 3.500,00 2.000,00<br />
Generalforsamling 936,00 2.000,00 2.000,00<br />
ODM-undersøgelse 30.000,00<br />
Udgifter til fest 200,00 20.000,00<br />
Festgebyrer - returneret 3.850,00 -20.000,00<br />
Bestyrelsesmøder inkl. rejser 14.561,42 10.000,00 12.000,00<br />
Repræsentation 1.600,50 500,00 2.000,00<br />
Fællesudgifter 0,00 5.000,00 5.000,00<br />
Deltagelse i forbundsråd 1.563,28 4.000,00<br />
E.C.C.O.-kontingent 9.984,50 10.000,00 10.000,00<br />
Rejser 5.865,71 14.000,00 10.000,00<br />
6<br />
BULLETIN
Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010<br />
Kongres Regnskab 2009<br />
30% af overskud kongres 10.762,43<br />
Efterfølgende udgifter kongres 4.765,18<br />
Post konference tour -7.990,34<br />
Merchandise 11.535,00<br />
ADMINISTRATION<br />
Kontorartikler 4.170,68 3.000,00 8.000,00<br />
Porto 50,75 2.000,00 2.000,00<br />
Gebyrer 638,00 900,00 1.000,00<br />
Udgifter i alt: 122.071,91 122.900,00 223.000,00<br />
Årets resultat (indtægter-udgifter) 33.794,60 -50.100,00 -91.000,00<br />
STATUS PRIMO 2009<br />
Konto: 5092302 218.325,64<br />
Konto: 10060311 14.019,30<br />
Debitorer (kontingenter) 1.150,00<br />
Skyldige poster 0,00<br />
I alt 233.494,94<br />
BALANCE<br />
Aktiver<br />
Konto: 5092302 82.259,48<br />
Konto: 10060311 91.916,49<br />
Skyldig post (overskud til Forbundsråd) -10.762,43<br />
Debitorer ultimo 2009<br />
Salg af annoncer 3.876,00<br />
Kontingenter 100.000,00<br />
Aktiver i alt 267.289,54<br />
Passiver<br />
Egenkapital primo 2009 233.494,94<br />
Over- / underskud 33.794,60<br />
Passiver i alt 267.289,54<br />
NOTITS<br />
Layout- og redaktørskifte<br />
Bulletin har fået nyt layout og ny redaktør. I den forbindelse<br />
vil NKF-dk gerne udtrykke en stor tak til Susan Ritterband<br />
for knap 10 års tro tjeneste som ansvarshavende<br />
redaktør. Bladet vil fortsat have fokus på information om<br />
foreningens arbejde, emnegrupper og arrangementer<br />
samt på forholdene for medlemmerne og for faget mere<br />
generelt.<br />
Men selvom indholdet vil kredse om de samme emner, vil<br />
vi samtidig forsøge at gøre bladet endnu mere vedkommende<br />
ved at gå lidt tættere på medlemmernes hverdag.<br />
Da alt arbejde i NKF-regi sker på frivillig basis, får vi imidlertid<br />
brug for jer derude - vi håber, I vil bidrage.<br />
Redaktionen<br />
BULLETIN<br />
7
Fuglsøcentret på Djursland. Foto: ® Ann Malmgren<br />
Orienteringsmøde på Fuglsø 2009<br />
Se min kjole…<br />
Af Winnie Odder<br />
Under forberedelserne til orienteringsmødet<br />
på Fuglsø 2009 valgte<br />
koordinatorerne at definere to<br />
temaer: Synliggørelse og Forskning.<br />
Udover de traditionelle indlæg af<br />
almen karakter fra vort arbejdsfelt<br />
samt informationer om dette og hint,<br />
kunne disse to temaer danne afsæt<br />
for et mere fokuseret indblik i, hvad<br />
der rører sig i vor verden. Det viste<br />
sig, at vi blandt kollegerne fik stort<br />
gehør for dette, idet mange følte sig<br />
kaldede til at bidrage inden for netop<br />
disse valgte temaer. Hele Fuglsøprogrammet<br />
inklusiv abstracts kan findes<br />
på http://www.dkmuseer.dk/tidligerearrangementer/<br />
Nu skal man ikke have deltaget i ret mange<br />
Fuglsø-møder, før man genkender denne<br />
traver: Hvordan fortæller vi alle de andre<br />
om alt det fantastiske, vi både gør, finder<br />
og tænker! Vi er i grunden ret så gode til<br />
at kommunikere indbyrdes, og på Fuglsømødet<br />
har der gennem årene været en del<br />
tiltag, som rækker udover vore egne direkte<br />
fagfæller. Dette er noget vi helt sikkert vil<br />
se forstærket i de kommende år. For inden<br />
for kulturforvaltningen lyder nye toner.<br />
Fra at have været de undertiden let irriterende<br />
kolleger, som har så mange meninger<br />
og kommer med så mange argumenter<br />
for at ændre tidligere praksis inden for<br />
samlingsforvaltning, er vi blevet opdaget<br />
som den rene publikumsmagnet. Det<br />
er tæt på, at vi har x-faktor! Det er med<br />
andre ord formidlingsafdelingen, som har<br />
opgraderet vores eksistens på museet, hvor<br />
det tidligere har været administrationsafdelingens<br />
synspunkt at se os som forkælede<br />
unger, der kræver og kræver – og IH hvor<br />
det koster!<br />
Fra at have repræsenteret et håndværk og<br />
en tavs viden bringes vi og vort fag frem på<br />
forreste række i mange museers formidlingstiltag<br />
i erkendelse af det faktum, at<br />
den menneskelige nærkontakt slår al anden<br />
kommunikation. Vi ved godt selv, hvordan<br />
nysgerrige flokkes omkring os, så snart<br />
vi under arbejdet stikker næsen uden for<br />
værkstedet eller lader andre komme inden<br />
for i vor verden.<br />
Den særlige kundskab, vi besidder om<br />
bevaringsspørgsmål, er der endvidere ingen<br />
andre end os selv, som kan formidle med<br />
større indlevelse og kompetence. Vi må som<br />
alle andre specialister blive flinke(re) til at<br />
delagtiggøre omverdenen i både glade fund<br />
og triste erkendelser for på en ansvarlig<br />
måde at indgå i den samfundsmæssige<br />
debat og skabe fundament for strategier<br />
med både holdbarhed, konsekvens og<br />
kulturel mening, der rækker langt ud over<br />
vor egen tid.<br />
Derfor er det også utroligt glædeligt, at<br />
en af vore kolleger, Johanne Velling, netop<br />
nu arbejder på en specialeopgave ved<br />
Konservatorskolen, som vi på Fuglsø 2009<br />
fik mulighed for at få et første indkig i.<br />
Johannes speciale hedder ”Kompetencer<br />
og kommunikation i konserveringsfaget ”,<br />
og hun kommer vidt omkring i disse temaer<br />
under sin grundforudsætning, at det er nødvendigt<br />
for fagets overlevelse og udvikling,<br />
at konservatorer bliver i stand til at anvende<br />
kommunikative redskaber i bestræbelsen på<br />
at synliggøre og aktualisere konservering.<br />
8<br />
BULLETIN
I et andet perspektiv på formidling af<br />
konserveringsområdet beskriver hun, at<br />
faget i forhold til dets etiske retningslinjer er<br />
forpligtiget til at dele den kulturbevarende<br />
viden med offentligheden med det formål<br />
at skabe en bevidsthed om og et samtykke<br />
fra offentligheden til at bevare kulturarven.<br />
Endvidere beskæftiger hun sig i sine undersøgelser<br />
og tankerækker med spørgsmålet<br />
om, i hvor høj grad konservatorens faglighed<br />
konstrueres af omverdenen.<br />
Det handler altså i høj grad både om den<br />
rolle, andre tildeler os, om vor egenforståelse<br />
og ikke mindst vor selviscenesættelse.<br />
Disse toner spillede senere indlæg videre på<br />
f.eks. Susan Ritterband, som med sit indlæg<br />
om ”Synlige betragtninger fra en privatpraktiserende<br />
konservator” anskueliggjorde<br />
hele det bagvedliggende PR-arbejde og alle<br />
øvrige synlighedsstrategier, som må aktiveres<br />
for at både skaffe og fastholde kunder<br />
til en vellykket konserveringsvirksomhed.<br />
Det er ikke nok at være dygtig og kunne de<br />
rigtige ting; ved ingen om det, eller forstår<br />
at værdsætte denne særlige kompetence,<br />
må man dreje nøglen om. Dette er en situation,<br />
som alle i branchen genkender uanset,<br />
om man er privat eller ansat på en mere<br />
eller mindre statslig institution.<br />
I den akademiske verden udtrykker man<br />
ofte dette princip på følgende måde: Publish<br />
or perish. I vores særlige faglige verden<br />
kunne vi måske komplettere med: Get seen<br />
or shut down.<br />
Vi havde også glæden af at høre fra en af<br />
vore kunder om, hvordan det er at være<br />
udsat for konservatorer. Sognepræst Bjarne<br />
B. Sandal viderebragte sine ”Erfaringer og<br />
oplevelser med restaurering af historisk<br />
inventar i Henne Kirke 2008-09”.<br />
Vi kunne konstatere, at vores faglige iver<br />
og kommunikationslyst heldigvis kan møde<br />
sine ligemænd. Under den lange konserveringsproces,<br />
hvor dele af altertavlen var på<br />
værksted, udformede børn fra sognet en<br />
alternativ alterudsmykning, som blev hængt<br />
op foran det opsatte stillads. Kirkebladet<br />
bugnede med spændende billeder før, under<br />
og efter de enkelte konserveringsprocesser,<br />
og ejerskabet og kundskaben fik i den<br />
anledning et nyt skab at rummes i.<br />
Vi er mange, som arbejder med og i <strong>Danmark</strong>s<br />
kirker, og nu har vi også en kollega<br />
som på ph.d.-niveau bearbejder denne<br />
tematik. Karin Vestergaard fortalte om<br />
vejen ind og rundt i dette, via sit ph.d.-projekt:<br />
”Kirkeinventarets farvehistorie – en<br />
kronologisk og kontekstuel undersøgelse<br />
foretaget med Nationalmuseets Antikvarisk-<br />
Topografiske Arkiv som indsamlingskilde”.<br />
At bringe vores fag ind i denne type<br />
forskning vil på afgørende vis styrke dets<br />
ændrede image, fra en hjælpevidenskab<br />
til et eget forskningsfelt, som er værd at<br />
kaste forskningspenge efter! Dette og<br />
meget andet vil bringe vores fag væk fra de<br />
usynlighedsstrategier, som Johanne Velling<br />
talte om.<br />
Foto: ® Stock.xchng<br />
Vor ikke nedskrevne historie får snart også<br />
sine udtolkere, idet Winnie Odder har påbegyndt<br />
en digitalisering af alle foredrag fremført<br />
på Fuglsø siden 1979 (hvor det for<br />
øvrigt ikke var på Fuglsø disse møder blev<br />
afholdt – men mere om dette senere).<br />
Med denne vor nyere historie tilgængeliggjort<br />
ligger vejen beredt for mange studier<br />
i vort fags intrikate gange og irgange. Mere<br />
om dette på et websted nær dig og i dit<br />
konservatorblad – om ikke alt for længe!<br />
Se min kjole,<br />
den har alle farver,<br />
alt hvad jeg laver,<br />
deler jeg med dig.<br />
Det er fordi, jeg elsker alle farver,<br />
og fordi konservator er mit navn!<br />
(Alle mandlige kolleger må her venligst<br />
foretage en filkonvertering til Kittel/Forklæde/Overall/eller<br />
anden foretrukken<br />
arbejdsmundering) n<br />
NOTITS<br />
NKF-dk støtter nyt projekt<br />
Siden 1976 har konservatorer delt viden og erfaringer med<br />
hinanden på det, vi i dag kender som Fuglsømødet. På Organisationen<br />
Danske Museer (ODM) findes dokumentation<br />
for disse møder i en mere eller mindre tilgængelig form.<br />
NKF-dk har valgt i samarbejde med ODM at yde økonomisk<br />
støtte til et projekt, som har til hensigt at fremfinde,<br />
systematisere og digitalisere alle disse informationer.<br />
Den primære begrundelse for dette valg er, at et sådant<br />
arbejde vil give mulighed for et unikt indblik i den danske<br />
konserveringshistorie, som ikke findes på andet sted.<br />
Projektet udføres af konservator Winnie Odder og vil være<br />
offentligt tilgængeligt i løbet af sommeren 2010.<br />
BULLETIN<br />
9
Forskningsperspektiver i<br />
konserveringsfaget<br />
Af Johanne Velling, Stud.scient.cons.<br />
Konservator Karin Vestergaard Kristiansen,<br />
ph.d.-studerende på Kulturarvens<br />
Forskerskole og ansat på<br />
Nationalmuseets Bevaringsafdeling,<br />
skriver i sit oplæg til Fuglsømødet<br />
2009: ”Konservatorfaget er relativt<br />
ungt og kan have svært ved at<br />
oparbejde den forskningsbaserede<br />
baggrund, de muligheder og det<br />
omdømme, der er forudsætning for<br />
at faget kan indgå ligeværdigt med<br />
andre kulturhistoriske forskningsområder<br />
i kappestriden om forskningsmidler.”<br />
Formålet med denne artikel<br />
er at give et indblik i de udfordringer<br />
