Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
politimyndighed. Omfattet af ordningen er således det politiuddannede personale og politiets
jurister. Ordningen omfatter derimod hverken det juridiske personale hos statsadvokaterne
og Rigsadvokaten eller politiets og anklagemyndighedens kontorpersonale og
civilmedarbejdere.
Da sagerne oftest drejer sig om det politiuddannede personale, vil betegnelsen polititjenestemand
i det følgende blive anvendt synonymt med betegnelsen politipersonale.
Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået i tjenesten, og ikke forhold,
der er begået uden for tjenesten. Hvorvidt en handling er foretaget i tjenesten, vil afhænge
af en konkret vurdering. På grund af polititjenestens særlige karakter bør begrebet
”i tjenesten” efter lovens forarbejder i denne sammenhæng tolkes temmelig vidt. Kravet
om at være i tjeneste vil almindeligvis være opfyldt, når polititjenestemanden har optrådt
i uniform, har legitimeret sig som politimand eller i øvrigt har tilkendegivet sig som politimand
og påberåbt sig sin særlige myndighed over for en borger.
I Rigsadvokatens beretninger om behandlingen af klager over politiet er der gengivet en
række konkrete eksempler på afgrænsningen af begrebet ”i tjenesten”. Der kan henvises
til f.eks. beretningen for 2005, side 49-52, hvor der som eksempler på tilfælde, hvor der
er handlet i tjenesten, er nævnt en sag om en polititjenestemand, der indtrådte i tjenesten,
da han som gæst på et værtshus angav at ville skrive en beværternotits, en sag om en politimester,
der kørte spirituskørsel i frokostpausen, og en sag om en polititjenestemand,
der brugte politilegitimation i forbindelse med en taxakørsel efter en julefrokost. Der kan
også henvises til eksemplerne i Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og Jakob
Lund Poulsen, Straffeprocessen, 2. udgave, 2008, side 926-927.
Begrebet adfærdsklager omfatter som hidtil, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 7 af 18.
januar 1982, bl.a.:
A. Klager over vold og anden hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse,
under opløb og lignende.
B. Klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse eller
ransagning.
C. Klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten.
D. Klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden.
Uden for klageordningen falder klager over materielle afgørelser og politipersonalets
dispositioner i forbindelse med sagsbehandlingen (dispositionsklager). Om sondringen
mellem adfærdsklager og dispositionsklager henvises til afsnit 3.6.
En ofte forekommende situation er den, at der samtidig er indledt en strafferetlig efter-
32
Behandling af klager over politiet