Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets lovudkast med bemærkninger
Den beskikkede advokat har efter stk. 4 som udgangspunkt de samme rettigheder som en
bistandsadvokat, jf. retsplejelovens kapitel 66 a.
Advokaten har dog efter stk. 3 adgang til før tiltalerejsning ikke blot at gøre sig bekendt
med materiale vedrørende den forurettede, jf. § 741, stk. 2, 1. pkt., men også med det
materiale, som Politiklagemyndigheden i øvrigt har tilvejebragt, jf. § 741, stk. 2, 2. pkt.
Materialet skal løbende sendes til den beskikkede advokat. For en uddybende beskrivelse
af den beskikkede advokats rettigheder og beføjelser henvises til bemærkningerne
til § 1020 e i lovforslaget fra 1995 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3574), hvor
spørgsmålet om advokatens adgang til at overvære afhøringer, gøre sin klient bekendt
med sagens bilag, om overlevering af materiale til forurettede og om advokatens processuelle
stilling under retsmøder er omtalt.
Der henvises i øvrigt til kapitel 11.7.
Til § 1020 i
Stk. 1 indebærer, at statsadvokaten får mulighed for i tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt
at bestemme, at en straffesag mod en polititjenestemand, hvori der er forhold,
der er begået både i og uden for tjenesten, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden.
Bestemmelsen medfører endvidere, at statsadvokaten kan bestemme, at
en sag, hvor der både er en eller flere sigtede polititjenestemænd, men også andre sigtede
uden tilknytning til politiet, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden.
Baggrunden for forslaget, jf. herved den gældende § 1020, er, at forhold, der er omfattet
af politiklageordningen vil skulle behandles af Politiklagemyndigheden, og at det ikke
vil være rimeligt, hvis politiet samtidig skulle foretage en parallel efterforskning.
Stk. 2 giver mulighed for, at Politiklagemyndigheden i visse tilfælde kan behandle klager
over politiets dispositioner. Det kan dog kun ske, hvis der er en naturlig sammenhæng
mellem dispositionsklagen og en igangværende efterforskning i Politiklagemyndigheden.
Politiklagemyndigheden skal derimod ikke i forbindelse med efterforskningen afgøre
dispositionsdelen. Denne afgørelse må træffes af statsadvokaten i forbindelse med,
at der tages stilling til tiltalespørgsmålet.
Udvalgets overvejelser om dispositionsklager fremgår af kapitel 10. Udvalget kan ikke
anbefale, at enhver klage over politiets dispositioner skal ske til Politiklagemyndigheden.
Udvalget finder dog, at der kan være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, hensigtsmæssigt
og forsvarligt, at dispositionsklager som et accessorium til en politiklage vil
kunne behandles i politiklageordningen.
Det foreslås derfor som nævnt, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis der er en
246
Behandling af klager over politiet