Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
plej§ 1019 c. Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvem der kan fungere som bisidder,
jf. herved Folketingets Ombudsmands beretning 1990.356.
Som beskrevet har indklagede ikke pligt til at afgive forklaring til statsadvokaten, hvis
forklaringen antages at ville udsætte ham eller hende for strafansvar eller disciplinæransvar,
jf. retsplejelovens 1019 d, stk. 1 (selvinkriminering). Det samme gælder, hvis sagen
behandles i retten, jf. § 1019 g, stk. 3.
Det må dog - som nævnt i betænkning 1278/1994, side 123 - antages, at en polititjenestemand
i et vist omfang må være forpligtet til at fremkomme med oplysninger af rent
faktisk karakter, f.eks. om forløbet af en politiforretning, også selv om denne måtte have
givet anledning til en klage eller en anmeldelse. Det er vanskeligt generelt at beskrive
denne forpligtelse. I øvrigt er problemstillingen ikke specifik for polititjenestemænd,
men er også aktuel for andre grupper af offentligt ansatte.
Disciplinæransvar omfatter i den forbindelse et formelt disciplinært ansvar, dvs. en formel
irettesættelse eller advarsel, en bøde, overførelse til andet arbejde, andet arbejdssted
eller stilling, degradering eller afsked.
En risiko for, at et forhold uden for det disciplinære område kan give anledning til en
tjenstlig tilkendegivelse fra ledelsen, forudsættes i lovens forarbejder ikke at medføre, at
pligten til at udtale sig bortfalder.
Om en polititjenestemands pligt til at udtale sig, hvis han eller hun risikerer straf eller
disciplinære sanktioner henvises til betænkning 1278/1994, side 122-124, en rapport af
2. februar 1995 fra et udvalg under Justitsministeriets Centrale Samarbejdsudvalg for
Politiet om polititjenestemænds retsstilling, Rigsadvokatens beretning for 2003, side 43-
44 og side 48-49 og Rigspolitichefens kundgørelse I nr. 10 af 14. juli 1999 om disciplinærsagers
behandling, der er optrykt som bilag 9 til betænkningen.
Hvis den pågældende tjenestemand undlader at afgive forklaring eller afgiver urigtig
erklæring til statsadvokaten i en sag, hvor der ikke er risiko for straf eller formelt disciplinært
ansvar, vil det efter omstændighederne kunne behandles som en selvstændig
tjenesteforseelse. Hvis han eller hun undlader at afgive forklaring i retten, hvor der ikke
er risiko for straf eller formelt disciplinært ansvar, vil forholdet skulle bedømmes efter de
almindelige regler om vidners vægring ved at afgive forklaring, og tjenestemanden vil efter
omstændighederne kunne straffes for falsk forklaring for retten, jf. straffelovens § 158.
Hvis der er risiko for straf eller disciplinær sanktion, vil tjenestemanden ikke ifalde strafansvar
for urigtig erklæring eller falsk forklaring for retten, hvis han eller hun udtaler sig
til statsadvokaten eller afgiver forklaring i retten, jf. straffelovens § 159, stk. 1. Princip-
38
Behandling af klager over politiet