Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets lovudkast med bemærkninger
meldelse, men kan også af egen drift indlede en efterforskning, hvis det på grund af
oplysninger i medierne eller af andre grunde skønnes nødvendigt for at få strafforfulgt
politipersonale, der kan have gjort sig skyldig i strafbare forhold.
Det er dog efter stk. 1 normalt en betingelse for at indlede en efterforskning, at der er
rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.
Denne betingelse svarer til, hvad der almindeligvis gælder i straffesager, jf.
retsplejelovens § 742, stk. 2.
Efter stk. 2 fraviges betingelsen om rimelig formodning om et strafbart forhold dog i de
meget alvorlige sager, hvor nogen er kommet alvorligt til skade eller er død som følge
af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Der skal i sådanne
tilfælde altid indledes en efterforskning i strafferetsplejens former for at sikre, at
der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse. Det gælder også, selv om der ikke er
en rimelig formodning om, at nogen har begået et strafbart forhold. Som angivet i bemærkningerne
til lovforslaget i 1995 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3572) har
efterforskningen i disse tilfælde et noget videre sigte, end det normalt er tilfældet efter
retsplejelovens § 743. Begivenhedsforløbet f.eks. i forbindelse med en skudafgivelse,
hvor nogen bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade, skal oplyses så grundigt som
muligt ikke blot for at vurdere, om der er grundlag for et strafferetligt eller disciplinært
ansvar, men også for at lære af hændelsesforløbet, herunder om forløbet kan give anledning
til at ændre procedurer, indskærpe regler eller lignende. Om § 1020 a, stk. 2-sagerne
henvises i øvrigt til kapitel 3.5.2.3.
Udvalget foreslår ikke ændringer i bestemmelsen i stk. 2, dog således at det naturligvis
nu er Politiklagemyndigheden, der skal forestå efterforskningen. Disse sager betegnes i
daglig tale § 1020 a, stk. 2-sager, og det vil stadig kunne være tilfældet.
Hvis der er rimelig formodning om, at en polititjenestemand har begået et strafbart
forhold, eller der er tale om dødsfald eller alvorlig tilskadekomst, jf. § 1020 a, stk. 2,
skal politiet straks underrette Politiklagemyndigheden. Det forudsættes, at der etableres
en vagtordning, således at det altid er muligt at etablere kontakt til Politiklagemyndigheden,
der hurtigst muligt sørger for at komme til stede. Indtil medarbejdere fra
Politiklagemyndigheden kan komme til stede, kan politiet f.eks. foretage afspærring,
iværksætte lægeundersøgelse og sikre vidners identitet, jf. lovudkastets § 1020 c, stk.
3. Politiet bør derimod almindeligvis ikke påbegynde egentlig afhøring af de involverede
eller vidner.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til sidste punktum i den gældende § 1020 a, stk. 2. Det foreslås,
at denne bestemmelse udskilles til et særskilt stykke.
240
Behandling af klager over politiet