og perspektiver, som knytter sig<br />
til konserveringsfaget set i forskningsmæssigt<br />
øjemed.<br />
Udgangspunktet<br />
I 2010 kan vi fejre tiåret for Konservatorskolen<br />
som højere udannelsesinstitution,<br />
og Konservatorskolen beskrives i dag som<br />
en forskningsbaseret uddannelsesinstitution.<br />
Som uddannelsesinstitution under<br />
Kulturministeriet (lov nr. 889 af 21.9.2000)<br />
skal Konservatorskolen på lige fod med<br />
andre universiteter leve op til kravet om<br />
”banebrydende forskning, der kan danne<br />
grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne<br />
og samfundet” (jf. Regeringens<br />
Globaliseringsstrategi 2006). Konservatoruddannelsen<br />
følger i dag generelle<br />
tendenser på forskningsområdet, hvor der i<br />
høj grad er sat fokus på forskning, som kan<br />
indgå i et internationalt forskningsmiljø (jf.<br />
Universitetsloven LBK nr. 280 af 21.3.2006).<br />
Dette skal afspejle og fremme statens<br />
konkurrenceevne i en global sammenhæng<br />
(jf. regeringens Globaliseringsstrategi 2006).<br />
Et resultat af skolens akademisering muliggjorde<br />
i 2004, at skolen kunne indskrive to<br />
ph.d.-studerende. Ydermere trådte Konservatorskolens<br />
nye stillingsstruktur i kraft<br />
fra år 2003, hvilket blandt andet betød, at<br />
undervisernes forskningstid overgik fra 25%<br />
til 40%. Der vil endvidere efter en overgangsperiode<br />
blive stillet krav til undervisernes<br />
videnskabelige titler. Og netop for at<br />
efterleve de krav, der medfølger Konservatorskolens<br />
status som højere uddannelsesinstitution,<br />
er der i det sidste årti blevet<br />
oprettet nye fag og forskningsfelter. Der er<br />
blandt andet blevet rettet større opmærksomhed<br />
på, at konserveringsfagets udøvelse<br />
forudsætter en tværfaglig genstands- og<br />
materialeforståelse. Der ses en sideløbende<br />
tendens på institutionerne i kraft af, at de<br />
tværfaglige forskningsprojekter på museerne<br />
indebærer tværfaglige discipliner<br />
på det museologiske felt. Yderligere er<br />
Konservatorskolen pålagt at tydeliggøre de<br />
forskningsmæssige perspektiver i konserveringsfaget.<br />
Dette ses særligt ved, at der i<br />
2009 påbegyndtes en akkrediteringsproces<br />
for de kunstneriske uddannelser under<br />
Kulturministeriet (jf. Bologna-deklarationen<br />
fra 1999). Undervisernes aktiviteter<br />
og skolens forskningsstrategi forventes<br />
således at have en betydning for en generel<br />
professionalisering og udvikling i konserveringsfaget,<br />
og konservatorens reformulerede<br />
rolle forventes at skabe nye muligheder på<br />
kulturinstitutionerne – spørgsmålet er blot<br />
hvordan?<br />
Organisatoriske og strukturelle<br />
barrierer i konserveringsfaget<br />
Anerkendte forskningsaktiviteter kræver<br />
mange ressourcer og målrettethed af de<br />
enkelte institutioner. Derfor kan man i<br />
praksis indsnævre de institutioner, som<br />
definerer det danske forskningsmiljø på<br />
bevaringsområdet, til: Konservatorskolen,<br />
Statens Museum for Kunst (SMK) og<br />
Nationalmuseet (NM) samt i mindre grad<br />
Det Kongelige Bibliotek (KB) (jf. museernes<br />
forskningsberetninger). Hertil er det i øvrigt<br />
også relevant at tilføje Moesgård Museums<br />
Konserverings -og naturvidenskabelige<br />
afdeling, Konserveringscentret i Vejle<br />
særligt for deres samarbejde med Centre for<br />
Textile Research (Københavns Universitet)<br />
og Museernes Bevaringscenter i Skive med<br />
deres udvikling af plasmareduktionsanlæg<br />
for jernkonservering. Konserveringsfagets<br />
korte eksistens i forskningsfeltet betyder<br />
dog i praksis, at konservatorernes rolle<br />
stadig bærer byrden som teknisk disciplin,<br />
og kun i sjældne tilfælde har fået oparbejdet<br />
samme krav og stillingsstrukturer, som<br />
øvrige professioner på ABM-institutionerne.<br />
På den nuværende kulturscene får værkstederne<br />
ikke penge foræret til forskning,<br />
metodeudvikling etc. – statslige midler<br />
kræver argumentation, synliggørelse af<br />
opgaver og en formidling, som rækker ud<br />
over konserveringsfaget. Derfor skal et bevaringsværksted,<br />
som vil opstarte et forskningsprojekt<br />
have større mulighed for at<br />
gennemskue adgangen til finansieringen af<br />
et forskningsprojekt. En anden problematik<br />
er, at det simpelthen kan være vanskeligt for<br />
et bevaringscenter at opnå standarden for<br />
anerkendt forskning (ifølge den gældende<br />
danske lovgivning for forskning på ABMinstitutioner,<br />
lov nr. 224 af 27.3.1996) og<br />
derved opnå en større rækkevidde både nationalt<br />
og internationalt. Dette ville kunne<br />
løses ved et større samarbejde mellem<br />
bevaringscentre og –værksteder og de store<br />
ABM-institutioner (som Statens Museum<br />
for Kunst eller Nationalmuseet) såvel som<br />
Konservatorskolen og andre universiteter.<br />
Ved dette kan der skabes en synergi af<br />
vidensdeling, empirisk materiale og sparring<br />
af faciliteter og apparatur. I 2005 blev der<br />
gennemført en international forskningsevaluering<br />
af Nationalmuseets forskning fra<br />
1995-2004 (Evaluation of the research of<br />
the National Museum of Denmark 1995-<br />
2004), som netop bemærker vigtigheden af,<br />
at museet påtager sig et nationalt ansvar til<br />
at forske i et snævert felt som konservering:<br />
“The Panel finds that research carried out<br />
at the National Museum is vital for Danish<br />
research in humanities and conservation<br />
science on the whole, since the academic<br />
environments in these fields are small and<br />
few in Denmark.”<br />
Hvis konservatorer i højere grad skal kunne<br />
være med til at afklare genstandenes fysiske<br />
egenskaber og kompleksitet er det desuden<br />
også nødvendigt – i et bredere perspektiv<br />
– at ændre synet på bevaring og konservering,<br />
således at faget ikke kun anses som et<br />
selvstændigt felt eller en bestemt teknisk<br />
praksisform. Konservering bør således<br />
kunne ses i sammenhæng med hele det<br />
museologiske ansvar i form af indsamling,<br />
registrering, bevaring, forskning og<br />
formidling (jf. Museumsloven LBK nr. 1505<br />
10<br />
BULLETIN
af 14.12.2006). Dette bringer mig til den<br />
problematik, at mange udøvende konservatorer,<br />
specielt på bevaringscentrene, ikke<br />
direkte er omfattet af Museumsloven, og at<br />
det formelt set er museernes ansvar at bevare<br />
kulturarven og ikke bevaringscentrenes.<br />
De statslige og statsanerkendte museer<br />
udgør samlet set det største antal af forskningsudøvende<br />
institutioner på Kulturministeriets<br />
område. Udover de 13 ABMinstitutioner<br />
(jf. bekendtgørelse nr. 586 af<br />
8.7.1997) er der i <strong>Danmark</strong> også omkring<br />
150 statslige og statsanerkendte museer<br />
under Kulturministeriet (såkaldte § 15- og<br />
§ 16-museer). Se i øvrigt publikationen<br />
“Forskningsstrategi for KUMs område”,<br />
som blev udgivet maj 2009. Alle disse<br />
museer er omfattet af Museumsloven og<br />
beskrives således på Kulturministeriets<br />
hjemmeside (”Status over forskningsplanlægningen<br />
på arkiver, biblioteker, museer<br />
m.v”, 18.5.2002): ”Forskning er en af de<br />
fem hovedopgaver på museerne: indsamling,<br />
registrering, bevaring, forskning og<br />
formidling. Forskningen er basal, da den er<br />
forudsætningen for videnskabelig udnyttelse<br />
af samlingerne, for en kvalificeret<br />
indsamling og for dokumentation af samfundets<br />
bestandige forandringer. Forskningen<br />
kan føre til en revision af museernes<br />
samlingsbegreb og dermed af museernes<br />
rolle i samfundet, ligesom den bidrager til<br />
den generelle vidensopbygning. Endelig<br />
forsker museerne i bevaring, dokumentation<br />
og formidling.” I Kulturministeriets rapport<br />
“Udredning om bevaring af kulturarven”<br />
fra 2003 anbefales det, at en hovedstrategi<br />
for bevaringen af den allerede indsamlede<br />
kulturarv på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet<br />
er at prioritere ”konservering i<br />
forbindelse med formidling og forskning”.<br />
Det er interessant herefter at spørge til, i<br />
hvor høj grad de danske konservatorer tager<br />
del i at løfte dette forskningsmæssige ansvar,<br />
især den forskning, som er med henblik<br />
på at opnå viden om bevaring og<br />
dokumentation. NM dækker en bred<br />
palet af fagspecialer, SMK sætter fokus på<br />
moderne materialer, papir og maleri på<br />
lærred, og KB forsker i grafisk konservering<br />
og digital kulturbevaring. I øvrigt er alle tre<br />
institutioner medspillere i udarbejdelsen<br />
af præventive standarder for opbevaring<br />
og magasinering. De høje mål og krav<br />
til forskningen begrænser altså feltets<br />
forskningspraksis til kun at henvende sig<br />
til få privilegerede, statslige bevaringsenheder.<br />
Det kan derfor diskuteres, om det er<br />
ønskeligt og muligt, at forskning i bevaring<br />
og konservering formaliseres til også at<br />
ske i samarbejde med de statsanerkendte<br />
§15- og §16-museer på linje med disses<br />
andre ansvarsområder. Yderligere kan der<br />
også spørge til, i hvor høj grad disse museer<br />
er i stand til at leve op til Kulturministeriets<br />
forskningsmål. Desuden efterspørger jeg<br />
et overblik over, om alle fagspecialerne i<br />
tilstrækkelig grad bliver dækket i det danske<br />
forskningsmiljø.<br />
Bevaringscentrenes tilknyttede museer er<br />
primært statsanerkendte museumsinstitutioner.<br />
Dette betyder, som før nævnt, at<br />
de er forpligtigede til at forske, indsamle,<br />
registrere, bevare og formidle (jf. lovbekendtgørelse<br />
nr. 1505 af 14.12.2006). Og<br />
trods et muligt administrativt ekstraarbejde<br />
for bevaringscentrene kunne man overveje,<br />
om Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger<br />
af museerne på sigt også burde kaste et blik<br />
på landets bevaringscentre. Primært ville<br />
kvalitetsvurderingen først skulle formulere,<br />
hvad god konserveringspraksis overhovedet<br />
er. Først derefter kan der skabes klarhed<br />
over, hvem der bærer ansvaret for at forske<br />
i de museale samlinger med særligt fokus<br />
på f.eks. dokumentation og bevaring. Der<br />
eksisterer nemlig ikke i sammenligning<br />
med museerne såkaldte statsanerkendte<br />
bevaringscentre, og der findes derfor heller<br />
ikke en offentlig liste over hvem, der<br />
varetager bevaringsarbej-det for museerne.<br />
I undersøgelsen skulle der inkluderes<br />
de syv bevaringscentre, som modtager<br />
statens driftstilskud samt de tre statslige<br />
bevaringsenheder (NM, SMK og KB), de to<br />
bevaringsenheder, der fungerer både som<br />
universitets- og museumsinstitution, og ikke<br />
mindst de bevaringscentre, som fungerer<br />
som fælleskonserveringer for flere museer,<br />
men som er en intern enhed i et enkelt museum.<br />
Her kunne der blandt andet skabes<br />
fokus på, hvordan museet samarbejder<br />
med andre museer, offentlige myndigheder<br />
og andre interessenter. Foreløbigt vil jeg<br />
konstatere, at der på den ene side findes<br />
veldefinerede rammer for forskning på<br />
institutioner som Konservatorskolen (LBK nr.<br />
889 af 21.9.2000) og landets 13 statslige<br />
museer, biblioteker og arkiver. Hertil<br />
