Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
pet i § 159, stk. 1, fører også til straffrihed i tilfælde, hvor den, som har forklaret falsk,
har haft føje til at antage, at han kunne blive sigtet ved at afgive sandfærdig forklaring,
jf. U 1982.1090H. Det samme må antages at gælde, hvis polititjenestemanden har haft
føje til at antage, at han kunne blive udsat for en disciplinær sanktion.
Klageren er ikke forpligtet til at udtale sig udenretligt til statsadvokaten. Hvis sagen
behandles i retten, jf. retsplejelovens § 1019 f, vil klageren imidlertid som udgangspunkt
efter de almindelige regler i retsplejeloven være forpligtet til at afgive vidneforklaring.
Hvis forklaringen afgives i retten, vil klageren efter omstændighederne kunne straffes for
urigtig erklæring efter straffelovens § 163, falsk anklage efter § 164 eller falsk forklaring
efter straffelovens § 158.
3.4.3.4. Advokatbeskikkelse
Afgives forklaring i retten, beskikker retten en advokat for klageren og indklagede, jf.
retsplejelovens § 1019 e, stk. 1. Advokatbeskikkelsen er obligatorisk. Som omtalt ovenfor
under afsnit 3.4.3.1 vil en klage kunne indgives af f.eks. tilfældigt forbipasserende,
der har overværet den episode, klagen vedrører. I relation til spørgsmålet om advokatbeskikkelse
sigter udtrykket klageren imidlertid kun til den, der anser sig for forulempet af
politiet, og som derfor kan betragtes som part i sagen.
Retten kan endvidere i andre tilfælde, når forholdene taler derfor, på begæring beskikke
en advokat for klageren eller indklagede, jf. retsplejelovens § 1019 e, stk. 2, 1. punktum.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der skal ske advokatbeskikkelse,
og der må herved navnlig lægges vægt på karakteren af klagen. Der henvises til
betænkning 1278/1994, side 121-125.
Er der tale om en klage over hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under
opløb og lignende, eller klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse
eller ransagning, vil advokatbeskikkelse ofte være indiceret, men der må i hvert
enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering.
I TfK 2001.694V var der indgivet en klage til statsadvokaten over, at klageren i forbindelse
med en anmeldelse indgivet på politigården havde været udsat for hårdhændet
behandling. Klageren fremsatte anmodning om beskikkelse af advokat, men denne begæring
blev afslået af byretten, idet den fysiske magt, som klageren anførte at have været
udsat for, var af så begrænset karakter, at der ikke var behov for beskikkelse af advokat.
Landsretten fandt det rigtigst at beskikke en advokat for klageren, da han havde klaget
over, at han var udsat for hårdhændet behandling fra politipersonale.
I U 2008.2448Ø var der indgivet klage over påstået voldsom adfærd fra politiets side
Behandling af klager over politiet
39