Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
Domstolen undersøgte, 1) om P1’s anvendelse af et dræbende magtmiddel kunne retfærdiggøres,
og 2) om politiets operation blev gennemført med den tilstrækkelige agtpågivenhed,
således at man i størst mulig grad havde reduceret faren for at spilde Celnikus
liv.
Domstolen fandt (præmis 54), at der ikke havde været forsæt til det dræbende skud.
Domstolen lagde vægt på (præmis 55), at P1 på eget initiativ havde bragt sig i fare i forhold
til Celniku ved at nærme sig Celniku så meget, at Celniku kunne ramme ham med et
spark, at (præmis 56) der var tale om en planlagt politiaktion og ikke en pludseligt opstået
nødsituation, hvorfor de involverede polititjenestemænd burde have taget de nødvendige
forholdsregler for at undgå, at aktionen kørte af sporet, at (præmis 57) de dagældende
regler om politiets anvendelse af våben var forældede og utilstrækkelige i forhold til et
moderne demokratisk samfund, og at P1’s ubetænksomme initiativer formentlig skyldtes
manglen på klare regler og uddannelse. Domstolen konkluderede herefter (præmis 58
og 59), at den måde, operationen blev afviklet på, beviste, at myndighederne ikke havde
udvist den nødvendige agtpågivenhed med henblik på at reducere faren for Celniku og
de øvrige personer, der befandt sig på stedet for politiaktionen. Selvom Celnikus død
efter omstændighederne ikke direkte kunne tilregnes de nationale myndigheder, fandt
domstolen, at der var udvist en sådan forsømmelighed, at artikel 2 var krænket.
For så vidt angår efterforskningen i sagen kritiserede domstolen (præmis 65), at den ikke
var gennemført med tilstrækkelig uafhængighed, fordi de polititjenestemænd, der havde
ledet efterforskningen, gjorde tjeneste samme sted som P2-P5, ligesom P1’s tjenestested
hierarkisk hørte under efterforskernes tjenestested. Det blev endvidere kritiseret (præmis
66 og 67), at efterforskningen ikke havde været tilstrækkelig effektiv, fordi indsamlingen
af beviser ikke var foregået på korrekt vis, idet gerningsstedet ikke blev behørigt sikret,
bl.a. fordi P1 visiterede den afdøde Celniku med henblik på at finde kniven, der ikke blev
taget fingeraftryk fra. Hertil kom, at der ikke var klare regler og instruktioner vedrørende
politiets opgaver i situationer som den foreliggende. Domstolen konkluderede (præmis
69 og 70), at efterforskningens mangel på effektivitet og uafhængighed ligeledes udgjorde
en krænkelse af artikel 2.
3.10.3. Ramsahai m.fl. mod Holland
Den 15. maj 2007 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et storkammer
med 17 dommere dom i sagen Ramsahai m.fl. mod Holland.
Ramsahai, der var hollandsk statsborger, blev den 19. juli 1998 skudt og dræbt af en
polititjenestemand (P1) i Amsterdam.
Forud for episoden havde Ramsahai tiltvunget sig en scooter ved et røveri. Ejeren af
scooteren kontaktede to polititjenestemænd (P3 og P4), der over radioen meldte røveriet
64
Behandling af klager over politiet