skal man dog ikke glemme, at kun tre af<br />
disse har interne bevaringsafdelinger med<br />
konservatorer ansat i den videnskabelige<br />
stillingsstruktur (jf. LBK nr. 586 af 8.7.1997<br />
og lov nr. 224 af 27.3.1996). På den anden<br />
side eksisterer der ikke en egentlig opmærksomhed<br />
på og systematisk vidensorganisering<br />
(i hvert fald ikke lovgivningsmæssigt)<br />
for det, der er virkeligheden for langt de<br />
fleste konservatorer på bevaringscentrene.<br />
De mangfoldige tilknytningsformer til de<br />
danske bevaringscentre har en afgørende<br />
betydning for forskningsstrategiernes<br />
muligheder for at udfolde sig på konserveringsområdet<br />
både internt i organisationerne<br />
og overordnet i forvaltningen af kulturarven.<br />
I denne forbindelse bemærker jeg i øvrigt<br />
ud fra de statslige institutioners organisationsdiagrammer,<br />
at ordet samlinger bliver<br />
sat i samme enhed som forskning, men at<br />
bevaring bliver adskilt fra enheder for både<br />
samlinger, formidling og forskning.<br />
Konserveringsfaget fremadrettet<br />
Det skal være tydeligere for museerne,<br />
hvorfor det kan være attraktivt at skabe<br />
alliancer med konservatorer. Konserveringsfaget<br />
besidder netop attraktive færdigheder<br />
som naturvidenskabelig, museologisk og<br />
teknisk kunnen. Dvs. at én forskningsstrategi<br />
for konserveringsfaget kan rettes på<br />
at være mere udsøgende i form af nye<br />
samarbejdspartnere (specielt til dem som<br />
har forskningspligt). En anden kan være at<br />
skabe fokus på fagets interne initiativer og<br />
strukturelle organisering på forskningsfeltet.<br />
Hermed mener jeg, at det er oplagt, i ønsket<br />
om at overlevere den viden, der tilhører<br />
vores lille og specialiserede, men meget<br />
mangfoldige fag, at der skabes mulighed<br />
for at samarbejde på tværs af institutionelle<br />
tilhørsforhold – evt. med internationale<br />
samarbejdspartnere, hvor der kan oprettes<br />
forskningsnetværk på tværs af bevaringscentrene.<br />
Nye muligheder for samspillet<br />
mellem konservering, forskning og formidling<br />
bør desuden afsøges ved at koble<br />
konservatorer, museumsinspektører og<br />
kuratorer og skabe fælles mål for forskning<br />
inden for samlingerne.<br />
Alt i alt virker det derfor oplagt, at konserveringsfaget<br />
selv tilegner sig rollen som<br />
generator og koordinator i tværgående<br />
forskningsprojekter - ikke kun i konserveringsfaget,<br />
men bredt i ABM-sektoren.<br />
Næste skridt i at udvikle en kvalificeret<br />
forskningsstrategi, er således op til konserveringsfaget<br />
selv. Det er desuden også<br />
spørgsmålet, om der mangler en overordnet<br />
national strategi med hensyn til udnyttelsen<br />
af den enorme og højt specialiserede,<br />
genstandsbaserede viden, som centrene<br />
ligger inde med. Dog må vi samtidig være<br />
særligt opmærksomme på at fastholde<br />
fagets decentrale organisationsstrukturer og<br />
autonomi i ABM-sektoren. Disse perspektiver<br />
må diskuteres i fora som NKF, ODMs<br />
netværksgrupper og/eller KViC - og ikke<br />
mindst i dialog med Kulturarvsstyrelsen. n<br />
BULLETIN<br />
11
Interview<br />
Puccio Speroni<br />
Af Elisabetta Bosetti<br />
Foto: ® Puccio Speroni<br />
Den 5. marts 2010 kl. 19.00 åbnede<br />
en retrospektiv udstilling på Det<br />
Italienske Kulturinstitut i Hellerup<br />
med værker af vor kollega Puccio<br />
Speroni. I denne anledning var Elisabetta<br />
Bosetti på besøg hos ham d. 30.<br />
januar for at lave et interview, som i<br />
hovedtræk gennemgår Puccios lange<br />
og spændende virke i konserveringsverdenen<br />
mellem Italien og <strong>Danmark</strong>.<br />
Udstillingen kan ses frem til den 23.<br />
april 2010. Mere info om udstillingen<br />
kan ses på instituttets hjemmeside<br />
www.iiccopenaghen.esteri.it<br />
Føler du dig mest som kunstner eller<br />
konservator?<br />
Ingen tvivl om, at jeg føler mig mest som<br />
konservator. “Kunstner” er et stort ord.<br />
At male har altid været en slags hobby for<br />
mig, en hobby, hvor jeg har lagt meget af<br />
mig selv og min tid. Det er en stor passion<br />
for mig, men min produktion er ikke særlig<br />
stor og ikke kontinuerlig. Min profession<br />
som konservator har vejet og fyldt mere i<br />
mit liv.<br />
Har du altid malet?<br />
Jeg begyndte at male i 60’erne. Mit første<br />
maleri, der blandt andre er med i udstillingen,<br />
er et portræt af min nevø, som nu<br />
er 42. Dengang jeg portrætterede ham<br />
var han kun seks år. Dette portræt har for<br />
mig en speciel betydning, fordi udstillingen<br />
åbner den 5. marts, og jeg har fødselsdag<br />
den 11. marts og som fødselsdagsgave har<br />
min nevø sendt portrættet til <strong>Danmark</strong>, så<br />
maleriet kan ses på udstillingen.<br />
Hvilken teknik bruger du, når du<br />
maler?<br />
Min teknik er meget simpel. Jeg bruger udelukkende<br />
akrylfarver, som ikke indeholder<br />
olier eller sundhedsskadelige opløsningsmidler<br />
og er nemme at bruge. Efter mange<br />
år i konserveringsfaget, har jeg været<br />
meget i kontakt med opløsningsmidler, så<br />
i min fritid vil jeg være fri for sådan noget.<br />
Selvfølgelig kan man ikke lave de samme<br />
effekter, som med oliefarver, men jeg kan<br />
lide akrylmaling pga. dens brillante farver.<br />
Har dit kendskab til maleteknikker<br />
inspireret dig i dine malerier?<br />
Jeg må sige nej. Som konservator har jeg<br />
hovedsageligt beskæftiget mig med traditionelle<br />
materialer, og for mig er det med<br />
at male en aktivitet, som er meget fjernt fra<br />
den traditionelle malerkunst, der forudsætter<br />
brugen af for eksempel oliefarver eller<br />
ægtempera. Det skyldes igen, at jeg helst<br />
vil undgå at arbejde med opløsningsmidler<br />
i min fritid.<br />
Hvad har din toscanske baggrund<br />
betydet for dit professionelle virke?<br />
Min toscanske oprindelse har haft mest<br />
indflydelse på min uddannelse. Med det<br />
mener jeg, at jeg har været inspireret af<br />
den toscanske kunst siden jeg var barn,<br />
men jeg kan ikke sige, at netop min<br />
12<br />
BULLETIN
toscanske baggrund har haft en speciel<br />
betydning for min profession som konservator,<br />
for jeg er faktisk blevet det ved<br />
et tilfælde.<br />
Min uddannelse er fra Kunstakademiet<br />
inden for scenografi (teatermaler). Det var<br />
et møde med en tidligere skolekammerat,<br />
der arbejdede som praktikant på Palazzo<br />
Uffizi i Firenze, som fik mig til at starte dette<br />
erhverv. Jeg var nyuddannet fra akademiet<br />
og var arbejdsløs. Det var ikke nemt at<br />
få et arbejde i de år, så jeg startede som<br />
praktikant på Uffizis konserveringsværksted.<br />
Dengang, som praktikant, fik man ikke lov<br />
til at røre ved malerierne, så de første to år<br />
var mine opgaver slibning af skalpelblade<br />
og rivning af pigmenter... Jeg måtte vente<br />
et par år, før jeg fik lov til at røre ved<br />
et maleri! På det tidspunkt, eksisterede<br />
Konservatorskolen ikke, og derfor var praktik<br />
på bottega (værksted, red.) den eneste<br />
måde at nærme sig konserveringsfaget på.<br />
På bottega’en fungerede det næsten lige<br />
som i enevælden (sagt med et smil):<br />
det var “Professoren” eller “Mesteren”,<br />
der udførte arbejdet, og vi praktikanter<br />
skulle nøjes med at kigge ham over<br />
skulderen.<br />
Hvilket projekt husker du som det<br />
mest spændende eller udfordrende?<br />
Der er mange. Rigtig mange! Men jeg kan<br />
nævne ét, som jeg betragter som det mest<br />
udfordrende og måske mest spændende af<br />
alle. Det er restaureringen af Hendrick Kroks<br />
maleri i riddersalen på Selsø Slot, som jeg<br />
udførte sammen med kollegerne, da jeg<br />
var ansat på Nationalmuseet. Det drejer sig<br />
om et stort maleri, ca. 6x2 meter, der aldrig<br />
havde forladt sin originale placering<br />
siden det blev malet af Krok på stedet.<br />
Det var naturligt for mig at foreslå en<br />
konservering in situ. Jeg har altid haft den<br />
overbevisning, at det at udsætte et maleri<br />
for afmontering, rulning og udrulning i flere<br />
omgange, transport og klimaskift er en form<br />
for voldsindgreb, som bør undgås. Derfor<br />
rykkede vi konserveringsværkstedet ind på<br />
slottet. Det var i denne forbindelse, at jeg<br />
designede et transportabelt lavtryksbord.<br />
Maleriets tilstand var forbløffende god,<br />
men et hestehoved fra maleriets hovedmotiv<br />
var blevet skåret ud og stjålet før 2. verdens<br />
krig. En lap og en grovere rekonstruktion<br />
af det forsvundne hoved havde siddet<br />
på maleriet i mange år, så takket være en<br />
finansiering, blev det muligt at udføre en<br />
mere anstændig restaurering.<br />
Jeg så maleriet for et par år siden, og det<br />
var en tilfredsstillelse at konstatere, at<br />
maleriet stadigvæk er i fantastisk stand!<br />
I 2002 fik du en medalje ved den<br />
ICOM-CC kongressen i Rio de Janeiro.<br />
Vil du fortælle os lidt om det?<br />
Ja, selvfølgelig. Jeg har været medlem af<br />
ICOMs Commitee for Conservation Directory<br />
Board i ialt seks år, og det har været nogle<br />
vigtige og spændende år for mig.<br />
Jeg er meget beæret over denne medaljeoverrækkelse,<br />
fordi det er en anerkendelse<br />
af min karriere som konservator, og fordi<br />
Steen Bjarnhof og jeg er de eneste i<br />
Nordeuropa, der har modtaget den - i alt er<br />
der blevet overrakt 27.<br />
Foto: ® Puccio Speroni<br />
Kan du fortælle lidt om tendenserne<br />
inden for konservering såvel ved<br />
begyndelsen af din karriere som de<br />
aktuelle?<br />
Jeg kommer fra Italien, og i de år jeg flyttede<br />
til <strong>Danmark</strong>, var Italien stadigvæk<br />
stærkt bundet til en konserveringstradition,<br />
der havde rødder i det 18. århundrede og<br />
var meget konservativ. Da Steen Bjarnhof<br />
inviterede mig til at arbejde i en 6-måneders<br />
periode på Statens Museum for Kunst i<br />
1977, åbnede der sig en helt ny verden for<br />
mig. I <strong>Danmark</strong> havde man allerede startet<br />
udviklingen af lavtryksbordet, og konserveringsmiljøet<br />
var i det hele taget mere livligt<br />
og åbent end i Italien.<br />
I dag ser jeg en tendens, der peger mere og<br />
mere i retning af den minimale intervention<br />
og er mere aktiv i den præventive del af<br />
konserveringen. Denne tendens har jeg det<br />
helt godt med!<br />
Jeg vil takke dig her til sidst for at<br />
have fået lov til at stille dig disse<br />
spørgsmål. Jeg ønsker dig stor succes<br />
med din udstilling. n<br />
FAKTA<br />
Navn: Puccio Speroni<br />
Alder:71 år<br />
Uddannelse:<br />
Kunstgymnasium samt Kunstakademiet<br />
i Firenze, scenografilinjen (teatermaler)<br />
Ansættelser:<br />
1964 - 1967<br />
Konserveringsværkstedet på Uffizi<br />
Museum i Firenze<br />
1968<br />
Leder af Limonaia di Bodoli, Firenze<br />
1969 - 1976<br />
Forskellige konserveringsværksteder<br />
ved Fortezza da Basso, Firenze<br />
1975<br />
Statslig anerkendelse som konservator<br />
1977<br />
Statens Museum for Kunst<br />
1977 - 2000<br />
Nationalmuseets Bevaringssektion<br />
Hjemmeside: www.speroni.dk<br />
BULLETIN<br />
13
NKF-dk arrangement<br />
NKF-dk besøgte Davids Samling<br />
Af Anne-Marie Bernsted<br />
Audioguide på Davids Samling. Foto: ® Pernille Klemp<br />
D. 21. januar bød konservator Anne-<br />
