Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
begået uden for tjenesten og straffesager mod andre medarbejdere i politiet, f.eks. kontorpersonale,
behandles.
Bestemmelsen indebærer, at anmeldelser om strafbare forhold begået af polititjenestemænd
i tjenesten skal indgives til vedkommende statsadvokat og ikke - som det ellers er tilfældet
i andre straffesager - til politiet, jf. herved retsplejelovens § 742, stk. 1. Hvis anmeldelsen
modtages af politiet (eller en anden myndighed), må den videresendes til statsadvokaten.
En henvendelse til statsadvokaten kan indeholde både en klage over en polititjenestemands
adfærd, en anmeldelse om strafbart forhold og en klage over en disposition, der er
truffet af politiet. Der henvises herom til afsnit 3.4.1 og afsnit 3.6.
Statsadvokaten afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede
efterforskning, jf. retsplejelovens § 1020 g, jf. § 749, stk. 1. Henvendelsen vil imidlertid
efter omstændighederne kunne føre til, at statsadvokaten indleder en adfærdsklagesag
efter reglerne i kapitel 93 b.
Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået i tjenesten, og ikke forhold,
der er begået uden for tjenesten. Hvorvidt en handling er foretaget i tjenesten, vil
afhænge af en konkret vurdering og afgrænses på samme måde som ved adfærdsklager,
jf. afsnit 3.4.1 ovenfor.
For så vidt angår retsstillingen for indklagede og klageren vurderes denne på samme
måde som ved adfærdsklager, jf. afsnit 3.4.3.3 ovenfor.
Rigsadvokaten kan bestemme, at en straffesag, der omfatter flere forhold eller flere sigtede,
i sin helhed skal behandles af statsadvokaten efter reglerne i retsplejelovens kapitel
93 c, hvis en sådan behandling er påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en af
de sigtede, jf. retsplejelovens § 1020 f. Der vil f.eks. kunne forekomme tilfælde, hvor en
polititjenestemand har begået kriminalitet både i og uden for tjenesten, men hvor praktiske
hensyn taler for, at sagen behandles under ét af statsadvokaten efter reglerne i kapitel
93 c. Noget tilsvarende kan gøre sig gældende, hvis en polititjenestemand i tjenesten har
begået kriminalitet sammen med en eller flere medskyldige, der ikke hører til politipersonalet,
og som derfor ikke er omfattet er regelsættet.
Justitsministeren kan på den anden side bestemme, at en sag ikke skal behandles efter
reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede
magter kræver det, jf. retsplejelovens § 1020 i. Bestemmelsen har efter lovens forarbejder
et snævert anvendelsesområde. Som eksempel kan nævnes, at justitsministeren
beslutter, at en sag mod en polititjenestemand, der mistænkes for spionagevirksomhed,
skal efterforskes af Politiets Efterretningstjeneste.
Behandling af klager over politiet
45