Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Bilag 10
33/48
Anbefalingerne tager udgangspunkt i 5 forhold.
1) Mange klagere oplever sagsbehandlingstiden som lang
2) Uoverensstemmelser mellem klagernes forventninger og det faktiske klageforløb
3) Klagesagernes karakter
4) Informationer fra statsadvokaturerne og klagernes viden om klagesystemet
5) Borgerne oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad høres i sagsbehandlingen
Rapportens første anbefaling tager fat i de to første forhold. Det er sandsynligvis muligt
at reducere sagsbehandlingstiden ved i højere grad at tilpasse sagsbehandlingen til klagernes
forventninger. Det kan ske ved, at klageren, allerede ved indlevering af en klage
over politiet skal anføre, hvorvidt denne alene ønsker en irettesættelse af den eller de
indklagede betjente, eller hvorvidt klageren ønsker at køre en egentlig klagesag mod de
eller den pågældende betjent(e). Ønsker klagerne alene, at klagen skal føre til en irettesættelse,
indsendes klagesagen til politidirektøren for den aktuelle politikreds, hvori
episoden, der er klaget over, er begået. Politidirektøren kan herefter vurdere, hvorvidt
der er hold i klagen ved at høre sagens parter. Finder politidirektøren, at klageren har ret
i sin klagesag, irettesættes betjenten, og der udsendes en undskyldning til klager 15 . Vurderer
politidirektøren omvendt, at klagen er uberettiget, kan klageren bede om at få sagen
optaget i det ’normale’ klagesystem, som vi kender i dag. Med andre ord er det ikke en
skriftlig irettesættelse men en samtale, der ikke får yderligere konsekvenser for den indklagede.
Dette tiltag kan bidrage til at reducere ressourcerne brugt på ’lette’ sager, for at
overføre dem til de mere ’tunge’ sager. Der bliver med andre ord mere tid til at behandle
de tunge sager, hvilket også gerne skulle give en hurtigere behandlingstid.
Rapportens anden anbefaling har ligeledes fokus på at frigøre ressourcer og relaterer
til klagesagernes karakter. Det fremgår af rapportens analyser, at hovedparten af klagersagerne
over politiet vedrører politiets verbale adfærd. Det betyder, at flere borgere
er stødte over måden, hvorpå politiet tiltaler dem. Der er måske en sammenhæng til de
adspurgtes sociale baggrund, idet ressourcestærke borgere, der er mindre i kontakt med
politiet, angiveligt er mere påvirkelige af politiets sprog. Det burde imidlertid være muligt
at gøre en ekstra indsats for at sikre, at betjentene bliver mere opmærksomme på at
tale ordentligt til borgerne. Og den hjælpsomhed fra politiet, som nogle klagere møder,
når de indgiver en klagesag kunne med fordel også i højere grad praktiseres, når borgerne
møder betjente i andre sammenhænge. Selv om anbefalingen ikke direkte forholder sig
til klagesystemet – og ikke nødvendigvis er så let at realisere i praksis - kan det få betydelige
konsekvenser, hvis antallet af klagesager reduceres.
Den tredje anbefaling forholder sig til information og klagernes viden om klagesystemet.
15 En irettesættelse er her ikke en tjenestemandsirettesættelse med derimod en kammeratlig samtale med en overordnet
Behandling af klager over politiet
325