Marie Bernsted de i alt 17 fremmødte<br />
medlemmer velkommen i Davids<br />
Samlings smukt indrettede foyer og<br />
gav en introduktion til det udvidede<br />
museum. Renoveringen af museet var<br />
muliggjort, idet Davids Samling havde<br />
opkøbt naboejendommen nr. 32.<br />
Efter syv års planlægnings- og renoveringsperiode<br />
og med en lukning på tre år<br />
genåbnede Davids Samling d. 15. maj<br />
2009. Anne-Marie fortalte, at det havde<br />
været en langvarig og kompliceret proces<br />
at gennemføre renoveringen, udvidelsen og<br />
genetablering af et museum i de to ældre<br />
og fredede ejendomme i Kronprinsessegade<br />
nr. 30 og nr. 32. Vi vandrede op i museet<br />
og så os om i de smukke omgivelser og<br />
nød at afprøve den nye formidling i form af<br />
nyinstallerede computerskærme, hvor man<br />
kunne klikke sig ind på alverdens viden.<br />
Undervejs berettede Anne-Marie om<br />
museets ombygning og samlinger, og der<br />
kunne stilles spørgsmål mellem alle de<br />
skønne sanseindtryk.<br />
For at undgå at museets kunstværker skulle<br />
forlade adressen under ombygningen, og<br />
for at holde museet åbent for publikum<br />
så længe som muligt, besluttedes det at<br />
gennemføre ombygningen over tre etaper.<br />
Under første etape blev der indrettet<br />
klimatiserede magasinrum, hvor kældre blev<br />
udgravet for at kunne rumme et omfattende<br />
klimaanlæg. I gårdene blev der tillige<br />
nedgravet en ny transformatorcentral og et<br />
stort sikkerhedsmagasin. Anden etape koncentrerede<br />
sig om museet i den nyindkøbte<br />
ejendom nr. 32. Her indrettedes to etager<br />
til den islamiske samling og en etage til den<br />
nyere danske samling samt gennembrydninger,<br />
der skulle forbinde huset i nr. 30<br />
med nr. 32. Vagtcentral og IT-central oprettedes<br />
desuden. Etape tre indledtes i maj<br />
2006 med museets lukning for publikum.<br />
Alle museumsgenstande blev nedpakket<br />
med stor omhu og overflyttet til de nye<br />
magasiner. Nu koncentreredes arbejdet<br />
om nr. 30 – den gamle Davids Samling.<br />
En elevator blev installeret. De to nederste,<br />
europæiske etager blev istandsat og de to<br />
øverste islamiske etager blev totalt nyindrettet<br />
med nye montrer mv. Fordi begge huse<br />
er fredede, blev nyindretningen udført<br />
således, at indgrebene i den oprindelige<br />
bygningsmasse blev mindst mulig.<br />
Oppe under tagene ligger, ligesom i<br />
kældrene, alle de omfattende installationer,<br />
som sikrer museets stabile klima.<br />
Efterhånden som de enkelte etager blev<br />
færdige fra håndværkernes side, blev<br />
kunstværkerne atter flyttet tilbage i museet.<br />
Sideløbende med dette arbejde blev der<br />
foretaget EDB-registrering/revision af alle<br />
museets genstande, og den tekstmæssige<br />
side af formidlingen blev nyskrevet.<br />
Stifteren af Davids Samling var højesteretssagfører<br />
C.L. David (1878-1960).<br />
David holdt af konbinationen af samling<br />
og hjem og ønskede, at denne også skulle<br />
opretholdes i fremtiden. Det havde været<br />
Davids tanke i adskillige år inden sin død<br />
at overdrage sine samlinger af kunst og<br />
kunsthåndværk samt ejendommen i nr. 30<br />
og sin formue til den selvejende institution<br />
”Davids Fond og Samling”.<br />
Den selvejende institution blev til virkelighed<br />
i 1945 efter 2. verdenskrig. I 1948<br />
åbnedes samlingen for offentligheden i<br />
nogle få timer om ugen på 3. og 4. etage.<br />
David boede dengang på 2. etage og havde<br />
sagførerkontor på 1. etage. Efter Davids<br />
død i 1960 udvidedes åbningstiden i takt<br />
med, at resten af Kronprinsessegade nr. 30<br />
blev inddraget til brug for museet. Udover<br />
at sørge for midler til drift af museet, havde<br />
David også sørget for midler til at bygge<br />
samlingen op, og Davids Samling huser<br />
i dag rent fysisk fire enheder: Tre permanente<br />
samlinger og en særudstilling. De tre<br />
permanente samlinger består af ”Ældre europæisk<br />
Samling”, ”Nyere danske Samling”<br />
og ”Islamisk Samling”.<br />
NKF-dk takker for en smuk og informativ<br />
oplevelse. n<br />
14<br />
BULLETIN
Frederik 8.s Palæ<br />
Arrangement for medlemmer af NKF-dk<br />
Særomvisning i det nyistandsatte Frederik 8.s Palæ, Amalienborg<br />
Tirsdag d. 20 april kl. 16.30<br />
NKF-dk har fået mulighed for at invitere sine medlemmer<br />
til omvisning i de smukke, nyistandsatte gemakker<br />
i Frederik 8.s Palæ.<br />
Konservator Maj Rygaard vil fortælle om palæets<br />
historie samt rummenes brug, og konservator Lin<br />
Rosa Spaabæk vil fortælle om sit arbejde med konserveringen<br />
på stedet.<br />
Vi mødes foran indgangen til palæet. Det er vigtigt<br />
at komme til tiden, da evt. forsinkede deltagere<br />
ikke vil blive lukket ind.<br />
Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til<br />
Katja Storkholm på tlf. 2617 7506 eller e-mail<br />
katja@storkholm.eu. Max. 25 pladser!<br />
E.C.C.O. Sofia t/r<br />
E.C.C.O. Generalforsamling 2009<br />
Af Helle Strehle, NKF-dk´s delegat i E.C.C.O.<br />
Generalforsamlinger rummer jo i<br />
sagens natur en stor mængde faste<br />
punkter og formaliteter, der skal<br />
gennemføres, for at foreningen kan<br />
fungere hele året. E.C.C.O.´s generalforsamling<br />
er ingen undtagelse.<br />
Den kører efter en stram koreografi uafhængig<br />
af fysiske omstændigheder og af hvilke<br />
personer, der deltager. Indholdsmæssigt<br />
er det virkelig vigtige hyppigst sager, der<br />
arbejdes langsigtet med. Det er emner, som<br />
har været diskuteret tidligere, som er stemt<br />
ind i den formelle “Strategiplan”, og som<br />
bestyrelsen har haft mandat til at gå videre<br />
med i årets løb.<br />
På generalforsamlingen opdaterer man<br />
hinanden angående status, fremskridt og<br />
næste skridt.<br />
I 2009 ville man gerne anerkende, at det<br />
bulgarske konservatorforbund netop er blevet<br />
indlemmet i ”familien”. Så i stedet for<br />
at tjekke ind i Europas mødeby nr. 1, Bruxelles,<br />
mødtes man i Bulgariens skrammede<br />
hovedstad Sofia. Væk var Bruxelles´ strømlinede<br />
infrastruktur, posh butiksarkader,<br />
sikkerhedsforanstaltninger, tolkefaciliteter<br />
og forståelige skiltning. I stedet landede<br />
man i en blanding af menneskevenlige<br />
gadestrøg med vejtræer og baggårds-nyttehaver,<br />
forblæste vejgennembrydninger og<br />
betonkolosser fra østblokdagene, gadehandlende<br />
og overdækkede markeder, ortodokse<br />
kirker, osmanniske bygninger, kyrillisk<br />
skiltning, sporvogne og udslidte taxaer. Man<br />
mødtes - ikke helt tilfældigt - på de bulgarske<br />
konservatorers stolthed: “Krystalpaladset”,<br />
et smukt og nyistandsat art nouveau<br />
hotel i den store centraleuropæiske stil. Stedet<br />
besad stor charme men ingen moderne<br />
mødefaciliteter. Mødet blev gennemført på<br />
en blanding af stor gæstfrihed og gensidig<br />
velvilje samt på gebrokkent engelsk og en<br />
tolkning med stærkt lokalt præg.<br />
Dette års møde var udvidet til ikke blot at<br />
omfatte hvert medlemslands E.C.C.O.- Ñ<br />
BULLETIN<br />
15
delegat, men også formændene for de<br />
nationale konservatorforbund, en repræsentant<br />
for ENCoRE og - som noget nyt -<br />
repræsentanter for alle konservatorforbund<br />
i Europa. Tanken er at etablere samarbejdsrelationer<br />
også med de lande, der endnu<br />
ikke er (ordinære) medlemmer i E.C.C.O.<br />
Håbet er, at flere på et tidspunkt kan blive<br />
medlemmer til gensidig benefice for alle.<br />
Således præsenterede fagfæller fra Azerbaijan,<br />
Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Estland,<br />
Grækenland, Tjekkiet, Ungarn, Letland,<br />
Polen, Rumænien og Serbien deres vilkår,<br />
organisering, uddannelsesforhold og lovgrundlag<br />
m.m. for plenum. Hensigten med<br />
mødet blev yderligere styrket og nogle af<br />
forbundene er ikke langt fra at kunne søge<br />
om medlemskab: Det ungarske forbund<br />
havde søgt - og fik - ordinært medlemskab,<br />
mens det tjekkiske konservatorforbund foreløbig<br />
blev optaget som associeret medlem.<br />
Resten vil blive inviteret til samarbejde og<br />
hvert andet år indbudt til at deltage i det<br />
udvidede møde med formænd og delegater.<br />
For E.C.C.O. var det en udmærket lejlighed<br />
til at forklare ræsonnementet bag vort<br />
arbejdsprogram, bestemmelser (Guidelines)<br />
og terminologi.<br />
At være en repræsentativ organisation er<br />
vigtigt på to planer. Dels skal de enkelte<br />
landes forbund repræsentere den professionelle<br />
konserverings-restaureringsaktivitet<br />
i det pågældende land, og dels skal flest<br />
muligt af landene i Europa være organiseret<br />
i E.C.C.O. Og med Europa forstås ikke bare<br />
EU men hele den store kreds af Europarådslande.<br />
Dette udvidede virkefelt er muliggjort<br />
af den historiske udvikling og drives af<br />
noget så gammeldags som solidaritet med<br />
“åndsfæller”, men også af behovet for et<br />
klart mandat i vort arbejde med at få “Rekommandationen”<br />
vedtaget i Europarådet.<br />
Som det vil være læsere af dette blad<br />
bekendt, har E.C.C.O. modtaget en opfordring<br />
fra Europarådets komité for<br />
kulturarv om at lave rekommandationer<br />
til konservering-restaurering af kulturarv<br />
til Europarådet. Europarådet har tidligere<br />
vedtaget adskillige konventioner om kulturarv,<br />
men ingen med særligt henblik på<br />
konservering-restaurering af denne.<br />
En konventionstekst, der vedtages i Europarådet,<br />
fungerer som en opfordring til<br />
medlemslandenes regeringer om at tilpasse<br />
deres lovgivning, og vil derfor være et nyttigt<br />
redskab for os. Rekommandationernes<br />
formål er at gøre konserverings-restaureringsfaget<br />
synligt og uomgængeligt i den<br />
politiske sfære. Teksten består af to dele:<br />
et charter og et sæt rekommandationer.<br />
Charteret definerer de tekniske termer og er<br />
i overensstemmelse med alle vore tidligere<br />
vedtagne dokumenter f.eks. E.C.C.O.´s Code<br />
of Ethics og Guidelines samt APEL-publikationen.<br />
Rekommandationerne bygger videre<br />
på alle tidligere vedtagne europarådskonventioner,<br />
men her med specielt henblik på<br />
konservering-restaurering. Et tekstudkast<br />
blev grundigt gennemarbejdet og vedtaget<br />
på forrige generalforsamling. På denne<br />
generalforsamling blev teksten vedtaget<br />
som et officielt E.C.C.O.-dokument. Alle<br />
observatør-organisationerne kunne i øvrigt<br />
fuldt tilslutte sig rekommandationsteksten.<br />
Efterfølgende har formanden for Europarådskomiteen<br />
godkendt teksten og fremlagt<br />
den på et komitémøde. Som I ser: Det er<br />
tunge sager, og der arbejdes med det lange,<br />
seje træk.<br />
Der er med et spørgeskema skabt et overblik<br />
over forholdene i E.C.C.O.´s medlemsorganisationer<br />
(de nationale konservatorforbund).<br />
Her kan nævnes nogle: Graden af<br />
repræsentativitet vurderes generelt høj.<br />
Vedrørende medlemsskabsregler (for<br />
ordinære medlemmer) synes en 3-årig<br />
bachelor suppleret med et års relevant erhvervserfaring<br />
at være mindste adgangskrav.<br />
Kun seks organisationer har udelukkende<br />
kandidater blandt sine ordinære<br />
medlemmer. En del har justeret egne<br />
regelsæt for at tilpasse sig E.C.C.O.´s<br />
