Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets lovudkast med bemærkninger
Det er imidlertid næppe realistisk at forestille sig, at en uafhængig politiklagemyndighed
helt kan undvære bistand fra politiet i efterforskningen. I lighed med den gældende
ordning kan Politiklagemyndigheden derfor som angivet i stk. 2 drage nytte af politiets
særlige ekspertise, f.eks. i relation til analyse af fingeraftryk og andre tekniske spor. Hvis
der er behov herfor f.eks. af ressourcemæssige grunde, skal Politiklagemyndigheden
også kunne anmode om bistand fra Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter, Rejseholdet.
Det bemærkes dog, at det er Politiklagemyndigheden, der også ved anvendelse
af sådan efterforskningsmæssig bistand leder efterforskningen, og at de pågældende
medarbejdere fra rejseholdet udfører deres arbejde på myndighedens ansvar. I hvilket
omfang Politiklagemyndigheden mener, at der er behov for anden ekstern specialfaglig
ekspertise, herunder i stedet for eller som supplement til politiets ekspertise, er det op til
myndigheden at tage stilling til.
Efter stk. 3 kan politiet på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Formålet
med bestemmelsen, der har et snævert anvendelsesområde, er at undgå bevistab i den
(korte) tid, der kan gå, indtil Politiklagemyndigheden kan tage sig af sagen. Bestemmelsen
giver ikke politiet særskilt hjemmel til i øvrigt at foretage efterforskningsskridt. Hvis
politiet foretager indledende efterforskningsskridt, skal Politiklagemyndigheden snarest
underrettes herom. Når repræsentanter for Politiklagemyndigheden kommer til stede,
overtager de med det samme ansvaret for efterforskningen.
Til § 1020 d
Bestemmelsen regulerer, hvem der har påtalekompetencen i straffesager mod politipersonale.
Der henvises om udvalgets overvejelser herom til kapitel 13.4.3.
Udvalget finder, at denne kompetence stadig skal tilkomme de regionale statsadvokater.
I det omfang påtalekompetencen tilkommer Rigsadvokaten og justitsministeren, vil det
dog også gælde straffesager mod politipersonale. Politiklagemyndigheden skal dog i alle
tilfælde sende sagen til statsadvokaten, når efterforskningen er tilendebragt.
Statsadvokaterne har som følge af bestemmelsen i stk. 1 ikke blot den påtalekompetence,
der efter retsplejelovens § 719, stk. 2, tilkommer dem i andre straffesager, men også den
kompetence, der efter § 719, stk. 1, er hos politidirektørerne. Det er også statsadvokaten,
der har kompetencen til at opgive påtale, jf. § 721, og til eventuelt at meddele tiltalefrafald
efter § 722.
Efter § 749, der er placeret i kapitel 67 om efterforskning, har politiet mulighed for at
afvise en anmeldelse, jf. bestemmelsens stk. 1, eller for at indstille en påbegyndt efterforskning,
jf. stk. 2.
242
Behandling af klager over politiet