Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
af vidners identitet i en situation, hvor en person umiddelbart i tilknytning til en episode
tilkendegiver, at han eller hun vil klage. Formålet med bestemmelsen, der har et snævert
anvendelsesområde, er at undgå bevistab som følge af den tid, der i praksis vil kunne gå,
før statsadvokaten kan tage sig af sagen. Hvis politiet foretager sådanne undersøgelsesskridt,
skal statsadvokaten snarest muligt underrettes herom.
Statsadvokaten har dog mulighed for at anmode Rigspolitiet om bistand til undersøgelsen,
jf. retsplejelovens § 1019, stk. 2. Dette kan omfatte bistand fra Rigspolitiet, Nationalt
Efterforskningscenter, Rejseholdet, og Rigspolitiets øvrige specialafdelinger, f.eks.
Kriminalteknisk Afdeling. Bestemmelsen er fundet nødvendig navnlig med henblik på
at sikre, at statsadvokaten altid råder over de fornødne ressourcer også til at behandle
meget omfattende eller komplicerede adfærdsklagesager. Undersøgelsen foretages i
alle tilfælde for statsadvokaten og på dennes ansvar, og afgørelsen i adfærdsklagesagen
træffes af statsadvokaten. Som hovedregel foretages undersøgelsen i adfærdsklagesager
imidlertid af statsadvokaten selv eller af det faste juridiske personale hos statsadvokaten.
Modtager statsadvokaten en klage, beder denne politidirektøren om at identificere begivenheden
og den involverede polititjenestemand samt om at underrette indklagede (dvs.
den klagen angår). Hvis oplysningerne allerede fremgår af klagen, underretter statsadvokaten
snarest muligt den involverede polititjenestemand om klagen. Indgives klagen
til politidirektøren, identificerer denne begivenheden og den involverede polititjenestemand,
underretter denne og fremsender materialet til statsadvokaten.
Statsadvokaten undersøger herefter klagen og udarbejder en sagsfremstilling på grundlag
af de foreliggende oplysninger. Det forudsættes dog i lovens forarbejder, at der ikke
udarbejdes en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder i tilfælde, hvor en klage
eller en anmeldelse afvises på det foreliggende grundlag, uden at der indledes en undersøgelse
eller efterforskning, f.eks. fordi klagen må anses for åbenbart grundløs, eller
klagefristen er overskredet.
Politiklagenævnet skal efter retsplejelovens § 1021 b løbende have tilsendt genpart af det
materiale, statsadvokaten tilvejebringer i forbindelse med undersøgelsen. Det påhviler
endvidere statsadvokaten løbende at orientere politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger,
der træffes i forbindelse med undersøgelsen. Statsadvokaten vil således skulle
orientere nævnet, når der træffes mere betydningsfulde beslutninger om den videre tilrettelæggelse
og gennemførelse af undersøgelsen, herunder hvis undersøgelsen udvides til
at omfatte flere personer eller flere forhold.
Politiklagenævnet kan anmode statsadvokaten om at foretage bestemte yderligere undersøgelsesskridt
- i princippet på ethvert stadium af sagen. Det forudsættes dog i lovens
36
Behandling af klager over politiet