“Guidelines”. (Flere detaljer er at finde på<br />
E.C.C.O.´s hjemmeside: www.ecco-eu.org)<br />
I EU har man overordnet besluttet at implementere<br />
et “rammeværk for professionelle<br />
kvalifikationer” (EQF). Formålet er at øge<br />
sammenlignelighed og mobilitet landene<br />
imellem samtidig med, at man har mulighed<br />
for at stille krav om bestemte standarder.<br />
Redskabet hertil er anerkendelse af hinandens<br />
kvalifikationer i kraft af indplacering<br />
på en fælles skala. For at være forberedt på<br />
dette har en arbejdsgruppe under E.C.C.O.<br />
i samarbejde med konservatorskolernes<br />
organisation ENCoRE haft mandat til<br />
at definere og formulere hvilke faglige<br />
kvalifikationer - forstået som summen af<br />
viden, færdigheder og kompetencer - der<br />
karakteriserer konservatorer-restauratorer<br />
på kandidatniveau. Generalforsamlingen<br />
gennemgik og tiltrådte arbejdsgruppens<br />
arbejde (man gjorde værket til et officielt<br />
dokument) og forlængede mandatet til også<br />
at formulere kvalifikationerne på bachelorog<br />
ph.d-niveau.<br />
Udover dette er E.C.C.O. involveret i<br />
standardiseringsarbejdet inden for EU (CEN)<br />
samt i en lang række andre samarbejdsrelationer<br />
med internationale organisationer på<br />
bevaringsområdet.<br />
Deltagelse i generalforsamlingen blev også<br />
i år muliggjort af støtte fra Kulturarvsstyrelsen<br />
og af tjenestefrihed fra jeres udsendtes<br />
arbejdsplads, Moesgård Museum. n<br />
NOTITS<br />
Ny emnegruppe i NKF-dk: Digital røntgen<br />
På et røntgen-demo-møde afholdt i efteråret 2009 på<br />
Bevaringscenter Næstved blev det besluttet at etablere<br />
en ERFA-røntgen-gruppe under NKF-dk. Demo-mødet var<br />
det andet i rækken. Det første møde blev holdt på FORCEinstituttet<br />
og rummede deltagere fra de nordiske lande.<br />
Deltagerne har indtil nu været både konservatorer og fotografer<br />
og kommer fra alle hjørner af bevaringsbranchen.<br />
Gruppen er åben for alle og skal fungere, så længe vi har<br />
behov og så længe det giver mening at mødes.<br />
Opslag, følger i Bulletin og / eller på NKF´s mailingliste.<br />
Mvh. Karen Urth, Jannie Amsgaard Ebsen og Helle Strehle<br />
16<br />
BULLETIN
Referat af møde<br />
i emnegruppen Arkæologi<br />
Af Jannie Amsgaard Knudsen<br />
Dato: 23. oktober 2009<br />
Sted: Center for Bevaring af<br />
Kulturarven, Vejle<br />
Tema: Arkæologiske tekstiler<br />
Deltagere: Lise, Anne-Katrine, Louis<br />
(Center for Bevaring af Kulturarven),<br />
Marianne (Bevaringscenter Nordjylland),<br />
Gerd (Konserveringscenter,<br />
Vest), Anne Marie (Konserveringscentret<br />
i Gram), Margit (Randers Museum),<br />
Dorte og Jannie (Odense Bys<br />
Museer) – sidstnævnte var referent.<br />
Dette års møde i NKF-dk´s arkæologiemnegruppe<br />
blev afholdt på Center for Bevaring<br />
af Kulturarven i Vejle, fredag den 23.<br />
oktober 2009. Vi mødtes kl. 10, hvor vi blev<br />
taget godt i mod af Lise, Louis og Anne-<br />
Katrine med lækkert hjemmebagt brød og<br />
kaffe. Efter en kort velkomst og orientering<br />
om dagens program, blev vi introduceret<br />
til et meget spændende tekstilfund; et<br />
præparat med en hel unik og meget velbevaret<br />
kvindedragt (uldpeblos) og en<br />
kunstfærdig frisure af fletninger fra tidlig,<br />
ældre romersk jernalder.<br />
Præparatet blev optaget tilbage i 1993 fra<br />
lokaliteten Ny Gellerupvej ved Hammerum<br />
under Herning Museum og har herefter<br />
”levet” en lidt omtumlet tilværelse. Præparatet<br />
er nu endt i kyndige hænder i<br />
Vejle som et ENB-projekt, hvor forskning<br />
og grundig dokumentation har højeste<br />
prioritet. Der er nemlig tale om et yderst<br />
betydningsfuldt tekstilfund, der kan give nye<br />
oplysninger om jernalderens klædedragter.<br />
Lise og Anne-Katrine fortalte om det<br />
spændende arbejde med præparatet.<br />
Dragten er nænsomt blevet frempræpareret<br />
ved at prikke på sandkornene og siden<br />
støvsuge dem op med en speciel tilpasset<br />
støvsuger med lav sugekapacitet. Under<br />
arbejdet er der lavet en meget grundig<br />
dokumentation og beskrivelse vha. indtegning<br />
på fotos i Photoshop.<br />
Dragten har i jernalderen været flot og<br />
farvestrålende, da der er fundet spor af<br />
røde, blå og hvide farvestoffer under<br />
mikroskopet. Det ser desuden ud til, at<br />
tekstilernes farvestoffer er meget afgørende<br />
for tekstilets bevaringstilstand. Det har vist<br />
sig, at dragten systematisk mangler islættråde,<br />
hvilket sandsynligvis afspejler, at<br />
netop disse fibre har haft en anden indfarvning.<br />
Den store udfordring er nu, at<br />
dragten skal vendes om for at muliggøre<br />
analyser og dokumentation af dragtens<br />
bagside, men da fibrene er sprøde og<br />
porøse er en traditionel vending og udgravning<br />
fra bagsiden ikke er mulig.<br />
Der arbejdes på at finde en løsning og flere<br />
idéer er i spil.<br />
Herefter fortalte Lise om sit spændende og<br />
store arbejde med analyser af arkæologiske<br />
tekstilrester på genstande. Materialet omfatter<br />
brikvævede tekstilrester fra romersk<br />
jernalder, tekstiler fra 80 danske grave samt<br />
tekstilmateriale fra udlandet. Lise nævnte,<br />
at selv bitte, bitte små tekstilfragmenter<br />
kan give meget værdifulde oplysninger om<br />
for eksempel væveteknik, væveretning,<br />
indfarvning og væveopsætning.<br />
Arbejdet har desuden givet indblik i mange<br />
forskellige metoder til håndtering, opbevaring<br />
og konservering af arkæologiske<br />
tekstiler, bl.a. montering på pap, glødning,<br />
voksbehandling, taninbehandling, metallak,<br />
to lag glas, to lag glas og syrefrit pap<br />
(m/u afstand), indsyning i metalnet, netmontering<br />
(brunt stof/net). Umiddelbart er<br />
det bedst at vælge en monteringsform, hvor<br />
monteringen efterfølgende kan åbnes ved<br />
behov, så der kan ses direkte på materialet<br />
ved fremtidige tekstilanalyser uden forstyrrende<br />
refleksioner.<br />
Herefter var der frokostbord sponseret af<br />
NKF-dk og efterfølgende andre indslag om<br />
arkæologisk tekstil. Bl.a. viste Marianne et<br />
stykke kalfatring og vi så røntgenbilleder<br />
af et tekstilpræparat med sølvtråd. Bogen<br />
“First Aid for the excavation of archaeological<br />
textiles” - red. Carole Gillis & Marie-<br />
Louise B. Nosch, Oxbow books. 2007.<br />
ISBN: 1842172239 blev desuden anbefalet<br />
i løbet af emnedagen, og vi så desuden<br />
et filmklip om ”Dreidimensionale Computertomographie,<br />
Röntgen und Freilegung<br />
frühmittelalterlicher Grabfunde” på www.<br />
denkmalpflege-bw.de/denkmale/projekte/<br />
archaeologische-denkmalpflege/dreidimensionale-computertomographie-roentgenund-freilegung-fruehmittelalterlicher-grabfunde.html<br />
Tak for en spændende dag i Vejle! n<br />
Uldpeblos fra tidlig, ældre romersk jernalder<br />
BULLETIN 17
NKF-dk Emnegrupper<br />
ARKÆOLOGI<br />
Jannie Amsgaard Ebsen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Claus Bergs Gade 3<br />
5000 Odense C<br />
Tlf.: 6551 4683<br />
JAE@odense.dk<br />
RAMME<br />
Berit Møller<br />
Bommen 4<br />
2680 Solrød Strand<br />
Tlf.: 5614 1244<br />
beritogbent@hotmail.com<br />
FOTO<br />
Karen Brynjolf Pedersen<br />
Bevaringsafdelingen<br />
Nationalmuseet, Brede<br />
2800 Lyngby<br />
Tlf.: 3347 3551<br />
karen.brynjolf.pedersen@<br />
natmus.dk<br />
MODERNE MATERIALER OG<br />
SAMTIDSKUNST<br />
Louise Cone<br />
louise.cone@smk.dk<br />
MØBLER<br />
Poul Rasmussen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Claus Bergsgade 3<br />
500 Odense C<br />
Tlf.: 6614 8814* 4601<br />
KLIMA, UDSTILLING OG<br />
TRANSPORT<br />
Maj Stief Aistrup<br />
Hellerupgårdsvej 3 st.<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf.: 3962 0945<br />
maj.stief@get2net.dk<br />
TEKSTILER<br />
Maj Ringgaard<br />
Bevaringsafdelingen<br />
Nationalmuseet<br />
Brede, 2800 Lyngby<br />
maj.ringgaard@natmus.dk<br />
SKULPTUR<br />
Eva Bøje Nielsen<br />
evaboejenielsen@gmail.com<br />
PAPIR<br />
Pia Irene Berntsen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Overgade 48<br />
5000 Odense<br />
piha@odense.dk<br />
MAGASIN<br />
Lone Petersen<br />
Kulturhistoriske Museum<br />
Stemannsgade 2<br />
8900 Randers<br />
Tlf.: 8642 8655<br />
lp@khm.dk<br />
DIGITAL RØNTGEN<br />
Jannie Amsgaard Ebsen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Claus Bergs Gade 3<br />
5000 Odense C<br />
Tlf.: 6551 4683<br />
JAE@odense.dk<br />
Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til<br />
møderne mod at gruppen afleverer mindst, ét referat til Bulletin om året.<br />
NKF-dk Medlemskab<br />
Ordinært medlemskab<br />
Ordinære medlemmer har stemmeret og<br />
kan indvælges i bestyrelsen. For at blive<br />
ordinært medlem skal man som minimum<br />
have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse<br />
suppleret med ét års erhvervsarbejde<br />
på et anerkendt værksted.<br />
Ansøgningerne behandles hvert år på den<br />
ordinære generalforsamling og skal være<br />
bestyrelsen i hænde senest tre måneder før<br />
generalforsamlingen. Bemærk at ansøgeren<br />
selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse<br />
og erhvervserfaring, og at man først<br />
kan indsende ansøgningen om medlemskab<br />
når man mener sig kvalificeret.<br />
Kontingentet er pt. 400 kr.<br />
Associerede medlemmer<br />
Alle, der ønsker det, kan blive associeret<br />
medlem af foreningen, men har ikke<br />
stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr.<br />
Studentermedlemskab<br />
er et associeret medlemskab med reduceret<br />
kontingent. Studerende med tidligere<br />
ordinært medlemskab vender automatisk<br />
tilbage til dette efter studenterstatus ophør.<br />
Ansøgning om studentermedlemskab<br />
samt dettes varighed behandles og besluttes<br />
af bestyrelsen. Kontingentet<br />
er halvdelen af det ordinære: 200 kr.<br />
Pensionister<br />
er medlemmer der pga. alder er uden for<br />
aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen<br />
til 65 år). Ansøgning om overførsel til<br />
pensionistkontingent stiles til bestyrelsen.<br />
Kontingentet er det halve af ordinært<br />
medlemskab: 200 Kr.<br />
Æresmedlemmer<br />
er kontingentfrie og har status som<br />
ordinære medlemmer.<br />
Institutioner<br />
kan være medlem og har status som<br />
associerede medlemmer.<br />
Kontingentet er 550 kr.<br />
18<br />
BULLETIN
Svampeallergi er udbredt blandt<br />
polske museumsarbejdere<br />
Af Karen Elise Henningsen<br />
Svampevækst i museer og arkiver er<br />
noget, man umiddelbart forestiller sig<br />
kan have betydning for bevaringen af<br />
museumsgenstande og i mindre grad<br />
for medarbejdernes helbred.<br />
Aktiviteter, som indebærer en risiko for<br />
kontakt med biologiske agenser, reguleres<br />
af EU-direktiv 2000/54EC, hvilket betyder,<br />
at eksponeringsgrad, varighed og risici<br />
ved eksponering jævnligt skal vurderes<br />
- herunder også risikoen for udvikling af<br />
arbejdsrelateret allergi.<br />
Der er dog ikke forsket meget i risici for<br />
helbredseffekter ved eksponering for svampe<br />
blandt museumsmedarbejdere, men i<br />
2009 blev resultaterne af en undersøgelse<br />
blandt 103 medarbejdere på det polske<br />
Nationalmuseum i Warszawa offentliggjort.<br />
De ansatte arbejder i lagerrum, laboratorier<br />
