Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Sammenfatning af betænkningen
1. Den nuværende statsadvokatmodel med udvidet kompetence for politiklagenævnene.
2. En særskilt undersøgelses- og efterforskningsmyndighed, der skal undersøge og efterforske
alle klagesager over politiet, og hvor afgørelseskompetencen i relation til adfærdsklager
er hos myndigheden, mens tiltalekompetencen er hos anklagemyndigheden
(statsadvokaterne og Rigsadvokaten).
3. En særskilt myndighed, der skal undersøge og efterforske alle klagesager, træffe afgørelse
i adfærdsklagesager og tage stilling til tiltalespørgsmålet med klageadgang til
Rigsadvokaten.
4. En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang til Rigsadvokaten.
Udvalget beskriver i kapitel 8.4-8.7 de 4 modeller nærmere.
2.2 Kapitel 9 Sagsbehandlingstiden
I kommissoriet er det nævnt, at udvalget skal være opmærksomt på vigtigheden af den
tid, som det tager at behandle politiklagesagerne, og udvalget anmodes om at overveje
forslag, der kan bidrage til en hurtig sagsbehandlingstid. Udvalget gennemgår på den
baggrund problemstillingen med for langsom sagsbehandling, herunder de faktorer, der
er med til at forlænge sagsbehandlingstiden, ligesom udvalget beskriver de initiativer,
der de seneste år er taget for at forkorte sagsbehandlingstiden.
Udvalget foreslår i relation til straffesager mod politipersonale, at der i retsplejelovens
kapitel 93 c indsættes en bestemmelse om, at en anmelder af et strafbart forhold mod en
polititjenestemand - hvis der ikke inden 1 år er truffet afgørelse i sagen - skriftligt skal
underrettes om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffet
afgørelse i sagen. I tilfælde, hvor der ikke er nogen anmelder, men hvor nogen er død
eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt,
vil der ligeledes skulle gives underretning til den forurettede eller de efterladte. Er en
polititjenestemand sigtet i sagen, skal den pågældende ligeledes efter 1 år underrettes om
sagens stilling. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste
underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.
I kapitel 93 b om adfærdsklager foreslår udvalget, at der indsættes en bestemmelse i lighed
med retsplejelovens § 718 a, stk. 1, således at det fremgår direkte af retsplejeloven,
at også adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid.
Det foreslås endvidere, at der også i adfærdsklagesager indføres en underretningspligt,
således at der skal gives underretning til klageren og til den polititjenestemand, der er
klaget over, hvis der ikke inden 6 måneder er taget stilling til klagen. Underretningen
Behandling af klager over politiet
17