Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
jelovens § 1021, stk. 4. De skal repræsentere offentligheden og særligt varetage samfundets
interesse i, at sager mod politipersonale behandles og afgøres på en saglig og
tillidsskabende måde. Det er derfor nødvendigt, at de har en betydelig indsigt i almindelige
samfundsforhold. Det er endvidere af væsentlig betydning for nævnets samlede
autoritet, at de ikke udpeges som repræsentanter for bestemte interessegrupper, men
udpeges i kraft af deres integritet og personlige egenskaber. De bør så vidt muligt
udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse og
erhverv. Der bør endvidere ved udvælgelsen af lægmænd til politiklagenævn lægges
vægt på, at de er alment respekterede og nyder bred tillid i det område, hvor de skal
virke.
Lægmændene må ikke være medlemmer af en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller
Folketinget, jf. retsplejelovens § 1021, stk. 5. Bestemmelsen i retsplejelovens § 70
om nævninger og domsmænd finder tilsvarende anvendelse på lægmændene. Det følger
af denne bestemmelse, at visse stillinger er uforenelige med hvervet som lægt medlem
af politiklagenævn. Det gælder f.eks. ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens,
domstolenes, anklagemyndighedens, politiets og fængselsvæsenets
tjenestemænd og øvrige personale samt folkekirkens og de anerkendte trossamfunds
gejstlige. Betegnelsen lægmænd udelukker i øvrigt ikke i denne sammenhæng, at de kan
være jurister.
For at sikre medlemmernes lokale tilknytning skal advokaten have kontor, og lægmændene
skal have bopæl i det område, der hører under vedkommende politiklagenævn, jf.
retsplejelovens § 1021, stk. 6.
Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 1042 af 15. december 1995 om politiklagenævn
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1377 af 12. december 2006 fastsat nærmere
regler om bl.a. politiklagenævnenes sammensætning og udpegning af medlemmer til
nævnene. Bekendtgørelserne er optrykt som bilag 3 og 4 til betænkningen.
3.3.2. Politiklagenævnets opgave og kompetence
Politiklagenævnet fører tilsyn med statsadvokatens behandling af klager over politipersonale
og straffesager mod politipersonale og tilkendegiver, hvordan disse sager efter
nævnets opfattelse bør afgøres.
Statsadvokaten underretter straks politiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skal
behandles efter kapitel 93 b eller kapitel 93 c, jf. retsplejelovens § 1021 a. Politiklagenævnet
kan over for statsadvokaten tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør
indledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 93 b eller efterforskning efter reglerne
i kapitel 93 c.
30
Behandling af klager over politiet