Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 93 a, hvis der er tale om erstatning i anledning
af strafferetlig forfølgning. Kapitel 93 a indebærer en særlig let adgang til at få
erstatning for personer, der har været udsat for en strafferetlig forfølgning, men som ikke
er dømt for noget strafbart forhold, og hvis krav på erstatning ikke er imødekommet af
Rigsadvokaten. Kravet skal på begæring af den erstatningssøgende indbringes for retten
af statsadvokaten, og det er således ikke den erstatningssøgende, der nægtes erstatning,
der selv skal anlægge sag mod staten, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 1. Ansvarsgrundlaget
er bortset fra § 1018 h objektivt.
Det er en betingelse for at behandle et erstatningskrav efter kapitel 93 a, at der er tale om
erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Hvis politiet som led i ordenshåndhævelsen
afgiver skud som en nødværgehandling, vil et erstatningskrav i forbindelse hermed
ikke kunne behandles efter kapitel 93 a, jf. U 1997.242Ø, mens et erstatningskrav
ved skudafgivelse i forbindelse med en anholdelse vil kunne behandles efter de særlige
regler i kapitel 93 a, jf. U 2003.1442Ø.
Efter retsplejelovens § 1018 h kan erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige
erstatningsregler rejses i anledning af en strafferetlig forfølgning, på begæring
behandles efter reglerne i kapitel 93 a. Det betyder, at kravet også i denne situation skal
indbringes for retten af statsadvokaten, jf. § 1018 f, stk. 1, at der på begæring beskikkes
en advokat for den erstatningssøgende, jf. § 1018 f, stk. 2, og at sagen behandles i strafferetsplejens
former, jf. § 1018 f, stk. 3. Det er således også i dette tilfælde anklagemyndigheden,
der repræsenterer staten.
I betænkning 801/1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, side 56,
hedder det om § 1018 h, at ”den er medtaget, fordi det må anses for hensigtsmæssigt, at
den fremgangsmåde, som anvendes ved behandlingen af erstatningskrav på de særlige
ansvarsgrundlag efter udkastets §§ 1018 a -1018 c, også kan finde anvendelse, hvor det
gøres gældende, at erstatningskravet udspringer af en ulovlig embedshandling inden for
strafferetsplejen, som kan lægges vedkommende tjenestemand eller myndighed til last”.
Bestemmelsen indebærer, at det vil være muligt for en erstatningssøgende at anmode
statsadvokaten om, at et erstatningskrav mod politiet skal behandles efter de særlige processuelle
regler i kapitel 93 a. Det kræver dog, at der er tale om et erstatningskrav inden
for strafferetsplejen. Erstatningskrav i forbindelse med detentionsdødsfald vil således
f.eks. ikke kunne behandles efter kapitel 93 a. Den lette adgang til at få behandlet et erstatningskrav
mod staten omfatter både sager, hvor det gøres gældende, at der foreligger
en ansvarspådragende fejl fra en bestemt polititjenestemand eller fra en uidentificeret
politimand, og hvor det gøres gældende, at der er tale om myndighedsfejl.
Som det fremgår af retsplejelovens § 1018 h, er der intet til hinder for, at den erstatnings-
56
Behandling af klager over politiet