Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Bilag 10
18/48
ver os et billede af, hvorvidt der i processen skulle være behov for tiltag til at forbedre
klagernes oplevelse af sagsgangene.
Ser vi indledningsvis på klagernes generelle tilfredshed er billedet ikke entydigt. Ganske
vist finder hovedparten af klagerne (58 procent) alt i alt behandlingen af deres klagesag
utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Men 29 procent er også meget tilfredse
eller tilfredse med sagsbehandlingen 11 .
Tabel 6.1 Hvordan oplever du alt i alt behandlingen af din klage?
Procent
Meget tilfredsstillende 6
Tilfredsstillende 23
Hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende 14
Utilfredsstillende 18
Meget utilfredsstillende 40
I alt 100
Antal respondenter: 108
For at få en bedre forståelse af de adspurgtes tilfredshed belyses nedenfor de enkelte
faser, som en klagesag gennemløber. Hermed får vi indtryk af, hvor i processen og i
forhold til hvilke aspekter, der findes eller kan findes potentielle muligheder for at ændre
politiklagesystemet i overensstemmelse med klagernes ønsker og behov.
Formelt følger en klagesag en proces, som den er skitseret i figuren nedenfor (Rigsadvokaten,
2006). Vi vil i det følgende følge den struktur for derved at identificere, hvordan
brugerne opfatter klagegangen i klagesystemet. Vi undlader imidlertid at redegøre for
klagernes oplevelse af henholdsvis sagsfremstillingen og forelæggelse af klagesagen for
politiklagenævnet, da klagerne ikke er direkte involveret i den proces og derfor ikke har
mulighed for at vurdere det. Afslutningsvis berører vi klagernes oplevelse af sagsbehandlingstiden.
11 I efterfølgende tabeller sammentrækkes kategorierne meget tilfreds og tilfreds og betegnes ’tilfreds’. Tilsvarende lægges
kategorierne utilfreds og meget utilfreds sammen og får betegnelsen ’utilfreds’.
310 Behandling af klager over politiet