og som kustoder og konservatorer.<br />
De ansatte udfyldte et spørgeskema og<br />
fik lavet en priktest med kommercielttilgængelige<br />
allergener. Endvidere blev der<br />
samlet svampeprøver fra flere udstillingsgenstande<br />
med det formål at identificere<br />
slægt eller art.<br />
Der blev fundet i alt 15 skimmelsvampearter<br />
og ni svampeslægter på udstillingsgenstandene.<br />
Tre af dem (Aspergillus<br />
fumigatus, Alternaria tenuis og Penicillium<br />
nutatum) var med i priktesten, og henholdsvis<br />
6%, 8% og 9% af museumsarbejderne<br />
var allergiske over for disse svampe. I alt var<br />
30% af museumsmedarbejderne allergiske<br />
over for mindst en svamp i priktesten,<br />
hvilket er en betydeligt større andel end det,<br />
der antages at gælde for den øvrige befolkning.<br />
Derudover havde 26% af de ansatte<br />
allergi over for mindst en af følgende allergener:<br />
Pollen, ukrudtsplanter, mider og fjer.<br />
Samlet set havde 48% af museumsarbejderne<br />
en reaktion på mindst ét allergen i<br />
priktesten. Generelt rapporterede 85% af<br />
museumsarbejderne om allergiske symptomer,<br />
mens 30% af dem rapporterede om<br />
symptomer udløst af arbejde med museumsgenstande.<br />
En statistisk analyse viste<br />
desuden, at en ansættelseslængde på mere<br />
end fem år, allergisk rhinitis (høfeber) og<br />
tilstedeværelse af kat i hjemmet i signifikant<br />
grad øger risikoen for, at museumsmedarbejdere<br />
udvikler allergi over for svampe. n<br />
LÆS MERE!<br />
Teksten er baseret på et forskningsresumé<br />
af Claudia Würtz Jürgensen og<br />
Anne Mette Madsen fra Det Nationale<br />
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).<br />
Læs hele resuméet på<br />
http://www.arbejdsmiljoforskning.<br />
dk/resumeer/Svampeallergi_udbredt_<br />
blandt_polske_museumsarbejdere.<br />
aspx?lang=da<br />
Referat af NKF-Forbundsrådsmøde<br />
Af Tina Lindgren<br />
Dato: 19. november 2009<br />
Sted: Göteborg<br />
Närvarande Rannver Hannesson<br />
(Island), Kristin Ramsholt (Norge),<br />
Natalia Fast-Thjeerdsma (Sverige),<br />
Carin Pettersson (Sverige),<br />
Michael Hojlund Rasmussen<br />
(<strong>Danmark</strong>) – ordförande,<br />
Tina Lindgren (Finland) – referent.<br />
Dagsordningen är godkänd. Michael Hojlund<br />
Rasmussen valdes som ordförande.<br />
Tina Lindgren valdes som referent.<br />
Godkännande av protokollet från FRmötet<br />
i Reykjavik 2008. Mötet godkände<br />
FR-räkenskaperna för året 2008. Angående<br />
budgeten för året 2010 skall Tina Lindgren<br />
diskutera med Tina Kramer, vilka punkter<br />
skall komma med i budgeten, vilka punkter<br />
inte skall vara med i 2010 budget. Beslut<br />
att budgeten skall vara klar i år 2009. Tina<br />
Lindgren ber om 2010 av Tina Kramer.<br />
Mötet beslutade att Tina Lindgren har<br />
rätt att ta emot FR-räkenskaperna av<br />
Tina Kramer. Sektionsledarna skrev under<br />
fullmakt för Tina Lindgren att öppna FRbankkonto<br />
i Finland, Anna Klint-Habbes och<br />
Riitta Koskivirtas namnteckningar kommer<br />
på papperet per post.<br />
Norge, Kristin. Norge har nya hemsidor<br />
med nätpublicering, öppet forum för<br />
medlemmarna. E.C.C.O.-representanten<br />
är medlem i styrelsen, god kontakt med<br />
E.C.C.O. där ledes. Förfrågan av material<br />
som blivit stoppat för utförsel; retningslinjer<br />
hur man skall gå tillväga vid utförsel av<br />
kulturminnen. Arbete med två prEN-förslag;<br />
packmetoder och terminologi. Hjälpt<br />
Island för resor till FR-mötet. Debatterat<br />
titel konservator NKF-N baktitel, i samband<br />
med E.C.C.O.-guidelines, diskussionen om<br />
bachelor/master-graden, det kan inte vara<br />
A- och B-konservatorer, utan siktet är att bli<br />
en viktig del av den vetenskapliga miljön.<br />
NKF-N önsker att bidra till det att de flesta<br />
genomgår masterstudier eller gör en projektbaserad<br />
master med anknytning till en<br />
institution som utgångspunkt.<br />
Sverige, Carin. Temat för höstmötet seminariumet:<br />
Hot mot kulturarvet. De hör inte<br />
till NKF-S att vanligtvis ordna officiellt möte<br />
på hösten, de brukar ha ett mera inofficiellt<br />
med ett tema. Av Bothens stiftelsen delades<br />
40.000 euro som stipendier, fyra till<br />
seminarium, sex till enskilda medlemmar.<br />
En pressgrupp har utsetts för att lobba<br />
för konservatorsprofessionen, hur vi syns Ñ<br />
BULLETIN 19
på media. Natalia framförde, att när något<br />
uppmärksammas i media, då skall det finns<br />
en kontaktperson (konservator) som är mediatränad.<br />
Realia är nu elektronisk tidning,<br />
nu är det lättare att arbeta med, den nås<br />
på hemsidan, arbetsplatserna kräver nu<br />
så mycket, att folk inte har tid med ideell<br />
verksamhet. Ett nummer har kommit ut,<br />
men materialinsamlingen är svår att arrangera.<br />
Hemsidor-na jobbas på ännu och<br />
ambitionerna är höga. Pappersfakturering<br />
är säkrare jämfört med elektronisk fakturering<br />
av avgifter. Medlemsavgifterna<br />
blev obetalda och Sveriges ekonomi var på<br />
minus, men det börjar bli bättre nu. Denna<br />
usla ekonomi medgav heller inte att NKF-S<br />
hade råd vara med att stötta NKF-Island när<br />
en ”Kronerullning” startades av NKF-Norge<br />
i april 2009.<br />
<strong>Danmark</strong>, Michael. Alla tiders industri tog<br />
mycket av allas resurser på NKF-dk, väl fungerande<br />
kongress, men man hade hoppats<br />
på flere deltagare. Kulturarvstyrelsen är de<br />
danskarna refererar till i den offentliga<br />
förvaltningen. Kulturarvsstyrelsen har stoppat<br />
stödet till MOK, för att man önskat att<br />
medlen skulle allokeras genom ett museum<br />
eller en organisation istället. MOK är inte<br />
i fara, från Nationalmuseet gick stöd gick<br />
vidare till Maj Stief och tidningen. I en enkät<br />
har det kommit fram medlemsgruppens<br />
anseende av NKF-dk’s styrelse, i den kom<br />
fram att styrelsen icke har tillräckligt bra<br />
kontakt med medlemmarna och att resurserna<br />
borde koncentreras på färre uppgifter.<br />
Konsekvensen är att styrelsen<br />
vill gå av, och det görs i <strong>Danmark</strong> sekvensvis<br />
börjande från ordförandena. Konservatorskolan<br />
genomgår en ackrediteringsprocess,<br />
obligatorisk för alla utbildningsinstitutioner<br />
under Kulturministeriet. Dessutom har<br />
tillsatts en avtagningsnämnd som består<br />
av representanter för de museer och andra<br />
institutioner som anställer konservatorer.<br />
Avtagningsnämnden skall säkra kvaliteten<br />
av utbildningen. Besök från Estland.<br />
Bulletin utkommer både fysiskt och elektroniskt.<br />
Ekonomin är i bra skick 2008.<br />
Ekonomiskt sett var Alla tiders Industrikongressen<br />
en succé. NKF-dk har starka<br />
band till museiorganisationen i <strong>Danmark</strong>,<br />
ODM, både politisk och ekonomisk också<br />
professionell samverkan.<br />
Island, Rannver. Island är litet, pensionärer<br />
är många, det har diskuterats att nedlägga<br />
hela NKF-IS, men det har inte gjorts.<br />
Tvärtemot har tre nya medlemmar anslutit<br />
sig till sektionen. Alla Tiders Industri-kongresen,<br />
finska och norska sektionerna hjälpte<br />
tre medlemmar till Köpenhamn, danska<br />
sektionen hjälpte en privat konservator att<br />
komma till kongressen. Rannver kom med<br />
tanken att ha kongress pre och postprints<br />
samlade på NKF’s gemensamma hemsida.<br />
Michael håller på med att göra en lista av<br />
vilka publikationer det finns. Diskussion<br />
om egen hemsida för Island, Rannver har<br />
en publikation som han skall översätta och<br />
publicera den isländska på hemsidan, där<br />
är bra bilder och videoclips. Faelles hemsida<br />
är gammeldags, tycker Rannver, det kunde<br />
göras något åt saken.<br />
Finland, Tina. Konservatorerna ligger<br />
under Undervisningsministeriet, vi ansöker<br />
och får årligen stöd som dock varierar med<br />
den ekonomiska situationen och behoven<br />
i landet. Vi får inte alltid de vi ansöker.<br />
Ekonomin är stabil, den internationella verksamheten<br />
och medlemsinfon är dock fullt<br />
beroende av UM’s stöd. Sektionen har, tillsammans<br />
med det fackliga museeförbundet<br />
(MAL), genomfört en omfattande medlemsenkät<br />
och –analys tillsammans med en för<br />
dylik analys specialiserad firma. Sektionens<br />
aktiva organiserade Analyze This! i år en tre<br />
dagar lång vidareutbildningskurs i mars på<br />
METROPOLIA, (före detta EVTEK). Finska<br />
sektionens styrelse svarade på sex prENstandardiseringsförslag<br />
gällande konservering<br />
av kulturarv. Tidningen Konservaattoriliiton<br />
lehti utkommer aktivt, vi har ny ambitiös<br />
redaktion. Vi har haft representanter på<br />
E.C.C.O.-och IIC-mötena. NKF-FI hade två<br />
skolningsdagar och årsmöte i samband med<br />
dem. Vårmötet beslöt hjälpa Island ekonomiskt<br />
så att de kan skicka representanter<br />
till Alla Tiders Industri och NKF-FR-mötet.<br />
Alla sektioner lämnade in årsrapporter som<br />
kommer som bilaga till detta protokoll.<br />
Diskussion om arbetsläget i samband med<br />
Finlands enkät om konservatoryrkets ställning<br />
i Finland. Det finns en beskäftighetsrapport<br />
på danska konservatorskolan<br />
som visar hur många som jobbar inom<br />
konserveringen och hur många som har<br />
droppat ut. I Sverige är det svårare att få<br />
jobb inom konserveringen. Statliga tjänster<br />
försvinner och privat företag borde grundas.<br />
Det är väldigt behov av konservering, men<br />
arbetsuppgifter finns inte, men i tex. Norge<br />
finns det inte lediga konservatorer.<br />
Diskussion om spridningen av arbetsannonser<br />
borde också göras via fällessidan,<br />
Norrmännen annonserar i tidningarna i<br />
alla länderna, danskarna inte, inte heller<br />
svenskarna, inte finnarna.<br />
Norge har kongress 2012 ämnet är ännu<br />
öppet. Intäkter provas få in via annonser på<br />
hemsidorna och medlemsavgifter. Michael<br />
Højlund Rasmussen hade förslag om var<br />
Kristin kan ansöka pengar för kursen.<br />
Finlands kongress är 2015.´<br />
Vidareutbildningskurs, en tradition från<br />
1980-talet med början av <strong>Nordisk</strong>a rådet.<br />
Sverige: Carin och Natalia tar upp frågan<br />
med reservation, för en kurs 2011.<br />
Diskussion: Om styrelsemedlemmarna inte<br />
kan komma på FR-mötet, kan en representant<br />
utnämnas, styrelseledaren ger en nivå.<br />
Relevansen och effektiviteten borde kunna<br />
också hållas, styrelsemötet har den prioritet<br />
som styrelseledaren ger. Men då det inte<br />
alltid är särskilt intressant eller inte många<br />
viktiga punkter att diskutera på FR-möte,<br />
kanske man kan tänka sej att förvalta en<br />
representant till mötet. Telefonmöte är en<br />
möjlighet, men det kan vara svårt med det<br />
språkliga om man inte möts, vi tänker inte<br />
på varandra i vardagen.<br />
Beslut: Michael checkar upp stadgarna,<br />
det är oklart hur det står skrivet i stadgarna.<br />
Carin formulerar §4 så att det svarar<br />
behovet. Denna ändring skall godkännas<br />
på alla sektioners årsmöte för at kunna<br />
godkännas av Förbundsrådet.<br />
“§4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet, utgörs<br />
av förbundsordföranden samt ledaren<br />
av var och den av de nordiska sektionerna.<br />
Dessutom kan varje sektion utse ytterligare<br />
