Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
søgende, der gør gældende, at der er handlet erstatningspådragende, vælger at anlægge
en civil sag i stedet for at fremsætte anmodning om erstatning efter kapitel 93 a.
Der er ikke herudover i reglerne om behandlingen af klager over politiet særlige bestemmelser
om erstatningskrav. Sådanne krav vil statsadvokaten kunne tage stilling til i
forbindelse med afgørelsen af en adfærdsklagesag eller ved stillingtagen til tiltalespørgsmålet
i en straffesag efter kapitel 93 c. Afvises erstatningskravet af statsadvokaten, vil
det kunne gøres gældende i forbindelse med en eventuel straffesag mod en polititjenestemand,
idet der kan fremsættes anmodning herom over for retten, jf. retsplejelovens
kapitel 89.
I adfærdsklagesager kan et erstatningskrav, som ikke imødekommes, gøres gældende
ved et civilt søgsmål. Det samme kan den erstatningssøgende vælge at gøre for så vidt
angår erstatningskrav i forbindelse med efterforskning i en straffesag mod politipersonale,
herunder § 1020 a, stk. 2-sager, hvor der ikke rejses tiltale. Sagen skal i så fald
anlægges i den borgerlige retsplejes former. Den, der mener sig berettiget til erstatning,
har mulighed for at søge fri proces til sagsanlægget. Staten vil under erstatningssagen,
der behandles efter de almindelige regler om civile sager i retsplejelovens kapitler 32-34,
almindeligvis være repræsenteret af Kammeradvokaten.
Muligheden for at anlægge en civil sag har i øvrigt den konsekvens, at der normalt bør
ses bort fra eventuelle overskridelser af 2-måneders fristen i retsplejelovens § 1018 e,
stk. 1, og eventuelle overskridelser af klagefristen i § 1018 e, stk. 5, hvis det er oplagt,
at der er handlet erstatningspådragende. Alternativet for den erstatningssøgende i disse
situationer er nemlig at anlægge en civil sag, hvor det offentlige nødvendigvis må tage
bekræftende til genmæle.
De særlige processuelle regler i kapitel 93 a anvendes i en vis udstrækning ved erstatningskrav
i forbindelse med klager mod politipersonale, hvis der er tale om en sag inden
for strafferetsplejen. Der anlægges også i den civile retsplejes former jævnligt sager med
påstand om erstatning i sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fundet grundlag for at
rejse tiltale mod en polititjenestemand.
Erstatningsgrundlaget i disse sager vil være et almindeligt culpaansvar, dog således at
der i sager om ulovlig magtanvendelse og ved tredjemandsskader vil være tale om en
streng culpabedømmelse. Der er altså ikke tale om et objektivt ansvar. Erstatningskravet
kan vedrøre både tingsskade og personskade, f.eks. mén, erhvervsevnetab, tabt arbejdsfortjeneste
og svie og smerte. Hvis det er de efterladte til en person, der er død i politiets
varetægt eller som følge af politiets indgriben, der anlægger sagen, kan der også rejses
krav om erstatning for tab af forsørger og for begravelsesudgifter.
Behandling af klager over politiet
57