Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
Det politiuddannede personale skal naturligvis fortsat være omfattet af ordningen. Det er
den mulighed for magtanvendelse, herunder af fysisk karakter, som denne del af politiets
personale har, der er baggrunden for, at der er etableret en særlig klageordning.
Udvalget finder i lyset af de arbejdsopgaver, som politiets kontorpersonale og civilmedarbejdere
har, fortsat ikke, at der er anledning til, at disse personalegrupper skal være
omfattet af klageordningen. Klage over disse personalegrupper skal derfor som hidtil
behandles af politidirektørerne og Rigspolitiet.
For så vidt angår politiets juridiske personale er det andre hensyn, der gør sig gældende,
end for det politiuddannede personales vedkommende. Selv om det juridiske personale
har mulighed for at anvende politimæssige beføjelser i form af anholdelse og lignende
er det i praksis sjældent, at det sker. Derimod er der flere tilfælde, hvor en af politiets
jurister beskyldes for uhøflig optræden eller anvendelse af urimelig sprogbrug. Anmeldelser
om strafbare forhold mod politiets jurister er sjældent forekommende, men i denne
gruppe af sager sker det dog, at der er anmeldelser i form af f.eks. beskyldninger om korruption
og lignende. Samlet er antallet af klagesager over politiets jurister så beskedent,
at det ressourcemæssigt ikke har den helt store betydning.
Udvalget finder på denne baggrund, hvor politiets jurister stadig er en del af personalet i
en politikreds, også selv om anklagerfunktionen ved politireformen er blevet mere selvstændiggjort,
at det er mest hensigtsmæssigt at bevare den nuværende ordning, hvorefter
jurister, der gør tjeneste i en politikreds eller hos Rigspolitiet, er omfattet af politiklageordningen.
En særlig situation er den, hvor en klage over en af politiets jurister, vedrører den pågældendes
myndighedsmisbrug under et retsmøde. En sådan klage vil kunne fremsættes
mundtligt til retsbogen, jf. retsplejelovens § 1019 a, stk. 1, 2. punktum. Udvalget foreslår,
at denne bestemmelse videreføres uden ændringer, jf. lovudkastets § 1019 a, stk. 2.
Medarbejderne hos den del af anklagemyndigheden, der ikke er henlagt til politikredsene,
dvs. hos statsadvokaterne og Rigsadvokaten, vil derimod fortsat ikke være omfattet
af politiklageordningen. Klage over disse medarbejdere vil endeligt skulle afgøres af
Justitsministeriet.
Nogle af politiets jurister møder i sager ved landsretten (og eventuelt i nævningesager i
byretterne) som medhjælpere for statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 103, stk. 2. Da de
pågældende i denne funktion direkte er undergivet statsadvokatens instruks, må det indebære,
at klage over deres optræden i forbindelse med denne funktion ikke er undergivet
politiklageordningen.
174
Behandling af klager over politiet