to mötesdeltagare. Redaktören för förbundets<br />
tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets<br />
möten, men saknar rösträtt.”<br />
Jag har nu ändrat formuleringen och<br />
lagt till möjligheten att ordföranden kan<br />
representeras av en annan representant<br />
från respektive sektions styrelse. Har även<br />
tagit mig friheten att skriva om det hela på<br />
endast svenska. Den är såsom följer:<br />
“§4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet,<br />
utgöres av förbundsordföranden samt<br />
ordföranden från de nordiska sektionernas<br />
samtliga styrelser. Styrelseordföranden från<br />
respektive sektion kan ersättas av annan<br />
styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion<br />
utse ytterligare två mötesdeltagare.<br />
Redaktören för förbundets tidskrift har rätt<br />
att deltaga i förbundsrådets möten, men<br />
saknar rösträtt.”<br />
E.C.C.O., kort diskussion om E.C.C.O.’s mötespolitik.<br />
IIC hade tidigare större betydelse,<br />
för att vara med i internationella Ñ<br />
20<br />
BULLETIN
sammanhang. Nuförtiden är situationen<br />
en annan, det är inte nödvändigtvis ett<br />
stort behov att vara del av IIC. Eventuella<br />
Websidans ekonomi genomgicks. Carin Pet-<br />
tersson talade om att Sverige sökt bidrag till<br />
MOK, men nej det kan man inte få för att<br />
tidskriften är för smal ansågs det vart ansökan<br />
skickades. Sverige har funderat på att<br />
understöda MOK med Bothen medel. <strong>Danmark</strong><br />
tackar för denna tanke för <strong>Danmark</strong><br />
tycker att de har ensidigt stött tidskriften.<br />
Mötet avslutas.<br />
Nästa möte i Helsingfors 4.6.2010. n<br />
Konservatorskolen<br />
Abstracts siden sidst<br />
Kong Haralds store runesten. Foto: ® Mogens Schou<br />
Der er tradition for at bringe abstracts<br />
fra Konservatorskolens kandidatafgange<br />
i Bulletin. Siden sidst har<br />
der imidlertid været ikke færre end<br />
27 kandidatafgange, og derfor har<br />
redaktionen besluttet at nøjes med at<br />
bringe to tilfældigt udvalgte abstracts<br />
for hver af skolens fem linjer.<br />
Karen Esser (Grafisk linje)<br />
Ufikserede farvelag i papirkunsten - en<br />
undersøgelse af pastel-, kul- og kridtsamlingen<br />
på Statens Museum for Kunst.<br />
Med udgangspunkt i Statens Museum for<br />
Kunsts samling af pastel-, kul- og kridtværker<br />
på papir undersøges problematikken<br />
med kunstværker med ubundet, porøst<br />
farvelag i museumssammenhæng.<br />
Gennem stikprøveudtag af samlingen<br />
skabes der et øget kendskab til teknikkerne,<br />
og der opnås samtidig et overblik over<br />
værkernes generelle tilstand, sårbarhed og<br />
restaureringsbehov. Fælles for teknikkerne<br />
gælder, at direkte berøring af farvelaget<br />
samt rystelser er meget belastende for<br />
værkerne og kan afstedkomme synlige<br />
og uoprettelige skader. Museets interne<br />
håndterings- og transportforhold undersøges<br />
derfor med særlig fokus på stød- og<br />
vibrationspåvirkning for på den måde at få<br />
indblik i niveauet af de rystelser, kunstværkerne<br />
dagligt udsættes for.<br />
Denne indsigt kan efterfølgende benyttes til<br />
at vurdere, hvor og med hvilke midler, der<br />
skal sættes ind for at beskytte og bevare<br />
museets sarte kunstværker bedst muligt.<br />
To praktiske behandlingsforløb af J. F.<br />
Willumsens pastelskitser gennemføres<br />
afslutningsvist med det formål at påvise<br />
mulighederne i restaurering og afrensning<br />
af to værker med meget sarte farvelag og<br />
samtidig for at demonstrere to forskellige<br />
monteringsløsninger, der begge vurderes<br />
forsvarlige for værker med ubundet og<br />
porøst farvelag på papir.<br />
Kathleen Mühlen (Grafisk linje)<br />
En systematisk beskrivning på<br />
mikroskopisk nivå av dimensionsförhållanden<br />
hos pergamentfibrer före och<br />
under krympning.<br />
Följande masteruppsats behandlar dimensionsförhållanden<br />
hos kollagenfibrer<br />
i pergament. Framställning, uppbyggnad<br />
och nedbrytning av pergament diskuteras.<br />
Ett teoretiskt avsnitt ägnas åt kollagenets<br />
dimensionsförhållanden på molekylär nivå.<br />
Syftet med uppsatsen är att mäta pergamentfibrer<br />
före och under krympning, med<br />
speciellt fokus på krympta fibrer med pearls<br />
on a string och butterflys. Därtill sker undersökningar<br />
av hur mycket pergamentfibrer<br />
krymper på längden under ett fullständigt<br />
krympningsförlopp. Slutligen undersöks om<br />
mätresultaten på mikroskopisk nivå kan<br />
sättas i relation till storleksförhållanden hos<br />
kollagenfibrer på en molekylär nivå. Ñ<br />
BULLETIN<br />
21
Unn Gelting (Kulturhistorisk linje)<br />
Moseskinds bevaringstilstand<br />
Ved fire analysemetoder beskrives og<br />
vurderes bevaringstilstanden på to vandrukne<br />
arkæologiske skind, der er udgravet<br />
fra højmoserne Vindum Mose og Vester<br />
Torsted Mose. Højmosens miljø er ideelt<br />
til bevaring af læder og skind. Det skyldes<br />
det sure, anaerobe og antibakterielle miljø<br />
samt sphagnumplanten, der udskiller syrer<br />
og sphagnan, der dertil også har garvende<br />
effekt. Skindet fra Vindum Mose er ikke konserveret,<br />
men tørret ukontrolleret. Skindet<br />
fra Vester Torsted Mose er konserveret ved<br />
dehydrering og behandlet med smøremiddel.<br />
De fire anvendte analysemetoder<br />
er krattetest, visuel vurdering, måling af<br />
krympningstemperatur og aminosyreanalyse.<br />
Ud fra aminosyresammensætningen<br />
beregnes B/A-værdien. Resultaterne viser<br />
hver især, at begge skind er nedbrudte i<br />
større grad. De beregnede B/A-værdier er<br />
lave, især det konserverede skind. Det viser<br />
at det konserverede skind er stærkt oxidativt<br />
nedbrudt, hvilket kan være forårsaget<br />
af, at det er behandlet med et smøremiddel.<br />
Dertil er der foretaget dyreartsidentifikation,<br />
der er undersøgt for vegetabilsk garvning<br />
og hvilket smøremiddel der har været anvendt.<br />
Dette resulterede i ,at skindene er får,<br />
de er vegetabilsk garvet, og det ene skind<br />
er behandlet med et smøremiddel indeholdende<br />
palmitinsyre. Da bevaringstilstanden<br />
ikke er god for de to skind, anbefales det, at<br />
de opbevares i et klimareguleret magasin.<br />
Henrik Lund Dinesen<br />
(Kulturhistorisk linje)<br />
Museumsmontering<br />
En opgave om montering på genopsætningen<br />
af <strong>Danmark</strong>s Oldtid på Nationalmuseet<br />
Specialet behandler problemstillinger<br />
vedrørende museumsmontering på en<br />
række udvalgte, danske museer, hvor<br />
genopsætningen af <strong>Danmark</strong>s Oldtid på<br />
Nationalmuseet i perioden 2006-2008 er<br />
hoved-casen. Der sættes særligt fokus på<br />
genstandsrelateret montering herunder de<br />
monteringstraditioner og monteringsteknikker,<br />
der anvendes på de udvalgte museer.<br />
Der inkluderes en gennemgang af den<br />
monteringshistoriske udvikling på museerne<br />
ud fra de monteringer, der stadig findes på<br />
museerne. I specialet undersøges det på et<br />
praktisk niveau, hvilken betydning de forskellige<br />
monteringsteknikker og -traditioner<br />
har for museumsgenstandes beskaffenhed,<br />
og hvilke fordele og risici der kan være<br />
ved de forskellige monteringsteknikker og<br />
-traditioner. Endvidere undersøges arbejdsmetoder<br />
omkring monterings- og udstillingsarbejde<br />
på Nationalmuseet, ligesom<br />
det undersøges, hvilke roller de forskellige<br />
interessenter til arbejdet har.<br />
Tanja Larsen (Kunstlinjen)<br />
Konservering af polykrom skulptur i det<br />
20. århundrede<br />
En undersøgelse af udvalgte kilder<br />
Dette speciales formål er at belyse den<br />
potentielle kildeværdi af udvalgte kilder til<br />
viden om det 20. århundredes konservering<br />
af polykrom skulptur. Emnet er valgt ud fra<br />
et ønske om at afsøge mulighederne for at<br />
dokumentere en konserveringstradition,<br />
der er funderet i en malerfaglig tradition<br />
før oprettelsen af Konservatorskolen i<br />
København, eftersom denne traditions<br />
førstehåndsvidner i løbet af en årrække vil<br />
trække sig tilbage fra faget. På baggrund af<br />
et empirisk materiale indsamlet fra udvalgte<br />
primærkilder, henholdsvis konserveringsindberetninger,<br />
interviewsamtaler, notat- og<br />
opskriftsbøger samt materialeregistranter,<br />
er kildernes styrker og svagheder diskuteret.<br />
Bedømmelsen af kildernes informationsværdi<br />
er baseret på deres respektive indhold af<br />
oplysninger samt på en vurdering af deres<br />
troværdighed.<br />
Signe Granau Hedegaard (Kunstlinjen)<br />
The Chapel of Our Lady of the Pew<br />
(Westminster Abbey, London)<br />
Dette speciale er en tilbundsgående undersøgelse<br />
af chapel of Our Lady of the Pew,<br />
et lille gotisk kapel i Westminster Abbey.<br />
Trods tidligere studier er oplysningerne om<br />
kapellet meget sparsomme. Formålet med<br />
denne undersøgelse er først og fremmest<br />
at tilvejebringe oplysninger, der tilsammen<br />
kan fortælle kapellets fysiske historie og<br />
placere det i en maleteknisk sammenhæng.<br />
Derudover sættes der fokus på kapellets<br />
tilstand og nuværende forhold. Studiet af<br />
kapellet omfatter konsultation af relevante<br />
historiske kilder og fagfolk, undersøgelser in<br />
situ samt pigment- og bindemiddelanalyser<br />
baseret på 19 udtagne prøver. I forbindelse<br />
med de tekniske analyser er der i selve kapellet<br />
blevet gjort brug af videomikroskopi,<br />
UV-optagelser og IRR, mens de prøvebaserede<br />
analyser inkluderer mikroskopi,<br />
UV-VIS absorptionsspektrometri, SEM/EDXspektroskopi,<br />
FTIR-ATR-spektroskopi og<br />
mikrokemiske tests. Ved denne tværfaglige<br />
undersøgelse er det lykkedes at opridse<br />
kapellets komplicerede historie. Denne omfatter<br />
tre middelalderlige dekorationsplaner,<br />
hvoraf én er tilskrevet Richard II, ikonoklastiske<br />
indgreb, dramatiske strukturelle<br />
ændringer for at skaffe adgang til nabokapellet<br />
samt senere tiders reparationer og<br />
overfladebehandlinger. Maleteknisk kan<br />
der drages paralleller imellem kapellet og<br />
adskillige andre engelske eksempler på<br />
gotisk polykromi heriblandt de samtidige<br />
vægmalerier i kapitelhuset i Westminster<br />
Abbey. Den formodede tilstedeværelse af<br />
ultramarin, kermesrød og guld i Richards<br />
dekorationsplan understreger desuden<br />
forbindelsen til andre royale bestillingsværker<br />
fra gotikkens England.<br />
Susanne Trudsø (Monumentalkunst)<br />
En analyse af bevaringstilstanden af<br />
runestenene i Jelling belyst gennem sammenlignende<br />
lysscanning og traditionel<br />
metodik<br />
I Jelling står de to kongelige runesten,<br />
og disse indgår i det samlede anlæg med<br />
storhøje, skibssætning og kirke, der er<br />
optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.<br />
Bevaringstilstanden af de to runesten er<br />
bekymrende og skulle afdækkes. Med inspiration<br />
fra en svensk runestensundersøgelse<br />
blev en række undersøgelser gennemført<br />
in situ sideløbende med arkivundersøgelser<br />
på Nationalmuseet. Tegninger, fotos og korrespondance<br />
er gennemgået for bevaringsrelateret<br />
belysende information. Petrografien<br />
er undersøgt makroskopisk for begge<br />
runesten samt mikroskopisk for den lille<br />
