Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets lovudkast med bemærkninger
naturlig sammenhæng mellem en dispositionsklage og en igangværende efterforskning
i Politiklagemyndigheden, skal have mulighed for også at behandle dispositionsklagen.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor nogen er død eller er kommet alvorligt til skade som
følge af politiets dispositioner.
Som eksempel på en sådan naturlig sammenhæng kan nævnes et detentionsdødsfald,
som Politiklagemyndigheden efterforsker efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, og hvori
kan indgå spørgsmål om politiets detentionsanbringelse og gennemførelsen af anbringelsen.
Politiklagemyndigheden vil i en sådan situation kunne inddrage reglerne om tilsyn
med detentionsanbragte.
Til § 1020 j
Bestemmelsen svarer til den gældende § 1020 g og er en opsamlingsregel, der har til
formål at fastslå, at det i det hele er strafferetsplejens bestemmelser, der gælder i forbindelse
med efterforskning m.v. i sager mod politipersonale om strafbare forhold og
ved efterforskning i § 1020 a, stk. 2-sager. Det indebærer f.eks., at spørgsmålet om en
forsvarers beføjelser må afgøres efter bestemmelserne herom i kapitel 66, og at uenighed
mellem Politiklagemyndigheden og en forsvarer eller en beskikket advokat må afgøres
af retten, jf. § 746, stk. 1.
Til § 1020 k
Bestemmelsen svarer til den gældende § 1020 i og må anses for nødvendig for at sikre,
at Politiets Efterretningstjeneste kan efterforske sager, hvor en polititjenestemand er mistænkt
for f.eks. spionage eller forbindelse med personer, der har udført eller må befrygtes
at ville udføre terrorvirksomhed.
Til § 1020 l
Det foreslås, at erstatningskrav mod politiet i et vist omfang - også uden for strafferetsplejen
- med tilknytning til politiklageordningen skal kunne indbringes for retten efter
kapitel 93 a med bl.a. automatisk advokatbeskikkelse til følge. Adgangen hertil bør
imidlertid begrænses til de alvorligste sager, og det foreslås derfor, at den lette adgang
efter kapitel 93 a til at få prøvet erstatningskrav mod politiet skal gælde i alle tilfælde,
hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets
indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Afgrænsningen af personkredsen
er den samme som i den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller alvorlig
tilskadekomst, f.eks. i forbindelse med detentionsanbringelse eller politimæssige
indgreb i øvrigt uden for strafferetsplejen, vil kunne behandles efter kapitel 93 a.
Behandling af klager over politiet
247