Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
3.5.2.4. Gennemførelse af efterforskningen
Et af kritikpunkterne før indførelsen af den gældende ordning var, at undersøgelser af
klager blev varetaget af politiet selv. Det var således et væsentligt element i forbindelse
med overvejelserne om den nuværende ordning, at efterforskningen af straffesager mod
politipersonale ikke bare blev flyttet til en anden politikreds, men at den blev løftet helt
ud af politiets hænder.
Som resultat heraf er udgangspunktet, at efterforskningen foretages af statsadvokaten
selv eller det juridiske personale i statsadvokaturerne.
Ved behandlingen af straffesager mod politipersonale kan statsadvokaterne udøve de beføjelser,
som ellers tilkommer politiet, jf. retsplejelovens § 1020 b. Det vil navnlig sige,
at statsadvokaterne kan foretage afhøringer (retsplejelovens kapitel 68) og anholdelse
(kapitel 69), foranledige sigtede varetægtsfængslet (kapitel 70) samt foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel
73) og beslaglæggelse (kapitel 74).
I særlige tilfælde kan statsadvokaten imidlertid anmode Rigspolitiet om bistand under
efterforskningen. Formålet hermed er navnlig at sikre, at statsadvokaterne altid råder
over de fornødne ressourcer også til at behandle meget omfattende eller komplicerede
straffesager. Efterforskningen foretages i alle tilfælde for statsadvokaten og på dennes
ansvar. Der anvendes ikke advokater til at gennemføre efterforskningen.
Politiet kan udelukkende foretage uopsættelige efterforskningsskridt, dvs. efterforskningsskridt,
der ikke kan afvente, at statsadvokaten indleder sin behandling af en konkret
sag. Formålet hermed er at undgå bevistab som følge af den tid, der i praksis vil kunne
gå, før statsadvokaten kan tage sig af sagen. Såfremt politiet foretager sådanne efterforskningsskridt,
skal statsadvokaten snarest muligt underrettes herom.
Politiklagenævnet skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsadvokaten
tilvejebringer i forbindelse med efterforskningen. Det påhviler endvidere statsadvokaten
løbende at orientere politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger, der
træffes i forbindelse med efterforskningen. Statsadvokaten vil således skulle orientere
nævnet, når der træffes mere betydningsfulde beslutninger om den videre tilrettelæggelse
og gennemførelse af efterforskningen, herunder hvis der rejses sigtelse i en
straffesag, eller hvis efterforskningen udvides til at omfatte flere personer eller flere
forhold.
Efter retsplejelovens § 1021 c, stk. 1, er politiklagenævnet tillagt en særlig kompetence,
som ikke tilkommer andre myndigheder, som anklagemyndigheden samarbejder med.
Politiklagenævnet har efter bestemmelsen mulighed for at anmode statsadvokaten om at
50
Behandling af klager over politiet