runesten. Begge runesten er gnejser med<br />
granitisk sammensætning. Klimaet omkring<br />
og på den store runesten er målt igennem<br />
et år, og undersøgelsens væsentligste<br />
resultat er en konstatering af markant fugtbelastning.<br />
Den store runesten er begroet af<br />
laver, og disse er artsbestemt. Konsekvenserne<br />
for stenen af et nærtstående lindetræ<br />
er vurderet. Antropogen nedbrydning som<br />
turisme og formidling i form af kopifremstilling<br />
er eftersøgt, og stenene er generelt<br />
skadesbeskrevet. Endelig er begge runesten<br />
dokumenteret med 3D-lysscanning, som<br />
er en ny metode i museal sammenhæng.<br />
Ligeledes er kopier af stenene lysscannet.<br />
Lysscanningen af original og kopier er<br />
som en ny metode sammenlignet og de<br />
metodiske erfaringer og problemstillinger<br />
fra Jelling og en lignende undersøgelse af<br />
Trekantrelieffet, Ribe Domkirke er disku- Ñ<br />
22<br />
BULLETIN
teret. Resultaterne af undersøgelserne er<br />
anvendt til en diskussion af bevaringstilstanden.<br />
Resultaterne er afslutningsvis samlet<br />
og konkluderet, ligesom det er evalueret,<br />
om den efterspurgte bevaringstilstand blev<br />
belyst igennem nærværende undersøgelse.<br />
Karen Elise Henningsen<br />
(Monumentalkunst)<br />
Bevaring af nyere danske vægudsmykninger<br />
En undersøgelse af hvilke overordnede<br />
bevaringsmæssige udfordringer der er<br />
forbundet med nyere danske vægudsmykninger<br />
fra perioden omkring 1920-1963<br />
– med hovedvægt på udviklingen af en<br />
metode til behovsanalyse og prioritering<br />
af en eventuel bevaringsindsats<br />
I begyndelsen af 1960’erne blev der udgivet<br />
en fortegnelse, som indeholder informationer<br />
om ca. 550 danske vægudsmykninger<br />
fra perioden 1920-1963. Det er disse<br />
værker, som specialets titel henviser til. I<br />
løbet af de snart 50 år, der er gået siden<br />
udgivelsen, har der ikke været opfølgning<br />
på værkerne i bevaringsmæssigt øjemed. I<br />
specialet undersøges, hvilke overordnede<br />
bevaringsmæssige udfordringer, der er<br />
forbundet med denne type kunst/kulturarv<br />
med særligt fokus på indendørs malede<br />
vægudsmykninger (vægmalerier). Hovedvægten<br />
i specialet har været på at udvikle<br />
en metode, herunder et besigtigelsesskema,<br />
til behovsanalyse og prioritering af en eventuel<br />
bevaringsindsats for denne type værker.<br />
Metoden er udviklet med afsæt i en analyse<br />
af to eksisterende metoder og med udgangspunkt<br />
i 8 cases. Metoden adskiller sig på<br />
mange måder fra de eksisterende metoder,<br />
men det vigtigste er, dels at en tilstandsvurdering<br />
udtrykkes i to udsagn: 1. Nuværende<br />
værditab og 2. Risiko for yderligere værditab,<br />
og dels at grundlaget for vurderingerne<br />
er mere nuanceret med henblik på at øge<br />
transparensen og dermed pålideligheden af<br />
undersøgelsesresultaterne.<br />
Selvom metoden er udviklet til brug på<br />
nyere danske vægudsmykninger, er der<br />
aspekter, som også er interessante i et mere<br />
generelt perspektiv.<br />
Andreas Grinde (Naturhistorisk linje)<br />
En Kritisk Gennemgang af Udgravning og<br />
Præparationsmetoder ved Større Vertebratpalæontologisk<br />
Materiale - belyst ved<br />
feltarbejde på tre lokaliteter<br />
Udgravning og præparation af store vertebratpalæontologiske<br />
emner er et specielt<br />
område inden for konservering. Det millioner<br />
år gamle materiale, der ved et lykketræf<br />
ikke er blevet ødelagt af de tafonomiske<br />
processer, giver anledning til en bred<br />
vifte af konserveringsmæssige problematikker.<br />
Der udføres feltarbejde på tre<br />
forskellige lokaliteter for at vurdere, hvorvidt<br />
de valg, der tages i løbet af udgravningsarbejdet,<br />
lever op til en rent konserveringsfaglig<br />
indgangsvinkel. Samt en vurdering af<br />
metoder og midler brugt igennem emnets<br />
præparation, montering og magasinering.<br />
Zina Fihl (Naturhistorisk linje)<br />
Konsolidering af moler med henblik på<br />
bevaring af fossiler i danekræsamlingen<br />
I det foreliggende speciale er der taget<br />
udgangspunkt i danekræsamlingen, en<br />
samling under Statens Naturhistoriske<br />
Museum, der rummer videnskabeligt vigtige<br />
og udstillingsmæssigt flotte naturhistoriske<br />
fund, hvorfor samlingen har en speciel<br />
status. Der er taget udgangspunkt i den<br />
palæontologiske del, hvor en afgrænsning<br />
til en repræsentativ matrix, med en<br />
konserveringsmæssig problemstilling, er<br />
foretaget. Den udvalgte matrix, moler, er en<br />
del af Fur Formationen, hvorfor dannelsen<br />
af denne gennemgås, samt sammensætningen<br />
af molersedimentet. Moler er en<br />
meget skrøbelig og porøs bjergart, hvor der<br />
ofte ses revnedannelse. Det er forsøgt at<br />
stabilisere revnedannelsen, ved at konsolidere<br />
materialet, hvor der er anvendt tre<br />
forskellige konsolideringsmidler, henholdsvis<br />
Paraloid B72 (PEMA/PMA), Tegovakon V100<br />
(TEOS) og en blanding af disse. Herefter<br />
er der udført undersøgelser for at vurdere<br />
effektiviteten af konsolideringen. Undersøgelserne<br />
viser, at de anvendte konsolideringsmidler<br />
ikke er velegnede under de<br />
givne forsøgsomstændigheder. Paraloid B72<br />
danner en stærk overfladekonsolidering, og<br />
kun mindre mængder konsolideringsmiddel<br />
trænger ind i prøvematerialet, samt sker<br />
der en markant farveændring. Tegovakon<br />
V100 og blandingen mellem Paraloid B72<br />
og Tegovakon V100 forårsager en kraftig<br />
revne og sprækkedannelse, hvilket skyldes<br />
Tegovakon V100. Men hvis der ses bort fra<br />
de visuelle betragtninger, så er Tegovakon<br />
V100 teoretisk set et optimalt konsolideringsmiddel,<br />
hvor ændringer i porøsitet,<br />
vandabsorptionskoefficient, vanddamps<br />
permeabilitet og gennemtræningsdybde<br />
viser gode resultater. Derfor anbefales<br />
yderligere undersøgelser omkring forbedringer<br />
af påføringsmetode og eventuelt at<br />
hæmme lermineralernes mulighed for at<br />
svelle. Revnedannelsen blev ikke stabiliseret<br />
ved konsolidering, hvor eksisterende revner<br />
under klimatiske ændringer tenderede at<br />
udvikle sig. Da referencematerialet også<br />
viste revnedannelse, må fluktuerende<br />
relativ luftfugtighed have indflydelse på<br />
stabiliteten af moler. Det udarbejdede<br />
konserveringsforslag kan ikke anbefale en<br />
konsolidering af danekrægenstande indlejret<br />
i moler, hvorfor et forslag om montering<br />
i en sandfyldt ramme gives. n<br />
NOTITS<br />
Husk at tilmelde dig!<br />
Er du tilmeldt NKF-dk’s malingliste bliver du løbende<br />
informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden<br />
www.nkf-dk.dk<br />
Vedr. mailinglisten: En del af de mailadresser, der er i<br />
mailinglisten, virker ikke. Der returneres derfor en del<br />
e-mails med besked om, at de ikke kan leveres.<br />
Hvis du ikke har modtaget e-mails fra mailinglisten i<br />
lang tid, kan det være fordi, den mailadresse, vi har,<br />
er forkert.<br />
Kontakt postmaster@nkf-dk.dk, hvis din e-mailadresse<br />
skal ændres. Fremover slettes medlemmer fra listen,<br />
når der er modtaget 5 e-mails retur i træk.<br />
BULLETIN<br />
23
OHL OHL<br />
alt om glas<br />
Indramningsartikler<br />
f.eks:<br />
Wire, wirelåse, tape, stifter.<br />
Nye og brugte rammesamlere,<br />
listeklippere, passe partoutmaskiner<br />
mm.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ole Hansen Lellinge<br />
Broenge 14<br />
2635 Ishøj<br />
Tlf. 43711640<br />
Fax 43711647<br />
Mail: info@oleh-lellinge.dk<br />
Web: www.oleh-lellinge.dk<br />
<br />
<br />
<br />
24<br />
BULLETIN
BULLETIN 25
Storfagsreoler<br />
i et eller flere plan til<br />
opbevaring af store genstande<br />
Tegningsskabe<br />
til plancher, plakater<br />
og kalker<br />
Mobil-Reoler<br />
til malerier og<br />
arkivalier mm.<br />
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning<br />
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store<br />
komplette indretninger.<br />
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme<br />
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.<br />
STÅLREOLER ApS<br />
Højvangsvej 11 4340 Tølløse<br />
Tlf: 59186363 Fax: 59186614<br />
E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: www.scan-flex.dk<br />
26<br />
BULLETIN
Beskytter det glas,<br />
du bruger til<br />
indramning,<br />
godt nok mod<br />
UV-stråling?<br />
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør,<br />
hvor meget UV-stråling der<br />
slipper igennem til dine billeder?<br />
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,<br />
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister<br />
hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende<br />
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter<br />
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer<br />
og private hjem.<br />
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant<br />
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor<br />
til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® .<br />
Fælleskonserveringen på<br />
Kronborg anbefaler, at<br />
man benytter glas, der<br />
filtrerer minimum 98%<br />
af den skadelige UVbestråling<br />
fra, hvis man<br />
vil beskytte det indrammede<br />
kunstværk eller<br />
foto mod blegning.<br />
Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på<br />
det danske marked, der garanterer<br />
98% filtrering af UV-stråling på<br />
ikke-reflekterende museumsglas!<br />
Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver<br />
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent<br />
til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ®<br />
end den officielt garanterede.<br />
SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en<br />
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission<br />
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter<br />
bl.a. Tru Vue ® :<br />
Produkt og producent<br />
UV Transmission Factor<br />
MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16%<br />
ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9%<br />
Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2%<br />
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas<br />
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru<br />
Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede<br />
98% af UV-strålingen fra.<br />
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende<br />
glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre<br />
indrammede værdier godt nok.<br />
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ®<br />
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;<br />
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets<br />
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ®<br />
officielt garanterer.<br />
Data for Tru Vue Museum Glass ®<br />
Light transmission 96<br />
J&M Handel er grossist i <strong>Danmark</strong><br />
for Tru Vue ® -glas.<br />
For mere information eller<br />
bestilling af glas kontakt J&M Handel<br />
på telefon 70 15 36 20 eller send en<br />
e-mail til info@jmhandel.dk<br />
Light reflection
Afsender<br />
NKF-DK<br />
att. Karen Borchersen<br />
Konservatorskolen<br />
Esplanaden 34<br />
1263 København K<br />
B<br />
Modtager
Change language